Søgårdsvej 6A
2820 Gentofte
CVR: 21029203
Mange mænd kommer til mig, fordi de oplever en indre utilfredshed, uro eller tomhed, som er svær at forstå og forklare. På overfladen udstråler manden succes – han fungerer godt på områder som karriere, bopæl og økonomi. Han tager ansvar for familien og har styr på de ydre rammer i hverdagen. Alligevel er der noget, der ikke helt føles rigtigt, fordi han mister selvfølelsen i sit fokus på at gøre godt for alle andre.
Der mangler som regel ikke noget i det ydre liv. Det handler derimod ofte om, hvad der er på spil i det indre liv. At kontakten til ens egen identitet gradvist udviskes, da mange mænd har brugt størstedelen af deres voksenliv på at præstere, skabe resultater og tage ansvar for andre. Undervejs har de mistet forbindelsen til deres egne behov, ønsker og værdier.
I et forløb arbejder vi med at skabe større selvindsigt og bevidsthed om de mønstre, der styrer dit liv. Du lærer at forstå dine reaktioner bedre, stå stærkere ved dine værdier og skabe en tydeligere retning for dig selv. Målet er ikke at ændre, hvem du er, men at hjælpe dig med at genfinde kontakten til den person, du allerede er.
Med snart 20 års erfaring i arbejdet med mænd har jeg hjulpet mange, som oplever manglende mening, indre uro eller tvivl om deres retning i livet. Et forløb varer typisk 3-4 måneder med løbende samtaler eller så længe, du fortsat oplever udvikling og nye indsigter. Kontakt mig for at høre mere om, hvordan et forløb kan hjælpe dig.
Du er formentlig en mand, som er vant til at tage ansvar og få tingene til at fungere. Måske er du vellidt på dit arbejde, engageret i din familie og dygtig til at håndtere de udfordringer, livet bringer. Du er vant til at fokusere på det, der skal løses, og du bruger sjældent meget tid på dig selv. Og nå ja, du siger meget sjældent nej.
Prisen på grisen er, at du oplever perioder, hvor du mangler energi, motivation og glæde. Du føler du dig måske rastløs, og har svært ved at mærke, hvad du egentlig ønsker. Det går pludselig op for dig, at dit fokus ligger uden for dig selv i et evig forsøg på at leve op til andres forventninger. En adfærd du har haft så længe, du kan huske og som har sløret din evne til at mærke egne grænser, følelser og retning.
Mange mænd beskriver det som en følelse af at være blevet fremmed for sig selv. De ved godt, hvem de er i kraft af deres arbejde, ansvar og relationer, men de har mistet kontakten til den del af dem selv, der handler om værdier, behov og identitet.
Det er ofte her, arbejdet med identitet bliver relevant. Når du lærer dig selv bedre at kende, bliver det lettere at træffe beslutninger, sætte grænser og skabe et liv, som føles autentisk og meningsfuldt.
Gennem arbejdet med din identitet opnår du en større forståelse af dig selv, dine værdier og de mønstre, der påvirker dine valg og relationer. Du bliver mere bevidst om, hvad der driver dig, hvor du tilsidesætter dig selv, og hvad der skal til for at skabe et liv med større mening, autenticitet og indre ro.
Er du klar til at genfinde forbindelsen til dig selv og skabe en tydeligere retning i dit liv? Kontakt mig i dag, og lad os tage hul på din proces. Du kan sende en mail til aj@mandeterapeut.dk, ringe på telefon 20 71 21 22 eller udfylde kontaktformularen her på siden. Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at stå stærkere i dig selv og leve et liv, der i højere grad afspejler den, du er.