Tag Archive for: stress

Du kan have succes på jobbet, være en loyal far og partner, og alligevel mærke, at kroppen spænder, humøret svinger og dagligdagens småting irriterer. Stress hos mænd viser sig ofte tidligere i hjemmet end på kontoret. Ikke fordi parforholdet er problemet, men fordi det er dér, vi slapper af, og facaden falder. Det er også dér, de tidlige tegn kan fanges, inden det bliver til sygemelding, stressnedbrud og stilhed i soveværelset. Læs mere Stress hos mænd i parforhold.

Jeg møder mange mænd, der siger: “Jeg har det okay og skal bare arbejde det væk” Det passer sjældent. Kroppen har ofte råbt længe, men du har lært at bide det i dig og køre videre. Den strategi virker, indtil den ikke gør. Pludselig kan din vilje ikke længere bære trykket og du ender med at gå ned. Stress hos mænd i parforhold: Tidlige tegn du ikke må ignorere.

Hvad stress gør ved mænd i nære relationer

Stress er kroppens alarmsystem. Der sker en hormonal opregulering, som gør dig skarp og handleklar, men også mere reaktiv, mere sort hvid i dine vurderinger og mindre nysgerrig på nuancer. Det giver mening i en krise, men ikke når din partner prøver at fortælle om sin dag.

Mænd går ofte i problemløser mode. Når stress stiger, bliver det mønster forstærket: du vil fikse, optimere, lave planer. Der kan mangle kontakt til kroppen og følelserne. Samtalen bliver til en statusopdatering, nærværet forsvinder, og konflikter eskalerer hurtigere.

Det er ikke fordi, du er kold. Du er presset og orker ikke at gå ind i følelserne.

Læs blog her: Maskulint nærvær: Hvad betyder det i 2025?

Tidlige tegn, der er lette at overse

  • Du går senere i seng, men står op på samme tid, og energien er lavere end normalt
  • Du snerrer over små ting, som ellers ikke plejer at betyde noget
  • Du trækker dig lidt fra fælles aftaler og siger oftere “jeg skal lige ordne noget”
  • Du får kortere lunte i trafikken og bag en skærm
  • Humor bliver mere sarkastisk, mindre varm
  • Du overser beskeder eller glemmer aftaler, fordi hovedet er fyldt
  • Du dulmer med mere kaffe, alkohol, sukker eller skærmtid
  • Du træner hårdere, men restitutionen halter
  • Sexlysten svinger markant, enten op eller ned
  • Du bliver mere kontrollerende om små rutiner derhjemme, fordi de føles som det sidste, du kan styre

Små tegn, som ofte bagatelliseres, men i parforholdet mærkes de tydeligt.

Hurtig oversigt over tegn og første skridt

Tegn i hverdagen Hvad din partner ofte mærker Første skridt du kan tage i dag
Kort lunte og afbrydelser Følelsen af at gå på æggeskaller Lav en aftale om 15 minutters ro efter arbejde uden krav eller snak
Sen sengetid og tidligt op Mindre nærvær om aftenen Sæt skærmstop kl. 21 og gå i seng samtidig to aftener om ugen
Mere kontrol med småting Opleves som kritik Vælg én ting, du bevidst slipper i dag, og sig det højt
Øget skærm eller alkohol Distanceret kontakt Lav en alkoholfri og skærmfri hverdagsaften denne uge
Seksuel distance Afvisning tolkes som manglende kærlighed og nærvær Sæt ord på træthed: “Jeg vil gerne tæt på dig, min krop er drænet i dag”

Hvorfor det kan være svært at sige det højt

Mange mænd er opdraget til at klare sig selv. Særligt ledere, ejerledere, direktører og iværksættere er vant til at være ham, der kan holde til lidt mere, tage de tunge beslutninger og være sidste stop. Når prisen begynder at vise sig derhjemme, kommer skam og stolthed i spil. Det føles farligt at sige: “Jeg er presset.”

Skam lukker munden og lukker for kærligheden til dig selv og dine nærmeste. Og tavshed øger afstanden.

Her hjælper det at se på, hvad stress faktisk er: Dit system i overbelastning. Ikke en karakterfejl. Det kræver kompetencer at justere, det er ikke svaghed. Pas bedre på dig selv –

Book en tid nu.

Syv dage, der ændrer retning

Et kort og konkret forløb, du kan starte nu:

  • Dag 1: Fortæl tre ærlige sætninger til din partner om, hvordan du har det, uden forklaringer eller forsvar
  • Dag 2: Planlæg 20 minutters bevægelse uden præstation, gerne gåtur uden telefon
  • Dag 3: Sæt en hård ramme for arbejdstid. Luk ned kl. 17 eller 18 og meld det til kolleger
  • Dag 4: Lav en aftale om lyttestund: 10 minutter hver, ingen løsninger, bare spejling
  • Dag 5: Indfør en rolig morgenrutine på 10 minutter med kaffe, åndedræt og overblik
  • Dag 6: Aflys én ting, du ærligt ikke har energi til, og stå ved din grænse
  • Dag 7: Prioriter et nærværende møde med din partner, uden telefon og uden tv

Det er simpelt. Ikke let, men simpelt.

Du kan få min bog Fra mand til menneske her som e-bog eller lydbog.

Når kroppen siger fra

Du kan ikke tænke dig fra stress alene. Kroppen skal med.

Prøv denne enkle sekvens, når du mærker, at pulsen stiger:

  1. Sæt begge fødder i gulvet, mærk vægten
  2. Læg en hånd på brystkassen og én på maven
  3. Træk vejret roligt ind gennem næsen i 4 sekunder, hold 2, pust ud i 6
  4. Tre runder, og sig højt en kort sætning: “Jeg sænker tempoet nu”

Det tager under et minut. Det skifter gear.

1:1 forløb, når du vil rykke hurtigt

Nogle har brug for en tæt sparring, der blander terapi og coaching. Det er min hjemmebane. Vi skiller trådene ad, arbejder med de konkrete situationer der presser dig og laver en plan, du kan følge. Der er plads til følelser og handlekraft på samme tid.

Ved tilmelding til et forløb på tre til fire måneder tilbyder jeg en gratis indledende session. Den bruges til at få overblik, sætte retning og afklare mål. Det skal give mening for dig at investere tid og energi.

Online kursus og litteratur for dig, der vil i gang hjemmefra

Hvis du foretrækker at starte i dit eget tempo, kan du tage online kurset “Mærk dig selv, mand!”. Her får du korte videoer, øvelser og strukturer, du kan bruge med det samme. Til dig der læser eller lytter, ligger “Fra mand til menneske” som e bog og lydbog, og “Leder, mand og menneske” i trykt form. Begge bøger samler erfaringer fra tusindvis af samtaler og gør det praktisk og til at handle på. Book dit kursus her.

Når stress og maskulinitet clasher

Tryg maskulinitet har plads til både styrke og sårbarhed. Utryg maskulinitet reagerer med kontrol, tavshed eller overpræstation. I arbejdet med mænd bruger jeg gestaltterapiens fokus på nærvær og kontakt, kombineret med ledercoachingens klarhed. Det betyder, at vi både arbejder med at mærke kroppen og  handle på nye indsigter. Du får ærlig feedback, fordi jeg ved, at du kan bruge den.

Når du som mand sætter ord på pres og tager ansvar for din adfærd, stiger respekten, roen og nærværet.

Hvad koster det at lade være?

En del venter, indtil der kommer et brudpunkt: en sygemelding, en partner der siger stop, eller en fejl, der kunne være undgået. Prisen for at handle senere er højere end prisen for at handle nu. Ikke kun økonomisk, men i relationer, selvrespekt og helbred.

Det handler ikke om at gøre alt perfekt. Det handler om at lave to til tre justeringer, der giver luft, og som du kan holde.

Praktisk info og næste skridt hos Mandeterapeut

  • Sted: Hellerup, med nem adgang fra København
  • Individuelle forløb: terapi og coaching i kombination, gratis indledende session ved forløb på 10 møder
  • Mandegrupper: otte møder á tre timer, seks til otte mænd, inkluderer bøger, mulighed for ratebetaling
  • Parterapi: målrettet værktøjer til at sænke konflikt og øge nærvær
  • Online: “Mærk dig selv, mand!” til dig, der vil i gang hjemme
  • Bøger: “Fra mand til menneske” og “Leder, mand og menneske”
  • Virksomheder: workshops og foredrag om kommunikation, tillid, respekt og konflikter

Kontakt sker bedst ved at skrive kort om din situation og dit mål. Så vender jeg tilbage med forslag til ramme og tid. Du kan også ringe på: 20 71 21 22, så finder vi en ledig tid til dig.

www.mandeterapeut.dk

En ting er sikkert, vi går ikke gennem livet uden at støde på kriser. Nogle kriser er forventelige og med til at udvikle os, mens andre kriser er mere voldsomme og skaber stress og smerte inden i. Det afgørende for vores velbefindende er, hvordan vi håndterer de kriser, vi støder på. Her er midtvejskrise for de fleste en sikker gæst. Erkende din midtvejskrise, mand. Du kan ikke løbe fra smerten eller ubehaget, men du er nødt til at acceptere din midtvejskrise og gå ind i den, hvis du skal ud på den anden side. Erkend din midtvejskrise, mand. Så du kan komme videre.

Hvordan mærker du en midtvejskrise?

Din krop og dit humør begynder at reagere, hvis du længe har gået og forsøgt at undertrykke dine symptomer på midtvejskrise. Du har måske tænkt, at det nok snart går over, hvis bare du knokler på og kommer igennem denne fase på jobbet, i parforholdet eller med ombygningen i huset. Desværre er det bare sjældent, at sådan noget som kriser går over af sig selv. En midtvejskrise og andre livskriser er vi som mennesker nødt til at anerkende og komme igennem ellers ophober vi smerten og sorgen og ender med at føle os stressede, utilstrækkelige eller deprimerede.

Disse tegn viser din krop, når du er i krise:

  • Udmattelse
  • Angst
  • Vrede
  • Søvnløshed
  • Manglende appetit
  • Sorg
  • Manglende koncentration
  • Stress/uro

Mærker du disse tegn i kroppen kan du booke en 1:1 session her

 

Når din midtvejskrise påvirker dit parforhold

Er du holdt helt op med at kommunikere med din partner om andet end det praktiske? Mærker du modstand, når hun taler om sommerferie, nye tiltag i hjemmet eller andet, der rækker ud i fremtiden? Du er ikke tilstede og kan ikke rigtig mærker dig selv, og ønsker ikke at tage beslutninger om noget som helst. Når du har det sådan, lever i hvert jeres liv, fordi du forsøger at undgå de samtaler og at være tæt på din partner.

Genkender du det? Det er en stakket frist at trække sig og undgå kontakt. Før eller siden må du udtrykke dine følelser og tanker og alt det, der sker inden i dig. Hun er ikke tankelæser, men mærker dit manglende nærvær og begynder at føle sig alene og i tvivl om din kærlighed. Hun inviterer til samtaler og forsøger at få et par ord ud af dig, men du undskylder og trækker dig. Hun strammer op og bliver utålmodig og vred over, at du intet giver hende og en negativ spiral er i gang. Jo mere du trækker dig og ingenting siger – jo mere skruer hun op for lyder, ordene og ønsket om nærvær/samtale. En situation, der let ender i konflikt. Erkendt din midtvejskrise, mand! Hvilket er første skridt for at kunne tale om den med din partner.

Læs om parterapi her

Tag ansvar selv for at komme igennem din midtvejskrise

Det er okay at have en krise og være ked af det. Ingen kan være på toppen og usårlig heletiden. Mange mænd har ikke lyst eller mod til at vise deres sårbarhed for omverdenen i frygt for at miste status, maskulinitet og i yderste konsekvens blive forladt af deres kvinde. På den måde undlader de at være tro mod sig selv, men lever et liv, hvor de ikke er autentiske og ærlige overfor deres nærmeste. Det kræver meget energi og tager toppen af glæden ved at være i familien. Mange mænd søger derfor væk i arbejde, travlhed, utroskab, alkohol eller anden beskyttelsesadfærd, som dulmer og udskyder problemerne.

At være i en krise midt i livet, kan have store konsekvenser for en selv og for hele familien. Der skal tages nogle store beslutninger og laves nogle kæmpe vane- og adfærdsændringer, hvilket du selv må tage ansvar for. Det er altid muligt at bede om hjælp til det, du ikke kan håndtere selv. Heldigvis kan du lære at håndtere din midtvejskrise og komme ud på den anden side uanset om din midtvejskrise skyldes skilsmisse, utroskab, fyring af jobbet, børn der flytter hjemmefra, sygdom eller sorg over tab af nære relationer. Medicinen er at tale højt om dine tanker, følelser og behov i den livssituation, du står midt i.

Vil du arbejde med at håndtere din midtvejskrise og kommunikation med din partner

Book et 1:1 forløb og træn din evne til at mærke dine følelser og udtrykke dine behov og grænser

www.mandeterapeut.dk

Ring og få en snak, så finder vi frem til netop det, du har brug for til at komme videre lige nu.

Ring: 20 71 21 22 eller skriv: aj@mandeterapeut.dk

Du får min første bog ’Fra mand til menneske’ som e-bog og den indledende session gratis, hvis du vælger et forløb på 10 sessions.