Kender du pleaser-rollen? Tager du ansvar for alle andre, og bruger du ofte meget tid og energi på at hjælpe andre med deres problemer? Er dit eget humør afhængigt af om dine omgivelser er glade og tilfredse? Føler du dig bedre som menneske, når du gør andre tjenester? Og føler du dig tynget af og ansvarlig for om din partner er lykkelig? Er du træt af pleaser-rollen?
Mange mænd jeg taler med ønsker at please og tager helt reflektorisk ansvar for deres partners glæde, lykke og tilfredshed. Det tynger ofte manden og fylder meget i hans hverdag, hvis hans kæreste er trist og utilfreds. Hvilket jo ikke er så mærkeligt, da det jo påvirker hele familien, hvis den ene part ikke er i balance. Men træk lige vejret, sænk tempoet og mærk efter, så du kan gøre op med pleaser-rollen.
Hvad driver dig til at være i pleaser-rollen?
Hvis du har taget opgaven på dig, at du som ene mand skal sikre, at din kæreste altid er glad og tilfreds, har du virkelig skabt dig selv store problemer på nakken. Du er jo ikke ansvarlig for andres menneskers lykke. Naturligvis ønsker du, at dine nære relationer har det godt og klarer sig godt i livet, men om de er lykkelige kan kun de selv sørge for. På samme måde som du kun selv kan sørge for din egen lykke og tilfredshed. For at lykkes med det, må du passe på ikke at have en al for travl og hektisk hverdag, så dit fokus er uden for dig selv og gør, at du ikke mærker dine behov.
Ofte når vi har fokus på at tilpasse os og servicere andre, ligger der noget bag. I hverfald hvis det ikke er i balance. Kender du din motivator for at bruge meget energi på at redde og sørge for andre? Mærker du ro, velbehag og en følelse af at være god nok, når du gør andre glade? Eller er du motiveret af, at undgå konflikt og uenighed? Ønsker du at blive fri af pleaser-rollen, må de blive klogere på din adfærd og reaktioner.
Genkender du dette? Afsnittet er fra min første bog ‘Fra mand til menneske’:
Det kan koste dyrt at lade stå til
Kan du huske, hvor mange gange du har sagt ja til at være sammen med mennesker, der ikke sagde dig noget? Hvor tit du hjælper andre, når de beder om det, selvom du slet ikke har tid? Eller hvor ofte du holder din mund, selvom du har lyst til at bede din partner om at tie stille? Kan du komme i tanke om, hvad det værste er, du har sagt ja til, fordi du ikke kunne lide at sige nej?
Det er omkostningsfyldt at sige ja, når du mener nej. Hvad er det, som gør, at det bliver så farligt at give udtryk for dine egentlige følelser og sige nej? Jeg ser to væsentlige grunde til at afvige fra sine følelser og gøre det modsatte af, hvad du faktisk har lyst til:
Den vigtigste grund er, at du er usikker på om personen, du sætter en grænse overfor, opfatter det negativt, bliver vred og ’forlader’ dig. Den anden årsag er, at du forestiller dig, at det ikke er okay at sige nej, da du så ikke fremstår som et ordentligt menneske. Og kan det virkelig passe, at du ikke har råderet over dit eget liv, men skal stå til regnskab for, hvad andre mener?
Min erfaring er, at folk sjældent reagerer negativt, når jeg siger fra og står ved mig selv. Det er naturligvis en forudsætning, at det gøres sobert, ikke krænkende og uden vrede eller aggression. Sker det, er min oplevelse ofte det modsatte, nemlig at jeg bliver respekteret mere, når jeg giver et klart svar også, selvom det ikke er det svar, de ønsker at høre.
Har du svært ved at mærke dine behov, ligger udfordringen for dig i, at du umiddelbart ikke ved, hvad dit svar skal være. Så når du skal gøre noget nyt, har du måske brug for mere tid, før du helt ved, hvad du skal svare. Udbed dig derfor lidt betænkningstid, før du kommer med dit svar. Du kan for eksempel sige, at du ikke lige ved det på stående fod, men at du vender tilbage senere. Sæt dig ned og træk vejret dybt ned i maven og mærk efter, så fortæller din mavefornemmelse dig utvivlsomt, hvad dit svar skal være.
