Tag Archive for: Mandecoaching

Knyttede næver i en cirkel - behandling gennem gruppeterapi

Har du følelsen af lavt selvværd og ikke at være tilstrækkelig?

Oplever du ikke at kunne hamle op med dine omgivelser og deres forventninger?

Føles det som, at du er bagefter eller ude på sidelinjen?

Mangler du troen på egne evner og formåen og fylder et lavt selvværd?

Disse oplevelser og fornemmelser give dig en masse triste og tunge tanker, og er med til at øge et lavt selvværd hos dig. Årsagen kan være, at du ikke mærker dig selv, dine behov og følelser. Mister du kontakten til din krop og lader dit rationale styre, mister du samtidig evnen til at navigere i dit liv, og tvivlen vil melde sig. Tvivlen om du fx er god nok, er på rette vej, og om du vil blive eller forlade dit parforhold.

Kontakten forsvandt, da du lukkede af

Jeg taler dagligt med mænd i min praksis, der er udfordret af lavt selvværd. De lukker af for deres vrede, aggression, sorg, frygt, frustration – ja, alle de svære følelser. Det kan være i forbindelse med uenighed og konflikt i parforholdet eller på jobbet. Det kan være han har mistet et nær familiemedlem eller han kæmper for samværdet med sine børn efter en grum skilsmisse.

Mange gange er mandens reaktion, når han stilles over for noget, han ikke kan kontrollere eller vinde over, at trække sig væk fra kontakten og lukke af for sine følelser. Et lavt selvværd gør ham bange for at vise svaghed og fremstå mislykket. Som med et trylleslag bliver han helt alene med sine problemer og tankerne tager over. Hjernespindet går i gang og han forestiller sig alt muligt. Han gætter og analyserer på det konkrete problem og har måske indre dialoger. Det betyder ingen kontakt ud ad til, mens der er et blomstrende liv inden i hovedet. Desværre er det gift for at parforhold og andre relationer, da den anden ikke aner, hvad der sker. Og bliver det ved længe, vil parterne kommer længere og længere fra hinanden.

Blog: Få 7 fokus punkter til at undgå midtvejskrise

Mønstre fra barndommen bremser dig

Alle mænd ønsker nærvær og kærlighed i deres parforhold, så for at få det, er der noget, han må begynde at gøre anderledes. I 9 ud af 10 sessions bliver det hurtigt tydeligt for mig, at det er mandens barndomsmønstre, der bremser ham i at få det han længtes efter. Han har ofte gennem flere år langsomt mistet sin autoritet og troen på sig selv. Han føler sig forkert i sin partners selskab, fordi han lader sig rette på og sjældent får ros og anerkendelse. Det har gjort, at han har lukket af, ikke mærker sin krop og dermed forstærker et lavt selvværd.

Når man ’vælger’ at lukke ned for sig selv og sin livsenergi frem for at tage konflikten, er det fordi kroppen husker, at det er forbundet med stor fare. En fare, der går direkte tilbage til hans barndom, hvor han som 4-5 årig søgte opmærksomhed hos sine forældre og i stedet måske oplevede at blive afvist, skældt ud eller forladt. Lille og sårbar, som han var, måtte han lukke af for sine følelser for ikke at mærke savnet og aleneheden. En overlevelsesstrategi, der virkede dengang, da han ellers var blevet meget ulykkelig, og ikke havde andre muligheder. Men i dag som voksen har han heldigvis andre muligheder og kan passe på sig selv. Bruger han stadig den gamle strategi, får det den modsatte effekt i hans liv, fordi han vil gå glip af en masse muligheder for kærlighed, omsorg og nærhed i sine nære relationer.

Et lavt selvværd undgår konflikter

Uenighed gør dig så usikker, at din krop fryser eller lukker, og du mister følelsen af at være accepteret og god nok. Det gør, at du ofte undlader at tage de upopulære beslutninger eller sige højt, når du ikke er enig. Næste gang du oplever det, så sænk tempoet, træk vejret dybt og opdag om det er den lille 5-årige, der er på spil. Den onde spiral, hvor manden lader ’den lille 5-åriges’ følelser styre og dermed underlægger sig fx sin partner, der bliver den ’onde’ mor eller far, risikerer at ødelægge parforholdet. Begge er nødt til at være voksne og respektfulde i kommunikationen og tage hver sin del af ansvaret.

Et lavt selvværd minimeres, når du træder frem og viser, hvem du er i din voksen version og deler tanker og følelser med din partner. Så behøver du ikke længere at gøre alt for at undgå uenighed og konflikt både privat og i arbejdslivet. Det kræver, at du får et sprog for dine følelser, så du kan udtrykke dig, når du mærker, hvad der sker inden i. Det vil styrke din troværdighed og respekten for dig selv.

Terapi & coaching:

Mine 1:1 forløb minimerer lavt selvværd og træner dig i at være i nuet, mærke dine følelser, tage dem alvorlig og kommunikere tydeligt, hvad du tænker, føler og mener. Det er også det min nyeste bog handler om. Kig her: www.leder-mand-menneske.dk/ny-bog/

Book en 1:1 session her: www.mandeterapeut.dk/1-1-session

Yogainstruktør laver øvelser - Meditation

Jeg er taget til Indien og skriver dette indlæg fra et Ayurvedisk Health Center i 33 grader varme i Kerala. Ved floden Ashtamudi omgivet af regnskov, synger fuglene dagen lang og bader i messingfade fyldt med vand, der står rundt på området. Alting bliver ordnet for mig 24/7. Jeg får kropsbehandlinger to gange om dagen, hvor jeg bliver pusset og nusset som en baby. Faktisk kalder min indiske massør mig Baby, mens han griner. Han siger, at jeg er en stærk kvinde uden for, men her er jeg en baby, der bare skal slappe af. Netop det er essensen af mit ophold, mærker jeg tydeligt her på 8 dagen – at give slip på kontrollen, læne mig tilbage og modtage alt det gode, der kommer til mig.

Video fra Indien HER

Føler du dig udbrændt?

Et paradis på jord og så vælger jeg at skrive et indlæg om at føle sig udbrændt. Det kan virke mystisk, men jeg mærker stadig stemningen, fra det Danmark jeg forlod for en uge siden midt i højsæssonen for tristhed, depression og udbrændthed.

Pas på dig selv især i den mørke tid

Vintermånederne i Danmark får os til at se døde ud i ansigtet, mens vi går rundt og er ukontaktbare og uinteresserede i hinanden og os selv. Orker lige det nødvendigste, som arbejdet, børnene og det praktiske i familien. Det regner, er koldt og solen har ingen set i dagevis, ikke mærkeligt, at følelsen af at være brugt og føle sig udbrændt rammer nogle hårdt. Kender du følelsen af at føle dig udbrændt, mand?

Læs blog: 6 typiske tegn på udbrændthed

Du behøver ikke tage til Indien

Det er naturligvis ikke muligt at tage til Indien hver gang, du føler dig trist, udmattet eller udbrændt. Du kan nøjes med at tage til Helgoland og hoppe i havet. Gå en lang tur i skoven med en god ven og få en fortrolig snak. Eller skift dit fokus fra I-phonen til madlavning, læsning eller en meditation. Gør noget godt for dig selv. Det giver dig ny energi og overskud i de mørke og kolde måneder og resten af året.

Få mere information om 1:1 session HER.

Forebyggelse er Gud

Hvis du allerede føler dig udbrændt, er det ikke sikkert, at du kan foretage dig ret meget. Det kan være, at du skal have hjælp til at træne dit fokus, sænke dit tempo, styrke dit nærvær, din vejrtrækning og bevidsthed om dine tanker. Er du først ramt, skal der mere end en gåtur til at komme på højkant igen. Men min opfordring til dig er at begynde at gøre nogle af disse ting, som en forebyggelse mod at miste dig selv. Gør du nogle eller alle de 9 ting på listen neden under, træner du evnen til at mærke dig selv.

Når vi mærker vores krop og lytter til dét, den fortæller ved at handle omsorgsfuldt overfor os selv, sker der en forandring inden i. Det vil øge vores selvværd og trivsel.

9 gode ting, der øger din trivsel

  • Vinterbadning
  • Gå lange ture i naturen
  • Tal med gode venner
  • Skru ned for dit tempo, hvis du kører i højt gear
  • Vær tilstede i kontakten med andre
  • Træn, svøm, løb, dyrk yoga eller noget andet, der styrker din krop
  • Hop af eller doser din tid på de sociale medier
  • Sov til middag eller gå tidligt i seng
  • Sæt det ene ben foran det andet og gør noget

Du er ikke supermand

Mange mænd har lært, at de selv skal klare deres problemer og ikke bede om hjælp. Rigtige mænd piver ikke. Vælger du den metode, risikerer du at blive temmelig alene med dine tanker og følelser og en negativ spiral sættes i gang. Bryd den ved at åbne dig om verden – din familie og dine venner, da de helt sikkert ønsker dig det bedste og vil lytte til dig.

Selv om vi kan søge andre, når vi har det svært, er hovedansvaret for vores velbefindende altid vores eget. Derfor er det så essentielt, at du passer på dig selv, tager dine følelser og fornemmelser alvorligt og søger hjælp eller kontakt, når du føler dig udbrændt, ked af det eller er ulykkelig.

Glem ikke at tage dig selv alvorligt

Er du blevet ekspert i at overhøre dig selv og din krops signaler? Pas på med det, da det er vejen til udbrændthed. Når vi ikke lytter ind ad og ignorerer, hvis vi har det dårligt, er overbelastede eller stressede, har det en pris. Det kan godt være, du kan leve sådan i mange år, men pludselig når du mindst venter det, kommer regningen. Din krop er din bedste ven, som løbende fortæller, hvad du skal skrue op eller skrue ned for. Så lyt og tag dét du hører alvorligt. Så vil du begynde at mærke, at du får det bedre, fordi du passer på dig selv og sætter de grænser, der er nødvendige for dig.

Læs blog: Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser HER

9 tegn på at du er udbrændt, når du……..

  • går i hi og ikke orker kontakt til andre
  • ikke er glad om morgenen, når du vågner
  • ikke rigtig kan mærke dig selv og dine følelser
  • bruger alt for lang tid foran skærmen
  • ikke taler med nogen om, at du har det svært
  • trække dig væk fra dine nære relationer
  • bliver let irriteret og ude af balance
  • føler dig i tvivl og er usikker på om du er god nok
  • lader dig fange af tankemylder, som tynger din krop og dit humør

Bestil en 1:1 session og lad os få en indledende snak om, hvor du er og hvad du har brug for. Book HER.

Person har pegefinger løftet til munden- mandeterapeut

Stilhed er en udfordring for mange af os. Men stilhed er din ven, hvis du tør gå ind i den.

– Jeg kan da ikke bare sidde uden at sige noget, når jeg er sammen med andre. Det virker mærkeligt, og jeg føler mig akavet. Sådan svarer mange, når jeg spørger dem, hvordan de har det med stilhed. Interessant hvor meget overflødig og ligegyldig snak og larm, vi udsætter os selv og hinanden for. www.mandeterapeut.dk

Hvad er det, som gør os usikre ved tomrummet – pausen – stilheden? Er vi bange for at komme tættere på os selv eller den, vi er sammen med? Bliver kontaktet for ren og dikrete, når vi ikke konstant larmer og udfylder pauserne med ord? Er det, fordi vi bliver nødt til at sætte os selv i spil og være som vi er, når der ikke er larm?

Stilhed åbner en ny verden

Hjælp, jeg kan fint genkende, at det kan være meget overvældende at lytte indad og faktisk opdage, hvordan jeg har det. Men min erfaring er, at alternativet er langt værre, fordi jeg i larmen og travlheden mister mig selv og min evne til at mærke og navigere rigtigt i mit liv.

I stilheden som jeg ofte nyder ved havet eller i skoven, vækkes min kreative side, og jeg får ideer og nye måder at gribe udfordringer an på. Når larmen er væk, skrælles det overflødige bort, og jeg kommer ind til min egen kerne. Et sted med mod, fokus, ro og glæde. Her får reflektionen plads og de gamle vaner falder. Stilhed er min ven, hvis jeg tør og giver mig mulighed for nytænkning.

Den, der har ordet, har magten

Mange mænd, der kommer første gang i min praksis, har rigtig meget på hjertet. De bruger derfor ofte den indledende session på at tale og tale, fordi de ønsker at informere mig, men mest fordi de oplever at have kontrol og styr på situationen, når de har ordet.

Det er helt naturligt, når man prøver noget helt ny og uvant første gang. Der er dog en lille hage ved at tale og tale i et væk, og det er, at du mister dit nærvær, kontakten til den anden og ikke mindst kontakten til dig selv. Du får simpelhen svært ved at mærke din krop, hvilket kan gøre dig forvirret eller i tvivl om, hvad du vil. Det kræver stilhed at kunne lytte til dig selv. Derfor er stilhed din ven, hvis du tør. Book en 1:1 Business Coaching her.

Når du ikke er tilstede i samtalen

Kender du situationen, hvor du er i byen og møder en sød kvinde? Du får kontakt, og samtalen tager form. Dutaler mest. Du fortæller om dig selv og dine bedrifter. Har det dejligt med bare at fortælle, og hun lytter til at begynde med interesseret. Måske er du nervøs eller dit selvværd er ikke på sit højeste. Du har brug for at gemme dig lidt bag de mange ord og tale om, at du har bedrevet en masse ting.

Hun skrider

Pludselig står du dér alene: Hun begyndte at kede sig, kom med en hurtig udgangsreplik og forsvandt. Hov, du nåede ikke at spørge til hende. Hvem var hun? Hvad kunne hun godt lide? Hvad gjorde hende glad? Det fandt du aldrig ud af, da du ikke kunne mærke ret meget i dit ordstrøm og fokus på dig selv. Dit høje gear forhindrede dig i at lære hende at kende, du står måske tilbage med en følelse af tomhed og udmattelse af at være på. Mange ord og et højt tempo kan forurene samtalen og kontakten så meget, at parterne aldrig får mulighed for at komme laget dybere, men derfor nøjes med at kradse i overfladen. Og der er stor risiko for, at den ene part falder af og mister interessen.

Vil du finde hjem til dig selv – er stilhed et must

Hvis du vil høre dig selv og mærke dine behov, må du finde pauser og vove at være i stilhed. Det har aldrig været mere udfordrende for os alle sammen at finde plads til stilhed i vores dagligdag end det er nu. Stilhed er blevet en luksus i hvert fald for nogen, mens det for andre kan være noget de ikke bryder sig om, og derfor helst vil undgå.

Følelser drukner i ord

Mange års erfaring med 1:1 sessions viser, at jeg skal holde fokus på, at klienten ikke bare taler og taler derudaf alt for længe. Han vil nemlig ikke få særlig meget til sig selv ved bare at tale og fortælle. Da det forstyrrer ham i at mærke sine følelser, så længe han har ordet og lader ordenen komme som maskingeværbyger. Selvfølgelig er det vigtigt for ham at fortælle sin historie. At give et oprids af et eventuelt konkret problem. Men jeg stopper ofte hans ordstrøm, hvis tempoet stiger og han er helt forpustet, mens han taler.

Det øgede tempo og den overvældende ordstrøm, får ham til at miste nærværet og kontakten til omverdenen. Opdager han, hvad han gør, sænkes hans tempo. Han skaber plads til at mærke sin sorg, nervøsitet eller hvad det nu måtte være for en følelse. Han bliver mere rolig og opnår et fokus til at arbejde med det, han er kommet for.

Stilhed på retreat i Indien

Nu vil jeg finde hjem til mig selv ved at rejse til Indien. Hengive mig til 14 dages Ayurveda retreat med nydelse, massage, behandlinger og afslapning. Min fornemmeste opgave er at være og lytte til at det, der sker inden i, når der ikke er larm og travlhed udenfor.

Link til gratis meditation HERDu kan træne din evne til at være i stilhed ved at tage en pause og lytte til en meditation.

Book en 1:1 session her og genopdag dit potentiale.

Annette Jønsson portræt - Mandeterapeut
Når du siger tak skal du mene det ellers hold mund

Som udgangspunkt skal du mene dit tak ellers skal du holde mund! Hvis du siger tak uden at mærke, at der er noget, du er taknemlig for, har det ingen effekt/værdi, hverken for den, du siger tak til eller for dig selv. Dit tak er en måde at vise din taknemlighed på, og det har derfor en betydning. Er det ægte, kommer det fra hjertet og er naturligt for dig at sige, og du vil fremstå autentisk. Glemmer du at sige tak, mand? Elle siger du derimod tak uden at mene det, men for at være høflig og undgå en konflikt eller uenighed, vil det kunne mærkes til den, du takker. Og du vil formentlig også selv få en følelse af, at du ikke står ved dig selv. Konfliktskyhed læs mere her.
Se mit oplæg her: 
Vi er alle sammen gode til at fyre en masse tak af uden egentlig at mene det. Det sker ofte, som en refleks, at vi siger tak, når det er passende i situationen, og hvis vi mærker, at omgivelserne forventer det. Men så er det noget tillært – måske noget du lærte af mor, når du skulle være en artig dreng. Lysten og det autentiske forsvinder, og det er ikke længere uformelt og naturligt, og du risikerer at blive akavet og stiv, når det bliver mekanisk.

Link til Grants reklamefilm: stand together

Mini undersøgelse med 15 mænd

Jeg har lavet min egen mini undersøgelse, hvor jeg har spurgt 15 mænd, der kommer i min praksis, hvordan de har det med at sige tak.
De befandt sig i yderpunkterne, hvor det at sige tak enten er let og ukompliceret eller i den anden grøft, hvor der var forbehold og det ikke er noget, de siger særlig ofte.
En fortæller, at han siger tak inden, der er noget at takke for, så han er på den sikre side. En leder fortæller, at hver gang han giver sine medarbejdere en opgave, takker han for udførslen, allerede inden den er udført. Og så er der ham, der siger så meget tak, at han ikke selv kan holde ud at høre på det, fordi han takker uden, der er noget at takke for.
Flere fortalte, at de har besluttet sig for at lære at sige tak og at huske det. Her kan det godt kamme over, fordi det autentiske forsvinder og det bliver mere mekanisk. Det er pleaser tendensen, der slår igennem, hvor manden ønsker at være venlig og rar og på alle måder ufarlig, så han undgår enhver form for konflikt ved at gyde vandene, så det ikke er plads til uenighed.
Jeg genkender de temaer, som jeg har skrevet om i min bog, som mange mænd gerne vil arbejde med, nemlig at sætte grænser – at sige fra – og at stå ved sig selv og deres ønsker. Her kan ordet tak bruges som en udglatter og buffer i situationer, hvor det er svært at træde i karakter og være den mand, han har lyst til at være.

Ikke rart at sige tak, da det viser svaghed

I det andet yderpunkt mener mændene, at det er kvindagtigt/feminint at sige tak. Da jeg går lidt dybere og undersøger hvorfor, er det fordi, det viser svaghed. Når man siger tak, blotter man sin svaghed og sit behov for hjælp, hvilket ikke er særlig maskulint. Mænd er ofte opdraget til at klare tingene selv og føler sig derfor på udebane, når de skal vise, at de har brug for hjælp til at klare de personlige og følelsesmæssige ting. Det er ikke svært at takke for de praktiske og ufarlige ting som fx. hvis din kammerat har skiftet dæk på min bil.
Der var to ledere, der fortalte om, hvordan de oplever at sige tak. Det er en del af et hierakisk magtspil at sige tak, når man befinder sig i magtfulde positioner. Her er det ikke ligegyldigt, hvem du siger tak til, da det er med til at placere dig i hierakiet. Siger du for meget tak, viser du din svaghed og truer din egen position som leder.

Tak i parforholdet

Har du det sådan, at når du er hjemme slapper du af, føler dig tryg og genoplader efter en hård dag på jobbet. Du kommer let til at tage din familie som en selvfølge og glemmer at vise glæde og teknemlighed overfor din partner. 
Udfordringen er ikke at lægge sig alt for ofte på sofaen og tage det hele for givet. Jeg har et citat fra en mand, der nok har glemt det:
– Det er ikke så vigtigt at sige tak, hun ved jo godt, at jeg er vild med hende. Nu skal det hele jo ikke blive for rørstrømsk. Men det er vigtigt at huske på, hvor glad du som mand selv bliver, når hun roser og anerkender dig. Jeg ved at mænd elsker, når deres partner siger noget pænt eller siger tak, hvis du har brugt de sidste to weekender på at male huset eller rydde op i garagen. Så vend den om og husk, hvor glad du selv bliver, og det gør hun helt sikkert også. Det virker i parforholdet at vise sin taknemlighed og positive følelser.
Når manden her ikke gør det, kan det være, fordi han mangler et sprog for at tale om følelser og tanker. Jeg møder mange mænd, der ønsker at blive bedre til at kommunikere på en ordentlig måde, hvad de føler og tænker.

Skeletter i skabet 

En anden ting, der stopper flowet, når du skal vise taknemlighed er, hvis der er mange skeletter i skabet og uenighed, der ikke er ryddet af vejen i dit forhold. Når det sker, bliver manden usikker og utryg og får rigtig svært ved at vise sin kærlighed og taknemlighed. Han begynder at trække sig og tier stille i håb om at undgå ballade. Han tror, at det giver ro, og at han undviger konflikterne. Desværre har det næsten altid den helt modsatte effekt, da hun føler sig afvist og ikke forstår, hvorfor han trækker sig tilbage. Det eskalerer situationen, jo mere tavs han er og jo mere afvist hun føler sig. Pas på med tavshed i dit parforhold – det skaber utryghed og afstand! Det gælder i de nære relationer og i alle andre relationer. Kommunikation er god karma for relationer!
En opgave til dig:
Overvej et øjeblik hvem du har lyst til at sige tak til, og hvad du vil sige tak for.

Annette Jønsson portræt - Mandeterapeut

Hvorfor lykkes det nogle ledere at komme helt til tops, mens det ikke lykkes for andre ? Vær ekstraordinær i dit lederskab. Hvad er det, der skal til for at være en leder, som stiger i graderne, får succes og følgeskab fra sine medarbejdere? Er du en god leder allerede, men ønsker du at blive en ekstraordinær god leder?

Vær ekstraordinær i dit lederskab

Som leder i den nye verden er du nødt til at kunne mere end at være velfunderet i din faglighed og have en masse viden om dit særlige område. Du må også styrke din følelsesmæssige intelligens ved at træne dine menneskelige og sociale kompetencer. Her tænker jeg på din evne til at indgå i relationer, dine evne til at rose og anerkende andre, din evne til at være nærværende og i kontakt, din evne til at håndtere konflikter og ikke mindst din evne til at formidle dine budskaber, så de bliver forstået og taget alvorligt.

Kender du dine styrker og begrænsninger?

Er du i balance og har føling med dine lederegenskaber? Her tænker jeg på fx.mod, nærvær, integritet, styrke, vedholdenhed, empati, handlekraft m.fl. som er nogle af de vigtige elementer, du som leder skal være bekendt med og vide, hvordan du skal beherske i dit daglige arbejde.
Bliv klædt på til ekstraordinært lederskab til 1-dags workshop for mandlige ledere. Du får værktøjer, som gør det muligt at få både dine faglige og menneskelige kompetencer i spil.
Vil du vide mere om, hvem jeg er, og hvad der kommer til at ske på workshoppen så tjekt min video ud: