Tag Archive for: undgå skilsmisse

Ofte skyldes de 5 typiske problemer i parforholdet din fortid. Det du har med fra barndommen af vaner, lærdom, beskyttelsesadfærd og måden du viser følelser, danner din personlighed og evne til at håndtere konflikter og uenighed. Har du ikke kigget på det endnu, er det sandsynligt, at det forstyrer og blokerer din mulighed for at få et harmonisk og kærlighedsfyldt parforhold og familieliv.

Læs her: https://mandeterapeut.dk/fornaegtelse-af-dine-foelelser-ender-i-skilsmisse/

Adfærd som en 5-årig

Ubearbejdede følelser fra barndommen får os desværre ofte til at reagere som et 5-årigt barn. I situationer hvor, vi føler os angrebet eller kritiseret og kommer i kontakt med vores forkerthed, vil mange handle i forsvar enten ved at trække sig eller gå til angreb. Det bremser samtalen og løser ingen konflikter, når vi bliver tricket i vores gamle ’traumer’.

Et eksempel kunne være din partner der spørg dig, hvorfor du ikke har lavet mad, som du havde lovet til kl 18. Du farer sammen, mærker vreden og uretfærdigheden, men sluger alle dine følelser og siger ikke et ord. Du bliver i stedet indadvendt og tavs resten af aftenen og føler dig dårligt behandlet og ophober al din vrede inden i. Det er en genspilning af din gamle adfærd fra, da du var lille og din mor eller far, sagde noget, så du følte dig forkert og mærkede skam. Gentagelsen i dit parforhold nu, hvor du er voksen er ødelæggende for jeres relation.

En voksen mand ville have sagt: Ved du hvad min skat. Jeg har haft en travl dag og halset afsted. Nu har jeg lige brug for en pause og en lille hyggestund med dig og børnene, inden jeg går i sving med maden. At stå ved dine behov og følelser ved at sige dem højt, vil være befriende for dig og hele familien. Ingen frustration og undertrygt vrede – alt er nu roligt og ja, middagen bliver spist lidt senere – Who cares?

5 typiske problemer i parforholdet 

 

1. Manglende kommunikation og kontakt

Kommunikation er altafgørende for om jeres relation kan holde og i begge er tilfredse og trygge. Når dialog og nærvær mangler i det daglige liv, vil i før eller siden føle jer alene i forholdet. I vil blive usikre på hinanden og der vil opstå misforståelser, fordi i tolker og gætter på hinandens følelser og behov i stedet for at tale sammen. Hvis i lader pligter og planer fylde det hele uden at afsætte tid og overskud til det vigtige, nemlig at tjekke ind hos hinanden og dele tanker, ønsker og drømme, går jeres forhold i stykker.

Jeg møder mange par, der ikke engang bruger 15 min om dagen på at tale sammen om det personlige og væsentlig i relationen. Det har vi ikke tid til, siger de. Whau, siger jeg og forstår, hvorfor kontakten og kærligheden er forsvundet mellem dem.

Det nytter jo ikke at vente med at være nærværende og glæde til sommerferien, hvor det hele alligevel går galt, når de kæmpe forventninger ikke bliver indfriet. Livet er jo hverdagen, da der er mest af den og dermed vigtigt, at den virker.

Mange par bruger hinanden som en form for skraldespand, når de kommer hjem fra arbejde. Pas på med at fylde huset med den dårlige energy, der ligger i at tale og broke dig over alt det, der ikke virker på jobbet. Det sætter stemningen resten af aftenen og skaber uro for alle i familien. Opdag om det ere n vane, du ikke viste, du havde og dermed forsøg at ændre på den. Det der kommer ud af munden på dig skaber dit liv. Både for dig og for din familie. Du sætter retningen med dine ord! 

2. Mistillid/kontrol

Holder i af at tale sammen og spørge ind til hinandens liv og behov, vil tilliden være høj og behovet for kontrol lille eller ikke tilstede. Men er samtalen stoppet og den daglige tjekken ind med hinanden væk, starter mistilliden. Det sker fordi parret nu ikke ved, hvad den anden tænker, føler og laver. Det bliver til en gættekonkurrence og bekymringer og antagelser får overtaget. Pludselig bliver dine tanker, som hovedet er fyldt af til din virkelighed om din partner. Det er skidt og skaber yderligere afstand.

Genkender du det? Du begynder at hjerne på, om hun er utro, vil skilles eller keder sig sammen med dig? Du får behov for at tjekke, hvad hun laver, og hvem hun er sammen med? Måske ender det med, at du kigger i hendes mobil/mails og det kører af sporet for dig? Mit bedst bud til at stoppe den glidebane er kommunikation. Tal sammen og opdag fakta. Er udfordringen netop, at i ikke kan tale sammen, så må i jo lære det – jo før des bedre.

3. Utroskab

Er din lyst til at søge efter muligheder udenfor dit forhold større, når du ikke får sagt fra, og vist hvem du er? Ofte når mænd vil arbejde med sig selv, har de alt for længe levet et liv uden at opfylde egne behov og drømme. De har mistet sig selv i forsøget på at tilfredsstille partneren/børnene og arbejdet målrettet med alt det praktiske i familien. Den praktiske gris har fået overtaget og spejder nu efter muligheden for at få noget uforpligtende og hed sex. Men findes det overhovedet i den situation?

Jeg får lyst til at råbe: TAG DOG ANSVAR, MAND! Altså for dit eget liv i første omgang. Vælger du at være utro i stedet for at løse dine parforholdsproblemer, venter der store udfordringer. Det bliver jo altid opdaget, og hvad stiller du så op? Mistillid og negativ stemming vil fylde huset i lang tid, mens din partner arbejder med at tilgive dig og komme videre. Fordi du ønsker vel ikke at ende dit forhold? Nej vel, men det vil slide på jeres relation, fordi tilliden er brudt og din partner, der måske var den, der afslørede utroskaben, vil spørge og tale om det utallige gange for at komme videre i sin proces.

Puha, tænker du måske. Ja, men der er lys forude, hvis i taler sammen og får indsigter om, hvor ansvaret for det, der sker i jeres forhold ligger. Mit bud er, at i skal kigge hos jer begge. Der er altid to til at skabe et godt eller et dårligt forhold. Og utroskab er lige som dårlig eller ingen sex et symptom på, at der er noget andet galt.

4. Konfliktskyhed

Går i rundt om den varme grød derhjemme, hvor ingen vover at sige noget højt, der ikke er positivt? I undlader at dele jeres humør, reaktioner og følelser med hinanden i frygt for en potential konflikt. Så har i virkelig noget at arbejde med, hvis det ikke skal ende i skilsmisse. Den er helt gal, hvis i har den samme beskyttelsesadfærd, der kommer til udtryk ved at trække sig væk og tie stille med det, der sker inden i. Det er den sikre vej til ophobet vrede, frustration og tristhed. Det ødelægger jeres relation, da det ikke giver luft og naturlig plads til uenighed.

På sigt skaber det afstand mellem jer og nærværet forsvinder. Kast jer i stedet ud i at samtale om de svære ting, da det vil give ro i krop og sjæl hos jer samtidig med i lærer hinanden bedre at kende.

Der er også den variant, at den ene part ønsker at tale, mens den anden helst er fri. Det kan blive meget uforløst især for den part, der vil samtale, fordi han/hun føler sig afvist og kan ende med at blive vred og ville diskutere. Så har vi balladen, og hvis ikke en af jer bryder det mønster holder i ikke til det i længden.

5. Dårlig eller ingen sex

Dette punkt kommer som det sidste af de 5 typiske problemer i parforholdet, fordi dårlig eller ingen sex i et parforhold som regel skyldes, at der er noget andet i forholdet, der ikke fungerer. Når jeres sexliv bliver dårligt eller ikke eksisterende er det et symptom på, at noget er galt i relationen. Det kan være et typisk tegn på, at i drifter væk fra hinanden. I har mistet kontakten og nærværet, da det meste af jeres tid sammen er travl og har fokus på deet praktiske. Eller i er trætte og overloaded med arbejde, tanker og frustration over alt det i ikke får talt om og delt med hinanden.

God sex starter med nærvær og kontakt. I må begynde at kigge hinanden i øjnene og lytte, når den anden taler. Være åben for det, der bliver sag tog mere nysgerrig på, hvordan din partner føler og har brug for. Samtidig med, at du skal dele ud af, hvad du ønsker og føler. Det vil skabe tillid og ro i jeres relation, men kan være svært, hvis der er en masse uforløste følelser og ubearbejdede problemer, der står i vejen. I må begge kigge på jeres forsvarsmekanismer om det er vrede, at trække dig eller vise sorg, vil ikke løse jeres problemer. Heldigvis kan der ske ændringer, når i bliver bevidste om, hvad der står i vejen og dermed bremser er i at komme tæt på hinanden.

 

Ønsker du og din partner at arbejde med de 5 typiske problemer i parforholdet er i meget velkommen til at kontakte mig her: aj@mandeterapeut.dk eller 20 71 21 22.

Jeg har stor success med mine mixede parforløb, hvor i kommer sammen i parterapi og hver for sig 1:1 sessions. Et godt mix, da i begge arbejder med jeres eget og bliver mere klare til at arbejde sammen i parterapien med jeres parforhold.

Se mere her: www.mandeterapeut.dk/parterapi

Læs flere indlæg her: www.mandeterapeut.dk/blog

 

 

RO - Skrevet i sandet på en strand

Mænds og kvinders forskellighed skaber ofte en masse uro, misforståelser og ballade, hvilket kan være årsag til skilsmisse. Find sindsro og undgå skilsmisse ved at forstå dig selv og din partner bedre. Coaching for mænd hjælper dig til at mærke dig selv og finde din sindsro. Finder du sindsro, finder du nøglen til nærvær, kontakt og tæthed med din partner og undgår skilsmisse.

Jeg giver eksempler på nogle af de forskelle, jeg gennem 16 års tæt arbejde med mænd og par i coaching og terapi har erfaret skaber størst ubalance i relationen.

Find sindsro og undgå skilsmisse

Du finder sindsro ved at skabe kontakt til din krop. Det kan lyde lidt mystisk, men ikke desto mindre hænger det sådan sammen, fordi krop og psyke hænger tæt sammen. Færre tanker giver ro i hoved og krop og er vejen til lavere tempo, øget nærvær og mere glæde. Pauser og dybe vejrtrækninger i løbet af din travle dag, giver pusterum og ro til at mærke efter. Pludselig kan du høre din egen stemme og mærke,  hvad du har brug for. Herfra kan du tage bedre beslutninger og gøre det, du mærker der skal til for at styrke dig selv og dit forhold.

Før du kan ændre adfærd og gøre det, som er bedst for dig, må du sænke dit tempo, så du  opdager roen inden i. Hvis du fortsætter med at løbe fra den ene opgave til den anden, kan du ikke identificere det, som ikke virker for dig, og kan derfor ikke ændre det. Det første, som sker i et forløb med mig er, at du bliver bevidst om, hvad du gør og ikke gør i dit liv overfor dig selv og andre, og hvilken effekt det har. Det bliver tydeligt, hvor du skal sætte ind for at forandre og opnå det, du ønsker.

Læs mere om 1:1 sessions HER.

 

Bevidstgør forskelle på mænd og kvinder

Jeg ønsker ikke at generalisere, men med udgangspunkt i de mange hundrede mænd jeg har talt med siden 2005 har jeg fået en del erfaring i, hvor forskelligheden ligger mellem mænd og kvinder. Heldigvis er der masser af glæde og fordele ved forskellene, men i dette indlæg er fokus på de udfordringer de medfører.

Tendensen lige nu er, at vi som køn skal være så ens som muligt. Mene det samme, agerer på samme måde, opdrage vores børn på samme måde, tale om følelser og problemer på samme måde. Det er en umulig mission, da mænd og kvinder heldigvis er skabt forskelligt og det, der gør, at vi oplever en gensidig tiltrækning.

Med risiko for, at nogen oplever noget andet, vil jeg her liste de mest iøjenfaldende forskelle op, der kan være årsag til udfordringer i parforholdet og som kan føre til skilsmisse. Områder som de fleste par viser sig at kæmpe med, når de starter i parterapi og som ved bevidstgørelse bliver langt nemmere at arbejde med.

 

Forskellig adfærd hos mænd og kvinder

 

MÆND:                                                                                              
  • Trækker/gemmer sig når de har det svært
  • Går alene med uro, triste tanker og mismod
  • Fortrænger fysisk og psykisk smerte
  • Har sværere ved at være alene
  • Har ofte ikke så mange venskaber uden for ægteskabet, da partneren er bedste ven/fortrolige
  • Viser vreden udadtil, når den har været ophobet længe og kan pludselig ikke kontrollerer den
  • Har svært ved at stå ved sine svage/mindre fordelagtige sider
  • Gemmer smerten væk i arbejde, alkohol, mad, hård træning, utroskab, porno på nettet m.m.
  • Græder meget sjældent og får dermed ikke forløst deres følelser
KVINDER:
  • Søger kontakt med fortrolige, når de har det svært
  • Taler/deler med andre om uro, triste tanker og mismod
  • Opsøger hjælp ved fysisk og psykisk smerte
  • Har det ofte nemmere med at være alene/mindre afhængige af ægteskabet
  • Har mange veninder, venner, kolleger og familiemedlemmer som fortrolige
  • Viser ofte sorgen og sårbarheden, når vreden banker på
  • Kan nemmere vise svaghed og de mindre flaterende sider
  • Gemmer smerten væk i de samme ting som mænd, dog ikke helt så hardcore. Bruger nok mere de sociale medier til at drømme sig væk end mænd gør
  • Har nemmere ved at græde og lader følelserne få frit løb

 

Læs blogindlæg: https://mandeterapeut.dk/7-tips-til-at-undgaa-samlivsproblemer/

 

Negative effekter af forskellene

 

At lyve

Mange mænd, jeg taler med gemmer deres dårlige sider væk, hvilket betyder, at de ikke altid er ærlige, men lader som om noget er i orden, selvom det ikke er tilfældet. De kan finde på at lyve om noget, hvis de undgår problemer, konflikt eller uenighed ved det. Når konflikt er så ’farlig’ er det ofte, fordi manden ikke ved, hvordan han skal håndtere de følelser, han mærker i situationen. Det har han ikke lært og bliver dermed usikker og vil hellere undgå, at det opstår. Nogen fortæller, at de nærmest går i panik, hvilket vil sige, at det er kroppen der stivner og tager over, selvom fornuften godt ved, at det er en dårlig ide at lyve.

At lukke af for følelserne

Det har kæmpe effekt, når manden lukker af for sine følelser. Han får svært ved at være nærværende, er ikke i kontakt med sin partner og mister evnen til at mærke sig selv. Hun mærker det straks, bliver usikker på relationen og på hans motiver. Reaktionen kan være, at hun også trækker sig (hvis de har samme forsvarsmekanisme) og her bliver det næsten umuligt at bryde mønstret uden hjælp udefra. Den negative spiral fortsætter, de risikerer at leve to parallelle liv.

At tie stille og tolke

Begge parter begynder at føle sig ensomme i forholdet, da de sjældent er tætte, ingen sex har og ikke betror sig til hinanden. Meget af tiden går de rundt hver for sig med en masse tanker og forestillinger om den anden og om, hvad de savner og er utilfredse med. Men de siger det ikke højt, da de ikke ved, hvordan de skal tale om og håndtere problemer i parforholdet. I mange år har de været samarbejdspartnere for at få familiemaskinen til at køre med børn, job, hjem og alle de praktiske ting, det har krævet. I hamsterhjulet har de glemt nærhed, glæde og intimitet, som engang var der og er i stedet bleve dygtige arbejdsheste, der har glemt, hvordan de kommer tæt på hinanden.

At undgå ansvar

Genkender du følelsen af ikke at vise, hvem du er og gennem lang tid har skjult dine egentlige værdier og behov. Det er svært for dig at være dig selv, da du frygter at blive gjort forkert eller bedømt af andre?

Hvis det bliver normen, får du brug for at undslippe den tilstand ved at søge tilflugt i andre kvinder, for meget arbejde, for meget mad, alkohol, motion, netsurfen eller andet, der ikke er sundt for dig.Det dulmer lige nu og her, men ændrer ikke ved din tilstand.

Det er alt sammen undvigelse og beskyttelse for ikke at tage tyren ved hornene og tale om det, der er besværligt. Du vil helst undgå en konfrontation ved at undvige samtalen om jeres ståsted i forholdet og finde en vej ud.

At være utro

Når manden kommer i tvivl om sig selv og sit forhold, trækker han sig som sagt ofte væk. Han beskytter sig mod de svære følelser og oplevelsen af at være utilstrækkelig ved at fjerne sig fra partneren. Afstanden der opstår mellem de to mærker han hurtigt uden at kunne gøre noget ved det – han kan ikke fixe det og han føler sig afmægtig. Savnet af nærhed, omsorg og bekræftelse gør ham mere modtagelig for ydre påvirkninger. Står det på længe, vil han søge noget af det han mangler i livet uden for forholdet ved fx at være utro. Han har ikke sine følelser med, men drives af behovet for at få fyldt sit bæger op af en anden, da han ikke kan gøre det selv.

 

Hvordan kommer du videre med din partner?

  • Ved at tale højt om dine følelser og behov
  • Ved at tage ansvar for hvem du er ved at handle og stå fast på dine ønsker
  • Ved at spørge din partner, hvordan hun har det og hvad hun drømmer om
  • Ved at vove at mærke og være i de både dejlige og svære følelser
  • Ved at acceptere at livet går op og ned
  • Ved at se din partner som din ven og ikke din fjende, du beskytter dig imod
  • Ved at stå ved den du er – både det smukke og lækre og ikke mindst det uperfekte

 

Vil du have hjælp til at komme videre og møde din partner i øjenhøjde kan du kontakte mig for en indledende session. Se mere her: 1:1 session.

Vil du starte i parterapi med din partner kan I se mere her: PARTERAPI

Læs mere her om coaching for mænd: https://mandeterapeut.dk/coaching/

Coaching for mænd – Ring og book en tid til en indledende session – 20 71 21 22.

www.mandeterapeut.dk

 

Kriger - Lederskab

Husk: Tag lederskab eller bliv skilt! Hvis du lader stå til og ikke tar lederskab i dit forhold, men giver ansvaret til din partner, risikerer du en skilsmisse indenfor overskuelig fremtid. Det lyder barsk og måske sat lidt på spidsen, og så alligevel ikke. Jeg taler med mange mænd, der desværre for sent opdager, at der er noget galt i deres parforhold. De ser det ofte ikke komme, fordi de er så optaget af deres arbejde og evigt beskæftiget med at tilpasse sig familiens behov. De mister sig selv i forsøget på at tilpasse sig og undgå konflikter. Nogen gange så meget, at det slukker gnisten både hos ham selv og hos fruen, der vil skilles. Først her begynder alvoren at gå op for manden. Han ønsker ikke at leve uden sin familie. Nu reagerer han og tager ansvar for sit eget liv for at kunne tage lederskab i sit forhold.

Tag lederskab eller bliv skilt

Han sætter sig i stolen hos terapeuten og vil ændre adfærd og mønstre. Nu skal der ske noget – han vil gøre alt for, at de kan blive sammen. Lige meget hjæper det, da hun ikke vil have ham, hvis han ikke selv træder frem og viser, hvem han er. Her er de mest almindelige ting kvinderne savner hos deres mand:

  • At han er mere maskulin – mere mand
  • At han giver hende modspil – står på sit og engagerer sig i hende
  • At han står frem og viser hvem, han er – fortæller hvad han føler
Kedsomhed

Det er en stor mundfuld pludselig at skulle leve op til disse ønsker, hvis det aldrig er sket tidligere i forholdet. Måske har de levet sammen i mange år. Fået børn, kørt i højt gear med at bygge hus, købe sommerhus og opdrage børn og passe deres respektive jobs. Nu er der kommet mere ro på og børnene er blevet større, hvilket frigiver en del tid og energi. Boom så har vi balladen. Nu vil kvinden have mere, hun vil udfordres og mærke spænding. Det kan være hun keder sig eller han gør. Kedsomhed er farligt for ægteskabet, da det gør os mere modtagelige for fristelser udefra. Book en parsession her: SEND MAIL.

Jean fortæller, hvad der skete i hans forhold, og hvordan han lærte sig selv bedre at kende i et forløb hos mig: Uddrag fra min bog ’Fra mand til menneske’:

Gik i terapi for at finde sit lederskab

Da jeg kom i terapi første gang, kendte jeg ikke mine følelser særlig godt. Det var rigtig svært for mig at mærke både de rare og de triste følelser, og jeg kunne derfor heller ikke mærke kærligheden til min kæreste. Jeg var meget i tvivl om, om vi bare var sammen, fordi det var lettere at være to om at lave mad, købe ind og passe børnene. Jeg spekulerede en del over, hvorfor vi var sammen, hvad jeg følte, og om jeg skulle blive i forholdet. Det var ikke rart at være så meget i tvivl om det, jeg gjorde i mit liv. Jeg kunne ikke mærke, hvad
der var bedst for mig. Jeg ønskede at blive klogere på mig selv og på det følelsesmæssige plan lære mig selv bedre at kende. Tag lederskab i dit forhold eller bliv skilt: Book 1:1 session HER.

Alt var perfekt

Når jeg så mig selv udefra, var det hele jo perfekt. En rigtig kernefamilie: mor, far og to børn. Flot hus på den rigtige adresse. Vi virkede velfungerende og tilfredse. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg trak mig væk og reagerede,
som jeg gjorde. Hvorfor var jeg utilfreds?

Svært ved at mærke

Det sværeste har nok været at føle noget og komme i kontakt med min mavefornemmelse. Jeg fungerer sådan, at min hjerne automatisk slår til og vil finde det rationelle svar. Det gør den stadig, men forskellen er, at jeg i dag er opmærksom på, at jeg har en mavefornemmelse. Det er noget helt nyt i mit liv. Jeg savnede følelsesmæssige udsving, fordi jeg hverken var glad, sur eller ked af det. Alt var derimod som en flat line (udslaget på monitoren, når man dør på hospitalet). Det er blevet bedre nu, idet jeg er begyndt at mærke mine følelser mere. Før lå mine udsving inden for nogle meget snævre, snærrende rammer. Jeg mærker i dag, at der sker en forandring, når jeg siger fra og står ved mig selv. Og jeg kunne godt tænke mig at blive endnu mere følelsesmæssig intelligent, hvis man kan det.

Står ved mig selv

Det terapeutiske arbejde har givet mig en større bevidsthed, så jeg i dag er mere opmærksom på, hvad jeg vil, og hvad mine behov er. Det har også været en proces at blive bedre til at sige fra. Det gælder både på mit arbejde, hvor jeg siger ja til de fleste ekstra opgaver og bliver stresset. Og privat, hvor jeg er blevet mere opmærksom på at sige fra i god tid, så jeg ikke ender med at eksplodere af vrede, fordi jeg ikke har meldt ud. Nu er det nemmere for mig at lade være med at please andre, men gå efter mine egne behov. Det giver mere tid til mig selv. Jeg har opdaget, at når jeg gør noget, fordi jeg har lyst til det, kan jeg bedre være til stede, fordi det er noget, jeg bevidst har valgt.

Du kan træne din evne til at mærke sig selv så du bedre kan tage lederskab i dit parforhold og i dit eget liv. Det hænger sammen. Når du træder frem privat bliver du også bedre til at træde frem professionelt.

Ønsker du at læse om flere mænd, det er lykkes for, kan du købe bogen ’Fra mand til menneske’ HER.

Ønsker du et 1:1 terapi/coachingforløb, kan du booke en tid ved at SENDE EN MAIL eller RING.

Ønsker du et forløb med din partner, kan du læse mere om parterapi HER.