Tag Archive for: sårbarhed

Pakker du dine følelser væk og lukker af for ikke at mærke, hvordan du har det, ender det galt. Nedpakkede følelser gir midtvejskrise. Midtvejskrise opstår ofte i 40 eller 50’erne, når du står midt i livet og har undertrykt dine behov og følelser i årevis. Du har måske haft fokus på dit job, at tilpasse dig andre og skabe en familie og være 100 procent optaget af deres ønsker og væren, og dermed glemt dig selv og hvem DU egentlig er.

Midtvejskrise tvinder dig til at kigge indad

I mit arbejde møder jeg ofte mænd, der rammer en midtvejskrise netop, fordi de pludselig oplever en sygemelding, stress eller anden ubalance i livet. Når du støder mod muren og din dagligdag ikke er som den plejer, hvis der sættes en pind i hamsterhjulet, er du nødt til at stoppe op! Lige her tvinges du til at trække vejret, se dig selv og dine relationer på en ny måde. Du reflekterer over dit liv måske for første gang, og om det du gør, er nok eller om der skal mere til. En helt ny erfaring for dig, som kan være skræmmende og overvældende. Det kaldes udvikling og er sikkert sundt for både dig og dine omgivelser, når du lige har fundet dine ben igen.

Lær dig selv at kende i mine 1:1 forløb – Book en session her.

 

Nedpakkede følelser gir midtvejskrise, men behøver ikke ende i skilsmisse

For en del mænd, der oplever en midtvejskrise, sker det, at de komme i tvivl om deres ægteskab/parforhold. Elsker jeg stadig min hustru eller er kærligheden forsvundet? Det behøver ikke være så drastisk, men naturligt, hvis du i mange år ikke har mærket dine følelser og pludselig får hul igennem til dig selv. Det kan være en stor mundfuld og vigtigt, at du nu får nogle værktøjer og metoder til at håndtere alt det, der sker inden i dig.

Pas på, at du IKKE giver din partner skylden for, hvor slemt du har det. Dit arbejder ligger i at tage ansvar for den del, du er herre over, nemlig de følelser og behov, du har ved at kommunikere det højt og respektfuldt til omverdenen. Ingen kan gætte eller aflæse på dig, hvad du har brug for eller hvor dine grænser går. Det er du nødt til selv at tage ansvar for ved at melde det klart og tydeligt ud. Du kommer sikkert på en stor opgave lige her, hvis du ikke er trænet i at kommunikere og i første omgang måske har svært ved at mærke, hvad du skal meddele. Det er en af mine fornemmeste og vigtigste opgaver som mandeterapeut – at træne dig i at mærke og få det du mærker klart og direkte ud over rampen, så det bliver til virkelighed.

Træn din evne til at mærke dine følelser og sige dem højt i mine 1-1 forløb. Book din session her.

 

Læs indlæg: Når mænd undgår sårbarhed her.

Vis sårbarhed og genfind dig selv

Hvorfor er det så farligt for dig som mand at blotte din sårbarhed? Det er ikke sikkert, at du har det sådan, men det har mange mænd. Du genkender sikkert byturen med drengene, hvor I taler om alt muligt, der ikke har noget med jeres forhold, familier eller problemer i dagligdagen at gøre. Det kører mere på overfladen og de svære emner undviges, så der ikke opstår personlige og følelsesmæssige situationer.

Desværre gør det kvinderne langt bedre til at tale om de svære følelser og at være i dem, fordi vi vover at dele og tale om det. Det er afgørende at få luft ved at blive set og anerkendt at andre fremfor at gå alene og rumstere med alle tankerne. Det giver samtidig et sprog for de svære emner, så når du kommer hjem, kan du udtrykke dig, så din partner kan forstår, hvordan du har det. Det hænger sammen det skidt.

Jo flere tanker og forestillinger du går alene med i dit fyldte hoved – des større risiko har du for at ramme ind i en midtvejskrise. Tanker skaber flere tanker og er det modsatte af handling. Ingen af de tanker er nødvendigvis sande eller brugbare for dig til at ændre noget. Det hele vokser og du forsvinder fra dine relationer og ender med ikke at kunne mærke dine følelser eller behov. En negativ spiral, der får dig længere ned i det sorte hul – Midtvejskrisen.

Ønsker du at ændre adfærd og få mere brugbare vaner og måder at agere på i dine nære relationer? Book en tid til en indledende session her.

 

Mærker du disse tegn i kroppen, er det en god ide at handle på det.

  • Udmattelse
  • Angst
  • Vrede
  • Søvnløshed
  • Manglende appetit
  • Sorg
  • Ligegyldighed
  • Manglende koncentration
  • Stress/uro

Mærker du disse tegn i kroppen kan du booke en 1:1 session her

Se mit online kursus her: Mærk dig selv, mand

www.mandeterapeut.dk

 

At vise sårbarhed er for mange mænd det samme som at vise deres svaghed. Det behøver ikke være sådan og alligevel er min erfaring, at mænd undgår deres sårbarhed i frygt for at blive opfattet som svage mænd, der ikke kan tage vare på deres partner og familie. Når mænd undgår sårbarhed mangler der nærvær og empati i relationerne.
Når mænd undgår sårbarhed kommer det tydeligt til udtryk, når jeg arbejder i mine individuelle- og gruppeforløb. Ofte kan manden, der sætter sig i stolen foran mig ikke mærke sin krop og sine følelser. Han ved derfor ikke, hvordan han har det og har i årevis gjort alt for ikke at mærke de svære følelser, der gør ham sårbar.

Hvad går du glip af?

At være sårbar er at mærke og vise dine følelser. At leve i samklang med de svære og ubehagelige tilstande, du mærker i dit hjerte og din krop samt de varme, rare og dejlige følelser, du også mærker. Begynder du at fraspalte det, der ikke er rart og som kan give konflikter eller uenighed med dine omgivelser, kommer du i ubalance. Sårbarhed er dér hvor du ærligt og autentisk viser andre, hvem du er – hele paletten.

Gemmer du dig selv væk ved at undertrykke dine grundfølelser (vrede, sorg, glæde og seksualitet), bliver du ikke et tilfreds menneske. Du går simpelthen glip af livet – alt det fantastiske der ligger i nærværet, kontakten og kærligheden til andre. En høj pris at betale, fordi du ikke vover at være autentisk – DIG SELV.

Undgår du andres sårbarhed?

Når mænd undgår sårbarhed er det ikke kun deres egen sårbarhed, men ofte også andres de ønsker at vige udenom. Jeg hører mange fortælle, at de er alert og har antenner ude hos partneren, kollegaerne, børnene m.fl. for at være på forkant med, hvilke følelser og reaktioner, der måtte komme udefra. Det tager meget af mandens energi at være beredt, og han har ikke meget tilbage til at mærke sig selv og være i balance med egne følelser og reaktioner.

Den helt store udfordring kommer i parforholdet, hvis manden forsøger at undvige og ikke forholde sig til sin partners sårbarhed. Et kæmpe turnoff for de fleste kvinder, der har brug for at være i og tale om deres følelser. Her kan der ske det, at manden trækker sig væk fra nærværet og relationen, mens kvinden bliver mere og mere ensom og føler sig afvist og forladt. Og taler de ikke sammen om det, opbygges en negativ spiral, der får parret væk fra hinanden så langt, at kærligheden er i fare for at forsvinde.

Hvilken beskyttelsesadfærd har du?

Vi er alle født med nogle filtre til at beskytte os selv og vores eksistens. Hvis vi tager alle indtryk ind og lader alle følelser komme i bevægelse, kan vi ikke navigere i livet og holde os i balance. Derfor er det naturligt, at vi bruger vores beskyttelsesadfærd ofte helt ubevidst, da det sker automatisk. Men det kan være hjælpsomt for dig at blive mere bevidst om, hvad du gør for at ’passe på’ dig selv, når noget i dit liv bliver følelsesmæssigt svært. Jeg kommer med nogle bud her.

Helt almindelig beskyttelsesadfærd

• At være travl og i gang i højt tempo
• At tale meget og dermed i kontrol
• At trække sig væk og have mange tanker
• At have en rationel tilgang til det meste også følelser
• At lukke af og være uden for kontakt
• At være irriteret, ugidelig, tom, passiv, frustreret
• At fixe og ordne alle andres problemer
• At løbe fra det ene møde/aftale/opgave til den anden
• At være storforbruger af: mad, sukker, alkohol, sex, computer, mobil, sport, spil (alt der giver dig en ubalance i livet)

 

Kom i gang nu med mit online kursus  Mærk dig selv, mand!

Læs mere om sårbarhed, styrke og lederskab køb bogen her: Leder, mand og menneske

Husk som kvinde – partner til din mand
Når manden med livet som indsats vover at vise sine inderste følelser til sin partner, er han meget afhængig af, at det bliver modtaget åbent og kærligt. Hvis du som kvinde ønsker dig en mand, der er stærkt med overblik og handlekraft, der kan beskytte dig, har han helt naturligt en anden side, der viser det modsatte i form af kortluntet, irriteret, trist og ugidelig. Det betyder bare, at han er et helt menneske.