Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser

Annette Jønsson portræt - Mandeterapeut
Drop pleaseren

I mit arbejde møder jeg mænd, som af forskellige årsager har rigtig svært ved at stå ved sig selv og sige nej til ting, de ikke har lyst til. De fortæller, at de i mange situationer undlader at træde i karakter og give udtryk for, hvad de mener. Når jeg spørger, hvad årsagen er, kan de ikke altid svare, da de ikke har sat ord på det før. Ofte finder de svaret temmelig tidligt i terapiforløbet, fordi deres opmærksomhed skærpes på de uhensigtsmæssige mønstre, der er en del af deres adfærd. Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser. En sætning, der giver meget mening tidligt i forløbet.
Vil du læse mere eller booke en session
Der er flere årsager til, at det kan virke udfordrende og ubehageligt at sige fra, hvis ens mening er en anden end modpartens. For en del mænd er det meget vigtigt at fremstå som den venlige og rare far, ægtemand, søn, kollega eller chef. Mange søger rollen som Mr. Nice Guy, da det er ufarligt og komfortabelt at være en fyr, de fleste kan lide og ikke bliver uvenner med. En position, der ikke indbyder til konflikt. 

Vrede er god for handlekraften

Har du længe undladt at stoppe folk, når de overtræder dine grænser? Undlader du at sige NEJ, så det ender med, at vreden vokser inde i dig? Er det tilfældet, er der stor sandsynlighed for, at du går rundt med en del uforløst vrede indei. Man kan sige, dit bæger er fyldt til randen. Det er usundt for dit helbred og kan være med til at nedbryde dit selvværd og i værste fald føre til en depression. Så tøm hurtigst muligt bægeret, inden du eksploderer. Det kan gøres på flere måder og behøver ikke at være med råben og ballade. Du kan lære at sige de ting, du mener kort og præcist, så du bliver hørt og respekteret. Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser. At mærke sin vrede og give udtryk for den på en ordentlig måde, frigiver en masse energi og du undgår at blive stresset og utilfreds.
Lærer du derimod at håndtere vreden rigtigt, bliver den konstruktiv og en god følelse i dit liv. I bund og grund er vrede en positiv følelse, da den skaber forandringer og får dig til at handle. Så lad vreden komme ud, og brug den som motivationsfaktor til at ændre på de ting i dit liv, der trænger til forandring.
Vil du læse mere om et individuelt forløb kan du se mere her.