Bernstorffsvej 146, st.
2900 Hellerup
CVR: 21029203
Oplever du at have et sug i maven efter noget, du ikke ved, hvad er? Går du ofte rundt med en følelse af, at der mangler noget i dit liv? Noget der kan fylde dit tomrum ud, og som kan gøre dig rolig? Din afhængighed efter at udfylde tiden og følelsen af tomhed, får dig fx til at tænde for computeren. Du sidder i timer og spiller spil, ser porno eller dater. Din afhængighed efter at komme væk fra dine tanker og problemer er stor. Pludselig bliver din afhængighed et problem.
Dine tanker gør dig trist og modløs, og du søger efter at dulme dine følelser på flere måder. Måske er du endnu ikke helt bevidst om, hvad der sker og hvad du er afhængig af? Det kan være du spiser for meget, drikker for meget alkohol, spiser en masse sukker/fedt, arbejder mere end dit helbred har godt af, overmotionere, har sex med mange forskellige partnere, fylder din kalender med aftaler og gøremål eller noget helt andet. Fælles for alt overforbrug er, at det risikerer at blive til misbrug, som skaber ubalance i dit liv. Og ubalance skaber mere ubalance og gør det rigtig svært at styre jo længere det står på.
Er det din computer/iPhone, der er dit foretrukne misbrugsmønster, går der ofte mange timer, før du løsriver dig. Dette sker fordi det er svært for dig at tage afsked med den kunstige og problemfrie verden. Når vi er optaget af andre ting, undgår vi at mærke de følelser, vi ikke bryder os om at blive konfronteret med. Afhængigheden gør, at vi søger ydre impulser og quickfix, som fx at være på nettet til langt ud på natten. Din udfordring bliver desværre, at det eskalerer og du får ikke dealet med de ting, der bekymrer eller forstyrrer dig. Så de vokser bare i takt med, at du forsøger at undvige, og det bliver en ond og negativ spiral, der tager magten fra dig. Heldigvis kan du stoppe det ved at stikke en kæp i misbrugshjulet og gøre noget nyt. Man siger, at summen af laster er konstant, så du må finde noget andet, der erstatter det, du skal stoppe med at være afhængig af.
Vil du være fri af din afhængighed, tilbyder jeg et forløb, hvor du opdager nye veje og fokuspunkter i dit liv. Jeg tilbyder 1:1 sessions, hvor vi når ind til kernen af dit overforbrug. Du sætter tempoet og bestemmer, hvad vi skal arbejde med – jeg skaber overblik, tryghed og nærvær. Derudover stiller jeg de spørgsmål, der får dig til at opdage nye veje, du kan vælge at gå i dit liv. Hvorfor vente? Tag ansvar og grib dagen, og kom i gang med at få mere balance i dit liv. Jeg kan kontaktes på telefon 20 71 21 22 eller e-mail aj@mandeterapeut.dk. Du kan også udfylde formularen her på siden.