Bastian er opdraget i flinkeskolen, hvilket han kan takke sine forældre for, siger han. Der blev ikke vist følelser derhjemme. Hans far har aldrig trådt i karakter, men holdt sig i baggrunden uden at give sin mening til kende. Hans mor var mere synlig, men kunne ikke rumme Bastian, når han var ked af det eller havde vrede, der skulle ud. Hurtigt lærte han at afkode hende og fandt ud af, at når han var vred og ked af det, ville hun ikke forholde sig til det. Han lærte at tilpasse sig ved at være stille og skjule sine følelser.
– Jeg husker engang, jeg blev så glad for en gave, min mor gav mig, at jeg begyndte at græde af glæde. Hun anede ikke, hvad hun skulle stille op med mine tårer, så det endte med, at hun afviste mig ved at se den anden vej og ikke tale til mig. Det gjorde, at jeg sad flov tilbage og følte mig meget alene og forkert, fortæller Bastian, 43 år, der i dag er gift og far til to børn.

Fjerner sig fra nuet

Når nogen kommer for tæt på, bliver Bastian utryg og får lyst til at stikke af. Han har meget svært ved at være i nuet og mærke, hvad der sker med ham. Hans nære relationer er en stor mundfuld, og han foretrækker ofte at være i sine tanker og forestillinger om, hvordan de andre er, og hvorfor de gør, som de gør. Det gør ham fri for at mærke de følelser og behov, der måtte opstå i ham. Helt reflektorisk går han op i hovedet og begynder at analysere og tolke i stedet for at være i nuet og nyde det, der er. Selv om det i mange år har fået ham til at føle sig på den sikre side, ved han nu, at det ikke virker mere, hvis han vil have nærhed, kærlighed og glæde i sit liv.

Opvæksten fylder

Historien om Bastian er ikke enestående i mit arbejde som mandeterapeut. Tværtimod er der rigtig mange mænd, der er opvokset med en fraværende far og en mor, der har sin måde at deale med følelser og udfordringer på, der ikke altid skaber plads til de udfoldelser og reaktioner mange drenge har brug for. Resultatet bliver, at drengen kommer i tvivl om sine egne følelser, da de ikke er velkomne. Han pakker dem ned og overhører sin mavefornemmelse for at tilpasse sig og undgå konflikter. Det er han nødt til, mens han er lille og lever i familien, men som voksen, når han skal indgå i ligeværdige relationer og selv være far, duer det ikke mere at undertrykke og holde sine følelser på stand-by. Her er tilstedeværelse og nærvær vigtigt for at være tro mod sig selv og sine nære. Slip flinkeskolen og se hvad der så sker!