Genkender du disse følelser?
- Har du fået nok af at håndtere dine følelser og bekymringer alene?
- Føles det ensomt, når du vil tale om dine følelser og længsler uden at blive mødt?
- Kender du til afmagt og føler du dig alene i to-somheden?
- Hvad gør det ved dig, når du har det sådan i dit parforhold?
Rammer du muren i forholdet til din mand?
I min praksis møder jeg ofte kvinder, der kommer sammen med deres mænd i parterapi for at genfinde gnisten, kærligheden og for at træne deres kommunikation i forholdet til deres mand. Hurtigt viser det sig, hvor forskellige de to køn er, når emnet handler om følelser og det, der gør os kede af det.
For mange kvinder er det naturlig adfærd at samtale med andre om de svære ting i livet. Vi har ofte flere veninder eller familiemedlemmer, vi udveksler vores tanker og følelser med. Modsat mænd, der på kort sigt har det bedst med at klare udfordringerne alene.
Bliv klogere i forholdet til din mand
Det ligger dybt i manden, at han ikke har lyst til at tale højt om det, der er svært for ham. Han ønsker ikke at vise, at der er noget, han ikke er god til og dermed afsløre svaghed. Det ligger ofte dybt i mænds opdragelse, at de skal klare sig uden at vise følelser. Der var ofte ikke plads til, at de som små drenge bare kunne græde og være kede af det. Derfor har din mand måske aldrig lært at vise sine inderste følelser og give udtryk for, når han er ked af det. Hans reaktionsmønster er derfor at trække sig ind i sig selv, blive tavs og holde ud til det går over igen.
Link til artikel i Berlingske, hvor jeg er interviewet om mænd og livskriser.
Bryd din konfliktskyhed
Her kan du vælge at stoppe op og acceptere, at det er sådan din mand har det lige nu. Du kan fortælle ham, at du godt kunne tænke dig, at det var anderledes, og hvad du ellers har på hjertet. Gør det selv om det umiddelbart kan skabe uenighed eller konflikt. Konflikten er der jo allerede tilstede – bare inde i dig.
I stedet for at starte en diskussion eller begynde at brokke dig, bruger du den vigtige viden, så du ikke tager hans adfærd personligt. Måske er han hverken til at hugge eller stikke i, mens du står helt alene uden for og banker på for at komme ind til ham. Det kan han heldigvis lære på sigt, hvis han vil. Lære at være i kontakt med sig selv og give udtryk for de følelser, han har.
Læs længere nede hvad Anders har fået ud af et forløb hos: www.mandeterapeut.dk
Alle kan ændre adfærd
Mange hundrede samtaler gennem årene med mænd i krise viser et tydeligt billede af, hvordan mænd håndterer deres livskriser. De foretrækker ofte at gå med deres problemer alene i håb om selv finde en løsning. Desværre risikerer manden at blive tungsindig og trække sig væk fra sine nære relationer i håb om, at det hele bliver bedre med tiden. En tilstand der ikke forandrer noget, men tværtimod ophober både vrede, frygt og frustration inde i ham. Hans lunte bliver kortere, han reagerer med vrede og utålmodighed i familien eller forsvinder ind i sig selv og bliver utilnærmelig.
Læs her hvad et forløb har gjort for Anders, 39 år og hans parforhold:
- Mit parforhold er blevet bedre. Jeg får kommunikeret tydeligere og får taget mere action på vigtige ting. Jeg udtrykker mine behov mere klart og arbejder hele tiden med at blive bedre til det nu, hvor jeg har opdaget, hvad der skal til.
- Jeg forsøger at være klar i mine udmeldinger, da forløbet hos Annette helt sikkert har gjort mig opmærksom på, hvordan min ageren eller mangel på samme har indflydelse på andre og mig selv. Det holder mig på sporet til at gøre noget andet end jeg plejer.
- I forhold til pap-far rollen synes jeg, at jeg er blevet mere klar over, hvad jeg står for. Jeg udtrykker mig mere klart, så jeg står ved mine ønsker og jeg spørg mere og engagerer mig mere end tidligere i forholdet til min pap-datter.
- Forholdet til min egen søn er blevet tættere. Jeg er blevet endnu mere opmærksom på, hvad jeg gør og siger til ham. Det skaber mere ro og tryghed i familien, når jeg får udtrykt min mening og tanker. Jeg er helt sikkert blevet mere glad og positiv inden i og sjovere at være sammen med.
Giver de ting, du har læst mening, kan jeg hjælpe dig videre på forskellige måder:
Netværk for kvinder, hvor du løbende deler din historie og udfordringer med en gruppe andre kvinder. Læs mere her: Netværk for kvinder
Ønsker du at arbejde i et 1:1 forløb med fx. din forladthed, konfliktskyhed og kommunikation kan du læse mere her: 1:1 session
Eller du vil med din partner i parterapi, så I sammen kan arbejde på et bedre parforhold.
Læs mere her: Parterapi/Mixet forløb
www.mandeterapeut.dk – Mobil: 20 71 21 22