Tag Archive for: undgå utroskab

Annette Jønsson poserer på en sten - utroskab

Du er trængt op i en krog følelsesmæssigt. Du har ikke værktøjerne til at komme videre. En ubehagelig følelse af at være fanget, fordi du ikke taler om dig selv i dit forhold. Du har det skidt, men siger det ikke og skaber i stedet en distance til din partner. Du savner nærvær og kærlighed, men ved ikke, hvordan du får hul på det. Utroskab bliver din ventil til bekræftelse og omsorg ude fra, da du ikke oplever det i forholdet.

Din konfliktskyhed kvæler dig

Egentlig er du en flink og venlig mand, der aldrig ville skade din familie. Men du er endt et rigtig dårligt sted, hvor det føles som om, du æder en bid af dig selv hver dag, når du tier og sluger kamelen fremfor at sige, hvad du mener og har lyst til. Din konfliktskyhed styrer dit liv og det har du ladet ske alt for længe. Din krop er begyndt at reagere med uro, kvalme, maven, der snører sig sammen, når en situation kræver, at du siger fra.

Hvordan kommer jeg ud af det her, tænker du måske i panik og får lyst til at løbe væk. Jeg hører fra en del mænd, at de ikke taler med deres partner og undgår at sætte grænser og ikke viser egne behov. Nej, det er så farligt at sige nej og være uenig, at de hellere vil vende sig væk og søge noget uforpligtende nærvær og omsorg hos en anden kvinde. Når utroskab bliver din ventil for dine frustrationer, vil dine problemer hobe sig op og intet bliver løst derhjemme.

Når din kone bliver din mor og utroskab bliver din ventil

Hvorfor er det sådan? Og hvad kan du gøre for at forandre det mønster? Her hjælper det at kende sig selv og forstå de mekanismer, der går i gang inden i dig, når du bliver presset. Ofte er vores forsvarsmekanismer så stærke, at vi ikke selv er bevidste om dem og dermed ikke kan kontrollere vores reaktioner. Det gælder for alle mennesker, så jo før du bliver bevidst om dine gamle mønstre jo bedre. BOOK EN INDLEDENDE SESSION HER.

Genkender du dette?

Har du haft en kontrollerende og dominerende mor, der ikke gav dig plads til at være dig selv, vil du som voksen have svært ved at mærke og stå ved dine grænser. Det har du formentlig ikke lært, men kan heldigvis træne det nu. Dine erfaringer som lille var, at du skulle tilpasse dig og være den nemme dreng, der gjorde mor glad. Når det skete var der ingen ballade. Men de gange du forsøgte at gå i mod, oplevede du at blive afvist og ignoreret til du makkede ret, hvilket er meget skræmmende for et barn.

Når du i dag oplever uenighed og konflikt, husker din krop det ubehag fra dengang, og du gør alt for at redde dig ud af det desværre som ubevidst adfærd. Det kan være du ‘fryser’, flygter eller går i et med panelerne. Dermed gør du din kone til din mor og gentager adfærden fra dengang, hvilket gør jeres relation ulige. Det sker som et trylleslag og ingen af jer bemærker det, men det skaber store udfordringer i forholdet og dine partner har ingen mulighed for at gøre noget så længe hun ikke ved, hvad der foregår.

Stop den destruktive gentagelsesadfærd nu. BOOK 1:1 SESSION NU.

Mangler et sprog for dine følelser

Oplever du i svære situationer ikke at kunne sætte ord på det du mærker og tænker? Der kommer ikke rigtig noget ud af munden på dig? Det kan der være flere grunde til det, som sikkert er ubevidste for dig. Enten har du ikke et sprog for dine følelser, hvilket er ganske almindeligt for mænd, da de ofte ikke har lært at sætte ord på det, der sker inden i. Mænd taler ikke med hinanden om, hvordan de har det og hvilke problemer, du går og tumler med. De er mere fokuseret på at vise dygtighed, styrke og være succesrige over for hinanden. Det er der heldigvis råd for, da du kan lære at sætte ord på den du er og dermed vokse som mand og menneske.

Læs bogen: Leder, mand og menneske – KØB HER.

Men det er mere sandsynligt at grunden til de manglende ord og tale omkring dine følelser og grænser, bunder i frygten for ikke at være elsket/accepteret, hvis du viser en side af dig, som din partner ikke bryder sig om. Hele din krop mærker modstand, når du ikke mener eller føler det samme som hende, fordi du nu risikerer uenighed og i yderste konsekvens afvisning. I det moment lukker både din krop og din hjerne ned, du kan ikke finde ord og vælger at tie og samtygge i stedet. Og en ubehagelig fornemmelse breder sig i kroppen på dig og du får lyst til at trække dig og finde et andet sted at blive bekræftet. Når utroskab bliver din ventil.

Læs blog: Hvorfor er det vigtigt for mænd at tale om følelser

 

Lukker du ned for din livsenergi?

I ovennævnte eksempel er opgaven at få din krop til at slappe af og åbne igen, mens dit hoved må holde inde med at skabe alle de skrækscenarier, som stopper din handling. Tanker stopper handling! Prøv det af og få en positiv erfaring, hvor din partner faktisk møder dig og fint accepterer der, hvor du står. Virkeligheden er ofte helt anderledes end det, du har forsøgt at regne ud i dit rationale.

Omvendt hvis du bare lukker af og ikke meddeler, hvor du står vil det opleves af hende som afvisning eller på længere sigt en straf, hvis du hopper ud i utroskab på jobbet eller i byen med vennerne. Når manden tyer til utroskab er det meget ofte, fordi han mærker, at libidoen falder og livsenergien fader. Hans vrede bliver pakket ind og han tæmmer sig selv i et misforstået hensyn til sin partner, der ikke aner, hvad der foregår. En negativ spiral, som han selv laver og holder i live. Bryder han den ved at tale højt om de problemer, han oplever, vil livsenergien komme tilbage og i bedste fald blive rettet mod forholdet og ham selv.

Ønsker du parterapi KIG HER.’

Ønsker du terapi for mænd KIG HER.

6 ting du kan gøre for at undgå utroskab

  • Stå ved dine grænser og sig nej
  • Vis hvem du er også når det ikke er kønt
  • Tal med din partner løbende
  • Vær rummelig og omsorgsfuld over for dig selv
  • Accepter at du ikke er superman
  • Husk at bede om hjælp, når du har brug for det