Indlæg

Annette Jønsson posere på en sten - utroskab

Lukker du ned og mærker intet?

Når du lukker af for din krop, lukker du af for dine følelser. Både de rare følelser og de ubehagelige følelser. Din evne til at mærke glæde, empati, være tilstede i nuet og en grundlæggende ro og tilfredshed får du sværere ved at mærke, når du ikke mærker din krop. Der kommer flere og flere både mænd og kvinder i min praksis, der ikke mærker sig selv, og dermed har svært ved at stå ved sig selv og deres behov og grænser. Lukker du ned og mærker intet? Sammen med mig træner du din evne til at være dig selv, mærke efter og tage det alvorligt, du mærker. Det gør du i små step ved at sige højt, hvad du ønsker, vil og ikke vil være med til. Det er en udviklingsproces, der giver dig mere energi, glæde og lyst til at være sammen med andre. Blot fordi du står ved dig selv.

Læs blog her: Hjælp jeg kan ikke mærke mig selv

Følelsesløshed lukker af for seksualiteten

Mænd fortæller, at de er følelsesløse og lever en hverdag uden udsving i deres følelser. De har ingen adgang til deres grundfølelser: vrede, glæde, sorg og deres seksualitet er ofte gået i stå i parforholdet. Det er frustrerende og sorgfyldt ikke at have et sexliv med sin partner. Parret kommer længere og længere væk fra hinanden i takt med, at de lukker ned for den fysiske og mentale kontakt. Det mest frustrerende for mange er, at de ikke ved, hvad de skal gøre og hvorfor det er sådan. Det skaber jeg et klart og direkte fokus på ved jeres indledende session. Både når du/I kommer alene eller sammen. Det giver jer mere ro i hovedet og fokus på netop dét I kan arbejde videre med.

Book Parterapi her eller  1:1 session her.

Bliv klogere på dig selv

Heldigvis handler mange på deres situation og arbejder med at mærke sig selv bedre. Vi undersøger sammen, hvad det er, der får dine forsvarsmekanismer til at tage over – ja nærmest tage styringen i dit liv. Det er en meget effektiv forsvarsmekanisme at lukke af for dine følelser. Og måske noget du var nødt til at gøre, da du var barn, fordi du følte dig alene, var rigtig ked af det og ikke havde en voksen at betro dig til. Dengang virkede din adfærd, da du ikke havde andre muligheder som et lille barn. Men som voksen virker de samme mekanismer sjældent, fordi du nu er voksen og kan handle og tage ansvar for dit eget liv.

Vil du lytte til min bog ‘Fra mand til menneske – Styrk dit potentiale og skabe det liv, du ønsker’. BESTIL LYDBOGEN HER

Hvorfor lukker du ned? Stil dig selv disse spørgsmål

  • Hvad er det, der er så ‘farligt’ at du lukker af?
  • Hvad vil du væk fra/være fri for?
  • Hvad vil der ske, hvis du bliver vred/ked af det og viser det?
  • Hvad stopper flowet i din krop?
  • Hvad sker der i din hjerne, som lukker for din krop?

Når du øger din bevidsthed om det, der sker inden i dig, har du mulighed for at ændre din adfærd. Du kan få adgang til dine følelser og mærke din krop igen. En forudsætning for at kunne være i kontakt med din partner og skabe balance i jeres relation er, at du er i kontakt med dig selv. Træn dit nærvær og selvværd nu: BOOK 1:1 SESSION.

Bo og Lisa kom i parterapi midt i en alvorlig krise

De befinder sig midt i en krise i deres relation, hvor Bo har trukket sig og ikke ønsker at være tæt på Lisa. Han er i tvivl om forholdet, og om han vil fortsætte. Han fortæller, at han har fået nok af at være den, der tilpasser sig og pleaser for at undgå konflikter.

Hans reaktion er meget pludselig, sådan fra den ene dag til den anden og er derfor et chok for Lisa. Hun føler sig magtesløs og mærker tydeligt, hvor smertefuldt det er pludselig ikke at få noget som helst fra Bo, der normalt har fokus på hende. Hun føler sig alene og gør sig tom og trækker sig væk fra ham.

Forsvarsmekanisme

Bo forsøger at finde en løsning ved hjælp af sit rationale. Han har tankemylder og kommer endnu længere væk fra sig selv og fra Lisa – jo mere han hjerner over situationen. At bruge sin fornuft er Bo’s forsvarsmekanisme og måden han altid har klaret sine problemer. Forsøge at tænke sig frem til en løsning. Desværre virker det ikke i denne situation, men gør ham i stedet stresset, ensom, utilpas og får ham til at lukke endnu kraftigere af. Jo mere han analyserer, tolker og forsøger at gætte sig frem til, hvad Lisa føler og tænker – jo længere væk kommer han fra sig selv og hende.

Tag dit ansvar

Forløbet hos mig viser ham nye veje, han kan gå ved at passe bedre på sig selv og de grænser han har. Grænser og behov som han tidligere har ignoreret. Det er Bo’s ansvar løbende at sige til og fra og aktivt kommunikere, hvor han er, og hvad han har lyst til. Noget Lisa har taget på sig helt naturligt tidligere, da hun har et højt tempo og er fuld af initiativ og ideer. Når de to parter i forholdet er så forskellige i energi, sker der ofte en ubalance. Den ene tager overansvar og bliver overaktiv, mens den anden trækker sig og bliver mere afventende og doven. Vær opmærksom på den adfærd.

Bo’s nye erfaringer giver ham langsomt mod til at være mere tilstede og i tættere kontakt med Lisa. Da de startede i forløbet kiggede de ikke hinanden i øjnene. Nu mærker han sig selv, fordi hans krop slapper mere af og det bliver muligt at mærke følelserne og sige dem højt. Samtidig giver det Lisa mere lyst til at være tæt på ham og lave ting sammen. Hendes tillid til ham vokser, da han tager ansvar og udviser mere sikkerhed, som hun kan læne sig op ad og slappe af.

Vil du arbejde med dit parforhold og med dig selv

Genkender du noget fra Bo og Lisa’s krise og måde at håndtere det på, kan du med succes starte i et mixet parterapiforløb. Læs mere om parterapi her.

Du kan også ringe og høre mere her – 20 71 21 22.

Send en mail: aj@mandeterapeut.dk

www.mandeterapeut.dk

 

Call Now Button20 71 21 22