Title Image

Mandegrupper

Ny gruppe starter d. 28. februar 2018: 

Et fællesskab kun for mænd, hvor du kan være dig selv og dele tanker, følelser og udfordringer i dit liv. Er det svært at finde din rolle som mand i parforholdet? Bliver du udfordret af din kæreste, der presser dig mere end rart er? Vil du være bedre i kontakt med din maskulinitet? Så er et forløb i mandegruppen det rette for dig.

Som deltager i en af vores mandegrupper kan du sammen med andre mænd øve dig i at sætte ord på dine følelser og tanker. Der sker noget helt særligt, hvor du føler dig velkommen, set og hørt. Du opdager, at du ikke er alene med dine udfordringer. Det bliver nemmere at tale om parforholdet, hvad der gør dig ked af det. Du øver dig i at blive mere tydelig, når du kommunikerer og stå ved det, du har brug for.

I snart 10 år har jeg haft mandegrupper med max 10 deltagere, der mødes en gang om måneden. Her deles tanker og følelser om at være mand, far og ægtemand. Og alt muligt andet livet også byder på, som at være single, nyskilt, utro, midt i en skilsmisse eller i tvivl om forholdet. Alle livets stadier er i spil, når mandegruppen mødes i tre timer.

Kender du det:

Når noget er svært for dig, er refleksen ofte at søge væk fra de andre i familien eller på arbejdspladsen? Du orker ikke konflikten, hvilket resulterer i, at du bliver alene med dine tanker og svære følelser. Kender du det i parforholdet, hvor du trækker dig mere og mere, mens din partner undrer sig og bliver usikker, fordi hun ikke ved, hvad der er galt. Parret /I får ikke talt om de ting og det skaber dårlig stemning og uro. Alt det øver vi på i mandegrupper, i samarbejde de andre mænd, der bokser med det samme.

Med Mandegruppen får du et sprog for dine følelser og reaktioner:

I mande-netværket taler du med de andre om de problemer og udfordringer, der er lige nu i dit liv og du hører, hvordan de andre håndterer det, de står midt i.  Hvordan du gør i dine nære relationer, når du er presset og ikke aner, hvad du skal stille op. Og hvordan du sætter ord på de svære følelser i dialogen med din partner i stedet for at blive tavs. Mange mænd har ikke et sprog for deres følelser. De har aldrig lært det og kommer derfor hurtigt til kort i dialogen med deres veltalende kvinde. Det er lige kernen i det, vi laver i netværk for mænd. Træner modet og evnen til at få sagt de svære ting i et rum og i en kontekst, hvor der ikke er krav eller forventninger. Og hvor du bliver mødt af andre med de samme tanker, følelser og behov som du selv har.

Her er nogle af de temaer du kommer til at arbejde med i Mandegruppen:

SKILSMISSE – VREDE – MASKULINITET – MOTIVATION – SELVVÆRD – RELATIONER – JALOUSI   – FORÆLDERROLLEN – NÆRVÆR – PARFORHOLD – UTROSKAB – DATING – VREDE – ANSVAR – NUET – AMBITION – GLÆDE – ROLLEMODELLER – HANDLEKRAFT – SORG – SEX  m.m. 

Jeg har fået fokus på mine egne følelser i mit parforhold, og er blevet bedre til at sætte grænser og udtrykke mine behov. Jeg har fået løst op for følelser, der tidligere gik i hårdknude og gjorde mig handlingslammet. Gruppen er med til at fastholde mig i at bryde min konfliktskyhed, siger Christian, 43 år, deltager i netværket.

Mandegrupper

Du kan tilmelde dig løbende. Næste hold starter i 2018. Alle mandegrupper er på 6-10 deltagere, hvilket sikrer et højt individuelt udbytte for alle. Ring på 20 71 21 22, hvis du vil have yderligere informationer. 

 

Tilmeld dig her: www.mandeterapeut.dk

Kig på disse video’er med tre tidligere mande-gruppe deltagere:

Det får du: Et stærkere ståsted i din maskulinitet.

En masse nye måder at se dig selv og dit parforhold på. Nye indsigter i egen adfærd og værktøjer til at gribe dine udfordringer anderledes an. Du træner dit fokus og nærvær, accept af dig selv og andre samt din kommunikation.

  • Et sted, hvor du kan tale frit og blive lyttet til uden afbrydelser og fordomme
  • Et sted, hvor du har mulighed for at tale om alt det, du går og gemmer på til daglig
  • Et sted at sparre med andre mænd om dine udfordringer og mærke støtte, opbakning og forståelse
  • Et trygt rum, hvor du bliver accepteret og modtaget af de andre i gruppen
  • Du begynder at mærke dine følelser og behov, som får dig til at genfinde din glæde
  • Dit eget sted, hvor du frit kan styrke din mandeidentitet og skabe fokus og ro til at mærke, hvad du ønsker

Hvem er mandegruppen for?

Det er typisk mænd fra sidst 20’erne til midt 50’erne, der ønsker at være med. Om du er i parforhold eller er single, har børn eller ej, er home- eller heteroseksuel er helt ligegyldigt. Du er velkommen, som du er uanset din religion, profession, fortid og fremtid. Det væsentlige er, at du er parat til at binde dig for et forløb på 10 møder, som kører over et år. Datoerne er her: 28. februar, 21. marts, 18. april, 16. maj, 13. juni, 15. august, 19. september, 24. oktober, 14. november og 5. december 2018. Hvis du ikke kan en enkelt gang eller to er det okay, men kan du allerede nu se, at der er flere gange, det glipper for dig, kan du vente til et andet hold.

 

Sådan gør du:

Ramme: Forløbet er på 10 møder over et år – 2018. Du er velkommen til at komme en enkelt gang for at se om det er det rette for dig.

Tid & sted: En gang om måneden i tre timer på Morsøvej 34 i Vanløse kl 17-20

Pris & betaling: 750 kr. pr. gang. I alt 7.500 kr. Betales inden start eller i rater efter aftale.

Da alle i gruppen har medansvar for udbyttet af møderne, er det vigtigt, at du forsøger at komme alle 10 gange. Juli holdes fri af møder.

Derfor gør en mandegruppe en forskel: 

  • Ligegyldig hvilke udfordringer du har i dit liv, vil du mærke interesse og opbakning fra de andre i gruppen
  • Du er ikke alene men i et fællesskab
  • Du bliver bedre til at udtrykke dine følelser og tanker i et større forum
  • Du får ros og anerkendelse og bliver bedre til at tage imod
  • Du trænes i at lytte, give feedback og i at være tilstede i nuet
  • Du træner at håndtere uenighed eller konflikt, hvis den opstår
  • Du styrker og udfordrer din maskulinitet og genopbygger dit selvværd i et rum med andre mænd, der kender til de samme udfordringer i livet, som du