Savner du nærvær i dit liv?

Par i sengen med tydelige problemer - Par uden nærvær

– Det er i kontakten med dig selv og andre, du oplever nærvær

Har du tænkt over, hvordan vi opbygger relationer? Det sker i pauserne, når vi sidder og kigger lidt rundt i lokalet og fx venter på, at et møde skal starte eller er til en middag med nye mennesker. Men hvis vi alle sidder med næsen nede i I-Phonen, er der ingen interaktion.

Savner du nærvær i dit liv? Det er pausen, der får os ned i tempo og når vi vælger at trække vejret dybt og kigge vores medmennesker i øjnene, at vi mærker livet. Lige dér i kontakten rammes vi på den gode måde af nærvær og glæde over at være lige her og nu. Her bliver det muligt at mærke kroppen, følelserne og skabe det fokus, der er vigtig for at vide, hvilken retning/hvilke valg, der er de rigtige.

Fokuser på det rigtige

Nærvær er en mangelvare i det liv, vi lever i dag. Vi kæmper for at holde pause fra den digitale larm og forsøger at være alle steder samtidig. Det koster på nærværskontoen og vi mister muligheden for at være tilstede i kontakten med hinanden. Ofte er vi mere nærværende og nysgerrige på vores likes og har fokus på at holde linjen varm med vennerne på de sociale medier. Resultatet er mindre overskud og energi til dem, der er lige ved siden af os. Vi glemmer at vende os rundt og skabe en kontakt til ham eller hende, vi er i selskab med lige nu.

Hvordan holder du alle dine bolde i luften? Det er kun dig, der kan skrue på knappen – dig selv der kan slukke og være tilstede i nuet. Vil du træne din bevidsthed om egne fælder du hopper i både privat og professionelt.

Savner du nærvær i dit liv, så kig her: https://mandeterapeut.dk

Mister dig selv

Ofte møder jeg mennesker, der har mistet evnen til at navigere i deres eget liv. De har ’øvet’ sig alt for længe i at afvise egne følelser og behov ved at overhøre, det de mærker og føler. Mange har lært tidligt i livet, at det gav pote i form af nærvær og omsorg, hvis de lyttede til andre og gjorde, hvad de forventede. Det kan være nødvendigt, når man er barn, men uhensigtsmæssigt som voksen, da du her kan tage ansvar for dit eget liv. Og frihed til selv at bestemme.

Når du mærker, at du vil noget andet i en situation fx sige fra, vælge noget til, sove længe eller bare være dig selv en dag……er det her du kan vælge dig selv til og skabe nærvær og glæde over, at du lytter og tager dig selv alvorligt. At vælge dig selv er det modsatte af at miste dig selv. Og første skridt til at styrke dit selvværd og dit nærvær.

Tanker æder nærvær

Kender du fornemmelsen af, at det er blevet sværere at ringe familie/venner op og lige sige hej, hvordan går det i stedet for at sende en sms eller mail? Tænk hvor mange detaljer og informationer vi går glip af for ikke at tale om alle misforståelserne, der kan opstå. Savner du nærvær i dit liv?

Nærværet forsvinder og vi bliver små satelitter, der svæver rundt i hvert vores univers uden rigtig at have en fælles base. En tendens, der giver rum for at lade tanker, tolkninger og forestillinger råde og det æder nærværet. Jo flere tanker vi lader os forstyrre af – jo sværere bliver det at skabe nærvær og mærke os selv.

Mennesker har i gennemsnit omkring 65.000 tanker om dagen, så der er nok at se til, hvis ikke vi vælger at blive bevidste om, hvad vi vil fokusere på.
Træn dit nærvær og evne til at fokusere – se mere her:

https://mandeterapeut.dk/1-1-session/

Dit parforhold savner nærvær

Er du blevet en flink og rar hundehvalp, der gør hvad ‘mor’ siger derhjemme, er der sikkert ikke meget liv i hverken sexlivet eller parforholdet generelt. Hov hov,hvor er hun fræk, tænker du måske, men mærk lige efter om der er noget om snakken.

Hvis du har udliciteret dine følelser, behov og handling til din bedre halvdel, har du jo tabt på forhånd. Jeg er med på alle forklaringerne om, hvorfor du har gjort det. Men virker det? Det er vel næste spørgsmål. Jeg har sjældent hørt om forhold, hvor det virker, at det meste af ansvaret for familie, rejser, økonomi, drømme og planer ligger hos kvinden. Hun bliver pukkerygget og udbrændt og du føler dig ude på sidelinjen.

Kom ind i spillet

Giv dine tanker, holdninger og behov til kende. Du vil hurtigt opdage, hvor meget det forandre dig, jeres relation og nærværet i hverdagen. Når vi tager ansvar for vores egne følelser og ønsker er vi voksne og vi begynder at få det, vi drømmer om. God fornøjelse.

Vil du i parterapi og få værktøjer og indsigter, der sætter skub i den process, kan du se mere her: https://mandeterapeut.dk/parterapi/