Title Image

Parterapi

Parterapi i København

Er nærvær, samtale og ømhed forsvundet i Jeres relation? Parterapi sætter skub i processen, hvis du oplever afstand mellem dig og din partner. Hvis I undlader at tale om svære emner og ikke afklarer vigtige ting, vil det ophobe sig og uforløste følelser ulmer lige under overfladen. Kender du til det i dit parforhold?

PARTERAPI kan hjælpe Jer: Undgå skilsmisse og brud i parforholdet. Genfind respekt og kærlighed til hinanden ved bedre kommunikation, ansvarlighed og ærlighed. Lær at tale om tingene uden, at det betyder kaos og skilsmisse, men en vej til dialog og nærhed. Accept af Jeres forskellighed er vejen i stedet for at ændre og rette på hinanden.

Anne, 39 år fortæller om sin oplevelse i parterapi:

Forløbet har reddet mit ægteskab. Vi har genskabt forbindelsen til hinanden, fordi vi nu kan tale om sårbare og svære emner. Jeg tør vise, hvem jeg er uden, at jeg mister min styrke og ‘magt’ i relationen. Det var rigtig fint, at min mand havde været i et 1-1 forløb først, så han havde tillid, og der var hul igennem med det samme.

Mixet-pakke: 1-1 sessions for jer begge & fælles sessions:

En mixet-pakke giver jer et fælles sprog og nye indsigter. Bland 1-1 sessions for jer begge med parsessions og opnå forandring på flere niveauer samtidig. De sidste 2-3 år har jeg haft rigtig god erfaring med at arbejde på denne måde. Når du kommer i 1-1 session får du andre indsigter og nye vinkler på dit liv, som du kan bruge i parforholdet. Det du opdager i parterapien, som går dig på, kan vi nå at gå mere i dybden med, når du kommer alene. På den måde er du mere skarp til næste parsession og får større udbytte.

Er dit parforhold eller ægteskab i krise? Har I det såden: 

  • Taler du og din partner forskellige sprog?
  • Har I svært ved at tilgive hinanden?
  • Kan I blive bedre til at lytte og udtrykke jeres følelser?
  • Lever I hver jeres liv eller er I på vej til det?
  • Undviger I konflikter og håber det går over af sig selv?
  • Er der dårlig stemning og irritation i luften?
  • Har I svært ved at komme videre efter utroskab?
  • Gætter I hinandens behov i stedet for at spørge?
  • Har I brug for redskaber og ny viden til at få styr på kærligheden?

Parterapien hos Annette Jønsson vil træne Jer i et fælles sprog. I opdager, hvad der virker og får brugbare redskaber til at nå hinanden på en ny måde. Er det utroskab, jalousi eller dårlig kommunikation, der hindrer kærligheden, kræver det et stykke arbejde for at komme et bedre sted hen. Hvis I begge har lukket af for følelserne, er det  den negative spiral, der styrer Jeres forhold og ingen af Jer får det i drømmer om. Via et parforløb kan I genfinde tilliden og troen på, at I kan komme videre.

Niels, 42 år fortæller, hvad parterapi har betydet for ham:

Jeg er blevet en kronhjort, siger Niels med et smil. I dag følger jeg ikke blot min kones ønsker og planer, hvis jeg ikke har lyst. Jeg siger til og fra, så jeg er fri for at gå omkring og være sur og utilfreds. Det har skabt nyt liv i forholdet.

Nu kan jeg se og mærke, hvordan mine handlinger eller mangel på handlinger påvirker min kone. Og jeg opdager, hvad der sker, når jeg gør noget, der ikke er særlig smart.

Jeg er blevet mere nysgerrig og spørger mere nu i stedet for at gætte på, hvad min kone tænker. Det giver mig en følelse af at være mere med og lyst til at deltage og tage min del af ansvaret i familien.

Vi har i dag en langt bedre dialog, fordi jeg viser sårbarhed og er ærlig.

Har I glemt at tale kærligt, åbent og ærligt sammen?

Er det nu Jeres forhold skal have et eftersyn? Vil I blive bedre til at tage ansvar i det daglige? Savner I nærhed, de gode snakke og glæden? Genfind respekt og kærlighed til hinanden ved bedre kommunikation, forståelse og ærlighed. Start i parterapi og opdag hinanden på en ny måde.

I parterapien finder I ud af, hvad der starter jeres konflikter – hvordan I kan håndtere dem – og hvad der skal til for at undgå dem. Forløbet giver Jer ny energi, forståelse og passion i forholdet. Book en parsession.

9 ud af 10 par blir sammen efter parterapien!

De fleste par genfinder kærligheden og tilliden og bliver sammen efter et parterapi forløb og undgår skilsmisse. De par, der ikke bliver sammen finder en ordentlig måde at skilles på.

I får mulighed for at få sagt de ting, der er svære at sætte ord på til daglig under de ugentlige sessions. I kan vælge at komme hver 14 dag eller en gang om ugen. Regelmæssige møder er en forudsætning for, at der sker forandring. Når du begynder at lytte til din partner og svare på det, du bliver spurgt om, opstår der noget nyt mellem Jer. Nærvær og respekt i dialogen, genskaber tillid og grobund for kærligheden.