Tag Archive for: ærlighed

Mange mænd går rundt med en diffus følelse af uro. Ikke nødvendigvis fordi noget er forkert, men fordi noget er uklart. De stiller sig selv spørgsmål som: Hvad vil jeg egentlig? Er jeg på rette vej? Lever jeg mit liv – eller reagerer jeg bare på det?

At skabe klarhed i livet som mand.

Klarhed i livet handler ikke om at have alle svar. Det handler om at kunne stå mere roligt i sig selv, også når man ikke ved præcis, hvad næste skridt er. Måske opdager du, at det du bruger din tid på er at holde sammen på familien, lever op til andres forventninger og får hverdagen til at fungere. Og nu mærker du, at tiden er inde til, at der skal ske noget nyt måske en mere balanceret måde at være i verden på. Du vil skabe klarhed i livet som mand.

Hvorfor er det så vigtigt at skabe klarhed i livet som mand?

Vi lever i en tid med uendelige muligheder og forventninger. Du kan være karrieremand, familiefar, eventyrer, spirituelt søgende, ambitiøs, afslappet… gerne det hele på én gang. Mange mænd har lært at “klare den”, bide tænderne sammen og fortsætte fremad, selv når retningen er uklar.

Problemet er, at hvis du ikke selv vælger din retning, gør andre det for dig: jobbet, økonomien, relationerne, vanerne og livet.

Blog om midtvejskrise: https://mandeterapeut.dk/erkend-din-midtvejskrise-mand/

Klarhed starter med ærlighed

Klarhed kræver mod. Mod til at stille dig selv spørgsmål, du måske har undgået i årevis:

  • Hvem er jeg, hvis jeg ikke leverer hele tiden?
  • Hvad dræner mig for energi?
  • Hvad giver mig faktisk mening – ikke bare status?
  • Hvilke valg har jeg taget for at please andre?
  • Hvad savner jeg i mit liv?

Mange mænd opdager, at de lever et “fornuftigt” liv, men ikke et sandt liv. Klarhed begynder, når du tør indrømme det – uden at slå dig selv oven i hovedet. 

Stilhed er et undervurderet værktøj

Vi forsøger ofte at analysere og tænke os frem til klarhed. Men klarhed opstår sjældent i støj. Den kommer i stilhed: på gåture, i træning, i naturen, uden telefon, uden input og larm.

Når der bliver stille nok, begynder du at kunne høre din egen stemme igen – ikke samfundets, ikke venners, ikke sociale mediers. Men lyder af, hvad din egen kerne drømmer om.

Tag ansvar, ikke kontrol

Klarhed handler ikke om at kontrollere hele livet. Det er umuligt at være i kontrol omkring fremtiden og dine relationer. Du kan tage ansvar for dine egne behov og ønsker og eje dine valg, også de svære. Accepter, at tvivl er en del af processen, og at det er okay.

Små, bevidste beslutninger skaber momentum:

 

  • Sige nej til det, der ikke føles rigtigt
  • Give udtryk for dine meninger og reaktioner
  • Skabe struktur i hverdagen
  • Prioritere din krop og dit mentale helbred
  • Søge samtaler, der går dybere, så du mærker dig selv 

www.mandeterapeut.dk

Klarhed er en praksis – ikke en destination

Der kommer ikke en dag, hvor alt pludselig står krystalklart for altid. Klarhed er noget, du vender tilbage til at finde igen og igen. Et indre kompas, du justerer løbende.

Som mand er det en styrke at søge klarhed. Ikke et tegn på svaghed, men snarere på modenhed og styrke. Når du står klarere i dig selv, bliver dine relationer stærkere, dine valg mere præcise, og dit liv mere dit eget.

I et 1:1 forløb med mig bliver du afklaret og kommer tættere på dig selv og den, du er.

Ring og hør mere: 20 71 21 22 eller send en mail: aj@mandeterapeut.dk