Tag Archive for: mere krop mindre kontrol

mand sidder på bænk og tager sig til hovedet

Undgå panikalder – mærk dig selv

Har du svært ved at mærke efter og navigere i dit liv? At mærke dine følelser og navigere er to ting, der hænger tæt sammen. Det ene virker ikke uden det andet. Undgå panikalder – mærk dig selv. Mærker du ikke dine følelser, behov og kropssignaler, bliver det umuligt at kende retningen i livet. Du aner ikke om du er på rette vej eller om skal justere kursen og dreje til højre eller venstre for at opnå det, du drømmer om.

Undgå panikalder – mærk dig selv

Er du i 40’erne eller 50’erne er det sandsynligt,at du begynder at fornemme en form for panikalder. Du er ikke tilfreds med dit liv. Du keder dig, er urolig og får ikke afsluttet de ting, du starter. Det skaber en del løse ender i din hverdag, og du dagdrømmer lidt om et helt andet liv end det, du har. Hvis det er sådan du har det, er du i fuld gang med din første panikalder.

Panikken opstår inden i dig, når du ikke ved, hvem du er og ikke står fast på dine meninger og ønsker. Så risikerer du at blive en tikkende bombe, der undertrykker sine frustrationer eller en føjelig pleaser, der følger med andre og bøjer dig, som et strå i vinden. Ikke et rart sted at være for en mand i sin bedste alder. Heldigvis kan du selv gøre noget for at forandre tilstanden, du er i. Undgå panikalder – mærk dig selv. Ved du hvad jeg mener, når jeg skriver det? Hvad vil det sige for dig at mærke dig selv? For mange er det ukendt og noget, der skal trænes for at skabe nye resultater.

Se mere om mine terapi & coachingforløb her: www.mandeterapeut.dk/1:1-session

Blog: www.mandeterapeut.dk/panikalder

Genkender du noget her?

Mine mange års erfaring i udviklingsarbejde med mænd og par har lært mig, at mange af de udfordringer mænd ender med at få i parforholdet, på jobbet, med venner og familie ofte drejer sig om en vigtig ting, nemlig at manden ikke mærker sig selv.

Han vil/kan ikke mærke, hvad han har lyst til og ikke har lyst til. Han siger ikke fra eller til og tager dermed ikke ansvar for sine egne behov , følelser og grænser. Det gør ham usynlig og ufarlig som partner, leder, søn, far og kammerat. Står det på for længe, vil det suge saften og livsglæden ud af ham. Han bliver mere og mere indadvendt og utilfreds, når det går op for ham, at de ting han troede livet skulle indeholde ikke sker for ham. Og han har kun sig selv at takke, da alting starter med dig selv.

Gør han ikke noget ved det, fordi han ikke vil erkende sin krise. Søger hjælp, taler med sine nærmeste om det eller noget helt andet, bider tilstanden sig fast og bliver kronisk. Det betyder, at det bliver endnu sværere at skabe forandring og panikalderen overmander ham. Han bryder sig ikke om sin alder, sin situation, sig selv og ender med at gøre ting, han ikke kan stå ved som fx at være utro, lyve, trække sig og gøre ting, han normalt ikke ville drømme om. Undgå panikalderen – mærk dig selv.

Har du det sådan?
  • Har du mistet sexlysten
  • Savner du venner og nære relationer
  • Føler du dig utilstrækkelig
  • Drikker du mere alkohol end du plejer
  • Har du svært ved at mærke glæde
  • Har du det ‘bedst når du er alene’

 

Læs kapitel 4 af min første bog ’Fra mand til menneske’  her under. Mikkel fortæller om ikke at mærke sig selv og hvordan han kom videre.
Hjælp, jeg kan ikke mærke mig selv

En tydelig mavefornemmelse, der fortæller dig, at noget ikke er rart, eller at du bliver vred, er som sagt ikke en selvfølge for alle mennesker. En del mænd og kvinder har svært ved at mærke, hvordan de har det – både når de har det godt, og når de er kede af det. Det er et oplagt arbejdspunkt at henvende sig i terapi med, da det absolut er noget, du kan arbejde med og blive bedre til.

I begyndelsen af det terapeutiske forløb er det ikke usædvanligt, at mine klienter ikke kan mærke deres egen krop. De har svært ved at mærke deres vrede, sorgfuldhed eller deres glæde, da disse følelser kan være gemt langt væk. Mændene fortæller, at de oplever livet i gråtoner, og at det hele kører efter en lige snor uden udsving. Deres ønske er at komme væk fra den neutrale tilstand og hen til det punkt, hvor de begynder at mærke sig selv. Flere udtrykker det på denne måde:

– Jeg vil gerne lære at mærke mine følelser. Blive bedre til at mærke mig selv og mine behov. Jeg vil lære at forstå mig selv, og det tror jeg vil give mere ro i mit liv.

Har du ikke lært at vise dine følelser og tale højt om, hvordan du har det, er det rigtig svært pludselig at begynde på det. Her kan det være godt at lære helt nye færdigheder for at ændre på de gamle velkendte mønstre. Hvis du er opdraget i en familie, hvor følelser var forbudte og ikke noget dine forældre formåede at håndtere, har du måske opbygget et beskyttelseslag. En verden, hvor det er mere sikkert at analysere og efterrationalisere i stedet for at mærke følelserne og handle ud fra dem. Masser af ord og brug af fornuften nedtoner helt automatisk følelserne, og gør det muligt at gemme dem væk. For de fleste er det en stakket frist, da alle følelser oplagres i kroppen, og har det med at dukke op før eller siden. Måske dukker de op til overfladen den dag, du har fået nok af ikke at mærke glæden, når din datter kysser dig – vreden, når din chef er urimelig – sorgen, når din far bliver syg og dør – og sexualiteten, når din kæreste vimser velduftende forbi dig iført natkjole og Chanel No 5. Tillad dig selv at mærke de forskellige følelser ellers risikerer du at blive uforstående og fremmed overfor dig selv og ukendt med dine egne behov og fornemmelse for, hvor dine grænser går.

 

Case – Mikkel, 39 år, gift og har en datter på 9 år. Afdelingsleder i teleselskab.

Mikkel kan ikke mærke sine følelser. Han savner udsving på skalaen, som han udtrykker det. Han vil gerne mærke sin glæde, sin vrede og sin sorg. Det sidste stykke tid har han tænkt over, hvorfor han er sammen med sin kone, da han ikke mærker kærlighed til hende. Han er ikke helt klar over, om det er vanen eller af praktiske grunde, de er sammen. Han kan simpelthen ikke finde ud af det.

I Mikkels barndomshjem var der ikke plads til, at han viste vrede eller var ked af det. Han var meget overladt til sig selv, fordi de boede på landet, hvor der var langt til nærmeste nabo. Han husker tydeligt en dag, han kom hjem fra skole og fortalte sine forældre, at han havde det skidt. – Min far reagerede med at blive meget vred og skælde mig ud. Han sagde, at sådan noget taler vi ikke om her i huset. Jeg husker, at jeg blev meget forskrækket, og jeg har aldrig talt om mine problemer siden til hverken min mor eller far.

Oplevelsen gjorde, at Mikkel lukkede af, det var jo for farligt at mærke. Det var ubehageligt for ham, at hans forældre ikke så ham, som den han var. Han følte sig forkert. Han blev ikke set og rummet. Når et barn føler sig forkert, vil det gøre alt for at opnå forældrenes kærlighed ved at gøre dem tilpas og behage dem af angst for ikke at være elsket. For Mikkel betød det, at han holdt op med at tale om sine følelser, fordi det var forbundet med ubehag at være sig selv og mærke noget. Han risikerede afvisning og beskyttede sig ved at lukke af for sine følelser.

– Jeg har mange gange tænkt: – Tænk på alt det ballade, der ville være, hvis jeg sagde, hvad jeg havde lyst til. Ja, det siger jeg stadig til mig selv den dag i dag og holder min mund, siger Mikkel.

Som barn var det umuligt for ham at tage konflikten op, men i dag er det ikke længere farligt, fordi han som voksen ikke er lige så afhængig af at blive elsket af sine forældre, som dengang han var en lille dreng. Det kræver, at han lærer at mærke sig selv – for det har han jo fortrængt så længe. Det er som at lære at cykle helt forfra igen.

KØB bogen som lydbog HER.

 

Call Now Button20 71 21 22