Indlæg

pleaser

Pleaser: Yder du mere end du nyder?

Min tese er, at når du pleaser yder du mere end du nyder. Du glemmer dig selv og tærer på hovedstolen, nemlig dit selvværd. Pleaser: Yder du mere med du nyder?

Læs lige overskriften igen! Pleaser: Yder du mere end du nyder? Mærker du ubalancen i den sætning? Hvor lidt plads det giver til dig og dine behov? Genkender du din pleaser adfærd, at du yder mere end du nyder i dit parforhold? Måske genkender du det også på dit arbejde? I dine venskaber og over for dine naboer, kolleger , børn – ja, i stort set i alle de relationer, du indgår i? 1:1 sessions med mig giver dig bedre balance i dine relationer. BOOK DIN TID HER.

Udbrændthed

Har du pleaser adfærd, er du sikkert en travl mand. Du yder helt sikkert mere end, du nyder. Det betyder, at du sjældent sidder ned og slapper af, og er dermed forhindret i at være tilstede i nuet og mærke dig selv. Dit fokus ligger i at være flink, rar og venlig overfor andre, så de bliver glade og giver dig følelsen af at være god nok. Det kan du helt sikkert ikke holde til i længden. Lærer du ikke at balancere dine egne behov med hensynet til andre mennesker, bliver prisen for høj for dig. Din krop begynder at reagere, du føler dig udbrændt og deprimeret. Stress er også en risiko, følelsens af utilstrækkelighed og lavt selvværd vil snige sig ind på dig, når du glemmer at passe på dig selv.

BLOG: Udbrændthed test dig selv

Finder du dig i alt for meget, mand?

Mine erfaringer med de mænd, der besøger min praksis og vil ændre deres pleaser adfærd er temmelig ens, når det gælder at sætte grænser og mærke vrede. Fællesnævneren er, at de byder sig selv alt for meget i deres parforhold, og sætter en stor ære i at sikre familiens komfortable og gode liv. Ofte er manden midt i et krævende karrierejob, han er gift og har et eller flere børn. Hustruen går måske hjemme eller har et deltidsjob, mens han præsterer 10-12 timer om dagen for at holde niveauet i jobbet. Når han kommer hjem fortsætter arbejdsdagen med madlavning, lektier, madpakker, ophængning af vasketøj og weekenden i haven eller rengøring. Det lyder voldsomt, men for ham er det helt naturligt og har været sådan i flere år. Lige indtil hans mærker, at nu har han fået nok og har lyst til at løbe væk fra det hele. Den store udfordring er, at du begynder at tale om, hvordan du har det og sætte grænser for, hvad du mener er rimeligt. Lige netop dér stopper din pleaser adfærd.

BLOG: Er du træt af pleaser-rollen?

Al den pleasen gør dig uspændende og ufarlig

Din kvinde ender med at savne dit nærvær og at vide, hvem du er, hvis du pleaser. Hun kan jo ikke mærke dig, når du ikke mærker dig selv. Det er absolut ikke hendes ønske, at du pleaser og yder så meget, at du ender med at brænde ud. Måske presser hun dig for at finde din grænse – bliver ved og ved med at give dig opgaver eller forvente, at du gør dit og dat, indtil du stopper op og sige NEJ. Gør du stadig noget andet i form af at yde videre, vil din partner blive frustreret og bliver det ved længe nok, vil hun begynde at kede sig. Øvelsen for dig er at træne din selvfølelse, så du nemmere mærker dine grænser. Det skaber en sund og balanceret selvfølelse, der øger dit selvværd, når du mærker dine grænser og siger fra.

Læs om Jens, 48 år, leder i byggebranchen, gift og far til tre børn: 

 

(udsnit fra min anden bog ‘Leder, mand og menneske’)

Udfordringen

I mange år har Jens grebet boldene, der kom flyvende mod ham. Et ægteskab med tre børn, et hus med have, et lederjob, hvor en nem uge er på 60 timer og løbende videreuddannelse. For ikke at tale om hans daglige træning, der ikke længere er på eliteplan, men noget han nu gør for at være veltrimmet, og som han netop har toppet med to måneders saftkur.

Jens har aldrig lært at passe på sig selv. At tage en pause, når han følte sig svag, syg eller træt. Han kender ikke vigtigheden af at yde omsorg for sig selv, så han holder længere. Han mærker ikke, når hans grænse er nået og kan køre på i det uendelige. Rollemodellen i barndommen var hans far, der døde som 56-årig af et hjertestop. Jens så sjældent sin far, fordi han enten var på arbejde eller på druk. En relation, der har lært Jens, at han må klare sig selv, ikke får noget ud af at beklage sig og at hårdt arbejde er meningen med livet.

Men noget mangler. Trods stor succes i arbejdslivet og materiel og familiær tryghed, fornemmer Jens en indre uro og utilfredshed. Hans kvote for at være skaffedyr og den, der får det hele til at køre i familien, er nået. Han savner nærvær og ro til at nyde noget af det, han har udrettet. Det er ikke let for Jens at tage imod ros og anerkendelse fra andre mennesker. Han mener ikke, at han behøver den slags. Det betyder, at han ikke får dækket sit behov for det rare og gode i livet og derfor klør på for at få mere af det, han ikke vil modtage. En negativ spiral, der aldrig fylder ham op, men kun udmatter ham, da han vil løbe endnu hurtigere i håb om succes.

Når Jens er i underskud, bliver hans lunte kort. Han har ikke overskud til sine børn, sin kone og andre nære relationer. For ikke at skabe konflikter trækker han sig for at undgå kontakt, hvilket forstærker hans udfordring. Han får endnu mindre nærvær og omsorg.

Udviklingsprocessen

Da Jens kommer til mig første gang, føler han sig trist og irriteret og har svært ved at få overblik over sit liv. Han har ikke brug for andre, er hans holdning.  – De må me til mig, hvis de vil noget, siger han med sorg i blikket. Når han beskriver sine relationer både privat og på jobbet, fremhæver han deres behov og ønsker uden at sige en lyd om, hvad hans passion, drømme eller ønsker er. Hans opmærksomhed ligger ude i omgivelserne. Hvem skal han nu hjælpe eller gøre en tjeneste, for at blive anerkendt? Det er hans refleks, som desværre gør ham irriteret og overfølsom for andre menneskers behov. Da han opdager fidusen ved at trække opmærksomheden ind til sig selv, og starte dér, sker forandringen.

Jens arbejder på at sænke sit tempo. At trække vejret ned i maven og holde pauser, så han kan nå at følge med sit eget drive. Det opdager hans relationer hurtigt, og de begynder at kunne følge bedre med. Når tempoet er lavere, lytter han bedre til, hvad andre siger, og får aflivet en del fantasier og tolkninger, som før drev ham væk fra fokus og erobrede hans tid.

Langsomt bliver Jens bevidst om, hvor meget han yder og præsterer. Det giver ham lyst til at nyde og glæde sig over sine succeer. Han øver sig i at tage ros og anerkendelse fra andre ind og mærker hurtigt, hvordan det gøder hans selvværd. En lille boble af glæde indeni er en helt ny fornemmelse for Jens. Han bliver mere tydelig, når han siger noget både til sine børn og sin ægtefælle, men også på jobbet, når han kommunikerer til teamet. Hans irritation er mindre nu, fordi han får sagt, hvad han har på hjerte, så det ikke ligger og ulmer.

Bogen ‘Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’ har 10 cases som Jens, der beskriver deres forhold, job, udfordringer og udviklingsproces.  KØB BOG.

6 tegn på, at du yder mere end du nyder/Pleaser adfærd

  • Svært ved at mærke dig selv
  • Fokus på andres velfærd før dit eget
  • Du føler dig udbrændt
  • Får ikke sat grænser/sagt fra
  • Du undertrykker din vrede/konfliktsky
  • Dine behov og lyster står ikke klart for dig

 

Læs mere om det jeg kan tilbyde dig: www.mandeterapeut.dk

Læs om ledercoaching her: www.leder-mand-menneske.dk

Sådan slipper du pleaser-rollen

  • Sænk dit tempo og træk vejret
  • Vær tilstede i nuet og i kroppen
  • Bevidsthed om balance mellem rationale og følelser
  • Ikke vente med at sige fra til din partner eller du selv vil skilles
  • Løbende dialog med din partner også når I er uenige
  • Accept af forskellighed og af dig selv
Vil du arbejde med dit selvværd, dit fokus og evne til at mærke dine følelser?

BOOK DIN TID HER.

offerrolen

Slip offerrollen eller mist din handlekraft

Ofte hører jeg mine klienter tale om, hvor uretfærdigt de føler, de bliver behandlet. Hvor urimelig deres partner kan være og hvor tarveligt, at det lige går ud over dig, at hun vil skilles. Det kan være så tungt og drænende at gå og have ondt af sig selv. Slip offerrollen eller mist din handlekraft. Måske genkender du følelsen? Eller er du så vandt til at have det sådan, at du ikke er klar over, hvad du har gang i? Så kan du være fanget i offerrollen.

Slip offerrollen ellers mister du din handlekraft

Ja, det lyder ikke rart, men alligevel er det en meget almindelig adfærd for mange, at slippe ansvaret, når noget ubehageligt sker. I stedet for at forholde sig til fakta og mærke ubehaget eller tristheden, er reaktionen at gøre sig hjælpeløs eller give andre skylden. På den måde er det muligt at manipulere med situationen og få andre til at håndtere dét, du ikke selv er klar til at tage ansvar for. Hvis det er din fremgangsmåde, risikerer du at miste styringen med dit liv, og det bliver svært at handle.

Sådan agerer du i offerrollen

Du kender sikkert følelsen: Det er synd for mig og alle de andre er dumme. Det er sådan offeret oplever verden det meste af tiden. Han gør sig hjælpeløs, kan ikke tage vare på egne behov og forventer, at andre hjælper og tager ansvaret. Offeret er dygtig til at manipulere og får ofte andre til at gøre de ting, han ikke selv evner. Hans adfærd er destruktiv, og det svækker hans selvværd, når han lægger anvaret for sit liv i andres hænder. Et eksempel kunne være, at du kommer hjem fra arbejde og din kæreste har arrangeret, at i skal ud til nogle venner. Du har bare lyst til at slappe af efter en hektisk dag på jobbet og er slet ikke til selskab. Desværre siger du det ikke, men følger med og er sur og fraværende hele aftenen. Du er samtidig vred og irriteret på hende over situationen og lidt på dig selv over, at du ikke sidder derhjemme og hygger dig. Det skaber dårlig stemning og ansvaret ligger hos dig, da hun intet ved og dermed ikke kan handle på det. Du trækker dig og bliver i dit eget hjernespind af tanker og indre dialoger.

Blog om Pleaser-rollen HER

Er du konfliktsky?

Det er tydeligt, at du mister dig selv og din handlekraft, når du påtager dig offerrollen. Det kan ligefrem virke handlingslammende, når du skubber problemerne væk og ikke selv tager affære. Du forsøger at undgå konflikter i de svære samtaler med dine relationer og ophober en masse frustration og vrede. Slip nu den offerrolle. Genvind din power og evne til at handle og passe på dig selv. Det første skrift du kan tage er at kommunikere højt, hvordan du har det og hvad du vil være med til og ikke vil være med til. En effektiv måde at vise hvem du er og hvor du står. Det vil hurtigt virke positivt på dit humør og du vil mærke ro i kroppen.

Jeg kan hjælpe dig videre i mine 1:1 forløb KLIK HER.

 

Vil du læse en af mine bøger om mænd eller lytte til lydbogen har du to muligheder:

Fra mand til menneske som lydbog HER

Leder, mand og menneske som bog HER

Når du bliver vred – bliver du stærkere

Hvordan gør jeg så det, tænker du nok. At slippe offerrollen starter med, at dit fokus skifter fra andre til dig selv. Du må træne din evne til at mærke dine egen grænser og følelser, så du står bedre plantet i jorden. Det vil hjælpe dig til at mærke fx din vrede, når du oplever noget, der ikke er rart eller nogen træder over dine grænser. Stå ved den vrede, du mærker ved at sige højt til rette person, hvordan du har det. Konstruktiv vrede er en vigtig følelse, der får dig til at handle og passe på dig selv. Derfor bliver du stærkere og mere selvsikker, når du lader vreden komme ud. Og du sætter de grænser, du måske ikke har sat alt for længe. Kort sagt du viser, hvem du er.

Blog om konfliktskyhed HER.

 

Video med model – Konflikttrekanten HER

 

Øvelse gør mester og øger dit selvværd

Der er naturligvis nogle ting, du kan ændre og nye måder at agerer på, som vil få dig fra offerrollen over i en mere balanceret adfærd. Du skal huske på, at du er okay, når du siger nej og udtrykker dine behov og krav til fx din partner. Hun har jo ikke eneret på at kunne stille krav og have forventninger til dig. Det går begge veje. Men det skal du træne og ikke tænke: – Det går nok. Jeg behøver ikke at give udtryk for mine behov, der bliver bare ballade.

Nej, det er jo netop det modsatte der sker. Det går ikke, at du ikke viser, hvem du er, fordi så kan du på et tidspunkt ikke holde til at være i relationen.

Her er 6 fokuspunkter du kan træne. Good luck!

Slip offerrollen

  • Tag ansvar for dig selv, spil ikke hjælpeløs
  • Tag handling på det, du er utilfreds med
  • Vær ærlig og åben omkring dine ønsker og behov
  • Accepter situationen og forhold dig til fakta
  • Undlad at give andre skylden
  • Jo mere ærlig og autentisk du er, desto mere villige er mennesker til at give dig det, du har brug for

 

Jeg tilbyder:

1:1 sessions HER.

Parterapi HER.

Mandegrupper HER. 

 

offerrollen

Er du træt af pleaser-rollen?

Kender du pleaser-rollen? Tager du ansvar for alle andre, og bruger du ofte meget tid og energi på at hjælpe andre med deres problemer? Er dit eget humør afhængigt af om dine omgivelser er glade og tilfredse? Føler du dig bedre som menneske, når du gør andre tjenester? Og føler du dig tynget af og ansvarlig for om din partner er lykkelig? Er du træt af pleaser-rollen?

Mange mænd jeg taler med ønsker at please og tager helt reflektorisk ansvar for deres partners glæde, lykke og tilfredshed. Det tynger ofte manden og fylder meget i hans hverdag, hvis hans kæreste er trist og utilfreds. Hvilket jo ikke er så mærkeligt, da det jo påvirker hele familien, hvis den ene part ikke er i balance. Men træk lige vejret, sænk tempoet og mærk efter, så du kan gøre op med pleaser-rollen.

Hvad driver dig til at være i pleaser-rollen?

Hvis du har taget opgaven på dig, at du som ene mand skal sikre, at din kæreste altid er glad og tilfreds, har du virkelig skabt dig selv store problemer på nakken. Du er jo ikke ansvarlig for andres menneskers lykke. Naturligvis ønsker du, at dine nære relationer har det godt og klarer sig godt i livet, men om de er lykkelige kan kun de selv sørge for. På samme måde som du kun selv kan sørge for din egen lykke og tilfredshed. For at lykkes med det, må du passe på ikke at have en al for travl og hektisk hverdag, så dit fokus er uden for dig selv og gør, at du ikke mærker dine behov.

Ofte når vi har fokus på at tilpasse os og servicere andre, ligger der noget bag. I hverfald hvis det ikke er i balance. Kender du din motivator for at bruge meget energi på at redde og sørge for andre? Mærker du ro, velbehag og en følelse af at være god nok, når du gør andre glade? Eller er du motiveret af, at undgå konflikt og uenighed? Ønsker du at blive fri af pleaser-rollen, må de blive klogere på din adfærd og reaktioner.

Genkender du dette? Afsnittet er fra min første bog ‘Fra mand til menneske’:

Det kan koste dyrt at lade stå til

Kan du huske, hvor mange gange du har sagt ja til at være sammen med mennesker, der ikke sagde dig noget? Hvor tit du hjælper andre, når de beder om det, selvom du slet ikke har tid? Eller hvor ofte du holder din mund, selvom du har lyst til at bede din partner om at tie stille? Kan du komme i tanke om, hvad det værste er, du har sagt ja til, fordi du ikke kunne lide at sige nej?

Det er omkostningsfyldt at sige ja, når du mener nej. Hvad er det, som gør, at det bliver så farligt at give udtryk for dine egentlige følelser og sige nej? Jeg ser to væsentlige grunde til at afvige fra sine følelser og gøre det modsatte af, hvad du faktisk har lyst til:
Den vigtigste grund er, at du er usikker på om personen, du sætter en grænse overfor, opfatter det negativt, bliver vred og ’forlader’ dig. Den anden årsag er, at du forestiller dig, at det ikke er okay at sige nej, da du så ikke fremstår som et ordentligt menneske. Og kan det virkelig passe, at du ikke har råderet over dit eget liv, men skal stå til regnskab for, hvad andre mener?

Min erfaring er, at folk sjældent reagerer negativt, når jeg siger fra og står ved mig selv. Det er naturligvis en forudsætning, at det gøres sobert, ikke krænkende og uden vrede eller aggression. Sker det, er min oplevelse ofte det modsatte, nemlig at jeg bliver respekteret mere, når jeg giver et klart svar også, selvom det ikke er det svar, de ønsker at høre.

Har du svært ved at mærke dine behov, ligger udfordringen for dig i, at du umiddelbart ikke ved, hvad dit svar skal være. Så når du skal gøre noget nyt, har du måske brug for mere tid, før du helt ved, hvad du skal svare. Udbed dig derfor lidt betænkningstid, før du kommer med dit svar. Du kan for eksempel sige, at du ikke lige ved det på stående fod, men at du vender tilbage senere. Sæt dig ned og træk vejret dybt ned i maven og mærk efter, så fortæller din mavefornemmelse dig utvivlsomt, hvad dit svar skal være.

Du kan købe bogen som lydbog eller e-bog: HER

Læs mere

konfliktskyhed

Styrer konfliktskyhed dit liv?

Nej, nej, så slemt er det vel heller ikke med den konfliktskyhed, tænker du måske. Men læs lige videre her og opdag om du genkender noget af det, jeg beskriver om konfliktskyhed. De mænd jeg arbejder med i mine forløb kender helt sikkert følelsen af at lade sig stoppe i en masse handlinger, når deres konfliktskyhed kommer i spil. Styrer konfliktskyhed dit liv? Arbejd med din konfliktskyhed i 1:1 sessions. Book en tid HER.

Konfliktskyhed koster dyrt

Ofte har jeg mænd i forløb, der fortæller om de store omkostninger det har at undertrykke deres følelser og behov, og dermed ikke få sat grænser og passet på sig selv. Mange gange skal der noget drastisk til før, manden opdager ubalancen i form af, at han bliver truet med at blive forladt af sin partner eller at hun rent faktisk har forladt ham. Det kan også være han begynder at reagere på det pres, han har udsat sig selv for og føler sig udbrændt, stresset eller deprimeret.

Pas på midtvejskrise

Langsomt mister han sig selv, sin livsgnist og glæde, når han fortier utilfredsheden og undviger konflikter i sine relationer. Han gør det i håb om, at ubehaget forsvinder, men det modsatte sker – konflikten lever videre og fylder inde i ham, når den ikke bliver afsluttet. En adfærd der kan være en start på en midtvejskrise, der kunne være undgået ved at tale om højt om sine følelser, ønsker og behov. Læs mere om konfliktskyhed: https://mandeterapeut.dk/konfliktsky/

Savner du nuancer i dit følelsesliv?

Når vi ikke siger fra og viser, hvem vi er fx i en konflikt, men i stedet undertrykker vores sande jeg ved at tie stille og sluge kameler, bliver vores liv uden følelsesmæssige nuancer. Tilstanden bliver en flad kurve uden udsving, fordi vi ikke viser de ægte følelser, men tilpasser os ved at være neutrale. En mand, der gør sådan alt for længe risikerer at miste sin kraft og maskulinitet. Han får svært ved at samtale og være social, fordi han ikke har noget at sige eller vælger at være tavs, da han er usikker på om, det han vil sige ikke er godt nok. Vil du styrke dit personlige og professionelle lederskab?

Køb min nye bog ‘Leder, mand og menneske’ her.

Gør brug af alle toner

Det er som at spille på et instrument, hvis vi kun spiller den samme tone hele tiden, bliver det kedeligt og ligegyldigt. Prøv at se toner som følelser. Forsøger du konstant at undgå eller undertrykke visse af dine følelser, bliver du endimensionel i ord, kropssprog og handling. Og det gør dig uinteressant og ufarlig som mand og menneske.

Årsager til konfliktskyhed

Vi må spille på alle tangenter, hvis vi vil være hele mennesker. Alle følelser må komme til udtryk: Glæden, vreden, sorgen og seksualiteten – vores fire grundfølelser er helt naturlige og lige vigtige at mærke og anerkende. Om vi kan det eller ej afhænger af, hvordan vi blev mødt i vores følelser som børn.

Blev du afvist, da du som lille viste dine følelser. Fik du fx at vide, at raske drenge græder ikke eller gå op på dit værelse indtil du er glad igen? Sætninger der satte sig i kroppen, fordi du følte dig afvist og ikke accepteret som den, du var. De følelser vi som børn blev afvist i at vise fx vrede eller sorg, bliver i voksenlivet de følelser, vi har svært ved at udtrykke og mærke. Det lille barn opbygger et panser for ikke at mærke ubehaget i at blive afvist. En adfærd, som tages med ind i voksenlivet, hvilket gør, at konflikter/uenigheder opleves som noget meget farligt og ubehageligt, der skal undgås for enhver pris.

Minimer din konfliktskyhed?
  • Bliv bevidst om, hvad der udløser din konfliktskyhed
  • Stop dine forestillinger og tanker om, hvad der vil ske, hvis…
  • Mærk og stå ved dine behov og følelser ved at handle på det
  • Find dit mod til at udtrykke det du mener, føler og tænker i situationen
  • Aflever dine budskaber i øjenhøjde, respektfuldt med udgangspunkt i dig selv
Vil du forandring?

Er du parat til at arbejde i et 1:1 samtaleforløb med mig som din coach og terapeut? Jeg sætter din proces i gang, udfordrer dig og stiller spørgsmål, der får dig til at reflektere på en ny måde.

Læs mere om 1:1 coaching/terapi her.

Du får nye indsigter i egen adfærd, bliver mere rummelig og bedre til at passe på dig selv. Du oplever større balance mellem dit rationale og dine følelser. Og du vil komme til at mærke dig selv og din krop, så der kommer flow i dit lederskab privat og professionelt.

Se mere her: www.leder-mand-menneske.dk

 

passiv aggressiv

Er du passiv aggressiv?

Har du en kæreste, kollega, mor, far, ven eller veninde, der udviser passiv aggressiv adfærd? Er du passiv aggressiv og genkender adfærden hos dig selv? Måske bruger du adfærden til at holde andre på afstand, så du undgår at mærke din vrede, sorg eller andre følelser, du ikke rigtig kan håndtere? www.mandeterapeut.dk

Du har sikkert en tæt på dig i familien, der har passiv aggressiv adfærd. Der er stor sandsynlighed for, at du føler dig usikker og mærker ubehag, når du er sammen med personen. Vedkommende siger et og gør noget andet, er ikke ærlig med sine følelser, men holder dem tilbage og smiler, mens vreden koger inden i. Det skaber utryghed i jeres relation, fordi du ikke ved, hvor du har personen. Måske gemmer du selv på dine følelser og virker sådan på andre? Ligegyldig hvad er passiv aggression en giftig måde at få sine budskaber ud på. Ønsker du at ændre det eller have mere ro på, når du møder det hos andre, må du arbejde med bevidsthed om egen adfærd.

Ved du hvad jeg mener, når jeg skriver passiv aggressiv adfærd?

Når du har med et menneske at gøre, som udviser passiv aggressiv adfærd, mærker du straks, at noget er galt. Personen virker ikke ægte, der ligger noget bag det smil eller den udtalelse, som bliver sagt venligt måske ironisk. Den passivt aggressive, tager ikke ansvar for sine egne følelser, når noget går galt. Men siger ofte et og gør noget andet, tilbageholder vigtige informationer, ringer ikke tilbage eller svare ikke på dine mails, og bruger ironi og sarkasme i stedet for at udtrykke sin mening. Det er ofte et lavt selvværd, der er med til at styrke den passiv aggressive adfærd. Vil du arbejde med dit selvværd – måden du oplever dit eget værd.

Book en indledende session HER.

Hvis du har behov for online sessions er det helt fint. Jeg kører på Zoom eller hvad der passer dig. Så kan du komme i gang med det samme. Ring og vi kan lave en aftale: 20 71 21 22

 

Læs her: Tag dine konflikter og bliv mere fri

Tegn på passiv aggressiv adfærd
  • Handlinger modsiger det, han siger
  • Bruger ofte sarkasme – for efterfølgende at sige, at det bare var for sjov
  • Undgår konfrontation og at tage ansvar
  • Begår vedkommende en fejl, er det aldrig hans skyld, men derimod andres
  • Tilbageholder vigtig information
  • Ignorerer e-mails fra andre
  • Skjuler sin modvilje med et smil
  • Glemmer ting med vilje
  • Laver overspringshandler
  • Bidrager ikke med forslag til forbedringer
  • Taler bag om ryggen på folk han er vred på

Læs: Træd ind i din maskulinitet, mand!

Konfliktsky

Er du kollega eller i familie med en passiv aggressiv person, vil det gøre dig forvirret, i tvivl om egne følelser (er du nu god nok), og du vil miste tilliden og glæden ved at være i selskab med vedkommende. Du skal passe på, at du ikke begynder at miste tilliden til dig selv, hvilket der er risiko for, hvis du ikke skiller dig fra det, der er fakta og det, der er den passive aggressives adfærd.

Når vi er pressede, utilfredse med vores tilværelse og ikke har lært at sige fra og kommunikere klart og direkte, vil den passive aggressive adfærd være nem at ty til. Hvis vi har travlt, ikke er tilstede og ikke mærker os selv, fjerner vi os fra os selv og andre og mærker ikke empati, men kører i stedet i højt tempo uden at stoppe op og opdage egne behov og følelser. Mange håber, at det får dem til at undgå konflikter og uenighed, fordi travlheden holder omgivelserne lidt på afstand. Desværre sker det modsatte, nemlig at konflikterne og det usagte hober sig op og ender med at fylde så meget, at det nu bliver uoverskueligt. 

Ensomt ikke at være sig selv

Det kan blive ensomt at reagere med passiv agrressiv adfærd. Når vi ikke viser hvem vi er, men holder følelser og tanker tilbage forsvinder vores livsenergi og ægtheden. Vi spiller en rolle og kommer sjældent ned under overfladen i kontakten til andre.

Måske kender du det? Du har måske en længsel efter at være tættere på din partner, venner eller andre i familien? Begynd at opdage, hvad der holder dig tilbage. Er det dine forestillinger om, hvad der vil ske? Eller er det konkrete erfaringer, at når du er dig selv bliver du afvist? Vov dig ud af din comfortzone og kom frem som dig selv ved at sige højt, hvad du føler og mener. Det vil give dig helt andre oplevelser og erfaringer, som får dig ud af ensomhedsfølelsen.

Sådan mindsker du din passive aggressive adfærd

Er du opvokset i et hjem, hvor vreden var forbudt, fordi din mor ikke kunne holde ud, når du eller andre viste deres vrede. Det gjorde, at du tidligt lærte at undertrykke de vrede følelser og fandt andre måder at komme af med dem på. Hvis det er sådan, har du fornemtlig noget gammel vrede, du skal have bearbejdet. Find ud af hvor den hører til, så du kan få det afsluttet enten med den, det handler om eller slutte fred med dig selv. Ofte når vi er passiv aggressive er vi ikke særlig rummelige og kærlige over for os selv. Der ligger et stykke arbejde, hvor du må have fokus på at acceptere dig selv som, du er. Det betyder, at du må rumme både dine gode sider, hvor du har succes og er dygtig samtidig med, at du vedkender og tager dine svage sider ind, som at være fx doven, utilstrækkelig, vred, ked af det og hvad der ellers er svært for dig at acceptere.

Det nytter ikke, hvis vi kun rummer andres fejl og mangler, men er dømmende over for os selv, når vi ikke præsterer godt nok. Din selvomsorg og selvkærlighed er nødvendig, hvis du skal slippe gamle sorger og blokeringer.

På jobbet

Er du leder og udviser passiv aggresseiv adfærd har du meget at miste. Dine medarbejdere lærer dig ikke at kende, de vil være usikre på dig og i tvivl om dine budskaber. Dit lederskab står svagere og arbejdet vil føles tungt for dig. Du deler ikke dine tanker og udfordringer med nogen, og ender med at være alene med de svære ting. Hurtigt har du været med til at skabe et miljø af mistillid, misforståelser og dårligere resultater. De gode folk forsvinder andre steder hen og du får ikke ført dine projekter ud i livet, som du havde drømt om. Det er sat på spidsen, men det kan være du genkender noget af det?

Hvornår gjorde du sidst noget af følgende på din arbejdsplads?
  • Du siger ikke din ærlige mening om et emne, når du bliver spurgt direkte
  • Du bliver vred på nogen uden at lade dem vide hvorfor
  • Du nøler med at færdiggøre en opgave, alene fordi du ikke kan se meningen i det
  • Du roser nogen i det offentlige rum, men kritiserer dem privat
  • Du siger sætningen ‘Det er helt fint. Bare fortæl mig, hvad du vil have mig til at gøre.’ – det er i virkeligheden ikke fint med dig

Ønsker du at arbejde med din adfærd og bevidstgøre og forstå dig selv bedre?

Book en 1:1 session og opdag om det er noget for dig.

 

 

familiebillede

Mand, er du ved at miste din familie?

Morten på 40 år er i et terapiforløb hos mig. Han er gift og har tre børn, og er lige nu bange for at miste sin familie, fordi han mærker, at hans kone er ved at få nok af den dårlige kontakt de har med hinanden. I terapien arbejder Morten med at være mere nærværende, at mærke sin krop og at tage sine følelser alvorligt ved at sige dem højt. Det øger hans selvværd og evne til at mærke glæden, fordi han bliver mere og mere sig selv. Mand, er du ved at miste din familie?

Morten fortæller om sin situation:

  • Jeg er meget konfliktsky og gør vilde krumpspring for at undgå problemer. Når der er uenigheder i forholdet, så prøver jeg at få dem til at gå væk ved ikke at tale om dem, ved at rode mig ud i en eller anden mærkelig forklaring eller ved at forsøge at tage alt ansvaret på mig, selvom jeg ikke mener, at det er min ’skyld’. Alle tre måder duer ikke og gør mig vred og ked af det inden i.
  • Min kone har meget stærke og klare holdninger og sætter masser af grænser. Når der er konflikter, er hun ikke bange for at tage dem, men det er jeg og det giver en voldsom ubalance i vores ægteskab. For mig er det rigtig svært at mærke, når noget ikke er i orden eller hvad det egentlig er, jeg har lyst til eller hvad der gør mig glad. Det betyder, at jeg ikke handler eller tager stilling til vigtige ting i vores samliv og min kone er ved at løbe tør for glæde og troen på fremtiden. Hun ønsker noget modspil og en ligeværdig partner, men det hun får er en mand, der trækker sig og lukker af for følelserne.

Er det sådan du har det?

Kender du de frustrationer, som Morten beskriver? Måske ved du, hvad grunden er til dine egne udfordringer, når de opstår? Hvilke oplevelser fra din fortid, der er med til at forstyrrer din nutid? Du har brug for værktøjer og nye måder at gribe konflikter og svære samtaler an på end det du gør i dag. Er du parat til forandring? Start allerede idag.
Læs blog om: De 3 følelsesregulerende systemer her. Er du styret af angst, ambition eller kærlighed?

Genkender du det:

  • Du har slet ikke nærvær med din kone, da hun forsøger at undgå dig og du hende
  • Du bliver nervøs og usikker, når der er en konflikt mellem jer
  • Du trækker dig ind i dit arbejde eller laver andre aftaler om aftenen
  • Du lukker af og bliver tavs, så I ikke får talt sammen
  • Du fornemmer en øget afstand til din partner og føler, at det er dit ansvar
  • Du kan ikke sove om natten, fordi du spekulerer
  • Du aner ikke dine levende råd
  • Du er rigtig bange for at miste din kone og dine børn og blive alene
  • Du fryser i hele kroppen, når din partner vil tale om de svære emner

Din vej til at matche din partner:
Siger disse punkter dig noget ved du, at tiden er inde til, at du må handle og ændre ved din angst for uenighed og konflikt. Jeg kan hjælpe dig videre, så du får et sprog for dine følelser. Og bedre forstår, hvad der sker med dig, så du ikke ‘fryser’ i situationen.
Du træner dit nærvær, din evne til at mærke dine følelser, og du bliver mere klar i din kommunikation.
Et 1:1 terapi/coaching forløb giver dig de helt rigtige værktøjer til at stå ved dig selv og få dit parforhold tilbage i balance. Du kan booke en tid her.
Et mixet parterapi forløb for dig og din partner, kan give jer tilliden og nærheden tilbage. I får talt om de svære ting og genopdager kærligheden. Book jeres tid her.
Kig nærmere på mine tilbud til dig her: www.mandeterapeut.dk
Vil du vide mere om parterapi

© Copyright - Annette Jønsson - Mandeterapeut | by Best One A/S
Call Now Button20 71 21 22