Tag Archive for: mænd og vrede

Når du skriver midtvejskrise – hjælp til mænd på Google er det ikke uden grund. Du har sikkert haft det underligt, været trist og tilbagetrukket i en længere periode, inden du finder frem til en følelse af, at du har brug for hjælp til din midtvejskrise. Her er en lille guide til at komme et skridt videre.

Som mandeterapeut har jeg arbejdet med midtvejskrise – hjælp til mænd i mere end 20 år. Mit fokus er at gøre dig opmærksom på, hvad der sker, når du kommunikerer eller undlader at gøre det. Skærpe dit fokus på undvigende mønstre, og træne dig i at mærke dine følelser og tage dem alvorligt.

1. Vær bevidst om, hvad der sker

Når du oplever en midtvejskrise, kan det være udfordrende for dig som mand. En periode i dit liv, hvor du stiller dig selv en masse spørgsmål til dine livsvalg, din identitet og din fremtid. Når det kan udvikle sig til en midtvejskrise i dig er det ofte en reaktion på en indre uro, fordi du ikke har opnået det, du ønsker i dit liv. Eller lever et liv, du ikke er helt tilfreds med. Du mærker tristhed og et stærkt ønske om forandring. Det er helt normalt og en naturlig del af livet.

2. Del din midtvejskrise og følelser med nogen

Forandringen sker, når du sætter ord på dine følelser, dine grænser og dine behov. Straks du deler med andre, hvem du er, og hvor du står i livet, opdager du lettelse og styrke, idet du tager dig selv alvorligt i processen.

Mange mænd oplever netop dét at tale højt om sig selv og sine følelser som det sværeste. Ting bliver først til virkelighed, når de bliver sagt højt. Lader du det hele blive inde i hovedet som tanker, forestillinger og frygt vil det vokse og gøre dig både tung og trist. Du tager ansvar for dit liv og øger dit selvværd i det øjeblik du siger det højt.

Jeg møder ofte mænd i min praksis, der kommer opfordret af deres partner, fordi hun ønsker en bedre kommunikation omkring følelser. Det handler ikke om, at mænd skal blive som kvinder, men bare om at komme på bølgelængde og kunne kommunikere om de svære følelser og problemer. Det giver et mere balanceret og ligeværdigt forhold, hvor begge parter viser ærlighed og sårbarhed.

3. Undertrykt vrede ender i midtvejskrise

Har du gennem længere tid levet med at undertrykke din vrede er der risiko for, at det påvirker dit helbred og dit humør. Det kan føre til stress symptomer, angst og andre fysiske udfordringer som ondt i maven, hovedpine og manglende energi. Desuden påvirker det dine relationer, når du ikke viser, hvem du er. De mærker, at du ikke er dig selv og ser, at du trækker dig i en diskussion eller i andre situationer, der sætter dine følelser i gang. Det kan også ske, at du farer op helt uden grund, da du pludselig ikke kan kontrollere din vrede efter lang tids undertrykkelse.

Tankemylder

Går du alene med vreden og frustrationen kan det ende i ophobede følelser og en masse tanker. Tankemylder gør dig ensom, og du løser ikke de problemer, der vokser sig større og større inden i dit hoved. Bryd den negative spiral. Søg dine nære relationer, del dine tanker og følelser med dem også de svære og vrede følelser. Her opstår kontakten, empatien, nærværet og det autentiske, som giver dig ny energi og tro på tilværelsen. Du bliver spejlet og får nye perspektiver på alle dine tanker og du undgår at synke ned i en midtvejskrise.

Læs indlæg om at lukke ned og ikke mærke

4. Nuet, nærvær og krop

Du passer på både din krop, dit sind og dit hjerte, når du sænker tempoet og er tilstede i det, du laver. Du kommer hjem til dig selv, når du bruger din vejrtrækning til at sænke tempoet og komme tilstede lige her og nu.

Alt efter dit behov tuner du ind på, hvilket tempo, der er rigtigt for dig. Det har en kæmpe effekt på flere niveauer i dit liv, når du skruer på den lille tempoknap. Du har måske alt for længe bare suset afsted uden bevidsthed om, hvor hurtigt det hele går.

Løber du ekstremt hurtigt og tager for få pauser, er din krop på kronisk overarbejde. Det gør, at du har svært ved at mærke din fysiske krop, som blot kommer til at fungerer som et hylster, der bærer dig rundt og makker ret, når du har brug for det.

Jeg hører en del mænd omtaler deres krop som noget, der bare skal virke, når de har brug for det. Som på en mærkelig måde er noget uden for dem selv og som de ikke har noget forhold til. De tager for givet, at kroppen yder til bristepunktet på trods af dårlig livsstil, øget pres i form af for lidt søvn, manglende ro og måske et overforbrug af alkohol, sukker, skærmarbejde, for lidt eller for meget motion m.m.

Jo før du drager omsorg for din krop jo bedre. Motion, sund kost og regelmæssig søvn er afgørende for din mentale og fysiske tilstand.

At livet går i bølger – op og ned – er ganske naturligt. Det afgørende for dig er, at du tager dig selv alvorligt på vejen ved at passe på dig selv og anerkende, at det ind i mellem er svært. Opsøger du hjælp giver det mulighed for at blive klogere på dig selv og bruge din midtvejskrise til personlig vækst og øget livskvalitet på sigt.

Er du nysgerrig og vil videre i din proces? Tilbyder jeg flere måder at hjælpe dig på.
  • 1:1 forløb i min praksis i Gentofte
  • Online forløb via Zoom
  • Retreat for mænd i Rågeleje

 

Book 1:1 sessions fysisk i Gentofte eller online: www.mandeterapeut.dk

Online forløb, hvis du ikke kan komme til Gentofte: www.mandeterapeut.dk

Retreat for mænd i Rågeleje: www.mandeterapeut.dk/retreat

Læs mere her: www.mandeterapeut.dk eller send en mail: aj@mandeterapeut.dk

Udtrykker du vrede direkte eller pakker du den ind i sarkasme og tavshed? Forskel på passiv aggressiv og aggressiv adfærd ligger primært i måden, hvorpå vrede, utilfredshed eller frustration udtrykkes. Dette indlæg giver dig en oversigt over forskel på passiv agressiv og aggressiv adfærd.

Passiv aggressiv adfærd

Passiv aggressiv adfærd er, når du indirekte udtrykker din vrede. Når du lader dine følelser af utilfredshed eller modstand udtrykkes gennem subtile handlinger eller kommentarer frem for direkte konfrontation og kommunikation.

Eksempler på adfærd:
  • Undgåelse eller tavshed “silent treatment”.
  • Sarkastiske bemærkninger eller indirekte stikpiller.
  • Modvilje i handling fx ved at udføre opgaver dårligt eller forsinket.
  • “Glemsomhed” som en undskyldning for ikke at leve op til aftaler.
Formålet med adfærden:

At undgå direkte konfrontation, men stadig vise modstand eller utilfredshed. Det er for ubehageligt eller farligt for dig at være direkte og stå ved dine meningeer og følelser, så du udtrykker det på andre ikke altid rare måder.

Effekten af passiv aggressiv adfærd:

Det skaber ofte forvirring eller frustration hos modparten, fordi adfærden kan være svær at identificere og tage fat på. Det kan gøre omgivelserne usikre og utrygge, da de ikke helt ved, hvor de har dig og hvad du egentlig mener og ønsker.

Aggressiv adfærd

At være aggressiv er at udvise vreden direkte i ord og handling. Direkte udtryk for vrede er aggressiv adfærd. Dine følelser udtrykkes åbent og ofte uden hensyntagen til, hvordan det påvirker andre. Når du udviser aggressiv adfærd kan det være, fordi du mangler et filter eller bare ikke kan kontrollere dine impulser og lader alt ‘skraldet’ ud. Måske har du ophobet og glemt på følelser alt for længe og nu revner ballonen.

Eksempler på adfærd:
  • Hævet stemme, råben eller fysisk truende opførsel.
  • Direkte bebrejdelser eller kritik.
  • Brug af magt eller dominans for at få sin vilje.
Formålet med adfærden:

At udtrykke magt, kontrollere situationen eller få sin utilfredshed hørt på en voldsom måde.

Det er ikke sikkert, at du overhoved har et formål, men det sker desværre, da du ikke kan styre dig selv.

Effekten af aggressiv adfærd:

Denne adfærd skaber ofte frygt, utryghed eller direkte konflikter, som kan eskalere hurtigt. Du risikerer at miste venskaber, få fjender og at såre de mennsker, der står dig nært.

Blog om passiv aggressiv adfærd: HER

 

Hvordan håndterer du de to former for adfærd:

Uanset om adfærden er passiv aggressiv eller aggressiv, kan den være skadelig for dine relationer. For at håndtere det er det vigtigt at:

  1. Identificere adfærden: Anerkend, hvad der sker, uden at reagere med samme adfærd. Jo mere du tager ansvar for din adfærd, jo bedre både for dig og andre.
  1. Kommunikere konstruktivt: Skab et trygt rum for dialog, hvor begge parter kan udtrykke sig uden frygt for dom eller eskalation.
  1. Søg hjælp, hvis nødvendigt: Hvis mønstrene er dybt rodfæstede, kan professionel hjælp være nødvendig for at ændre adfærden.

Den vigtigste forskel ligger i graden af åbenhed og konfrontation. Den ene (passiv aggressiv addærd) skjuler konflikten, og den anden (aggressiv adfærd) gør den til et åbent opgør. Begge kan være destruktive, og kan ændres gennem bevidst arbejde og øget kommunikation.

Jeg træner dig i 1:1 forløb at blive mere tydelig og direkte, så du ikke ophober indre vrede og frustration. Men får sagt højt og respektfuldt, hvad du mener, tænker og føler.

www.mandeterapeut.dk