Tag Archive for: sæt grænser

Illustrering af en pleaser

Min tese er, at når du pleaser yder du mere end du nyder. Du glemmer dig selv og tærer på hovedstolen, nemlig dit selvværd. Pleaser: Yder du mere med du nyder?

Læs lige overskriften igen! Pleaser: Yder du mere end du nyder? Mærker du ubalancen i den sætning? Hvor lidt plads det giver til dig og dine behov? Genkender du din pleaser adfærd, at du yder mere end du nyder i dit parforhold? Måske genkender du det også på dit arbejde? I dine venskaber og over for dine naboer, kolleger , børn – ja, i stort set i alle de relationer, du indgår i? 1:1 sessions med mig giver dig bedre balance i dine relationer. BOOK DIN TID HER.

Udbrændthed

Har du pleaser adfærd, er du sikkert en travl mand. Du yder helt sikkert mere end, du nyder. Det betyder, at du sjældent sidder ned og slapper af, og er dermed forhindret i at være tilstede i nuet og mærke dig selv. Dit fokus ligger i at være flink, rar og venlig overfor andre, så de bliver glade og giver dig følelsen af at være god nok. Det kan du helt sikkert ikke holde til i længden. Lærer du ikke at balancere dine egne behov med hensynet til andre mennesker, bliver prisen for høj for dig. Din krop begynder at reagere, du føler dig udbrændt og deprimeret. Stress er også en risiko, følelsens af utilstrækkelighed og lavt selvværd vil snige sig ind på dig, når du glemmer at passe på dig selv.

BLOG: Udbrændthed test dig selv

Finder du dig i alt for meget, mand?

Mine erfaringer med de mænd, der besøger min praksis og vil ændre deres pleaser adfærd er temmelig ens, når det gælder at sætte grænser og mærke vrede. Fællesnævneren er, at de byder sig selv alt for meget i deres parforhold, og sætter en stor ære i at sikre familiens komfortable og gode liv. Ofte er manden midt i et krævende karrierejob, han er gift og har et eller flere børn. Hustruen går måske hjemme eller har et deltidsjob, mens han præsterer 10-12 timer om dagen for at holde niveauet i jobbet. Når han kommer hjem fortsætter arbejdsdagen med madlavning, lektier, madpakker, ophængning af vasketøj og weekenden i haven eller rengøring. Det lyder voldsomt, men for ham er det helt naturligt og har været sådan i flere år. Lige indtil hans mærker, at nu har han fået nok og har lyst til at løbe væk fra det hele. Den store udfordring er, at du begynder at tale om, hvordan du har det og sætte grænser for, hvad du mener er rimeligt. Lige netop dér stopper din pleaser adfærd.

BLOG: Er du træt af pleaser-rollen?

Al den pleasen gør dig uspændende og ufarlig

Din kvinde ender med at savne dit nærvær og at vide, hvem du er, hvis du pleaser. Hun kan jo ikke mærke dig, når du ikke mærker dig selv. Det er absolut ikke hendes ønske, at du pleaser og yder så meget, at du ender med at brænde ud. Måske presser hun dig for at finde din grænse – bliver ved og ved med at give dig opgaver eller forvente, at du gør dit og dat, indtil du stopper op og sige NEJ. Gør du stadig noget andet i form af at yde videre, vil din partner blive frustreret og bliver det ved længe nok, vil hun begynde at kede sig. Øvelsen for dig er at træne din selvfølelse, så du nemmere mærker dine grænser. Det skaber en sund og balanceret selvfølelse, der øger dit selvværd, når du mærker dine grænser og siger fra.

Læs om Jens, 48 år, leder i byggebranchen, gift og far til tre børn: 

 

(udsnit fra min anden bog ‘Leder, mand og menneske’)

Udfordringen

I mange år har Jens grebet boldene, der kom flyvende mod ham. Et ægteskab med tre børn, et hus med have, et lederjob, hvor en nem uge er på 60 timer og løbende videreuddannelse. For ikke at tale om hans daglige træning, der ikke længere er på eliteplan, men noget han nu gør for at være veltrimmet, og som han netop har toppet med to måneders saftkur.

Jens har aldrig lært at passe på sig selv. At tage en pause, når han følte sig svag, syg eller træt. Han kender ikke vigtigheden af at yde omsorg for sig selv, så han holder længere. Han mærker ikke, når hans grænse er nået og kan køre på i det uendelige. Rollemodellen i barndommen var hans far, der døde som 56-årig af et hjertestop. Jens så sjældent sin far, fordi han enten var på arbejde eller på druk. En relation, der har lært Jens, at han må klare sig selv, ikke får noget ud af at beklage sig og at hårdt arbejde er meningen med livet.

Men noget mangler. Trods stor succes i arbejdslivet og materiel og familiær tryghed, fornemmer Jens en indre uro og utilfredshed. Hans kvote for at være skaffedyr og den, der får det hele til at køre i familien, er nået. Han savner nærvær og ro til at nyde noget af det, han har udrettet. Det er ikke let for Jens at tage imod ros og anerkendelse fra andre mennesker. Han mener ikke, at han behøver den slags. Det betyder, at han ikke får dækket sit behov for det rare og gode i livet og derfor klør på for at få mere af det, han ikke vil modtage. En negativ spiral, der aldrig fylder ham op, men kun udmatter ham, da han vil løbe endnu hurtigere i håb om succes.

Når Jens er i underskud, bliver hans lunte kort. Han har ikke overskud til sine børn, sin kone og andre nære relationer. For ikke at skabe konflikter trækker han sig for at undgå kontakt, hvilket forstærker hans udfordring. Han får endnu mindre nærvær og omsorg.

Udviklingsprocessen

Da Jens kommer til mig første gang, føler han sig trist og irriteret og har svært ved at få overblik over sit liv. Han har ikke brug for andre, er hans holdning.  – De må me til mig, hvis de vil noget, siger han med sorg i blikket. Når han beskriver sine relationer både privat og på jobbet, fremhæver han deres behov og ønsker uden at sige en lyd om, hvad hans passion, drømme eller ønsker er. Hans opmærksomhed ligger ude i omgivelserne. Hvem skal han nu hjælpe eller gøre en tjeneste, for at blive anerkendt? Det er hans refleks, som desværre gør ham irriteret og overfølsom for andre menneskers behov. Da han opdager fidusen ved at trække opmærksomheden ind til sig selv, og starte dér, sker forandringen.

Jens arbejder på at sænke sit tempo. At trække vejret ned i maven og holde pauser, så han kan nå at følge med sit eget drive. Det opdager hans relationer hurtigt, og de begynder at kunne følge bedre med. Når tempoet er lavere, lytter han bedre til, hvad andre siger, og får aflivet en del fantasier og tolkninger, som før drev ham væk fra fokus og erobrede hans tid.

Langsomt bliver Jens bevidst om, hvor meget han yder og præsterer. Det giver ham lyst til at nyde og glæde sig over sine succeer. Han øver sig i at tage ros og anerkendelse fra andre ind og mærker hurtigt, hvordan det gøder hans selvværd. En lille boble af glæde indeni er en helt ny fornemmelse for Jens. Han bliver mere tydelig, når han siger noget både til sine børn og sin ægtefælle, men også på jobbet, når han kommunikerer til teamet. Hans irritation er mindre nu, fordi han får sagt, hvad han har på hjerte, så det ikke ligger og ulmer.

Bogen ‘Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’ har 10 cases som Jens, der beskriver deres forhold, job, udfordringer og udviklingsproces.  KØB BOG.

6 tegn på, at du yder mere end du nyder/Pleaser adfærd

  • Svært ved at mærke dig selv
  • Fokus på andres velfærd før dit eget
  • Du føler dig udbrændt
  • Får ikke sat grænser/sagt fra
  • Du undertrykker din vrede/konfliktsky
  • Dine behov og lyster står ikke klart for dig

 

Læs mere om det jeg kan tilbyde dig: www.mandeterapeut.dk

Læs om ledercoaching her: www.leder-mand-menneske.dk

Sådan slipper du pleaser-rollen

  • Sænk dit tempo og træk vejret
  • Vær tilstede i nuet og i kroppen
  • Bevidsthed om balance mellem rationale og følelser
  • Ikke vente med at sige fra til din partner eller du selv vil skilles
  • Løbende dialog med din partner også når I er uenige
  • Accept af forskellighed og af dig selv
Vil du arbejde med dit selvværd, dit fokus og evne til at mærke dine følelser?

BOOK DIN TID HER.

Mand råber - Vrede og styrke

Det er vigtig for dig og dit velbefindende at mærke dine følelser. Gør din vrede til din styrke. Det er ikke nok kun at mærke de rare og behagelige følelser som glæde og seksualitet. Du må også mærke de svære og tunge følelser som vrede og sorg. Ønsker du balance i dit liv og din krop? Ønsker du at fremstå autentisk, må du hilse alle grundfølelserne glæde, vrede, sorg og seksualitet velkommen.

Vrede og kommunikation hjælper hinanden

I alle de år jeg har arbejdet som coach og terapeut for mænd og par, er de største udfordringer ofte kommunikation og vrede. To begreber, der hænger tæt sammen. Vreden er en vigtig følelse, som du kan lære at bruge den konstruktivt. Det kræver tydelig og direkte kommunikation. Altså at du siger højt, hvad der sker med dig, når vreden opstår inden i. At du sætter ord på dine følelser og ad den vej får sat din grænse. Når vi sætter ord på vores følelser, behov og ønsker, tager vi os selv alvorligt og træder i karakter.

– Jeg behøver ikke sådan noget ’kvindesnak’, er der sikkert en del mænd, der tænker. Men er det forbeholdt kvinder at fortælle om deres behov og ønsker? Nej vel, det kan du vel fint gøre selv om du er en mand. Hvis du ikke gør det, skaber det afstand mellem dig og dine relationer, da du ikke viser, hvem du er og dermed ikke tage din del af ansvaret i gruppen/familien.

Læs min sidste bog ’Leder, mand og menneske’, hvor jeg beskriver metoden i 5 trin, der skaber balance i dit lederskab. Kan købes HER.

Vreden hjælper dig til at sætte dig selv først – sætte grænser

Et er at mærke vreden – det kan de fleste, da kroppen reagerer ved, at energien sendes rundt med blodet og gør dig mere hyper. Du mærker det måske i maven og dit hjerte banker hurtigere. Men noget andet er at håndtere vreden uden at eksploderer og jage andre væk. Og du må undgå at blive ironisk eller sarkastisk og måske endda fjendtlig over for den eller dem, du er vred på.

Mange mænd, der kommer i forløb hos mig undertrykker deres vrede og dermed andre følelser og har gjort det i meget lang tid. De ved ikke, hvor de skal gøre af vreden. Samtidig er de bange for, at den skal komme ud meget voldsomt og ødelæggende. De er ofte lige på bristepunktet til at eksplodere over for deres partner eller give op og ønsker at forlade forholdet.

Den store øvelse omkring vrede er, at du skal lære den at kende og hilse den velkommen løbende, så den ikke tager magten fra dig. På den måde træner du dig selv i at mærke den jævnligt og være på forkant og reagerer tidligt ved at sige fra og sætte grænser. Ellers tager vreden over, og du ender med at råbe eller svare aggressivt, så dine omgivelser bliver utrygge, mens du bliver alene med din smerte. Det kræver træning og er netop essensen af de forløb jeg har med mænd både i grupper og 1:1.

Ønsker du at komme i gang med det samme har jeg lavet et online kursus ’Mærk din krop, mand!’ til dig. De består af 3 moduler, der træner dit nærvær, din ro og balance, så du mærker dig selv bedre. KIG HER.

Konstruktiv vrede er din kammerat

Følelsen vrede er jo ikke altid velset hos alle mennesker, men den er lige så vigtigt en følelse som alle de andre. Vrede er livskraft og energi. Den får dig til at handle og gøre det, du mærker er nødvendigt. Og meget væsentligt, når du står ved din vrede bliver du i stand til at sætte grænser og passe på dig selv. Derfor kan det være usundt og ødelæggende for dit selvværd, hvis du lukker af for din vrede og håber på, at alting bliver bedre. Lidt som strudsen, der stikker hovedet i busken, når den bliver bange. Det ændrer ikke ved noget, men ophober vreden inden i dig og gør din situation værre.

Læs blogindlæg om at være passiv aggressiv HER. Når du ikke reagerer på din vrede og får den kommunikeret ud, vil du sluge den og den ophober sig inden i dig og gør dig til en passiv aggressiv bombe.

Spørgsmål jeg ofte får stillet omkring vrede er:
  • Hvordan håndterer jeg min vrede?
  • Hvordan lærer jeg at udtrykke min vrede?
  • Hvorfor er jeg ofte så vred?
  • Hvad gør jeg ved vreden?
  • Hvorfor mærker jeg ikke vreden?
  • Hvad ske der, når jeg har undertrykt den i så mange år?
  • Hvorfor er jeg så trist og irriteret inden i?
Når du lukker af, lukker du af for alle følelser – også de dejlige 

– Jeg nul-stiller mine følelser, når jeg taler med min kone for ikke at gå i stykker, når hun beskylder mig for alt muligt og siger ubehagelige ting.

Sådan sagde Anders en gang, da vi arbejdede med hans manglende kommunikation og udfordring ved at stå ved sig selv. Måske kender du behovet for at lukke af og undgå at mærke din vrede og andre følelser, hvis kommuniktionen er helt gal i dine nære relationer? Når Anders nul-stillede sine følelser, var det i mange år noget, som skete helt pr refleks og uden opmærksomhed. Det skete, når han ikke viste, hvad han ellers skulle gøre. Det han ikke viste var, at han samtidig lukkede ned for andre rare følelser.

Vi kan ikke bare åbne og lukke for vores følelser som for et fadølsanlæg. Der sker desværre det, at når vi lukker ned for de svære følelser som fx sorg og vrede, lukker vi samtidig ned for evnen til at mærke kærlighed, glæde og seksualitet, og det bliver svært at lade andre komme tæt på. Kroppen kan ikke skelne mellem de rare og svære følelser, den lukker ned for det hele. For Anders og mange andre opleves det, som en kronisk tilstand af gråt i gråt uden udsving på følelsesskalaen, når de nul-stiller sig. Det påvirker alle andre relationer inklusiv de arbejdsmæssige. Læs mere om Anders i bogen ‘Leder, mand og menneske’ – Bestil bogen HER.

Få værktøjer til at håndtere din vrede

At have et sprog for sine følelser og kunne udtrykke, når noget gør ondt eller er dejligt løser op for mange ting både i parforholdet, men også generelt i dine relationer. Min erfaring med de mange mænd jeg taler med er, at de ofte ikke har netop det sprog. De ved ikke hvordan de skal sætte ord på følelser og behov og undlader derfor at gør det og lukker af i stedet.

En uholdbar situation, da kvinder oplever at blive forladt og være alene i familiebeslutninger og ansvaret for sammenhængskraften i relationerne. Og manden oplever ensomhed og savner nærvær, fordi han har ladet sig køre ud på et sidespor, hvor han ikke deltager på lige fod. Vil du være en ligeværdig partner med din kvinde, må du træne dit sprog og mod til at åbne dig og være den, du er. Når du siger ærligt, hvad der sker med dig på godt og ondt, vil du mærke ro og tilfredshed og en balance opstår i dig og dit liv. Det sker, når du tager ledelse af dig selv alvorligt.

Træn dit sprog for dine følelser og styrk din kommunikation i 1:1 forløb HER.

Mand står op af en væg med store overarme tegnet bag ham for at illustrere styrke

Hvor bevidst er du om din egen maskulintet som mand? Tager du den på dig og anerkender, hvor stor betydning din maskulinitet har for dig som mand, far og partner i dit forhold? Læs her om den gamle og den nye manderolle og måde at være maskulin på. Din opgave er at stå ved dig selv og ikke lade din kvinde definere, hvordan du skal være mand. Brug din maskulinitet, mand! Både den gamle og den nye version af maskulinitet.

Læs min bog ‘Fra mand til menneske’ eller lyt til lydbogen. KØB HER

Mister du din maskulinitet – mister du dit selvværd

Det var nemmere at være mand og maskulin i gamle dage, hvor kønsrollerne lå fast. Her viste manden, hvad der blev forventet af ham. Og han var ikke i tvivl om, hvad han ønskede og fik fra sin kone. Det var trygt og forudsigeligt og sikkert også mere kedeligt. Men i dag er utrygheden og uroen for om, jeg nu er god nok og gør det rigtige enorm. Mandens selvværd er udfordret, fordi hans maskulinitet er tæt forbundet med selvværdsfølelsen. Udviskede kønsroller stiller langt højere krav til den enkeltes evne til at omstille sig og være tro mod sig selv. Ligestillingen af kønnene bevirker, at mænd skal kunne og gøre det samme, som kvinder. Det gør det svært for manden at finde sin naturlige rolle i hans maskuline univers. Han føler sig til tider amputeret, da han selv skal skabe sin identitet. Ofte fjernt fra de gamle normer, hvor han var overhovedet i kraft af sin rolle som skaffedyr, beskytter og den udfarende på arbejdsmarkedet. Læs mere om Parterapi her.

Maskulinitet i krise og forandring

Med tiden er begrebet maskulinitet blevet udvidet med et nyt lag; aktiv deltagelse i familielivet. Det indebærer madlavning, indkøb, rengøring og alt, hvad der har med børnene at gøre, så som deltage i forældremøder, barselsorlov m.m. Det er ikke let og naturligt for alle mænd at tænke, handle og reagere, som hans kæreste gør. Hvis manden alligevel lader sig femininisere ved at lade kæresten sætte dagsordenen, mister han lige så langsomt sin identitet. Pludselig går der flere måneder mellem byturen med drengene, han skal komme hjem i ordentlig tid og må ikke være beruset, han behøver vel ikke at gå til holdsport og spise burger efter kampen osv. Kære mand! Sætter du ikke foden ned her og siger stop, og går efter dine egne behov og ønsker, mister du glæden og lysten til din partner. Ansvaret er dit, så det ikke ender dér. Du må tage dit ansvar for dit liv og dine følelser, selvom det er udfordrende. Træn dine grænser og kommuniker tydeligt – 1:1 forløb her.

Bange for at miste sin partner/børn

Mange mænd er styret af deres angst for at miste. Miste kærligheden, begæret og nærheden i parforholdet. De går i en frygt for ikke at være gode nok, og har derfor svært ved at rette ryggen og sætte grænser. I stedet går manden med til ting, han egentlig ikke bryder sig om i et misforstået forsøg på at gøre kæresten glad. Men hun mærker, at han ikke er sig selv og hun bliver irriteret og frastødes af hans usikkerhed og manglende handlekraft. Det er ikke særlig sexet eller trygt for en kvinde, når hendes mand er styret af frygten for at miste hende. En negativ spiral er i gang, og virkelig dårlig for parrets sexliv og lyst til at være tætte.
Desværre er mange mænd opdraget af kvinder til at være mænd. Deres mødre har sikkert gjort deres bedste for at få deres sønner til at blive raske drenge. Men det er jo ikke kvinder, der kan vise en dreng, hvordan han skal være en mand. Det kræver den ægte maskulinitet fra en mand/faderrolle, hvis det skal lykkes. Jeg oplever i min praksis, at manden i dag er blevet kompromissøgende, pleasende og bærer af de femininedyder. Og glemmer at stå ved sig selv, vise sin styrke, sit mod og sætte sine grænser. Der er ingen tvivl om, at begynder han at træde i karakter og tage sin del af ansvaret for familien og hans egne følelser og manderolle, vil hun tænde vildt på ham og balancen vil være genfundet i relationen.

Kvinden forventer med og modspil

Mange kvinder vil gerne have en mand, der har styr på de gamle maskuline egenskaber. Hun vil gerne passes på, have en stærk og beslutsom provider, der ved, hvad han vil. I hvert fald så længe det passer ind i hendes eget liv og dagligdag. Når det begynder at blive udfordrende for hende, starter femininiseringen af manden lige så stille. Han opdager det ikke, men lader sig langsomt tæmme og retter ind efter hendes behov.
Hun ønsker, at han skal forstå hendes måde at tænke, føle og handle på. Da manden er ekstremt optaget af at få forholdet til at fungere, går han med. Uheldigvis går han ofte for langt, fordi han lader sig styre af sin frygt – han er i tvivl om han nu er god nok og om hun elsker ham, som han er. Det kan ende med, at han begynder at tænke, føle og handle på samme måde som hende for at få hendes kærlighed og omsorg. Nu blinker alarmklokkerne, da modspillet og tiltrækningen, der var grunden til de fandt samme, er forsvundet. Mandens radar er ude hos hende for at please og tilfredsstille hende i et forsøg på at redde relationen. Han har nu mistet sig selv og glemt egne behov og drømme og endt som en kedelig, føjelig og farveløs udgave af sig selv.
Genkender du de følelser og oplevelser, jeg har beskrevet, må du tage din maskulinitet tilbage. Det kan du gøre ved at skabe en form for balance mellem den nye og den gamle manderolle.
Jeg mener, man kan dele manderollen op i to. Den gamle og den nye måde at være mand på. Den ene fungerer ikke uden den anden, hvis der skal være balance i maskuliniteten og i parforholdet.

Den gamle manderolles egenskaber:

  • Forsørgeren
  • Beskytteren – den stærke og robuste
  • Modig, udholdende og ambitiøs
  • Klare det meste selv – ikke bede om hjælp – ikke vise svaghed
  • At være respekteret og respektere andre
  • At sætte grænser og tage de store beslutninger
  • At hvile i sig selv og være moden, ansvarlig og deltagende

 Den nye manderolles egenskaber:

  • At samtale, dele tanker og følelser med sin kvinde
  • At stå ved sig selv også når der er modstand (uenighed og konflikt)
  • At spille sammen med sin partner også når der er noget på spil, så det kan blive et modspil – udvikling af hinanden og forholdet
  • At være indstillet på ligestilling omkring hjem, familie, børn, opdragelse m.m.