Title Image

Blog

Sådan håndterer du ‘en frygtelig kvinde’, Mand!

Nu har jeg også været inde og se filmen ’En frygtelig kvinde’. God film der rammer tidens udfordringer mellem mand og kvinde lige på kornet. Det var temmelig ubehageligt, at se hvor hurtigt hovedpersonen mister sig selv og ikke helt forstår, hvad der sker mellem ham og hans kæreste. Alt for længe finder han sig i at blive tyranniseret uden at sige fra i et misforstået forsøg på at vinde prinsessen og den lyksaglige tosomhed.

Han er jo bare en sød, rar og alletiders fyr, der ikke vil andet end at hygge sig og have det sjovt. Indtil han møder sin modsætning i kvinden Marie, der har en stærk vilje og holdninger til det meste. Hun giver ham ikke mange pauser til at være drengerøv og have det sjovt, men udfordrer konstant hans grænser. Han inviteres til et nyt ‘land’, hvor han er nødt til at tage stilling, opdage sit ansvar og være tro mod sig selv. En brat opvågen fra det ubekymrede easy-going singleliv han har levet indtil nu. Det falder den rare fyr i 30’erne rigtig svært, da han i den grad er ude af sin comfortzone. Han er ikke tidligere blevet udfordret på sine grænser, talt hårdt til, afprøvet på sit territorie og hans reaktion er lammelse og tilbagetrækning. En effektiv beskyttelsesstrategi mange ubevidst bruger, når de er følelsesmæssigt udfordret. Desværre virker det sjældent i parforholdet, da det øger afstanden mellem parterne. Læs blog: Mærk dig selv, så du kan stå ved dig selv

Uden modspil risikerer du at miste dig selv

Mange mænd bliver rundtossede og mister fokus, når de står overfor en meget talende kvinde. De forstår ikke, hvad hun ønsker og vil med alle de ord. De bliver usikre på, hvad de skal stille op for at gøre hende tilfreds. Når kvinden insisterer på at tale om følelser og hvordan han har det inden i, virker det meget overvældende , da det er et fremmed univers. Han lukker af og bakker ud i afmagt og ophober en masse indre vrede og frustration. Marie siger på et tidspunkt i filmen: – Behøver du at ligne Fedtmule, når jeg taler til dig? Han undviger, hvilket gør ham ufarlig og uinteressant. Uden hans modspil begynder hun at skrue på knapperne. Hun ønsker jo en reaktion, og så længe den udebliver, skruer hun op. Hun bliver spydig, vred og nedladende. Total ubehagelig, men det virker. Endelig råber han: Hold så din kæft! Og balancen er genoprettet for en stund.  1-1 forløb, hvor du træner at sige fra. Læs mere her.

Køb min bog Fra mand til menneske her.  Du får bud på, hvordan du kan arbejde med selvværd, grænser, mærke dig selv og ambivalens. En række mænd fortæller, hvad et forløb hos mig har gjort for dem.

Genkender du dynamikken fra dit eget parforhold? Måske ønsker du at ændre det, der ikke virker? Jeg har lige nu et særligt tilbud dig på 1-1 session eller parterapi. Rabat lige nu.

Når den ene part i et forhold skruer ned for energien, talen eller kontakten, vil den anden ofte skrue op. Opdag hvad du gør i dit parforhold. Du kan ved at tage ansvar for din egen adfærd undgå en masse problemer og uro. Tænk hvilken forandring, du vil skabe i relationen, hvis du øver dig i at reagere på stedet? Vil du arbejde med dig selv og dit parforhold – Kig mere her: Parterapi.

Kvinden vil have en beskytter

Kvindens urinstinkt er at finde en mand, der kan passe på hende. Hun vil ikke affinde sig med en svag og eftergivende partner, da det er usikkert og forbundet med risiko for familiens overlevelse. Det er ubevidst adfærd, men ligger dybt i kvinden, at hun vil føle sig tryg og beskyttet. Når hun så møder en mand, der ikke lever op til det, vil hun instinktivt forsøge at ændre på situationen. Hun vil presse, udfordre og afprøve ham for at se, om han har egenskaberne til at være en god provider og far til hendes børn.

Går du som mand ind i forholdet på kvindens primisser, risikere du at miste dig selv. Ansvaret for at få det, du ønsker dig, vil altid været dit eget, når du møder ‘en frygtelig kvinde’. Jo mere du trækker dig fra konflikten – jo mere ‘frygtelig’ bliver hun som sagt. Der findes ikke noget værre end en reaktion, der aldrig kommer, vel? Skal der være balance i relationen, må du også vise hvem du er.

Virker det bekendt, er det din opgave at passe på dig selv og holde gejsten og interessen, så du til stadighed har din kvindes respekt.

5 bud på at håndtere en ‘frygtelig kvinde’:

  • Tag konflikten og stå ved dig selv
  • Giv udtryk for hvad du vil og ikke vil
  • Tag ansvar for dine egne følelser ikke for hendes
  • Mærk din krop og vær nærværende
  • Tag dine egne følelser/behov alvorligt

Vil du træne de 5 bud? Træne din evne til at mærke din krop – træne dit sprog for dine følelser – træne dit mod til at stå ved dine behov – træne din vejrtrækning og evne til at være i nuet. Så kan du bruge mig og min erfaring som din terapeut/coach

Næste Mandegruppe starter d. 28. februar kl 17:00 i Vanløse. Få 500 kr. i rabat ved tilmelding inden d. 1. februar. Se informationer her.

Ring til mig, hvis du vil vide mere om mine 1-1 forløb – Mobil: 20 71 21 22. Eller læs mere her.