Tag Archive for: kropssignaler

En ting er sikkert, vi går ikke gennem livet uden at støde på kriser. Nogle kriser er forventelige og med til at udvikle os, mens andre kriser er mere voldsomme og skaber stress og smerte inden i. Det afgørende for vores velbefindende er, hvordan vi håndterer de kriser, vi støder på. Her er midtvejskrise for de fleste en sikker gæst. Erkende din midtvejskrise, mand. Du kan ikke løbe fra smerten eller ubehaget, men du er nødt til at acceptere din midtvejskrise og gå ind i den, hvis du skal ud på den anden side. Erkend din midtvejskrise, mand. Så du kan komme videre.

Hvordan mærker du en midtvejskrise?

Din krop og dit humør begynder at reagere, hvis du længe har gået og forsøgt at undertrykke dine symptomer på midtvejskrise. Du har måske tænkt, at det nok snart går over, hvis bare du knokler på og kommer igennem denne fase på jobbet, i parforholdet eller med ombygningen i huset. Desværre er det bare sjældent, at sådan noget som kriser går over af sig selv. En midtvejskrise og andre livskriser er vi som mennesker nødt til at anerkende og komme igennem ellers ophober vi smerten og sorgen og ender med at føle os stressede, utilstrækkelige eller deprimerede.

Disse tegn viser din krop, når du er i krise:

  • Udmattelse
  • Angst
  • Vrede
  • Søvnløshed
  • Manglende appetit
  • Sorg
  • Manglende koncentration
  • Stress/uro

Mærker du disse tegn i kroppen kan du booke en 1:1 session her

 

Når din midtvejskrise påvirker dit parforhold

Er du holdt helt op med at kommunikere med din partner om andet end det praktiske? Mærker du modstand, når hun taler om sommerferie, nye tiltag i hjemmet eller andet, der rækker ud i fremtiden? Du er ikke tilstede og kan ikke rigtig mærker dig selv, og ønsker ikke at tage beslutninger om noget som helst. Når du har det sådan, lever i hvert jeres liv, fordi du forsøger at undgå de samtaler og at være tæt på din partner.

Genkender du det? Det er en stakket frist at trække sig og undgå kontakt. Før eller siden må du udtrykke dine følelser og tanker og alt det, der sker inden i dig. Hun er ikke tankelæser, men mærker dit manglende nærvær og begynder at føle sig alene og i tvivl om din kærlighed. Hun inviterer til samtaler og forsøger at få et par ord ud af dig, men du undskylder og trækker dig. Hun strammer op og bliver utålmodig og vred over, at du intet giver hende og en negativ spiral er i gang. Jo mere du trækker dig og ingenting siger – jo mere skruer hun op for lyder, ordene og ønsket om nærvær/samtale. En situation, der let ender i konflikt. Erkendt din midtvejskrise, mand! Hvilket er første skridt for at kunne tale om den med din partner.

Læs om parterapi her

Tag ansvar selv for at komme igennem din midtvejskrise

Det er okay at have en krise og være ked af det. Ingen kan være på toppen og usårlig heletiden. Mange mænd har ikke lyst eller mod til at vise deres sårbarhed for omverdenen i frygt for at miste status, maskulinitet og i yderste konsekvens blive forladt af deres kvinde. På den måde undlader de at være tro mod sig selv, men lever et liv, hvor de ikke er autentiske og ærlige overfor deres nærmeste. Det kræver meget energi og tager toppen af glæden ved at være i familien. Mange mænd søger derfor væk i arbejde, travlhed, utroskab, alkohol eller anden beskyttelsesadfærd, som dulmer og udskyder problemerne.

At være i en krise midt i livet, kan have store konsekvenser for en selv og for hele familien. Der skal tages nogle store beslutninger og laves nogle kæmpe vane- og adfærdsændringer, hvilket du selv må tage ansvar for. Det er altid muligt at bede om hjælp til det, du ikke kan håndtere selv. Heldigvis kan du lære at håndtere din midtvejskrise og komme ud på den anden side uanset om din midtvejskrise skyldes skilsmisse, utroskab, fyring af jobbet, børn der flytter hjemmefra, sygdom eller sorg over tab af nære relationer. Medicinen er at tale højt om dine tanker, følelser og behov i den livssituation, du står midt i.

Vil du arbejde med at håndtere din midtvejskrise og kommunikation med din partner

Book et 1:1 forløb og træn din evne til at mærke dine følelser og udtrykke dine behov og grænser

www.mandeterapeut.dk

Ring og få en snak, så finder vi frem til netop det, du har brug for til at komme videre lige nu.

Ring: 20 71 21 22 eller skriv: aj@mandeterapeut.dk

Du får min første bog ’Fra mand til menneske’ som e-bog og den indledende session gratis, hvis du vælger et forløb på 10 sessions.

 

Annette Jønsson poserer på en sten - utroskab

Du er trængt op i en krog følelsesmæssigt. Du har ikke værktøjerne til at komme videre. En ubehagelig følelse af at være fanget, fordi du ikke taler om dig selv i dit forhold. Du har det skidt, men siger det ikke og skaber i stedet en distance til din partner. Du savner nærvær og kærlighed, men ved ikke, hvordan du får hul på det. Utroskab bliver din ventil til bekræftelse og omsorg ude fra, da du ikke oplever det i forholdet.

Din konfliktskyhed kvæler dig

Egentlig er du en flink og venlig mand, der aldrig ville skade din familie. Men du er endt et rigtig dårligt sted, hvor det føles som om, du æder en bid af dig selv hver dag, når du tier og sluger kamelen fremfor at sige, hvad du mener og har lyst til. Din konfliktskyhed styrer dit liv og det har du ladet ske alt for længe. Din krop er begyndt at reagere med uro, kvalme, maven, der snører sig sammen, når en situation kræver, at du siger fra.

Hvordan kommer jeg ud af det her, tænker du måske i panik og får lyst til at løbe væk. Jeg hører fra en del mænd, at de ikke taler med deres partner og undgår at sætte grænser og ikke viser egne behov. Nej, det er så farligt at sige nej og være uenig, at de hellere vil vende sig væk og søge noget uforpligtende nærvær og omsorg hos en anden kvinde. Når utroskab bliver din ventil for dine frustrationer, vil dine problemer hobe sig op og intet bliver løst derhjemme.

Når din kone bliver din mor og utroskab bliver din ventil

Hvorfor er det sådan? Og hvad kan du gøre for at forandre det mønster? Her hjælper det at kende sig selv og forstå de mekanismer, der går i gang inden i dig, når du bliver presset. Ofte er vores forsvarsmekanismer så stærke, at vi ikke selv er bevidste om dem og dermed ikke kan kontrollere vores reaktioner. Det gælder for alle mennesker, så jo før du bliver bevidst om dine gamle mønstre jo bedre. BOOK EN INDLEDENDE SESSION HER.

Genkender du dette?

Har du haft en kontrollerende og dominerende mor, der ikke gav dig plads til at være dig selv, vil du som voksen have svært ved at mærke og stå ved dine grænser. Det har du formentlig ikke lært, men kan heldigvis træne det nu. Dine erfaringer som lille var, at du skulle tilpasse dig og være den nemme dreng, der gjorde mor glad. Når det skete var der ingen ballade. Men de gange du forsøgte at gå i mod, oplevede du at blive afvist og ignoreret til du makkede ret, hvilket er meget skræmmende for et barn.

Når du i dag oplever uenighed og konflikt, husker din krop det ubehag fra dengang, og du gør alt for at redde dig ud af det desværre som ubevidst adfærd. Det kan være du ‘fryser’, flygter eller går i et med panelerne. Dermed gør du din kone til din mor og gentager adfærden fra dengang, hvilket gør jeres relation ulige. Det sker som et trylleslag og ingen af jer bemærker det, men det skaber store udfordringer i forholdet og dine partner har ingen mulighed for at gøre noget så længe hun ikke ved, hvad der foregår.

Stop den destruktive gentagelsesadfærd nu. BOOK 1:1 SESSION NU.

Mangler et sprog for dine følelser

Oplever du i svære situationer ikke at kunne sætte ord på det du mærker og tænker? Der kommer ikke rigtig noget ud af munden på dig? Det kan der være flere grunde til det, som sikkert er ubevidste for dig. Enten har du ikke et sprog for dine følelser, hvilket er ganske almindeligt for mænd, da de ofte ikke har lært at sætte ord på det, der sker inden i. Mænd taler ikke med hinanden om, hvordan de har det og hvilke problemer, du går og tumler med. De er mere fokuseret på at vise dygtighed, styrke og være succesrige over for hinanden. Det er der heldigvis råd for, da du kan lære at sætte ord på den du er og dermed vokse som mand og menneske.

Læs bogen: Leder, mand og menneske – KØB HER.

Men det er mere sandsynligt at grunden til de manglende ord og tale omkring dine følelser og grænser, bunder i frygten for ikke at være elsket/accepteret, hvis du viser en side af dig, som din partner ikke bryder sig om. Hele din krop mærker modstand, når du ikke mener eller føler det samme som hende, fordi du nu risikerer uenighed og i yderste konsekvens afvisning. I det moment lukker både din krop og din hjerne ned, du kan ikke finde ord og vælger at tie og samtygge i stedet. Og en ubehagelig fornemmelse breder sig i kroppen på dig og du får lyst til at trække dig og finde et andet sted at blive bekræftet. Når utroskab bliver din ventil.

Læs blog: Hvorfor er det vigtigt for mænd at tale om følelser

 

Lukker du ned for din livsenergi?

I ovennævnte eksempel er opgaven at få din krop til at slappe af og åbne igen, mens dit hoved må holde inde med at skabe alle de skrækscenarier, som stopper din handling. Tanker stopper handling! Prøv det af og få en positiv erfaring, hvor din partner faktisk møder dig og fint accepterer der, hvor du står. Virkeligheden er ofte helt anderledes end det, du har forsøgt at regne ud i dit rationale.

Omvendt hvis du bare lukker af og ikke meddeler, hvor du står vil det opleves af hende som afvisning eller på længere sigt en straf, hvis du hopper ud i utroskab på jobbet eller i byen med vennerne. Når manden tyer til utroskab er det meget ofte, fordi han mærker, at libidoen falder og livsenergien fader. Hans vrede bliver pakket ind og han tæmmer sig selv i et misforstået hensyn til sin partner, der ikke aner, hvad der foregår. En negativ spiral, som han selv laver og holder i live. Bryder han den ved at tale højt om de problemer, han oplever, vil livsenergien komme tilbage og i bedste fald blive rettet mod forholdet og ham selv.

Ønsker du parterapi KIG HER.’

Ønsker du terapi for mænd KIG HER.

6 ting du kan gøre for at undgå utroskab

  • Stå ved dine grænser og sig nej
  • Vis hvem du er også når det ikke er kønt
  • Tal med din partner løbende
  • Vær rummelig og omsorgsfuld over for dig selv
  • Accepter at du ikke er superman
  • Husk at bede om hjælp, når du har brug for det
Ro skrevet i sandet på en strand - Mærk dig selv

Det lyder så let, når andre siger: Mærk efter og vær tro mod dig selv. Men hvordan gør jeg det egentlig, hvis jeg aldrig har gjort det? Hvis jeg ikke har lært det og ikke aner hvad, der skal til?

Nu er vi igang. Du er opmærksom på, at der er noget, du ikke kan og ikke har lært. Men du ved dybest inde, at det vil være godt for dig at gøre dette: Mærk efter og vær tro mod dig selv. Derfor læser du videre. Mit bud er, at du fornemmer en ubalance, uro, måske endda stress og utilfredshed. Det skal ikke blive kronisk, vel? Så nu må du handle.

Tilpas dit tempo

Lad os starte med tempoet. Har du en hektisk og meget travl hverdag? Der er stor sandsynlighed for, at du ikke selv oplever det sådan, da du altid har haft det høje tempo og ikke kender til andet. Men kig på dine børn, dit parforhold og din hund. Her opdager du om det hele går lidt for stærkt eller om de har opgivet at følge med? Måske løber dine omgivelser endnu hurtigere end dig selv? Vov pelsen og kig dig omkring, så du begynder at tilpasse dit tempo efter dine omgivelser og mærk efter og vær tro mod dig selv.

Læs blog om når højt tempo bliver normalen her

Din vejrtrækning er vigtig, fordi den er med til at sænke dit tempo og din hjerterytme bliver langsommere. Du får mulighed for at være tilstede og nærværende i kontakten med andre mennesker. Du kan øve dig i at være i nuet – ikke i fortiden eller fremtiden, men lige HER. Du er på vej: Mærk efter og vær tro mod dig selv.

Skru op eller ned

Det går begge veje, når dit tempo skal tilpasses. Det kan være, du skal sænke dit tempo, fordi du er højt gearet, drøner afsted med en booket kalender og sjældent har et pusterum, hvor du giver dig selv tid og plads til at mærke livet. Eller det kan være, du skal op i et højere tempo, da dit udgangspunkt starter fra et lavere energifelt. Det betyder, at du skal trænes i at øge dit tempo, når der er brug for det, sådan at du opnår større succes i kontakten til andre.

Om du har fuld fart på eller er nede i tempo, er ikke det afgørende, da det ene ikke er bedre end det andet. Dér, hvor du styrker dig selv, er ved at blive bevidst om, hvad der ligger mest naturligt til dig, og hvordan du forvalter det.

Øvelse: Bevidstgør dit eget tempo

Stop op og skriv ned.

Find ud af hvad der er dit mest naturlige tempo.

Stil dig selv spørgsmålene:

  • Hvad får jeg ud af at være i højt/lavt tempo?
  • Hvad går jeg glip af, når jeg er det?
Læs blog om vejrtrækning HER
Lyt til dine kropssignaler

Hold op hvor møder jeg mange mænd, der glemmer at lytte til deres krop. De farer afsted uden at tage kroppens signaler alvorligt. Det kan være farligt, da kroppen altid advarer os, når der er ubalance. Hvis vi ikke lytter ender kroppen med at slå fra i form af stress eller depression og en mere kronisk tilstand indfinder sig. Manden viser ofte ikke sin svaghed og ender i stedet med at få et kontant wakeupcall, før han lytter til sine kropssignaler. Måske kender du det? Pludselig flimrer det for øjnene, dit hjerte gallopperer eller hjernen føles som om, den er ved at koge over.

Når du mærker ubehag og uro, kan du hjælpe dig selv ved at trække vejret nogle gange dybt ned i maven. Er du udmattet, har sitren i arme eller fødder, ondt i hovedet, hjertebanken e.l., er det alt sammen nødråb fra din krop. Kroppen viser, når den har brug for hvile og dit hoved har brug for ikke at skulle forholde sig til alverdens larm. Søvn hjælper dig med at vaske tanker og spekulationer ud af hovedet og giver dig en pause. Husk at holde nogle mindre pauser i løbet af din arbejdsdag. Du kan sætte dig og trække vejret ned i maven og mærke effekten. Mærk efter og vær tro mod dig selv.

Effekten af et temposkift  

Når du begynder at ændre dit tempo, vil du opdage, hvor stor betydning det har for dit liv. Du begynder at mærke efter og være tro mod dig selv. Når du skifter gear, bliver din krop mere rolig, og du vil få et større overblik i mange situationer. Du vil mærke forandring, når du er i kontakt med dine medmennesker privat som professionelt, fordi dit nærvær øges.

At sænke tempoet er som en lille knap, du kan skrue på med stor effekt. Din familie vil også mærke forandringer temmelig hurtigt, når du ændrer adfærd. Hvis du tidligere var den i familien, der kom med tonsvis af ideer til, hvad der skulle ske i weekenden, eller hvor i huset, der nu skulle repereres, vil din afventen og to skridt tilbage gøre, at andre kan komme på banen og tage initiativ og ansvar. Du vil pludselig få ’gaver’, som du aldrig har fået før. Når du trækker vejret og tæller til 10, de gange, du er ved at overtage scenen, tillader du de andre at træde i karakter, og dynamikken i familien forandres. Din krop vil mærke roen, og du vil få energi til noget andet, end du plejer at have overskud til.

Skru på den samme knap, hvis du ønsker at øge dit tempo. Princippet er det samme. Når jeg går mest ind i at sænke et højt tempo, er det, fordi langt de fleste mænd, jeg møder i mit arbejde, er udfordret af netop højt tempo.

 

Book 1:1 session og træn dit nærvær og din bevidsthed om at mærke og være tilstede. www.mandeterapeut.dk

Jeg har skrevet bogen Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance

Trin 1 er tilpas tempo – køb bogen her: www.leder-mand-menneske.dk