Jeg møder ofte mænd, der har meget travlt i hverdagen og bliver udmattede af de mange krav og forventninger. Udadtil ser det hele fint ud: karrieren kører, økonomien hænger sammen, og familien fungerer. De tager ansvar for det praktiske, men indeni mærker de uro, tomhed eller en følelse af at være kørt fast. Savnet af mening og retning fylder mere og mere og kan skabe en ensomhed, fordi det sjældent bliver delt med andre. Mærk nuet, mand – Retreat i Rågeleje.
Læs: Hvorfor mænd trækker sig
Når mænd trækker sig
Det begynder ofte stille, når en mand går alene med sine bekymringer og svære følelser. Irritationen i hverdagen vokser, lunten bliver kortere, og overskuddet mindre. Tankerne tager over om natten, og søvnen bliver urolig. Det kan udvikle sig til en ond spiral, hvor manden trækker sig – ikke fordi han ikke vil tale, men fordi han ikke ved, hvordan han skal begynde. Følelsen af at miste sig selv og sine relationer bliver tydeligere, og arbejde, travlhed og skærmtid bliver en måde at undgå stilheden indeni.
Flere mænd søger i dag mod retreats og mandegrupper, hvor de kan mødes med andre mænd i rolige omgivelser og dele tanker og erfaringer. Det giver en mulighed for at mærke sig selv igen, fordi et retreat skaber pause og ro til at stoppe op og give både krop og sind plads, før belastningen vokser sig for stor. Mange oplever en mærkbar lettelse første gang, de sidder i et fællesskab, hvor der er plads til ærlighed uden facade og præstation.
Mærk nuet, mand – Retreat i Rågeleje kan være første gang i mange år, hvor du som mand stopper op længe nok til at mærke dig selv og finde frem til det, der virkelig betyder noget.
Læs: https://mandeterapeut.dk/naar-maend-traekker-sig/
Hvad sker der på et retreat?
Der kan være mange grunde til, at du mærker behovet for at trække stikket og komme væk fra hverdagens tempo. Ofte handler det ikke om én stor krise, men om langvarig overbelastning, hvor du gradvist har tilsidesat dig selv og dine behov.
Noget af det første, der sker på et retreat, er, at tempoet sænkes, og nervesystemet falder mere til ro. Når det bliver tydeligt, at du ikke skal præstere, men blot være til stede, sker der ofte et skift. Det bliver lettere at lytte, sanse og mærke kroppen. Samtidig bliver det nemmere at sætte ord på det, der fylder. Mange opdager, hvor meget de egentlig har båret alene gennem livet. Derfor oplever mange mænd en stor lettelse, når de møder andre mænd, som kæmper med de samme tanker og følelser.
På retreats og i mandegrupper opstår der ofte et fællesskab uden facade. Her handler det ikke om at imponere eller konkurrere, men om at være menneske. Når tilliden er skabt, kan du komme ind til din kerne og arbejde med det væsentlige for dig.
Mange mænd opdager, at de ikke er alene med følelsen af uro, stress, ensomhed eller tvivl om livet. I retreatet arbejder vi med din historie og det, du bringer ind i gruppen. Det kan være følelsen af utilstrækkelighed – ikke at være god nok som mand, far, partner eller forsørger. Noget, du måske aldrig har sagt højt før, kan blive delt og mødt med genkendelse fra de andre. Det skaber samhørighed, og skammen mister ofte sit greb. På et retreat er alle lige i et tillidsfuldt rum med plads til ærlighed og nærvær.
Jeg faciliterer retreatet og får hjælp af Tore til madlavning, sauna, bål og opsætning af telte.
Ro skaber kontakt
Når tempoet sænkes, sker der ofte noget vigtigt. Kroppen falder mere til ro, tankerne bliver klarere, og følelserne træder tydeligere frem. Glæde, vrede, sorg og længsel kan mærkes i kroppen og give værdifuld information om, hvordan du egentlig har det.
Det kan føles uvant og konfronterende. Under travlheden ligger der ofte sorg, vrede, stress, ensomhed eller en længsel efter noget andet i livet. Mange mænd har været så optagede af at fungere og få hverdagen til at hænge sammen, at de gradvist mister kontakten til sig selv. I perioder med pres taler mange ikke med deres partner om det, der er svært, men forsøger i stedet at bære det alene.
Noget af det mest forandrende, du kan gøre, er at stoppe op og være ærlig om, hvordan du faktisk har det. At sætte ord på dine følelser, tanker og behov kan være første skridt til en tættere kontakt med både dig selv og andre.
Et retreat er ikke en flugt fra livet, men en måde at tage ansvar for dig selv, dine relationer og din mentale trivsel. Når du lærer at mærke dig selv tydeligere, bliver det også lettere at være nærværende og ærlig i mødet med andre mennesker.
Det handler ikke om at blive en anden.
Det handler om at finde hjem til dig selv igen.
Hvis du kan mærke, at det er tid til at stoppe op og tage dig selv alvorligt, kan du læse mere om retreat, mandegruppe og terapi her:




