I 12 år trænede Michael intensivt på eliteplan og gennemførte en række Triathlon på Ironmandistancen. 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb, som skal udføres på max 17 timer. Michael kom i mål med sin bedste tid på 9 timer og 10 min. hvilket resulterede i, at han kastede op, skulle have drop og var helt slukket en uge efter. På det tidspunkt i hans liv handlede det om ikke at mærke sige selv og blive fri for de svære følelser, han gik rundt med inden i. Triathlon var våbenhvile fra mine følelser og tanker.
– Efter sådan en hård tur havde jeg det rigtig godt, fordi jeg havde nået mit max og slap for alle følelser og tankemylder. Jeg var fri et stykke tid og havde ro både i krop og hoved. Det var en konstant kamp mod mig selv. Jeg satte barren lidt højere hver gang. Når jeg pressede mig selv max , havde jeg det fantastisk mentalt og mærkede intet, der havde med mine følelser eller problemer at gøre. Min krop kunne ikke mere, men det mentale fik mig til at fortsætte og det er helvede på jord, mens det står på, men bagefter er det en vild forløsende og fantastisk fornemmelse, fortæller Michael, 40 år. Han brugte 12 år af sit liv fra han var 20-32 år på den hårdeste træning der findes, Triathlon.
Hvad undgik du og hvad opnåede du?
– Det som drev mig til at træne så intensivt var, at jeg følte en kæmpe kontrol over mig selv. Jeg havde det som, når folk der får rygetrang og bare skal ryge, så skulle jeg bare træne. Jeg skulle være bedre og hurtigere end sidste gang. Det hjalp mig til at kontrollere mine følelser og stikke af fra uforudsete handlinger, hvor jeg ikke var i kontrol. Et eksempel kunne være, hvis jeg var på en date og det blev for personligt og kom for tæt på, så havde jeg en udvej, hvis jeg ikke var interesseret, hvor jeg sagde: Ups, jeg skal videre, fordi jeg skal træne og tidligt op i morgen. En flugt ud af situationen, hvis det ikke lige var mig, uden at sige nej og fornærme daten.
– Desværre føler jeg også, at jeg er gået glip af en masse rare og gode ting i de 12 år af mit liv. Jeg levede totalt efter en plan, hvor alt var nøje afmålt og ingen plads til sjov og ballade. Den stod på hård træning og mit arbejde. Det blev lidt kedeligt og jeg havde ikke mange venner eller kærester i de år. Det var prisen for at undgå at mærke min vrede og den sårbarhed, jeg var skræmt for at mærke og vise omverden.
Online kursus: Mærk sig selv, mand!
Kan man sige du blev afhængig af træningen?
– Ja, det var absolut en afhængighed. Jeg slappede af mentalt og fysisk, når jeg ydede det ultimative fysisk. Her oplevede jeg ro for tanker og ubehagelige følelser. Jeg blev afhængig af den form for våbenhvile fra hele følelsesregisteret. Jeg var totalt udmattet og afslappet lige bagefter. Jeg trænede omkring 25 timer om ugen samtidig med mit fuldtidsarbejde. Jeg var nødt til at træne, hvis jeg skulle væk fra mig selv og ikke mærke noget. Det er underligt at tænke på, når jeg i dag sidder her hos dig og træner mig selv i at mærke de svære følelser. Det er jo lige modsat, men rigtig godt, at jeg er nået hertil.
Hvad fik dig til at stoppe?
– Jeg fik en diagnose på mild sklerose, hvilket betød, at jeg ikke kunne presse min krop så vanvittigt mere. Det er jeg glad for i dag, fordi det gjorde, at jeg var nødt til at stoppe den meget hårde træning. Havde jeg ikke fået den besked, var jeg nok fortsat den indre konkurrence med mig selv, som havde ødelagt min krop på sigt. Et totalt heftigt kapløb som var eskaleret, da jeg lige på det tidspunkt var ved at få en professionel kontrakt, så min træning var blevet endnu hårdere, og resulteret i, at jeg havde mærket mig selv endnu mindre.
Terapien styrker selvværdet
I mange år troede Michael, at hans selvværd var i top. Han havde styr på sig selv og sit liv. Han kom i mål med sin træning og de ting han satte sig for omkring løb og distancer han skulle opnå. Da han startede i terapi opdagede han, at hans indre og ydre kamp gik ud på at være god nok og få ros og anerkendelse udefra, så han kunne føle sig okay. Hans selvværd havde det ikke godt, da han konstant var i tvivl om han var god nok og hele tiden skulle præstere mere og mere for at skabe en form for ro. Udmattelse og uro fik ham til at arbejde med sig selv og det har givet en større ro, som han ikke behøver træne vildt og voldsomt for at opnå.
– Jeg synes, jeg er et godt sted i dag. Skulle jeg gøre det om og kunne vælge mellem den hårde træning, og sådan som jeg har det nu, vil jeg vælge mit liv nu. Jeg oplever en større ro efter jeg har været i terapi. Det har hjulpet mig til at udtrykke mine følelser først til mig selv og bagefter siger jeg det højt til fx min partner. Jeg har opdaget at, når jeg sidder stille med mig selv og mærker mine følelser, og jeg kan blive præcis i, hvad der sker, kommer roen over mig. Det er blevet tydeligt for mig, at når jeg er venlig mod mig selv ved at slappe af, give mig selv en pause og tale pænt til og om mig selv, styrkes min indre glæde og tilfredshed, slutter Michael.
www.mandeterapeut.dk
