HJÆLP TIL AT UNDGÅ UTROSKAB:

Når utroskab blir en del af dit parforhold er det tegn på, at I ikke har talt sammen og været connectet i længere tid. I har simpelhen mistet den daglige nærhed og tæthed i travlhed. Og du, kære mand, har glemt at bede om det, du mener er vigtigt for dig i dit forhold. Du risikerer selv at falde for fristelsen at være utro og det samme gør din kone. Undgå utroskab ved at være i regelmæssig dialog og fysisk tæt på hinanden.
Når du ikke siger, hvad du har brug for og lyst til, bliver det meget svært at få det, du ønsker. Din utilfredshed og irritation stiger, men ofte kun inde i dig selv, hvor du har en masse tanker og indre dialog om alt det, du er utilfreds med. Hun mærker, at du ikke er glad og du er vred på hende, hvilket gør, at I begge trækker Jer væk fra hinanden og begynder at leve to paralelle liv. Et dårligt sted at være, hvis I vil hinanden, men et praktisk sted for at udforske andre græsgange….
Mænd er ofte utro overfor deres partner, når de ikke er tilfredse i deres parforhold. Livet kører afsted – tempoet er højt – der er mange praktiske ting, der skal ordnes og en masse forventninger til, at han skal påtage sig pligter og ansvar. Han føler sig utilstrækkelig, overset og savner ros og anerkendelse for de små ting i hverdagen. Mange gange føler han sig kritiseret og irettesat, når hun ikke er tilfreds med hans indsats. Hun ønsker, at han skal være mere hjemme og ikke arbejder så meget. Der er ofte noget i vejen, føler han. I stedet for at sige fra og stille nogle krav til, at hun taler ordentligt og respektere ham, kan det for nogle mænd være nemmere at finde dét han savner udenfor ægteskabet.

Manden er utro, når han savner:

–       nærhed, omsorg og kærlighed
–       jævnlig at have sex
–       at føle sin maskulinitet
–       at kunne sige fra og træde i karakter i forholdet
–       anerkendelse og accept
–       spænding og at hun slipper kontrollen
–       at der blive talt pænt til ham
–       at blive bekræftet og mærke, at han er attraktiv
–       at være forelsket og at det er sjovt som i ‘gamle’ dage
–       at slippe for pligter, hverdag og gøremål

Pas bedre på dig selv, mand!

Manden vil gerne gøre det godt og være den rare, venlige og praktiske gris med fokus på, at hele familien er tilfreds. Han glemmer desværre ofte sig selv i den fortravlede hverdag. Han får ikke givet udtryk for det, han ønsker og hvad der er nødvendigt for, at han har frihed og glæde, så han bliver ladt op til at tage vare på familien og ikke mindst sin partner.

Hvad kan du gøre for ikke at miste gejsten i dit forhold:
  • Sig løbende hvordan du har det
  • Tag svære emner op også selvom det betyder uenighed og konflikt
  • Vær nærværende i dit forhold
  • Tag din del af ansvaret for de ting, der sker
  • Vær aktiv omkring ideer og planer i forholdet, så du undgår bare at følge med
  • Skab dine egne relationer og interesser uden for hjemmet/forholdet

NETVÆRK HVOR DU TRÆNER DIG SELV I AT SIGE HVAD DU FØLER:

Er det svært for dig at stå ved dig selv og sige højt til din partner, hvad du ønsker, kan du træne det i et af mine netværk for mænd. Der er mulighed for løbende at tilmelde sig et netværk. Det er et trygt og nærværende sted at dele dine udfordringer med andre. Du vil få nye redskaber til at ændre på det, der ikke virker for dig længere. Har du mod på at trække ansvaret for at få et bedre parforhold hjem til dig selv er det nu, du kan tilmelde dig: https://mandeterapeut.dk/kontakt/

Her er en gennemgang af 5 områder, der kan være tydelige tegn på, at du er midt i en krise. Måske har du ikke ville indrømme det over for dig selv. Og slet ikke over for andre – end ikke dine nærmeste, fordi du er vant til at klare alting selv. Det er der bare ikke nogen, der kan. Det er et tegn på styrke at kunne bede om hjælp. Tjek de 5 områder og opdag om du genkender noget i dit liv lige nu. Hvis du gør og har mod på det, kan du hjælpes videre i et forløb, hvor jeg giver dig nye måder at være i verden på, som styrker dit selvværd, din glæde og balance i hverdagen.

1. UTROSKAB:

Er du begyndt at kigge efter yngre modeller og overvejer eller er måske i fuld gang med utroskab? Du har måske i mange år ikke sat foden ned og sagt din mening og dermed ikke fået dækket dine behov i parforholdet. Det kan være årsagen til, at du nu ikke kan holde ud at være tæt på din partner. Inderst inde er du vred og skuffet over hendes manglende omsorg for dig, men du får det ikke sagt højt. I stedet er I begyndt at leve jeres liv lidt hver for sig, hvilket gør, at I fjerner jer fra hinanden og opbygger to parallelle liv. Det er ikke dit ønske, men ubevidst undgår du dagligt at komme tæt på hende. Hun mærker dit fravær – vover ikke at spørge, hvad der er galt, men prøver at løse det ved ikke at være hjemme, når du er der. I undviger hinanden i uro for at komme i konflikt. Det kan gå i en periode, men ikke for evigt. Mandens midtvejskrise er i fuld flor.

2. ALENE HJEMME – BARE JER TO:

I er nået dertil i livet, at jeres børn ikke er meget hjemme eller måske er de allerede flyttet. Det betyder en ny epoke i forholdet, fordi I skal finde en ny måde at være i jeres relation på. Nu er det jer to – måske føles det tomt eller udfordrenden, da I ikke har nogen til at være en buffer mellem jer og derfor selv må sørge for, at kontakten etableres og holdes ved lige. Skal det lykkes, må I tage det alvorligt og arbejde på at skabe en ny måde at være par på.

3. FARVEL UNGDOM:

Mister du gnisten, interessen og handlekraften, når du mærker din dødelighed? Dine kropssignaler fortæller dig, at du ikke er 20 år mere og måske tager det toppen af dit selvværd og mindsker sexlysten? Du har hele dit liv været vant til at være fysisk stærk og kunne gøre, hvad der var nødvendigt af hårdt fysisk arbejde og træning. Men alting forandrer sig også din krop, så du har ikke andre valg end at acceptere og gå med. Det bedste du kan gøre for dig selv og dit humør er at lytte til kroppen og tage det alvorligt, når den er træt, sulten eller øm. Vær god ved dig selv, så det ikke bliver dobbelt så hårdt, hvis du straffer dig selv ved ikke at anderkende din egen dødelighed.

4. VAR DER IKKE MERE TIL MIG?

Når du pludselig opdager, at du har levet mere end halvdelen af dit liv og egentlig ikke er helt tilfreds, risikerer du at få en nedtur. ‘Var der ikke mere til mig end dette’? – ‘Skal jeg ha’ det job, den partner og den bolig resten af livet eller skal der ske noget andet’???? Der kan stå mange spørgsmål i kø inde i hovedet, der gør livet tungt, trist og svært for dig. Du har flere muligheder her. Du kan vælge at tage ansvar for gøre noget af det, du altid har drømt om eller du kan leve med, at det er som det er. Igen er accept et godt redskab til at skabe ro. Hvis ikke må du finde ud af, hvad det er du skal gøre, som vil glæde dig og give mening i dit liv.

5. DU TRÆKKER DIG VÆK:

En meget almindelig måde for mange mennesker at beskytte sig på, når noget er svært, er at trække sig fra kontakten. At blive stille, indadvendt og ikke kontaktbar. Men det gør dig temmelig ensom, og sætter dig ud af spillet i familien, på jobbet eller i vennekredsen. Hvis du savner spænding eller udfordring i fx. dit parforhold, får du jo aldrig det du ønsker dig ved at trække dig væk. Mærker du, at du savner noget og ikke er glad, ændrer du tingene ved at tale om det. Giv udtryk for dine tanker og følelser, så du opnår nærvær og giver din partner en chance for at forstå dig og dermed kunne give dig omsorg, kærlighed og tillid. Gør du det modsatte ved at trække dig uden at sige hvorfor er det tydelig tegn på din midtvejskrise. Og det kan være meget ensomt.
Ønsker du at arbejde på at ændre nogle af disse 5 områder, der gør, at du føler dig alene og i krise kan du læse mere her: SE HVAD DU KAN GØRE FOR AT HJÆLPE DIG SELV FORANDRING NU.
Hvis du genkender disse tegn og udsagn, jeg her har listet op er der stor sandsynlighed for, at du er ramt af en midtvejskrise. Det er ikke mystisk eller noget usædvanligt. Men det kan være smertefuldt og ensomt, hvis du går med det alene og ikke har nogen, du vil/kan tale med. 
I et forløb hos mig får du brugbare redskaber til at komme videre. Du opdager, at du selv kan begynde at tage ansvar nogle steder, du før har undgået. Du vil vokse personligt og dit selvværd styrkes, når du bliver klogere på dig selv og din adfærd. Det giver frihed og ro, når du selv er klar over, hvad du kan gøre for at få det bedre med dig selv og dine nærmeste.
Det vil være en glæde og fornøjelse at arbejde med dig, hvis du er parat til at gå næste skridt for at genskabe balancen i dit liv. Book en tid til en indledende samtale her.
Kontakt mig på mail eller telefon og få flere informationer. Du kan også bestille en tid til en indledende samtale.

Hvad er det, der sker, når mænd rammes af midtvejskrise? Nu gik det lige så godt eller gjorde det?

Har du det rigtig dårligt og føler dig trist, når du slår øjnene op om morgenen? Ved du ikke hvad det er, som trækker din energi ned og tynger dit humør? Så er det nu, du må finde ind til årsagen. Uden at kende årsager og forstå din egen adfærd, kan du ikke forandre situationen. Det vil jeg gerne hjælpe dig videre med. Mit fokus når mænd rammes af midtvejskrise ligger på at indskærpe alt det, de fortæller og oplever og finde ind til essensen, så det bliver mere klart og muligt at arbejde med. Læs om mine 1:1 sessions HER.

Er det sådan du har det, mand?

  • Bruger du al din energi på at hjælpe og tilfredsstille andre, så du føler dig tom og udmattet?
  • Har du mistet glæden og evnen til at fokusere og være nærværende, når du er sammen med andre?
  • Har du mest lyst til at træde lidt i baggrunden og være dig selv?
  • Mærker du en utilfredshed uden at handle på det?
  • Er du begyndt at overlade beslutninger og ansvar for jeres fælles liv til din partner?
  • Føler du dig ude på et sidespor i din opdragelse af dine børn?

Hvad vil det sige, når du som mand rammes af midtvejskrise og hvad kan du gøre? 

Hvis du genkender nogle af de punkter ovenover, skal du tage det alvorligt. Måske er det svært for dig at erkende, at noget er galt? Du har været vant til at klare dig selv og vise udadtil, at du har styr på tingene. Men det er ganske naturligt for alle både mænd og kvinder at komme til et punkt, hvor livet gør ondt og det ikke lige forsvinder igen. Det bedste du kan gøre for dig selv er at anerkende din tilstand og tale med nogen om det.

Undlad at bruge din energi på at få det til at forsvinde, da det kun vil forstærke følelsen af tristhed. Ingen går igennem livet uden kriser. Find ud af, hvad du er ked af, og hvad der har udløst din midtvejskrise. Er det nu i dit liv, at du vil være ærlig over for dig selv? Du vil ikke længere løbe væk fra ubehaget, men forholde dig til det, der sker. Erkend at der er noget, du må tage fat på og nogle følelser, du måske har undgået og fortrængt, som banker på. Tiden er oplagt til at blive klogere på sig selv og mere bevidst om egen adfærd, som vil gøre alting nemmere for dig.

Køb lydbogen ‘Fra mand til menneske’ HER og bliv klogere på dig selv og din manderolle.

5 veje videre – hjælp dig selv: 

  • Stop op, sænk dit tempo og kom tilstede i det, du laver
  • Acceptér dine følelser; det er okay at være vred, ked af det og at ville ændre nogle ting i dit liv
  • Lyt til din krop og dit humør og gør noget, som gør dig glad og ikke presser dig
  • Vær i nuet/træk vejret dybt, så du kan mærke dine behov og grænser
  • Kommuniker dine tanker og følelser til din familie og dine venner, da det skaber et bedre sammenhold og nærvær

Har din mand en midtvejskrise?

Er du kvinde og mærker du en forandring hos din mand? Han er måske begyndt at trække sig, være mindre deltagende og ikke så glad, som han var engang? Han siger, at alting er okay, når du spørger ham, hvordan han har det, selvom han ser trist og energiforladt ud. Så skal du være opmærksom, fordi din mand vil helst ikke vise, at han ikke er ovenpå. Han ønsker ikke at fremstå svag og hjælpeløs, da det gør ham usikker og utilstrækkelig. Han vil vise dig, at han kan tage sig af dig og familien også, når han har det allerværst.

Tag hans tegn på tunghed og behov for at være alene alvorligt. Han kan være på vej ud i en midtvejskrise, som kan udvikle sig til en depression, hvis han/I lader som ingenting. Ring og få en snak om situationen på 20 71 21 22. Han skal i gang med at arbejde med sine tanker, følelser og selvværd.

Måske er de fem punkter ovenover de første tegn på, at du mand er på vej ud i en midtvejskrise. Typisk adfærd når mænd rammes af midtvejskrise er, at de søger ensomheden, trækker sig væk og undgår nærhed. Desværre er netop dén adfærd med til at forstærke din midtvejskrise.

Ønsker I parterapi kig nærmere HER.

 

Pludselig har du mistet glæden – Book et 1:1 forløb

Troen på fremtiden og lysten til at være tæt på din familie og din partner bliver mindre, når du har en midtvejskrise. Du fatter ikke helt, hvad der sker og går med dine tanker og følelser alene. Du ønsker ikke at vise din sårbarhed til andre, og tænker måske på, hvad de vil mene om dig, når du viser, hvem du er. Du er ikke lige nu den, der kan klare det hele, smile overskudsagtigt og påtage dig de praktiske opgaver. Selv om du faktisk har gjort det i mange år, mærker du nu en modstand og træthed ved at skulle blive ved med det. Dit overskud er mindre end før og det er svært at leve med. Det er, fordi du er i en svær fase i livet og trænger til omsorg, ro og hvile.

Glemmer du at passe på dig selv, mand?

Måske genkender du disse situationer:
  • At det føles ensomt at være supermand, der ikke siger eller viser at det er tungt, men bare ordner og sørger for alle andre
  • At du ikke beklager dig eller beder om hjælp, når du er ked af det, men trækker dig væk fra det sociale
  • At din fysiske styrke og overskud ikke er helt det samme, som det plejer at være
  • At du kører videre og lader din stress tærskel overskride igen og igen og bliver irriteret og kort for hovedet

Sådan kommer du videre:

Du kan se mere om 1:1 session her og få en sparringspartner og mandeterapeut, der forstår dine udfordringer

Glem ikke din ven – Kroppen!

Lever du dit liv via dit hoved og tanker? Har du ikke rigtig kroppen og dine følelser med? Det har du måske været nødt til tidlligere, fordi du har oplevet ubehag og svære perioder, hvor fortrængning var din redning? Kunne du tænke dig at få hele dig selv i spil, så du kan udleve dit fulde potentiale? Vi er jo både hoved og krop – rationale og følelser. Glæden, sorgen, vreden, kærligheden og seksualiteten findes i kroppen – ja livet findes i kroppen. Vil du gå glip af det?

Vejen tilbage til dig selv, finder du ved at erkende, at du har en udfordring. Et vigtigt skridt er at handle på dét, du mærker. Din krop fortæller dig løbende, hvis den er træt og overbebyrdet, og har brug for en pause. Mange lytter ikke og tager det ikke alvorligt. Undgå at starte kimen til krise, tristhed, stress og depression ved at fortsætte den negative spiral. Bryd den ved at tage dig selv og dine behov alvorligt. Hvis du ikke ved hvordan, er det netop dét, du opdager i et terapiforløb, hvor du kan skifte den adfærd ud, der ikke virker for dig mere og gøre noget andet, der virker.

Lær hvordan du genskaber din balance og får mere tro på dig selv i et terapiforløb
Ring og lad os få en snak: 20 71 21 22 eller Book den indledende session her

Se mere her: www.mandeterapeut.dk

– Det moderne menneske har så svært ved at være nærværende, hørte jeg forleden en Go’Aften vært sige i mit TV.
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Og lad mig tilføje – det tror da pokker, at vi har svært ved at være i nuet og dermed nærværende, når vi konstant løber for at nå noget i morgen – om en time eller ærgrer os over noget, der skete i går og forbereder os til næste uge. Nærvær i familien og parforholdet – 3 øvelser til mere nærvær. Læs længere nede på siden.

Nuet er dér, hvor kroppen er

Det blir umuligt at være nærværende, da nuet er lige dér, hvor du mærker dig selv og dine kropssignaler og følelser. Lige dér hvor kroppen er, er der, hvor du opdager, hvordan du har det lige nu!
Går du derimod i hamsterhjulet og iler afsted i lange perioder, får du svært ved at mærke dine behov, følelser og ønsker. Dine tanker og travel kalender kan forvirrer og forstyrrer dig i at tage de rette beslutninger og handle på det, du egentlig godt ved, er bedst for dig. Du risikerer, at lamme din gode og positive handlekraft og lade dine reflekshandlinger styre dig.

Hjælp, hvad med mig!

Vi er nærmest alle blevet eksperter i at klare alle mulige og umulige ting på samme tid, og det har naturligvis en konsekvens.
Ja, hvis du skal være på i-Pad, TV, i kødgryderne og lige nå at kysse kæresten goddag samtidig med, at du holder øje med den mindste og hjælper den store med lektierne – så er der ikke noget at sige til, at du mister momentum og DIG SELV!

Hvornår er du nærværende?

Den ene side af sagen er jo, at vi har flere og flere ting, vi vil nå og tiden er den samme. Vi fylder på ofte så meget, at vi aldrig har et minut til pause og reflektion. Puha, det gør noget ved mennesker, når vi løber så stærkt, at vi ikke selv kan følge med.

Nærværstræning – 3 øvelser i nærvær:

  • Sæt dig ned i stilhed alene, slap af og vær i nuet. Ingen gøremål og projekter  dit fokus er at være tilstede lige her og nu. Opdag nu hvad der sker med dig.
  • Hold en pause og kig ud af vinduet – sæt dig godt tilrette og træk vejret dybt ned i maven. Træk vejret ind med næsen og pust ud med munden. Lyt til din vejrtrækning og glid ind i rytmen nogle minutter.
  • Inden du sover om natten fokuser på 3 rare og gode ting, der skete i løbet af dagen. Sig det højt for dig selv og gerne flere end 3, hvis du føler for det.

Rådgivning i nærvær/nærværsterapeut:

Jeg afholder workshops, netværk samt par- og 1:1 samtaler, hvor fokus bl.a. er at træne din evne til at være nærværende.
Savner du nærvær i dit parforhold og savner du nærvær fra din kæreste? Er det sådan du har det, er det vigtigt, at du tager din egen del af ansvaret og opdager, hvor du kan skrue på nærværet. Er du selv tilstede og nærværende?

7 Tips til at undgå samlivsproblemer: Lige nu kommer en del par til min praksis, fordi de ønsker at blive bedre til at være kærester. Par der lige er blevet forældre. Par der har været sammen i 12 år og pludselig oplever utroskab og jalousi. Par der presser sig selv hårdt i ønsket om at etablere en ny familie med dine, mine og vores børn. Og par med andre udfordringer, der sætter deres relation på prøve.

De har fokus på alt muligt andet end på, hvordan de har det med hinanden. I det travle liv, hvor mange andre skal tilgodeses, glemmer de respekten og nærheden i deres relation. De er dygtige til alt det praktiske, men får ikke sat tid og energi af til at være sammen og kigge hinanden i øjnene. Når de får den første opgave i et parterapiforløb, nemlig at sætte sig ned sammen hver dag i 10-15 min. og tale om, hvordan de har det, kigger de på mig og siger: Skal vi virkelig det HVER DAG? Det har vi ikke tid til. Dårlig kommunikation er parforholdet er den mest almindelige årsag til problemer, usikkerhed og konflikt. Så find lige de 10 min. og opdag, hvad der så sker.

Desværre kommer mange først, når de har det virkelig skidt. Dér hvor nærheden, kommunikationen og kærligheden næsten er forsvundet i forholdet, og troen på at finde hinanden igen er minimal. Alligevel er der håb for at finde hinanden igen, men det kræver at begge parter vil arbejde for at ændre på tingene ved at gå ind i et parterapiforløb. Få 7 Tips til at undgå samlivsproblemer.

Læs om PARTERAPI her.

7 tips til at undgå samlivsproblemer:

Parret opdager allerede ved første session, at de faktisk ikke lytter til hinanden, men taler om fortid og fremtid og helt glemmer at være i nuet. Hurtigt går der diskussion i den og kampen for at få ret, blive hørt og få forklaret sine bevæggrunde fylder det hele. Ordene hvivler rundt i lokalet i et tempo, der gør det svært at forstå, hvad kernen er og ofte mister den ene part gejsten. Parret kører simpelthen ikke på samme frekvens.
Nærvær, omsorg og respekt for hinanden er overskygget af praktik, undertrykt vrede, irritation og dårlig samvittighed. Parret har nærmest glemt, hvordan de skaber kontakt og hvordan de viser interesse for hinanden. Mange har svært ved at se hinanden i øjnene, da frustrationen over alle de uforløste ting skaber vrede og uro i kroppen på begge.

Hvad er parterapi for dig?

Træning i at tale sammen og finde et fælles sprog er en stor del af det, der sker i parterapien. Og I bliver trænet i at have fokus på at blive hjemme hos Jer selv under samtalen – altså ikke at tale for den anden og tillægge den anden en masse motiver. Det gir parterne en chance for at ændre på de gamle mønstre, hvis begge tager sin egen del af ansvaret for det parforhold, der lige nu ikke fungerer.
Nuet skal ind i relationen. I skal blive så meget bedre til at være tilstede, når I er sammen. Lytte og svare på det, der netop er blevet sagt. Ikke åbne de gamle historier og starte forfra uden at komme et skridt videre. Har I mange gamle uafsluttetheder, kan I arbejde med dem en ad gangen ved at tilgive og acceptere, at det er som, det er, og at I ikke kan lave om på det, som er sket. Utroskab, svigt, løgn, afvisning m.m. det er lige meget. Uden tilgivelse og accept af, at det er sket og nu vil I videre, vil det forstyrre relationen mange år frem.

7 veje der øger Jeres livskvalitet:

1.    Stop din ordstrøm – undlad at forklare og forsvare dig

2.    Træk vejret og lyt både indad og udad

3.    Tal ud fra dig selv fx. ‘Jeg blir ked af det, når du kommer forsent…..

4.    Vær nærværende og i bevidst kontakt med andre

5.    Opdag din del af ansvaret og tag det

6.    Øg din opmærksomhed på egen adfærd/reaktioner

7.    Accept af at det er som, det er – de ting du ikke kan ændre, må du leve med på bedste vis

Mange mennesker starter i terapi, fordi de ikke kan beslutte sig for, hvad de skal gøre, når de skal træffe større beslutninger i deres liv, når det gælder fx. deres parforhold.
Det kan opleves sådan – Hjælp – jeg tvivler på mit parforhold!

  • Jeg kan ikke mærke, om jeg elsker min kone mere. Så jeg ved ikke om jeg skal blive eller forlade hende?
  • Skal jeg vælge min elskerinde/elsker, eller skal jeg blive i ægteskabet?
  • Jeg ved ikke om jeg er parat til at få et barn. Det ene øjeblik vil jeg gerne, og det næste vil jeg absolut ikke.
Det er en proces!

Det kan tage tid at blive afklaret og vide, hvad du skal gøre. Alt fra dage eller uger til måneder eller år, før det er muligt at handle på det. Det er vigtigt for dig, at du starter en proces, hvor du taler om det, du tænker og føler. Du er nødt til at veje for og imod, finde ud af, hvad prisen er for dig, hvis du vælger det ene eller det andet.
Det terapeutiske arbejde er en undersøgelse af dig og dine mønstre. Du skal ikke ændre eller være en anden, du skal blot lære dig selv bedre at kende. I det forløb er det vigtigt, at du tager ansvar for dit eget liv og lever med det valg, du træffer. Tydeliggør, hvad du gør og uanset, hvad du måtte vælge, har det en pris, idet der i ethvert valg ligger et fravalg.

Opvej fordele og ulemper:

Er situationen sådan, at du ikke kan vælge mellem en fremtid uden din kone/mand eller med din elskerinde/elsker, men vælger ikke at gøre noget, så find ud af, hvad dine fordele og hvad dine ulemper er ved at have et ben i hver lejr.

  • Hvad er fordelen og ulempen ved at være i den følelsessmæssige tilstand?
  • Hvilke følelser undgår du at mærke, når du IKKE tager et valg?
  • Hvad er konsekvensen ved det du gør?
  • Hvordan det vil være for dig fortsat at leve sammen?

Det er et vigtigt arbejde, som gør dig klogere på dig selv, og de livsafgørende valg i livet bliver nemmere at tage.

Stå ved dig selv!

Det er opslidende og kan være en krævende proces at gå rundt og være i tvivl. En måde at sætte din tvivl skakmat på kan være at træde mere i karakter i dit parforhold. Begynd at stå mere tydeligt ved dine behov og fremsæt dine ønsker klart og præcist. Find ud af, hvad du vil gå på kompromis med, og ikke vil. Lyt til din mavefornemmelse! Den fortæller dig, hvordan du har det, og om det du gør, er rigtigt for dig. Når du tager et valg skal du jo kunne leve med det bagefter!

Minimér din tvivl:

–        Tro på din mavefornemmelse
–        Fortræng ikke det du mærker – tag det alvorligt
–        Se virkeligheden i øjnene – nedton drømme og håb
–        Accepter at et tilvalg er et fravalg
–        Når du begynder at handle forsvinder tvivl og uro, du mærker styrken

Drop pleaseren

I mit arbejde møder jeg mænd, som af forskellige årsager har rigtig svært ved at stå ved sig selv og sige nej til ting, de ikke har lyst til. De fortæller, at de i mange situationer undlader at træde i karakter og give udtryk for, hvad de mener. Når jeg spørger, hvad årsagen er, kan de ikke altid svare, da de ikke har sat ord på det før. Ofte finder de svaret temmelig tidligt i terapiforløbet, fordi deres opmærksomhed skærpes på de uhensigtsmæssige mønstre, der er en del af deres adfærd. Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser. En sætning, der giver meget mening tidligt i forløbet.
Vil du læse mere eller booke en session
Der er flere årsager til, at det kan virke udfordrende og ubehageligt at sige fra, hvis ens mening er en anden end modpartens. For en del mænd er det meget vigtigt at fremstå som den venlige og rare far, ægtemand, søn, kollega eller chef. Mange søger rollen som Mr. Nice Guy, da det er ufarligt og komfortabelt at være en fyr, de fleste kan lide og ikke bliver uvenner med. En position, der ikke indbyder til konflikt. 

Vrede er god for handlekraften

Har du længe undladt at stoppe folk, når de overtræder dine grænser? Undlader du at sige NEJ, så det ender med, at vreden vokser inde i dig? Er det tilfældet, er der stor sandsynlighed for, at du går rundt med en del uforløst vrede indei. Man kan sige, dit bæger er fyldt til randen. Det er usundt for dit helbred og kan være med til at nedbryde dit selvværd og i værste fald føre til en depression. Så tøm hurtigst muligt bægeret, inden du eksploderer. Det kan gøres på flere måder og behøver ikke at være med råben og ballade. Du kan lære at sige de ting, du mener kort og præcist, så du bliver hørt og respekteret. Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser. At mærke sin vrede og give udtryk for den på en ordentlig måde, frigiver en masse energi og du undgår at blive stresset og utilfreds.
Lærer du derimod at håndtere vreden rigtigt, bliver den konstruktiv og en god følelse i dit liv. I bund og grund er vrede en positiv følelse, da den skaber forandringer og får dig til at handle. Så lad vreden komme ud, og brug den som motivationsfaktor til at ændre på de ting i dit liv, der trænger til forandring.
Vil du læse mere om et individuelt forløb kan du se mere her.

Når du siger tak skal du mene det ellers hold mund

Som udgangspunkt skal du mene dit tak ellers skal du holde mund! Hvis du siger tak uden at mærke, at der er noget, du er taknemlig for, har det ingen effekt/værdi, hverken for den, du siger tak til eller for dig selv. Dit tak er en måde at vise din taknemlighed på, og det har derfor en betydning. Er det ægte, kommer det fra hjertet og er naturligt for dig at sige, og du vil fremstå autentisk. Glemmer du at sige tak, mand? Elle siger du derimod tak uden at mene det, men for at være høflig og undgå en konflikt eller uenighed, vil det kunne mærkes til den, du takker. Og du vil formentlig også selv få en følelse af, at du ikke står ved dig selv. Konfliktskyhed læs mere her.
Se mit oplæg her: 
Vi er alle sammen gode til at fyre en masse tak af uden egentlig at mene det. Det sker ofte, som en refleks, at vi siger tak, når det er passende i situationen, og hvis vi mærker, at omgivelserne forventer det. Men så er det noget tillært – måske noget du lærte af mor, når du skulle være en artig dreng. Lysten og det autentiske forsvinder, og det er ikke længere uformelt og naturligt, og du risikerer at blive akavet og stiv, når det bliver mekanisk.

Link til Grants reklamefilm: stand together

Mini undersøgelse med 15 mænd

Jeg har lavet min egen mini undersøgelse, hvor jeg har spurgt 15 mænd, der kommer i min praksis, hvordan de har det med at sige tak.
De befandt sig i yderpunkterne, hvor det at sige tak enten er let og ukompliceret eller i den anden grøft, hvor der var forbehold og det ikke er noget, de siger særlig ofte.
En fortæller, at han siger tak inden, der er noget at takke for, så han er på den sikre side. En leder fortæller, at hver gang han giver sine medarbejdere en opgave, takker han for udførslen, allerede inden den er udført. Og så er der ham, der siger så meget tak, at han ikke selv kan holde ud at høre på det, fordi han takker uden, der er noget at takke for.
Flere fortalte, at de har besluttet sig for at lære at sige tak og at huske det. Her kan det godt kamme over, fordi det autentiske forsvinder og det bliver mere mekanisk. Det er pleaser tendensen, der slår igennem, hvor manden ønsker at være venlig og rar og på alle måder ufarlig, så han undgår enhver form for konflikt ved at gyde vandene, så det ikke er plads til uenighed.
Jeg genkender de temaer, som jeg har skrevet om i min bog, som mange mænd gerne vil arbejde med, nemlig at sætte grænser – at sige fra – og at stå ved sig selv og deres ønsker. Her kan ordet tak bruges som en udglatter og buffer i situationer, hvor det er svært at træde i karakter og være den mand, han har lyst til at være.

Ikke rart at sige tak, da det viser svaghed

I det andet yderpunkt mener mændene, at det er kvindagtigt/feminint at sige tak. Da jeg går lidt dybere og undersøger hvorfor, er det fordi, det viser svaghed. Når man siger tak, blotter man sin svaghed og sit behov for hjælp, hvilket ikke er særlig maskulint. Mænd er ofte opdraget til at klare tingene selv og føler sig derfor på udebane, når de skal vise, at de har brug for hjælp til at klare de personlige og følelsesmæssige ting. Det er ikke svært at takke for de praktiske og ufarlige ting som fx. hvis din kammerat har skiftet dæk på min bil.
Der var to ledere, der fortalte om, hvordan de oplever at sige tak. Det er en del af et hierakisk magtspil at sige tak, når man befinder sig i magtfulde positioner. Her er det ikke ligegyldigt, hvem du siger tak til, da det er med til at placere dig i hierakiet. Siger du for meget tak, viser du din svaghed og truer din egen position som leder.

Tak i parforholdet

Har du det sådan, at når du er hjemme slapper du af, føler dig tryg og genoplader efter en hård dag på jobbet. Du kommer let til at tage din familie som en selvfølge og glemmer at vise glæde og teknemlighed overfor din partner. 
Udfordringen er ikke at lægge sig alt for ofte på sofaen og tage det hele for givet. Jeg har et citat fra en mand, der nok har glemt det:
– Det er ikke så vigtigt at sige tak, hun ved jo godt, at jeg er vild med hende. Nu skal det hele jo ikke blive for rørstrømsk. Men det er vigtigt at huske på, hvor glad du som mand selv bliver, når hun roser og anerkender dig. Jeg ved at mænd elsker, når deres partner siger noget pænt eller siger tak, hvis du har brugt de sidste to weekender på at male huset eller rydde op i garagen. Så vend den om og husk, hvor glad du selv bliver, og det gør hun helt sikkert også. Det virker i parforholdet at vise sin taknemlighed og positive følelser.
Når manden her ikke gør det, kan det være, fordi han mangler et sprog for at tale om følelser og tanker. Jeg møder mange mænd, der ønsker at blive bedre til at kommunikere på en ordentlig måde, hvad de føler og tænker.

Skeletter i skabet 

En anden ting, der stopper flowet, når du skal vise taknemlighed er, hvis der er mange skeletter i skabet og uenighed, der ikke er ryddet af vejen i dit forhold. Når det sker, bliver manden usikker og utryg og får rigtig svært ved at vise sin kærlighed og taknemlighed. Han begynder at trække sig og tier stille i håb om at undgå ballade. Han tror, at det giver ro, og at han undviger konflikterne. Desværre har det næsten altid den helt modsatte effekt, da hun føler sig afvist og ikke forstår, hvorfor han trækker sig tilbage. Det eskalerer situationen, jo mere tavs han er og jo mere afvist hun føler sig. Pas på med tavshed i dit parforhold – det skaber utryghed og afstand! Det gælder i de nære relationer og i alle andre relationer. Kommunikation er god karma for relationer!
En opgave til dig:
Overvej et øjeblik hvem du har lyst til at sige tak til, og hvad du vil sige tak for.

Link til Berlingske:

En ventil til følelserne

Jernmand med følelser – 3 råd til at styrke din maskulinitet: Rent fysisk kan hård træning, hvor kroppen belastes, du mærker smerten og udmattes være en perfekt måde til ikke at mærke de følelsesmæssige udfordringer, du oplever. Helt ubevidst kan træningen fungere som en ventil, der giver luft for alt det, du ikke får sagt, gjort eller handlet på i dit liv. Vi er opdraget til at være pæne og tolerente mennesker, der ikke viser vrede og siger nej, derfor risikerer vi, at der ophober sig en del agression i kroppen, som kan fremkalde ubehag og stresssymptomer.
Det er naturligvis også en måde at komme lidt væk fra dagligdagens forpligtelser og gøremål, og et sted, du som mand kan have for dig selv uden at blive forstyrret. Og en ekstra bonus er mandefællesskabet, der opstår under træning og ved afvikling af selve sportsbegivenhenden – dit sted hvor du bestemmer og selv stiller kravene.

Viser styrke og maskulinitet

Som mand viser du din styrke, når du træner hårdt fysisk. Det er her du adskiller dig fra det feminine og viser din maskuline overlegenhed  Det kan efterhånden være svært at opdage forskellen på mænd og kvinder, da vi skal kunne, sige og mene det samme og mange af vores handlinger efterhånden er temmelig ens.
Når jeg løber en tur i parken, møder jeg mange mænd, der går tur med den lille arving løbende ved siden af klapvognen. Hvis farmand ikke havde sit iøjenfaldende hipsterskæg, ville jeg ikke vide om det var mor eller far, der talte til barnet. Manden har tillært sig de samme ord og passen på dit og dat, som hans kone, hvilket ikke giver barnet mulighed for vildskab og plads til at udforske verdenen, som jo er den maskuline del af opdragelsen.
Ekstremsporten kan være et sted manden differentierer sig fra kvinden. Han mærker sin maskulinitet, når han presser sig selv til det yderste og oplever en velvære og tilfredshed ved det. Udfordringen er, at stå ved dig selv som mand, hvilket der skal mere til end at være en fantastisk atlet. Vær opmærsom på, når dine grænser er nået, bliv bedre til at sige fra og stå ved det, du vil og har brug for.

3 råd der styrker din maskulinitet:

–       Sænk dit tempo og vær nærværende
–       Stop din indre dialog og tal/lyt/spørg i stedet
–       Mærk dine vrede, tag den alvorligt og udtryk den

Jeg har besluttet at øve mig i ferien. Holde fokus på at stoppe den negative spiral og vende det til at tænke gode tanker, gøre ting jeg holder af og bare nyde at være alene. Hvad siger du til at lade det komme an på en prøve? Nyd dit eget selskab i ferien – få 3 måder længere nede i teksten.

Undgår du at være alene?

Skrækken for at være alene med stilheden og tankerne, får rigtig mange af os til at fræse rundt til alverdens aftaler og starte nye projekter, som skaber larm, adspredelse og manglende fokus. Hvor ofte tænder du ikke for tv’et uden, at der egentlig er noget interessant at se? Hvor mange gange om dagen er du på Facebook, Youtube, sms’er eller andre effektive afstikkere? Hvor mange tjenester udfører du for andre på en uge i dit i forvejen yderst fortravlede liv? Hvor mange ligegyldige møder har du for at undgå at sidde alene hjemme om aftenen? Hvor bevidst er du om dine overspringshandlinger? Disse er med til at udskyde muligheden for, at du er alene med dig selv – det kan jo være farligt, da du risikerer at mærke uro, tristhed, utryghed og andre ubehagelige følelser.

Hjælp dig selv, mand!

Jeg møder en del mennesker, der ikke på noget tidspunkt i deres liv har sat sig ned, ladet stilheden komme og bare kigget ud af vinduet uden at foretage sig noget som helst – ingenting andet end bare at være. Trække vejret, kigge på fuglene, skyerne eller himlen uden at have projekter. Bare være i nuet og nyde det, der er. Du kan jo selv erfare, hvor rart og godt det kan være at ‘vove pelsen’. Du falder helt ned, kommer tilstede i nuet og mærker din krop.

Du slipper ikke væk fra dig selv

Da alting starter med dig selv, er det afgørende, at du er rolig og tilfreds, når du er alene. Et konstant forsøg på at undgå dit eget selskab kan risikere at gøre dig stresset, utilpas og ufokuseret. Det er en kamp, du aldrig vil vinde! At løbe væk fra sig selv er lige så umuligt som det er at løbe væk fra en gepard. Det er en stakket frist, og noget du kan gøre i en vis periode. Accepter hellere før som siden, at forholdet til dig selv er det vigtigste af alle de forhold du har eller får i dit liv. Du kan lige så godt få det bedste ud af det – der er ingen vej ud.

Sådan blir det okay at være alene:

–   Sluk alt forstyrrende larm omkring dig og skab ro
–   Beslut dig for at være i nuet, så du ikke tænker og tolker om fremtiden
–   Gør noget du er glad for og accepter, hvis du blir ked af det og mærker tristhed