Tag Archive for: tankemylder

I 12 år trænede Michael intensivt på eliteplan og gennemførte en række Triathlon på Ironmandistancen. 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb, som skal udføres på max 17 timer. Michael kom i mål med sin bedste tid på 9 timer og 10 min. hvilket resulterede i, at han kastede op, skulle have drop og var helt slukket en uge efter. På det tidspunkt i hans liv handlede det om ikke at mærke sige selv og blive fri for de svære følelser, han gik rundt med inden i. Triathlon var våbenhvile fra mine følelser og tanker.

– Efter sådan en hård tur havde jeg det rigtig godt, fordi jeg havde nået mit max og slap for alle følelser og tankemylder. Jeg var fri et stykke tid og havde ro både i krop og hoved. Det var en konstant kamp mod mig selv. Jeg satte barren lidt højere hver gang. Når jeg pressede mig selv max , havde jeg det fantastisk mentalt og mærkede intet, der havde med mine følelser eller problemer at gøre. Min krop kunne ikke mere, men det mentale fik mig til at fortsætte og det er helvede på jord, mens det står på, men bagefter er det en vild forløsende og fantastisk fornemmelse, fortæller Michael, 40 år. Han brugte 12 år af sit liv fra han var 20-32 år på den hårdeste træning der findes, Triathlon.

Book 1:1 session nu

Hvad undgik du og hvad opnåede du?

– Det som drev mig til at træne så intensivt var, at jeg følte en kæmpe kontrol over mig selv. Jeg havde det som, når folk der får rygetrang og bare skal ryge, så skulle jeg bare træne. Jeg skulle være bedre og hurtigere end sidste gang. Det hjalp mig til at kontrollere mine følelser og stikke af fra uforudsete handlinger, hvor jeg ikke var i kontrol. Et eksempel kunne være, hvis jeg var på en date og det blev for personligt og kom for tæt på, så havde jeg en udvej, hvis jeg ikke var interesseret, hvor jeg sagde: Ups, jeg skal videre, fordi jeg skal træne og tidligt op i morgen. En flugt ud af situationen, hvis det ikke lige var mig, uden at sige nej og fornærme daten.

– Desværre føler jeg også, at jeg er gået glip af en masse rare og gode ting i de 12 år af mit liv. Jeg levede totalt efter en plan, hvor alt var nøje afmålt og ingen plads til sjov og ballade. Den stod på hård træning og mit arbejde. Det blev lidt kedeligt og jeg havde ikke mange venner eller kærester i de år. Det var prisen for at undgå at mærke min vrede og den sårbarhed, jeg var skræmt for at mærke og vise omverden.

Online kursus: Mærk sig selv, mand!

Kan man sige du blev afhængig af træningen?

– Ja, det var absolut en afhængighed. Jeg slappede af mentalt og fysisk, når jeg ydede det ultimative fysisk. Her oplevede jeg ro for tanker og ubehagelige følelser. Jeg blev afhængig af den form for våbenhvile fra hele følelsesregisteret. Jeg var totalt udmattet og afslappet lige bagefter. Jeg trænede omkring 25 timer om ugen samtidig med mit fuldtidsarbejde. Jeg var nødt til at træne, hvis jeg skulle væk fra mig selv og ikke mærke noget. Det er underligt at tænke på, når jeg i dag sidder her hos dig og træner mig selv i at mærke de svære følelser. Det er jo lige modsat, men rigtig godt, at jeg er nået hertil.

Læs mine bøger og bestil her

Hvad fik dig til at stoppe?

– Jeg fik en diagnose på mild sklerose, hvilket betød, at jeg ikke kunne presse min krop så vanvittigt mere. Det er jeg glad for i dag, fordi det gjorde, at jeg var nødt til at stoppe den meget hårde træning. Havde jeg ikke fået den besked, var jeg nok fortsat den indre konkurrence med mig selv, som havde ødelagt min krop på sigt. Et totalt heftigt kapløb som var eskaleret, da jeg lige på det tidspunkt var ved at få en professionel kontrakt, så min træning var blevet endnu hårdere, og resulteret i, at jeg havde mærket mig selv endnu mindre.

Terapien styrker selvværdet

I mange år troede Michael, at hans selvværd var i top. Han havde styr på sig selv og sit liv. Han kom i mål med sin træning og de ting han satte sig for omkring løb og distancer han skulle opnå. Da han startede i terapi opdagede han, at hans indre og ydre kamp gik ud på at være god nok og få ros og anerkendelse udefra, så han kunne føle sig okay. Hans selvværd havde det ikke godt, da han konstant var i tvivl om han var god nok og hele tiden skulle præstere mere og mere for at skabe en form for ro. Udmattelse og uro fik ham til at arbejde med sig selv og det har givet en større ro, som han ikke behøver træne vildt og voldsomt for at opnå.

– Jeg synes, jeg er et godt sted i dag. Skulle jeg gøre det om og kunne vælge mellem den hårde træning, og sådan som jeg har det nu, vil jeg vælge mit liv nu. Jeg oplever en større ro efter jeg har været i terapi. Det har hjulpet mig til at udtrykke mine følelser først til mig selv og bagefter siger jeg det højt til fx min partner. Jeg har opdaget at, når jeg sidder stille med mig selv og mærker mine følelser, og jeg kan blive præcis i, hvad der sker, kommer roen over mig. Det er blevet tydeligt for mig, at når jeg er venlig mod mig selv ved at slappe af, give mig selv en pause og tale pænt til og om mig selv, styrkes min indre glæde og tilfredshed, slutter Michael.

www.mandeterapeut.dk

 

Er du mester i at tænke dig ud af dine problemer? Kan du det? Nej vel. Du kan udsætte balladen eller konflikten, men så vokser den, og du mister styringen med dit liv. Jo flere tanker – jo mindre handling. Tankemylder æder din tilfredshed. Er det genkendeligt?

Når du undviger dine følelser, er det lidt som at tisse i bukserne. Du bliver fri for ubehaget lige her og nu, men udsætter det til senere især, hvis du er i et parforhold. At fryse, flygte eller underlægge sig i en konfliktsituation, ændrer jo ikke ved noget. Intet bliver forløst eller afrundet. Desværre er det alligevel det, mange mænd fortæller, at de gør i deres parforhold. At vide, hvad du gør, er starten til at gøre noget nyt. Når du ser og erkender din adfærd, er næste skridt at ændre det, der ikke virker for dig. Book din 1:1 session her

Jeg er dårlig til at skændes

Kan du finde på at sige sådan til din kæreste? – Jeg er dårlig til at skændes. Så narrer du dig selv. Det vil være mere præcist at sige: – Jeg er dårlig til at håndtere konflikter. Tænk hvor mange gange du har trukket dig i frygt for uenighed. Hvor mange kameler du har slugt og hvor meget irritation og uro det har skabt i din krop. Alt det fordi du hellere vil have det dårligt inden i og gå rundt og være utilfreds end at vise, hvem du er og sige det, du mener.

Du har måske en masse tanker om, hvor galt det vil gå, hvis du viser din kæreste, hvem du er eller siger, at du er uenig i det, hun gør? Måske frygter du, at hun ikke kan lide dig eller forlader dig, når du ikke er over på. Men hvad er alternativet? Nemlig, at dit tankemylder æder din tilfredshed. Får du ikke sagt stop eller talt højt om dine tanker og følelser, vil du trække dig væk fra kontakten og blive trist og ensom i forholdet. Hun vil automatisk tage mere over, flere beslutninger og styre, fordi hun intet modspil får. Det udvikler ikke jeres relation, men skaber afstand meller jer, så det er ikke en langtidsholdbar strategi. Du vokser i dit selvværd, straks du træder frem og viser dig, som du er. Det er mere attraktivt end det modsatte – tag chancen.

Øg din bevidsthed

Mange mænd kommer i min praksis og vil arbejde med at blive klogere på deres adfærd og reaktioner. De ønsker at mærke deres følelser bedre, så de kan udtrykke deres behov og ønsker mere tydeligt og direkte. Det er svært for mænd at tale højt om det, de ikke er gode til. De ønsker ikke at udstille deres svaghed og sårbarhed, da det strider imod deres selvopfattelse og den opdragelse de ofte har fået som drenge.

Når manden ikke kommunikerer sine følelser, er det jo ikke, fordi han ingen har. Han har lært at håndtere sine problemer selv. Det gør han bl.a. ved at rationalisere sig ud af de ubehagelige følelser, hvilket ofte sker uden, at han er bevidst om det. Resultatet er akkumulerede tanker i hans hoved, som fylder i form af forestillinger, fantasier, tolkninger, analyser og frygt. Han har et helt liv inden i det hoved, der får ham til at miste nærværet, kontakten til ham selv og andre samt evnen til at mærke sine følelser. Så igen: Tankemylder æder din tilfredshed. Læs blog: Når mænd ikke mærker sig selv

Ned i kroppen

Vi består alle af det rationelle (hjernen) og det emotionelle (hjertet). Kan vi som mennesker finde balancen mellem de to elementer, oplever vi mere ro, glæde og kontakt til vores krop og dermed til vores følelser.

Vi skal have kroppen med og hvordan kommer det til at ske? Her er det en god ide at sænke sit tempo i den daglige travlhed. Vælg at holde en pause og træk vejret ned i maven nogle gange, mens du kommer tilstede i kroppen og i nuet. Du skaber ro, får fokus og mærker efter inden de store beslutninger skal tages. Det bliver et mere solidt grundlag at stå på i dit liv og i dine relationer.

Sådan mærker du bedre dig selv

  • Sænk dit tempo og træk vejret dybt
  • Tie stille, lyt indad og opdag hvad der sker med dig
  • Vær tilstede og træn dit nærvær
  • Accepter de følelser du har
  • Kommuniker højt hvad du føler og har brug for

Har du fået blod på tanden til at arbejde med dig selv og din evne til at mærke bedre efter? Det kræver træning og fokus. Jeg er parat til at hjælpe dig videre og sammen med dig skabe den forandring, du har brug for.

Ring eller skriv, så laver vi en aftale til en indledende session.

aj@mandeterapeut.dk eller 20 71 21 22

www.mandeterapeut.dk

www.leder-mand-menneske.dk 

Brændende bål i have

Når du sænker dit tempo og kommer ned i et lavere gear, får du nemmere ved at være tilstede og dermed være nærværende. Et godt sted at skabe nærvær og komme ned i tempo er ved bålet i haven eller sommerhuset. Her kommer du i god kontakt til dig selv og den eller dem, du er sammen med. Sæt dig selv i spil med dit nærvær rundt om ilden eller rundt om middagsbordet. Blog om at sænke dit tempo

Nærvær giver gejst og engagement

Nærvær åbner op for din glæde og tillid til andre mennesker. Når vi er nærværende med hinanden, bliver vi trygge og føler os anerkendt. Nærvær ”smitter” på en positiv måde og er en naturlig  forudsætning for det gode møde.
Når du virkelig brænder for det, du taler om, har gejst og karisma, som fylder rummet, fastholder du, dem du er sammen med. De retter deres fulde opmærksomhed mod dig og der opstår et særligt øjeblik.  Du oplever, at der er noget på spil med dine ord, din øjenkontakt og dit kropssprop. Du vækker både dig selv og de andre med dit nærvær.

Kend dit WHY

Desværre sker det alt for ofte, at vi misser nærværet, fordi vi lader os forstyrrer eller vælger at være et andet sted samtidig med, at vi er lige her. Mødes du med mennesker, du selv har valgt at mødes med er din motivation sandsynligvis større end, når du er nødt til at være et sted. Det er vigtigt at kende sit eget WHY. Spørg dig selv: Hvorfor er jeg her? Hvad vil jeg have ud af det? Hvad kan jeg bidrage med? Ellers mister du nærværet og dermed motivationen. Der skal være noget på spil. Du skal kende dit WHY.

Nærvær bringer dig ind i nuet

Ønsker du at skabe en meningsfuld og nærværende kontakt til andre mennesker, må du starte med dig selv og øve dig i at være tilstede. Det lyder måske enkelt. Men det er noget langt de fleste af os bør øve os på.
Måske tænker du: ”Jamen, jeg er da altid tilstede og lytter, hvad mine kolleger på jobbet eller lederen siger ved møderne.” Men en ting er at lytte, en anden ting er at være nærværende i sin lytning. Det er en konstant udfordring, da fristelserne for adspredelse og forstyrrelser konstant popper op og stiller store krav til vores selvdisciplin.
Når det alligevel lykkes at være nærværende, oplever vi noget helt særligt i kontakten. Øjenkontakt, åbenhed og lyst til at lytte og lære. Pludselig er vi i nuet og kan være den bedste udgave af os selv – både kreativt og personligt.

Er dit fokus uden for dig selv, mister du nærvær 

Jeg møder mange mennesker, der ønsker at være mere nærværende. De opdager hurtigt, at det er svært, fordi deres fokus er rettet mod andres meninger, vurderinger og opførsel. Det kan jo i sig selv være sympatisk, men hvis det tager overhånd, hæmmer det din evne til at mærke dig selv og være tilstede.

Hiv dig selv hjem

En tempofyldt hverdag, der ikke giver særlig luft til at trække opmærksomheden hjem, udfordrer vores evne til at skabe nærvær. Vi risikerer at handle på reflekser og gamle vaner, når opmærksomheden er ude hos andre. Vi mister os selv lidt og ved ikke, hvad vi har lyst til. Da travlhed er et livsvilkår for de fleste, må vi forsøge at være bevidste om, hvad vi selv kan gøre for at træne vores nærvær i det daglige. Innovation og udvikling kommer ikke af sig selv. Det har langt bedre betingelser for at vokse, hvis  vi er nærværende, hvis vi lytter til mavefornemmelsen – for ellers kan vi let komme til at gøre det samme i dag, som vi gjorde i går. Få information om mine 1:1 terapiforløb her.

Du mister dit nærvær – Opdag 7 måder her:

  1. når du lader dit tankemylder fylde for meget. Du har måske en indre dialog, som æder din opmærksomhed i kamp med dine katastrofetanker om en opgave, du har deadline på.
  2. når du lader din hjerne tage magten. Er du meget hovedstyret og tænker hurtigt, trænges nærværet i baggrunden jo mere, du tænker frem. Tolkninger på, hvad der vil ske i fremtiden gør det ganske enkelt umuligt at være i nuet.
  3. når du har en refleks, der får dig til at fokusere på fortid eller fremtid. Kender du situationen, hvor du får et spørgsmål, du ikke synes er rart? Hurtigt fjerner du dit fokus fra øjeblikket ved at tale om noget helt andet, der er sket, eller du forklarer noget, du har tænkt på at gøre.
  4. når du som det første, når du vågner går med på andres dagsorden ved at læse deres Facebook opslag eller mails. Du mister din egen dagsorden om, hvad der er vigtigt for dig i dag. Du mister nærværet, når du lige tjekker en sms – du er væk og går glip afs et godt moment eller en vigtig information.
  5. når du holder dine tanker og følelser for dig selv – både de rare og svære. Det tager meget af din energi og hindrer dig i at være nærværende.
  6. når du tror, du ved, hvad den anden vil sige og derfor ikke hører efter. Du har travlt med at regne ud, hvad næste skridt skal være. Du har en ide om, at du kan regne ud, hvad fremtiden bringer, da det gør dig tryg.
  7. når du tror, du er bedre til at fornemme andres behov end dine egne. Det kan være et tegn på, at du tager stilling til andres ord og behov, inden du forholder dig til, hvad du selv mener og ønsker. På sigt skaber det ubalance hos dig, fordi du glemmer dig selv og øger risikoen for at brænde ud. Vil du ændre det, må du træne sit nærvær, så du igen kan mærke dig selv og tage det, du mærker alvorligt.

Hvad betyder nærvær?

Nærvær er når du mærker, at noget er vigtigt. Nærvær er at lytte og høre/forholde sig. Nærvær er, når du brænder for noget. Du kan ikke tænke dig frem til at være nærværende. Når du mærker din krop og har tillid til, at det, du mærker, er rigtigt, falder tingene på plads. Et rart sted, hvor kroppen er eksperten, og hovedet er forstyrrende for nærværet. Slip kontrollen (hovedet), og vær i nuet (kroppen) – det vil genskabe din ro og balance.

3 fokusområder, der styrker dit nærvær:

1. Øjenkontakt skaber kontakt
Når du kigger andre mennesker i øjnene, opnår du en ægte kontakt og tilstedeværelse. Så snart du kigger ind i øjnene på den, du taler med, er der skabt kontakt mellem jer. Har du øjenkontakt, når du taler med andre? Eller flakker dit blik, fordi det er svært at holde fokus?
Træn din øjenkontakt, så du virker mere sikker og rolig i din fremtoning. Pas på med at overdrive ved at kigge andre for dybt i øjnene og ikke trække blikket til dig, da det kan virke påtrængende.
2. Åbent kropssprog virker imødekommende
Vi afkoder hurtigt hinandens kropssprog, og registrerer om, der er basis for en venskablig kontakt. Derfor er det vigtigt, at fremstå åben og imødekommende og være i stand til at skabe tillid og nærvær. Dermed får andre lyst til at lære dig at kende og snakke med dig.
Vær bevidst om, hvordan du udtrykker dig med din krop. Nærvær etableres ikke kun med hovedet – kroppen skal også være med. Smil og drej din krop mod den, du taler med. Lad armene være nede langs siden eller foran dig og åbn dit bryst. Det skaber tillid, og du bliver oplevet som nærværende og parat til kontakt. Modsat er korslagte arme, krydsede ben og kroppen halvvejs drejet, et kropssprog, der virker lukket og afvisende.
Vær også bevidst om den andens kropssprog, da det giver dig en masse information om, hvordan personen har det.
Har du brug for at vise din autoritet, er kroppen et fantastisk værktøj. Sidder du fx ned, mens du taler, kan du rejse dig og dermed signalerer, at nu er mødet slut.
3. Væk tillid hos andre ved at være interesseret og nysgerrig på dem
Du bliver nærværende, når du er interesseret og nysgerrig på din omverden. Find din indre detektiv frem ved at undersøge og spørge ind til den, du taler med. Vil du vide mere? Er din nysgerrighed vækket? Mærker du, at der er noget på spil her? Det skaber nærvær at sætte sanserne på arbejde og være undersøgende.
Er du leder og har ansvar for et antal medarbejdere, har du brug for at træne din ’interesse-muskel’, hvis det ikke falder dig nemt at samtale. Dine medarbejdere vil over tid nok undre sig, og nogle vil måske endda føle sig ’forsømt’, hvis du aldrig spørger til dem og deres liv. I den forbindelse er nysgerrig nok ikke det rette ord, da det kan virke som om, du vil snage i deres liv.
Kald det i stedet interesse eller gejst for at lære din medarbejder at kende. Via samtalen og interessen, skabes der nærvær. Kommer du aldrig længere end til kliché-snakken om vejret, Trump eller buffeen i kantinen, får du sværere ved at skabe tillid og åbenhed i dit team. Medarbejdere, der føler sig set, hørt og anerkendt i verden performer bedre, fordi de er trygge og tilfredse.
Begynder du at skrue her, vil det også blive nemmere for dig at vise mere interesse i dit private liv. Din partner vil blomstre og det samme vil dine børn, når du viser dem interesse og nysgerrighed på dem og deres liv.

Weekend Workshop:

For dig, der er leder, selvstændig og iværksætter. Som ønsker at sætte dig selv i spil og træne dit nærvær. På min 2-dages workshop vil du øve dig i at træde frem og kommunikere mere tydeligt. Jeg samler et hold på 8 deltagere, der vil bruge en weekend på at arbejde med det personlige lederskab, klar og tydelig kommunikation og styrke evnen til at mærke dig selv. Du får indblik i dine mønstre, der bremser dig i at nå dine mål. Du får værktøjer til at ændre på det, der ikke virker mere og du får A-ha oplevelser i fællesskab med de andre på workshoppen. Det er sammen med andre, vi opdager os selv og dermed forstår og kan forandre gammel adfærd, der står i vejen for vores potentiale.
RING til mig på: 20 71 21 22 og få mere at vide.
Send en mail: aj@mandeterapeut.dk

Par i sengen med tydelige problemer - Par uden nærvær

– Det er i kontakten med dig selv og andre, du oplever nærvær

Har du tænkt over, hvordan vi opbygger relationer? Det sker i pauserne, når vi sidder og kigger lidt rundt i lokalet og fx venter på, at et møde skal starte eller er til en middag med nye mennesker. Men hvis vi alle sidder med næsen nede i I-Phonen, er der ingen interaktion.

Savner du nærvær i dit liv? Det er pausen, der får os ned i tempo og når vi vælger at trække vejret dybt og kigge vores medmennesker i øjnene, at vi mærker livet. Lige dér i kontakten rammes vi på den gode måde af nærvær og glæde over at være lige her og nu. Her bliver det muligt at mærke kroppen, følelserne og skabe det fokus, der er vigtig for at vide, hvilken retning/hvilke valg, der er de rigtige.

Fokuser på det rigtige

Nærvær er en mangelvare i det liv, vi lever i dag. Vi kæmper for at holde pause fra den digitale larm og forsøger at være alle steder samtidig. Det koster på nærværskontoen og vi mister muligheden for at være tilstede i kontakten med hinanden. Ofte er vi mere nærværende og nysgerrige på vores likes og har fokus på at holde linjen varm med vennerne på de sociale medier. Resultatet er mindre overskud og energi til dem, der er lige ved siden af os. Vi glemmer at vende os rundt og skabe en kontakt til ham eller hende, vi er i selskab med lige nu.

Hvordan holder du alle dine bolde i luften? Det er kun dig, der kan skrue på knappen – dig selv der kan slukke og være tilstede i nuet. Vil du træne din bevidsthed om egne fælder du hopper i både privat og professionelt.

Savner du nærvær i dit liv, så kig her: https://mandeterapeut.dk

Mister dig selv

Ofte møder jeg mennesker, der har mistet evnen til at navigere i deres eget liv. De har ’øvet’ sig alt for længe i at afvise egne følelser og behov ved at overhøre, det de mærker og føler. Mange har lært tidligt i livet, at det gav pote i form af nærvær og omsorg, hvis de lyttede til andre og gjorde, hvad de forventede. Det kan være nødvendigt, når man er barn, men uhensigtsmæssigt som voksen, da du her kan tage ansvar for dit eget liv. Og frihed til selv at bestemme.

Når du mærker, at du vil noget andet i en situation fx sige fra, vælge noget til, sove længe eller bare være dig selv en dag……er det her du kan vælge dig selv til og skabe nærvær og glæde over, at du lytter og tager dig selv alvorligt. At vælge dig selv er det modsatte af at miste dig selv. Og første skridt til at styrke dit selvværd og dit nærvær.

Tanker æder nærvær

Kender du fornemmelsen af, at det er blevet sværere at ringe familie/venner op og lige sige hej, hvordan går det i stedet for at sende en sms eller mail? Tænk hvor mange detaljer og informationer vi går glip af for ikke at tale om alle misforståelserne, der kan opstå. Savner du nærvær i dit liv?

Nærværet forsvinder og vi bliver små satelitter, der svæver rundt i hvert vores univers uden rigtig at have en fælles base. En tendens, der giver rum for at lade tanker, tolkninger og forestillinger råde og det æder nærværet. Jo flere tanker vi lader os forstyrre af – jo sværere bliver det at skabe nærvær og mærke os selv.

Mennesker har i gennemsnit omkring 65.000 tanker om dagen, så der er nok at se til, hvis ikke vi vælger at blive bevidste om, hvad vi vil fokusere på.
Træn dit nærvær og evne til at fokusere – se mere her:

https://mandeterapeut.dk/1-1-session/

Dit parforhold savner nærvær

Er du blevet en flink og rar hundehvalp, der gør hvad ‘mor’ siger derhjemme, er der sikkert ikke meget liv i hverken sexlivet eller parforholdet generelt. Hov hov,hvor er hun fræk, tænker du måske, men mærk lige efter om der er noget om snakken.

Hvis du har udliciteret dine følelser, behov og handling til din bedre halvdel, har du jo tabt på forhånd. Jeg er med på alle forklaringerne om, hvorfor du har gjort det. Men virker det? Det er vel næste spørgsmål. Jeg har sjældent hørt om forhold, hvor det virker, at det meste af ansvaret for familie, rejser, økonomi, drømme og planer ligger hos kvinden. Hun bliver pukkerygget og udbrændt og du føler dig ude på sidelinjen.

Kom ind i spillet

Giv dine tanker, holdninger og behov til kende. Du vil hurtigt opdage, hvor meget det forandre dig, jeres relation og nærværet i hverdagen. Når vi tager ansvar for vores egne følelser og ønsker er vi voksne og vi begynder at få det, vi drømmer om. God fornøjelse.

Vil du i parterapi og få værktøjer og indsigter, der sætter skub i den process, kan du se mere her: https://mandeterapeut.dk/parterapi/

Følelsesregulerende systemer - Model

De digitale medier overloader os konstant med informationer, input og fake news. Tempoet er højere end nogensinde, og vi forsøger ihærdigt at følge med på bekostning af nærvær og ro i hovedet. Forstyrrelser og overspring er enorme fra de platforme, vi er på og hugger de små pauser, som før gjorde det nemmere at være i kontakt med andre mennesker. En vigtigt egenskab vi risikerer at miste, nemlig evnen til at være i kontakt med os selv. Med hjernen på overarbejde risikerer du ubalance. Du kan arbejde på at minimere dine tanker – kig her: Book 1:1 session online på ZOOM.

Ro i kroppen giver ro i hovedet

Hvis vi skal undgå at brænde ud, men fastholde vores motivation, må vi skabe balance i vores følelser, handlinger, tanker og impulser. Hvis vi lader hjernen tage over og styre vores liv, går det oftest ikke som vi drømmer om. Når fornuft, analyse, tolkninger, bekymringer og frygt får lov at fylde, bliver det svært at mærke kroppen og de rare følelser samt roen. Vi kommer i underskud af glæde, sjov og impulsive handlinger, når rationalet får lov til at styre.

De 3 følelsesregulerende systemer kan være en hjælp til at forstå dig selv:

1. Drive systemet: Her føler vi os motiverede, vitale og energifyldte. Vi drives af at nå målet, præstere og kommer let til at overforbruge de ting i livet vi holder af som mad, drikke, motion, travlhed på jobbet, sukker, sex m.m. Stoffet dopamin udløses og det opleves som belønning for alle vores anstrengelser.
2. Trusselssystemet: Her er vi i overlevelsesmode og er ubevidst i gang med at beskytte os mod noget ubehageligt. Vi er bange, vrede og føler væmmelse her. Vi føler os truet og kæmper bravt for at undgå at mærke smerten ved at kontrollere andre eller selve situationen. Metoderne er enten at flygte fra ubehaget, fryse og ikke sige/gøre noget eller være vred og krænkende. Stofferne serotonin og stresshormonet kortisol udløses, hvilket belaster din krop.
3. Beroligende system: Her opnår vi ro i krop og psyke ved at meditere, være i naturen og gøre de ting, vi holder af. Følelser af tilfredshed, kærlighed, samhørighed og medfølelse/compassion giver indre ro og glæde. Tilknytning til andre er nemmere i denne tilstand. Det udløser endofiner og oxytocin i kroppen, når vi passer godt på os selv og gør ting, vi holder af.
Vil du have mere ro og nydelse i dit parforhold, kan parterapi lærer dig/jer at være i det beroligende system sammen. Book parterapi her.

Bliv opmærksom på din adfærd

Dit liv optimeres, hvis du bruger de 3 systemer nogenlunde lige meget. Eller sagt på en anden måde. Pas på at du ikke stagnerer i det blå, røde eller grønne system – balancen giver ro i hjerne og krop, så du bedre kan følge med i dit eget liv. Og mærker velvære.
Genkender du livet i Drive systemet, hvor du løber efter de ydre ting? Det kan være karriere, job, bil, hus, sommerhus, dyrt tøj, designer møbler, eksotiske ferier og andre luksusgoder, der kræver at du arbejder hårdt og længe hele ugen – året rundt. Du præsterer og løber efter dine mål, hvilket skaber alt andet end ro, glæde og tilfredshed. Fravær af Det beroligende systemet.

Lyt når din krop taler

En del af mine klienter fortæller, at de som børn blev elsket, fik omsorg og anerkendelse, når de var dygtige i skolen, arbejdsomme og kunne præstere noget særligt. Den erfaring tidligt i livet, gør en god til at få opmærksomhed ved at yde og gøre sit ypperste og giver ingen plads til at fejle. Det aktiverer Drive systemet.
Nå ja, tænker du måske – det var jo dengang. Men desværre er det sådan, at dét vi lærte som børn er dét, vi kan som voksne, fordi kroppen aldrig glemmer. Du kommer langt med det indbyggede drive, men risikerer ubalance, hvis du kun kan acceptere dig selv, når du har succes.

Nærvær og krop hjælper dig over gamle øv-følelser

Kroppen husker altså de ubehagelig følelser som angst, afsky og væmmelse. Når de  bliver genaktiveret, kommer vi i Trusselssystemet og reagerer ved at kæmpe, stikke af eller fryse i kroppen. Har du ikke arbejdet med de ting, der var svære engang, vil de styre dig idag. Så når du havner i overlevelse/selvbeskyttelse er det uden for din egen viljes kontrol. Det kan opleves temmelig ubehageligt, hvis du ikke selv kan styre dine følelser og handlinger.

Når din hjerne er på overarbejde, risikerer du at:

  • tænke negativt om dig selv
  • miste nærværet
  • tvivle på dig selv
  • ikke kunne mærke din krop
  • undvige konflikter/ikke stå ved dig selv
  • ikke kunne rumme andre/forskellighed
  • udskyde at udleve din passion
  • trække dig ind i din egen verden/undgå kontakt

Har du brug for at træne dit nærvær og kommer mere tilstede i kroppen? 1:1 forløb – læs her.
Har du mod på at styrke din balance ved at mærke dine følelser og udtrykke dem, så de ikke bliver til overarbejde inde i hovedet? Forløbet kan foregå online via Zoom eller hvad der passer dig. Kom i gang med det samme: Book tid her.
Der er løbende tilmelding til deltagelse i en mandegruppe. Ønsker du at træne din maskulinitet, kommunikation, nærvær og evne til at skabe relationer. Kig mere her – det bliver et lærerigt og anerkendende forløb.