Jeg har valgt at være terapeut med fokus på mænds personlige udvikling, fordi jeg befinder mig godt og naturligt i det maskuline selskab. Jeg har gennem årene arbejdet tæt sammen med mænd bl.a. på Danmarks Journalisthøjskole, hvor jeg var den eneste kvinde på fotojournalist-linjen med 10 mænd. Det var lærerigt på flere fronter især den menneskelige. Jeg var helt tæt på og blev opfattet som fortrolig ligesindet, når mændene talte om parforhold, børn, sex, karriereplaner, konkurrence, skilsmisser og kriser.
Måske tænker du:
“Jamen, hvordan kan du som kvinde, hjælpe mænd eller vide, hvad de har brug for?” Det kan jeg kun, fordi jeg spørger dem og ikke har nogle forventninger eller gode råd om, hvad de burde gøre. Jeg lytter åbent til dig, og stiller de vigtige spørgsmål, du ikke selv har tænkt eller hørt før. Jeg lader mig ikke spise af med kaffe-snak og “udenomstricks”. Til 1:1 session bliver du respektfuldt udfordret på dine svære følelser, handlinger og beslutninger. Hvis du går seriøst ind i processen, vil dine nye handlinger skabe forvandlinger i dit liv.