Tag Archive for: mærk din vrede

Udtrykker du vrede direkte eller pakker du den ind i sarkasme og tavshed? Forskel på passiv aggressiv og aggressiv adfærd ligger primært i måden, hvorpå vrede, utilfredshed eller frustration udtrykkes. Dette indlæg giver dig en oversigt over forskel på passiv agressiv og aggressiv adfærd.

Passiv aggressiv adfærd

Passiv aggressiv adfærd er, når du indirekte udtrykker din vrede. Når du lader dine følelser af utilfredshed eller modstand udtrykkes gennem subtile handlinger eller kommentarer frem for direkte konfrontation og kommunikation.

Eksempler på adfærd:
  • Undgåelse eller tavshed “silent treatment”.
  • Sarkastiske bemærkninger eller indirekte stikpiller.
  • Modvilje i handling fx ved at udføre opgaver dårligt eller forsinket.
  • “Glemsomhed” som en undskyldning for ikke at leve op til aftaler.
Formålet med adfærden:

At undgå direkte konfrontation, men stadig vise modstand eller utilfredshed. Det er for ubehageligt eller farligt for dig at være direkte og stå ved dine meningeer og følelser, så du udtrykker det på andre ikke altid rare måder.

Effekten af passiv aggressiv adfærd:

Det skaber ofte forvirring eller frustration hos modparten, fordi adfærden kan være svær at identificere og tage fat på. Det kan gøre omgivelserne usikre og utrygge, da de ikke helt ved, hvor de har dig og hvad du egentlig mener og ønsker.

Aggressiv adfærd

At være aggressiv er at udvise vreden direkte i ord og handling. Direkte udtryk for vrede er aggressiv adfærd. Dine følelser udtrykkes åbent og ofte uden hensyntagen til, hvordan det påvirker andre. Når du udviser aggressiv adfærd kan det være, fordi du mangler et filter eller bare ikke kan kontrollere dine impulser og lader alt ‘skraldet’ ud. Måske har du ophobet og glemt på følelser alt for længe og nu revner ballonen.

Eksempler på adfærd:
  • Hævet stemme, råben eller fysisk truende opførsel.
  • Direkte bebrejdelser eller kritik.
  • Brug af magt eller dominans for at få sin vilje.
Formålet med adfærden:

At udtrykke magt, kontrollere situationen eller få sin utilfredshed hørt på en voldsom måde.

Det er ikke sikkert, at du overhoved har et formål, men det sker desværre, da du ikke kan styre dig selv.

Effekten af aggressiv adfærd:

Denne adfærd skaber ofte frygt, utryghed eller direkte konflikter, som kan eskalere hurtigt. Du risikerer at miste venskaber, få fjender og at såre de mennsker, der står dig nært.

Blog om passiv aggressiv adfærd: HER

 

Hvordan håndterer du de to former for adfærd:

Uanset om adfærden er passiv aggressiv eller aggressiv, kan den være skadelig for dine relationer. For at håndtere det er det vigtigt at:

  1. Identificere adfærden: Anerkend, hvad der sker, uden at reagere med samme adfærd. Jo mere du tager ansvar for din adfærd, jo bedre både for dig og andre.
  1. Kommunikere konstruktivt: Skab et trygt rum for dialog, hvor begge parter kan udtrykke sig uden frygt for dom eller eskalation.
  1. Søg hjælp, hvis nødvendigt: Hvis mønstrene er dybt rodfæstede, kan professionel hjælp være nødvendig for at ændre adfærden.

Den vigtigste forskel ligger i graden af åbenhed og konfrontation. Den ene (passiv aggressiv addærd) skjuler konflikten, og den anden (aggressiv adfærd) gør den til et åbent opgør. Begge kan være destruktive, og kan ændres gennem bevidst arbejde og øget kommunikation.

Jeg træner dig i 1:1 forløb at blive mere tydelig og direkte, så du ikke ophober indre vrede og frustration. Men får sagt højt og respektfuldt, hvad du mener, tænker og føler.

www.mandeterapeut.dk

Illustrering af en pleaser

Min tese er, at når du pleaser yder du mere end du nyder. Du glemmer dig selv og tærer på hovedstolen, nemlig dit selvværd. Pleaser: Yder du mere med du nyder?

Læs lige overskriften igen! Pleaser: Yder du mere end du nyder? Mærker du ubalancen i den sætning? Hvor lidt plads det giver til dig og dine behov? Genkender du din pleaser adfærd, at du yder mere end du nyder i dit parforhold? Måske genkender du det også på dit arbejde? I dine venskaber og over for dine naboer, kolleger , børn – ja, i stort set i alle de relationer, du indgår i? 1:1 sessions med mig giver dig bedre balance i dine relationer. BOOK DIN TID HER.

Udbrændthed

Har du pleaser adfærd, er du sikkert en travl mand. Du yder helt sikkert mere end, du nyder. Det betyder, at du sjældent sidder ned og slapper af, og er dermed forhindret i at være tilstede i nuet og mærke dig selv. Dit fokus ligger i at være flink, rar og venlig overfor andre, så de bliver glade og giver dig følelsen af at være god nok. Det kan du helt sikkert ikke holde til i længden. Lærer du ikke at balancere dine egne behov med hensynet til andre mennesker, bliver prisen for høj for dig. Din krop begynder at reagere, du føler dig udbrændt og deprimeret. Stress er også en risiko, følelsens af utilstrækkelighed og lavt selvværd vil snige sig ind på dig, når du glemmer at passe på dig selv.

BLOG: Udbrændthed test dig selv

Finder du dig i alt for meget, mand?

Mine erfaringer med de mænd, der besøger min praksis og vil ændre deres pleaser adfærd er temmelig ens, når det gælder at sætte grænser og mærke vrede. Fællesnævneren er, at de byder sig selv alt for meget i deres parforhold, og sætter en stor ære i at sikre familiens komfortable og gode liv. Ofte er manden midt i et krævende karrierejob, han er gift og har et eller flere børn. Hustruen går måske hjemme eller har et deltidsjob, mens han præsterer 10-12 timer om dagen for at holde niveauet i jobbet. Når han kommer hjem fortsætter arbejdsdagen med madlavning, lektier, madpakker, ophængning af vasketøj og weekenden i haven eller rengøring. Det lyder voldsomt, men for ham er det helt naturligt og har været sådan i flere år. Lige indtil hans mærker, at nu har han fået nok og har lyst til at løbe væk fra det hele. Den store udfordring er, at du begynder at tale om, hvordan du har det og sætte grænser for, hvad du mener er rimeligt. Lige netop dér stopper din pleaser adfærd.

BLOG: Er du træt af pleaser-rollen?

Al den pleasen gør dig uspændende og ufarlig

Din kvinde ender med at savne dit nærvær og at vide, hvem du er, hvis du pleaser. Hun kan jo ikke mærke dig, når du ikke mærker dig selv. Det er absolut ikke hendes ønske, at du pleaser og yder så meget, at du ender med at brænde ud. Måske presser hun dig for at finde din grænse – bliver ved og ved med at give dig opgaver eller forvente, at du gør dit og dat, indtil du stopper op og sige NEJ. Gør du stadig noget andet i form af at yde videre, vil din partner blive frustreret og bliver det ved længe nok, vil hun begynde at kede sig. Øvelsen for dig er at træne din selvfølelse, så du nemmere mærker dine grænser. Det skaber en sund og balanceret selvfølelse, der øger dit selvværd, når du mærker dine grænser og siger fra.

Læs om Jens, 48 år, leder i byggebranchen, gift og far til tre børn: 

 

(udsnit fra min anden bog ‘Leder, mand og menneske’)

Udfordringen

I mange år har Jens grebet boldene, der kom flyvende mod ham. Et ægteskab med tre børn, et hus med have, et lederjob, hvor en nem uge er på 60 timer og løbende videreuddannelse. For ikke at tale om hans daglige træning, der ikke længere er på eliteplan, men noget han nu gør for at være veltrimmet, og som han netop har toppet med to måneders saftkur.

Jens har aldrig lært at passe på sig selv. At tage en pause, når han følte sig svag, syg eller træt. Han kender ikke vigtigheden af at yde omsorg for sig selv, så han holder længere. Han mærker ikke, når hans grænse er nået og kan køre på i det uendelige. Rollemodellen i barndommen var hans far, der døde som 56-årig af et hjertestop. Jens så sjældent sin far, fordi han enten var på arbejde eller på druk. En relation, der har lært Jens, at han må klare sig selv, ikke får noget ud af at beklage sig og at hårdt arbejde er meningen med livet.

Men noget mangler. Trods stor succes i arbejdslivet og materiel og familiær tryghed, fornemmer Jens en indre uro og utilfredshed. Hans kvote for at være skaffedyr og den, der får det hele til at køre i familien, er nået. Han savner nærvær og ro til at nyde noget af det, han har udrettet. Det er ikke let for Jens at tage imod ros og anerkendelse fra andre mennesker. Han mener ikke, at han behøver den slags. Det betyder, at han ikke får dækket sit behov for det rare og gode i livet og derfor klør på for at få mere af det, han ikke vil modtage. En negativ spiral, der aldrig fylder ham op, men kun udmatter ham, da han vil løbe endnu hurtigere i håb om succes.

Når Jens er i underskud, bliver hans lunte kort. Han har ikke overskud til sine børn, sin kone og andre nære relationer. For ikke at skabe konflikter trækker han sig for at undgå kontakt, hvilket forstærker hans udfordring. Han får endnu mindre nærvær og omsorg.

Udviklingsprocessen

Da Jens kommer til mig første gang, føler han sig trist og irriteret og har svært ved at få overblik over sit liv. Han har ikke brug for andre, er hans holdning.  – De må me til mig, hvis de vil noget, siger han med sorg i blikket. Når han beskriver sine relationer både privat og på jobbet, fremhæver han deres behov og ønsker uden at sige en lyd om, hvad hans passion, drømme eller ønsker er. Hans opmærksomhed ligger ude i omgivelserne. Hvem skal han nu hjælpe eller gøre en tjeneste, for at blive anerkendt? Det er hans refleks, som desværre gør ham irriteret og overfølsom for andre menneskers behov. Da han opdager fidusen ved at trække opmærksomheden ind til sig selv, og starte dér, sker forandringen.

Jens arbejder på at sænke sit tempo. At trække vejret ned i maven og holde pauser, så han kan nå at følge med sit eget drive. Det opdager hans relationer hurtigt, og de begynder at kunne følge bedre med. Når tempoet er lavere, lytter han bedre til, hvad andre siger, og får aflivet en del fantasier og tolkninger, som før drev ham væk fra fokus og erobrede hans tid.

Langsomt bliver Jens bevidst om, hvor meget han yder og præsterer. Det giver ham lyst til at nyde og glæde sig over sine succeer. Han øver sig i at tage ros og anerkendelse fra andre ind og mærker hurtigt, hvordan det gøder hans selvværd. En lille boble af glæde indeni er en helt ny fornemmelse for Jens. Han bliver mere tydelig, når han siger noget både til sine børn og sin ægtefælle, men også på jobbet, når han kommunikerer til teamet. Hans irritation er mindre nu, fordi han får sagt, hvad han har på hjerte, så det ikke ligger og ulmer.

Bogen ‘Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’ har 10 cases som Jens, der beskriver deres forhold, job, udfordringer og udviklingsproces.  KØB BOG.

6 tegn på, at du yder mere end du nyder/Pleaser adfærd

  • Svært ved at mærke dig selv
  • Fokus på andres velfærd før dit eget
  • Du føler dig udbrændt
  • Får ikke sat grænser/sagt fra
  • Du undertrykker din vrede/konfliktsky
  • Dine behov og lyster står ikke klart for dig

 

Læs mere om det jeg kan tilbyde dig: www.mandeterapeut.dk

Læs om ledercoaching her: www.leder-mand-menneske.dk

Sådan slipper du pleaser-rollen

  • Sænk dit tempo og træk vejret
  • Vær tilstede i nuet og i kroppen
  • Bevidsthed om balance mellem rationale og følelser
  • Ikke vente med at sige fra til din partner eller du selv vil skilles
  • Løbende dialog med din partner også når I er uenige
  • Accept af forskellighed og af dig selv
Vil du arbejde med dit selvværd, dit fokus og evne til at mærke dine følelser?

BOOK DIN TID HER.