Indlæg

Tag lederskab eller bliv skilt

Husk: Tag lederskab eller bliv skilt! Hvis du lader stå til og ikke tar lederskab i dit forhold, men giver ansvaret til din partner, risikerer du en skilsmisse indenfor overskuelig fremtid. Det lyder barsk og måske sat lidt på spidsen, og så alligevel ikke. Jeg taler med mange mænd, der desværre for sent opdager, at der er noget galt i deres parforhold. De ser det ofte ikke komme, fordi de er så optaget af deres arbejde og evigt beskæftiget med at tilpasse sig familiens behov. De mister sig selv i forsøget på at tilpasse sig og undgå konflikter. Nogen gange så meget, at det slukker gnisten både hos ham selv og hos fruen, der vil skilles. Først her begynder alvoren at gå op for manden. Han ønsker ikke at leve uden sin familie. Nu reagerer han og tager ansvar for sit eget liv for at kunne tage lederskab i sit forhold.

Tag lederskab eller bliv skilt

Han sætter sig i stolen hos terapeuten og vil ændre adfærd og mønstre. Nu skal der ske noget – han vil gøre alt for, at de kan blive sammen. Lige meget hjæper det, da hun ikke vil have ham, hvis han ikke selv træder frem og viser, hvem han er. Her er de mest almindelige ting kvinderne savner hos deres mand:

  • At han er mere maskulin – mere mand
  • At han giver hende modspil – står på sit og engagerer sig i hende
  • At han står frem og viser hvem, han er – fortæller hvad han føler
Kedsomhed

Det er en stor mundfuld pludselig at skulle leve op til disse ønsker, hvis det aldrig er sket tidligere i forholdet. Måske har de levet sammen i mange år. Fået børn, kørt i højt gear med at bygge hus, købe sommerhus og opdrage børn og passe deres respektive jobs. Nu er der kommet mere ro på og børnene er blevet større, hvilket frigiver en del tid og energi. Boom så har vi balladen. Nu vil kvinden have mere, hun vil udfordres og mærke spænding. Det kan være hun keder sig eller han gør. Kedsomhed er farligt for ægteskabet, da det gør os mere modtagelige for fristelser udefra. Book en parsession her: SEND MAIL.

Jean fortæller, hvad der skete i hans forhold, og hvordan han lærte sig selv bedre at kende i et forløb hos mig: Uddrag fra min bog ’Fra mand til menneske’:

Gik i terapi for at finde sit lederskab

Da jeg kom i terapi første gang, kendte jeg ikke mine følelser særlig godt. Det var rigtig svært for mig at mærke både de rare og de triste følelser, og jeg kunne derfor heller ikke mærke kærligheden til min kæreste. Jeg var meget i tvivl om, om vi bare var sammen, fordi det var lettere at være to om at lave mad, købe ind og passe børnene. Jeg spekulerede en del over, hvorfor vi var sammen, hvad jeg følte, og om jeg skulle blive i forholdet. Det var ikke rart at være så meget i tvivl om det, jeg gjorde i mit liv. Jeg kunne ikke mærke, hvad
der var bedst for mig. Jeg ønskede at blive klogere på mig selv og på det følelsesmæssige plan lære mig selv bedre at kende. Tag lederskab i dit forhold eller bliv skilt: Book 1:1 session HER.

Alt var perfekt

Når jeg så mig selv udefra, var det hele jo perfekt. En rigtig kernefamilie: mor, far og to børn. Flot hus på den rigtige adresse. Vi virkede velfungerende og tilfredse. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg trak mig væk og reagerede,
som jeg gjorde. Hvorfor var jeg utilfreds?

Svært ved at mærke

Det sværeste har nok været at føle noget og komme i kontakt med min mavefornemmelse. Jeg fungerer sådan, at min hjerne automatisk slår til og vil finde det rationelle svar. Det gør den stadig, men forskellen er, at jeg i dag er opmærksom på, at jeg har en mavefornemmelse. Det er noget helt nyt i mit liv. Jeg savnede følelsesmæssige udsving, fordi jeg hverken var glad, sur eller ked af det. Alt var derimod som en flat line (udslaget på monitoren, når man dør på hospitalet). Det er blevet bedre nu, idet jeg er begyndt at mærke mine følelser mere. Før lå mine udsving inden for nogle meget snævre, snærrende rammer. Jeg mærker i dag, at der sker en forandring, når jeg siger fra og står ved mig selv. Og jeg kunne godt tænke mig at blive endnu mere følelsesmæssig intelligent, hvis man kan det.

Står ved mig selv

Det terapeutiske arbejde har givet mig en større bevidsthed, så jeg i dag er mere opmærksom på, hvad jeg vil, og hvad mine behov er. Det har også været en proces at blive bedre til at sige fra. Det gælder både på mit arbejde, hvor jeg siger ja til de fleste ekstra opgaver og bliver stresset. Og privat, hvor jeg er blevet mere opmærksom på at sige fra i god tid, så jeg ikke ender med at eksplodere af vrede, fordi jeg ikke har meldt ud. Nu er det nemmere for mig at lade være med at please andre, men gå efter mine egne behov. Det giver mere tid til mig selv. Jeg har opdaget, at når jeg gør noget, fordi jeg har lyst til det, kan jeg bedre være til stede, fordi det er noget, jeg bevidst har valgt.

Du kan træne din evne til at mærke sig selv så du bedre kan tage lederskab i dit parforhold og i dit eget liv. Det hænger sammen. Når du træder frem privat bliver du også bedre til at træde frem professionelt.

Ønsker du at læse om flere mænd, det er lykkes for, kan du købe bogen ’Fra mand til menneske’ HER.

Ønsker du et 1:1 terapi/coachingforløb, kan du booke en tid ved at SENDE EN MAIL eller RING.

Ønsker du et forløb med din partner, kan du læse mere om parterapi HER.

Lukker du ned og mærker intet?

Når du lukker af for din krop, lukker du af for dine følelser. Både de rare følelser og din evne til at mærke glæde, empati, være tilstede i nuet og en grundlæggende ro og tilfredshed. Tendensen i min praksis er, at der kommer flere og flere både mænd og kvinder, der ikke mærker sig selv, fordi de vil væk fra de svære følelser og derfor lukker af. Lukker du ned og mærker intet?

Læs blog her: Hjælp jeg kan ikke mærke mig selv

Følelsesløshed, når du lukker ned

De fortæller, at de er følelsesløse og lever en hverdag uden udsving i deres følelser. Der er ingen adgang til deres grundfølelser: vrede, glæde, sorg og deres seksualitet er ofte gået i stå i parforholdet. Det er frustrerende og sorgfyldt ikke at have et sexliv med sin partner. Parret kommer længere og længere væk fra hinanden i takt med, at de lukker ned for den fysiske og mentale kontakt. Det mest frustrerende for dem er, at de ikke ved, hvad de skal gøre og hvorfor det er sådan.

Book Parterapi her eller  1:1 session her.

Bliv klogere på dig selv

Heldigvis handler mange par på deres situation og kommer fx til mig for at arbejde med forholdet. Der kommer fokus på at undersøge, hvad det er, der får deres forsvarsmekanismer til nærmest at tage over. Det er en meget effektiv forsvarsmekanisme at lukke af for sig selv og noget du måske var nødt til at gøre, da du var barn, fordi noget gjorde dig rigtig ked af det og du ikke viste, hvad du ellers skulle gøre. Her virkede din adfærd, da du ikke havde andre muligheder. Men som voksen virker de samme mekanismer sjældent, fordi du nu er voksen har selv kan tage ansvar for dit liv.

Hvorfor lukker du ned? Stil dig selv disse spørgsmål:

Hvad er det, der er så ‘farligt’ at du må lukke af?

Hvad vil du væk fra/fri for?

Hvad vil der ske, hvis du bliver vred/ked af det og viser det?

Hvad stopper flowet i din krop?

Når du øger din bevidsthed om det, der sker inden i dig, har du mulighed for at ændre din adfærd. Du kan få adgang til dine følelser og mærke din krop igen. En forudsætning for at kunne være i kontakt med din partner og skabe balance i jeres relation.

Læs om Bo og Lisa, der kom i parterapi midt i en alvorlig krise:

De befinder sig midt i en krise i deres relation, hvor det er Bo, der har trukket sig og ikke vil være tæt på Lisa. Han er i tvivl om forholdet og om han vil fortsætte. Han fortæller, at han har fået nok af at være den, der tilpasser sig og pleaser for at undgå konflikter.

Hans reaktion er meget pludselig – fra den ene dag til den anden og er derfor et chok for Lisa. Hun føler sig magtesløs og mærker tydeligt, hvor smertefuldt det er pludselig ikke at få noget som helst fra Bo, der normalt har fokus på hende.

Forsvarsmekanisme

Bo forsøger at finde en løsning ved hjælp af sit rationale. Han har tankemylder og kommer endnu længere væk fra sig selv og fra Lisa – jo mere han hjerner over situationen. At bruge sin fornuft er Bo’s forsvarsmekanisme og måden han altid har klaret sine problemer. Desværre virker det bare ikke mere, men gør ham i stedet stresset, utilpas og får ham til at lukke endnu kraftigere af.

Tag dit ansvar

Forløbet hos mig viser ham nye veje, han kan gå fx passe bedre på sig selv og de grænser han har, som han tidligere har ignoreret. Det er Bo’s ansvar løbende at sige til og fra og aktivt kommunikere, hvor han er og hvad han har lyst til. Noget Lisa har taget på sig helt naturligt tidligere, da hun har et højt tempo og er fuld af initiativ og ideer.

Bo’s nye erfaringer giver ham langsomt mod til at være mere tilstede og i tættere kontakt med Lisa. Da de startede i forløbet kiggede de ikke hinanden i øjnene. Nu mærker han sig selv, fordi hans krop slapper mere af og det bliver muligt at mærke følelserne og sige dem højt.

Vil du arbejde med dit parforhold eller med dig selv:

Genkender du noget fra Bo og Lisa’s krise og måde at håndtere det på, kan du med succes starte i et mixet parterapiforløb. Læs mere om parterapi her.

Du kan også ringe og booke din tid her – 20 71 21 22.

Send en mail: aj@mandeterapeut.dk

 

 

parterapi

Savner du nærvær i dit liv?

– Det er i kontakten med dig selv og andre, du oplever nærvær

Har du tænkt over, hvordan vi opbygger relationer? Det sker i pauserne, når vi sidder og kigger lidt rundt i lokalet og fx venter på, at et møde skal starte eller er til en middag med nye mennesker. Men hvis vi alle sidder med næsen nede i I-Phonen, er der ingen interaktion.

Savner du nærvær i dit liv? Det er pausen, der får os ned i tempo og når vi vælger at trække vejret dybt og kigge vores medmennesker i øjnene, at vi mærker livet. Lige dér i kontakten rammes vi på den gode måde af nærvær og glæde over at være lige her og nu. Her bliver det muligt at mærke kroppen, følelserne og skabe det fokus, der er vigtig for at vide, hvilken retning/hvilke valg, der er de rigtige.

Fokuser på det rigtige

Nærvær er en mangelvare i det liv, vi lever i dag. Vi kæmper for at holde pause fra den digitale larm og forsøger at være alle steder samtidig. Det koster på nærværskontoen og vi mister muligheden for at være tilstede i kontakten med hinanden. Ofte er vi mere nærværende og nysgerrige på vores likes og har fokus på at holde linjen varm med vennerne på de sociale medier. Resultatet er mindre overskud og energi til dem, der er lige ved siden af os. Vi glemmer at vende os rundt og skabe en kontakt til ham eller hende, vi er i selskab med lige nu.

Hvordan holder du alle dine bolde i luften? Det er kun dig, der kan skrue på knappen – dig selv der kan slukke og være tilstede i nuet. Vil du træne din bevidsthed om egne fælder du hopper i både privat og professionelt.

Savner du nærvær i dit liv, så kig her: https://mandeterapeut.dk

Mister dig selv

Ofte møder jeg mennesker, der har mistet evnen til at navigere i deres eget liv. De har ’øvet’ sig alt for længe i at afvise egne følelser og behov ved at overhøre, det de mærker og føler. Mange har lært tidligt i livet, at det gav pote i form af nærvær og omsorg, hvis de lyttede til andre og gjorde, hvad de forventede. Det kan være nødvendigt, når man er barn, men uhensigtsmæssigt som voksen, da du her kan tage ansvar for dit eget liv. Og frihed til selv at bestemme.

Når du mærker, at du vil noget andet i en situation fx sige fra, vælge noget til, sove længe eller bare være dig selv en dag……er det her du kan vælge dig selv til og skabe nærvær og glæde over, at du lytter og tager dig selv alvorligt. At vælge dig selv er det modsatte af at miste dig selv. Og første skridt til at styrke dit selvværd og dit nærvær.

Tanker æder nærvær

Kender du fornemmelsen af, at det er blevet sværere at ringe familie/venner op og lige sige hej, hvordan går det i stedet for at sende en sms eller mail? Tænk hvor mange detaljer og informationer vi går glip af for ikke at tale om alle misforståelserne, der kan opstå. Savner du nærvær i dit liv?

Nærværet forsvinder og vi bliver små satelitter, der svæver rundt i hvert vores univers uden rigtig at have en fælles base. En tendens, der giver rum for at lade tanker, tolkninger og forestillinger råde og det æder nærværet. Jo flere tanker vi lader os forstyrre af – jo sværere bliver det at skabe nærvær og mærke os selv.

Mennesker har i gennemsnit omkring 65.000 tanker om dagen, så der er nok at se til, hvis ikke vi vælger at blive bevidste om, hvad vi vil fokusere på.
Træn dit nærvær og evne til at fokusere – se mere her:

https://mandeterapeut.dk/1:1-session-terapi-coaching-individuel/

Dit parforhold savner nærvær

Er du blevet en flink og rar hundehvalp, der gør hvad ‘mor’ siger derhjemme, er der sikkert ikke meget liv i hverken sexlivet eller parforholdet generelt. Hov hov,hvor er hun fræk, tænker du måske, men mærk lige efter om der er noget om snakken.

Hvis du har udliciteret dine følelser, behov og handling til din bedre halvdel, har du jo tabt på forhånd. Jeg er med på alle forklaringerne om, hvorfor du har gjort det. Men virker det? Det er vel næste spørgsmål. Jeg har sjældent hørt om forhold, hvor det virker, at det meste af ansvaret for familie, rejser, økonomi, drømme og planer ligger hos kvinden. Hun bliver pukkerygget og udbrændt og du føler dig ude på sidelinjen.

Kom ind i spillet

Giv dine tanker, holdninger og behov til kende. Du vil hurtigt opdage, hvor meget det forandre dig, jeres relation og nærværet i hverdagen. Når vi tager ansvar for vores egne følelser og ønsker er vi voksne og vi begynder at få det, vi drømmer om. God fornøjelse.

Vil du i parterapi og få værktøjer og indsigter, der sætter skub i den process, kan du se mere her: https://mandeterapeut.dk/parterapi/

hot

Sådan håndterer du ‘en frygtelig kvinde’, Mand!

Nu har jeg også været inde og se filmen ’En frygtelig kvinde’. God film der rammer tidens udfordringer mellem mand og kvinde lige på kornet. Det var temmelig ubehageligt, at se hvor hurtigt hovedpersonen mister sig selv og ikke helt forstår, hvad der sker mellem ham og hans kæreste. Alt for længe finder han sig i at blive tyranniseret uden at sige fra i et misforstået forsøg på at vinde prinsessen og den lyksaglige tosomhed.
Han er jo bare en sød, rar og alletiders fyr, der ikke vil andet end at hygge sig og have det sjovt. Indtil han møder sin modsætning i kvinden Marie, der har en stærk vilje og holdninger til det meste. Hun giver ham ikke mange pauser til at være drengerøv og have det sjovt, men udfordrer konstant hans grænser. Han inviteres til et nyt ‘land’, hvor han er nødt til at tage stilling, opdage sit ansvar og være tro mod sig selv. En brat opvågen fra det ubekymrede easy-going singleliv han har levet indtil nu. Det falder den rare fyr i 30’erne rigtig svært, da han i den grad er ude af sin comfortzone. Han er ikke tidligere blevet udfordret på sine grænser, talt hårdt til, afprøvet på sit territorie og hans reaktion er lammelse og tilbagetrækning. En effektiv beskyttelsesstrategi mange ubevidst bruger, når de er følelsesmæssigt udfordret. Desværre virker det sjældent i parforholdet, da det øger afstanden mellem parterne. Læs blog: Mærk dig selv, så du kan stå ved dig selv

Uden modspil risikerer du at miste dig selv

Mange mænd bliver rundtossede og mister fokus, når de står overfor en meget talende kvinde. De forstår ikke, hvad hun ønsker og vil med alle de ord. De bliver usikre på, hvad de skal stille op for at gøre hende tilfreds. Når kvinden insisterer på at tale om følelser og hvordan han har det inden i, virker det meget overvældende , da det er et fremmed univers. Han lukker af og bakker ud i afmagt og ophober en masse indre vrede og frustration. Marie siger på et tidspunkt i filmen: – Behøver du at ligne Fedtmule, når jeg taler til dig? Han undviger, hvilket gør ham ufarlig og uinteressant. Uden hans modspil begynder hun at skrue på knapperne. Hun ønsker jo en reaktion, og så længe den udebliver, skruer hun op. Hun bliver spydig, vred og nedladende. Total ubehagelig, men det virker. Endelig råber han: Hold så din kæft! Og balancen er genoprettet for en stund.  1:1 forløb, hvor du træner at sige fra. Læs mere her.
Køb min bog Fra mand til menneske her.  Du får bud på, hvordan du kan arbejde med selvværd, grænser, mærke dig selv og ambivalens. En række mænd fortæller, hvad et forløb hos mig har gjort for dem.

Genkender du dynamikken fra dit eget parforhold? Måske ønsker du at ændre det, der ikke virker? Jeg har lige nu et særligt tilbud dig på 1:1 session eller parterapi. Rabat lige nu.

Når den ene part i et forhold skruer ned for energien, talen eller kontakten, vil den anden ofte skrue op. Opdag hvad du gør i dit parforhold. Du kan ved at tage ansvar for din egen adfærd undgå en masse problemer og uro. Tænk hvilken forandring, du vil skabe i relationen, hvis du øver dig i at reagere på stedet? Vil du arbejde med dig selv og dit parforhold – Kig mere her: Parterapi.

Kvinden vil have en beskytter

Kvindens urinstinkt er at finde en mand, der kan passe på hende. Hun vil ikke affinde sig med en svag og eftergivende partner, da det er usikkert og forbundet med risiko for familiens overlevelse. Det er ubevidst adfærd, men ligger dybt i kvinden, at hun vil føle sig tryg og beskyttet. Når hun så møder en mand, der ikke lever op til det, vil hun instinktivt forsøge at ændre på situationen. Hun vil presse, udfordre og afprøve ham for at se, om han har egenskaberne til at være en god provider og far til hendes børn.
Går du som mand ind i forholdet på kvindens primisser, risikere du at miste dig selv. Ansvaret for at få det, du ønsker dig, vil altid været dit eget, når du møder ‘en frygtelig kvinde’. Jo mere du trækker dig fra konflikten – jo mere ‘frygtelig’ bliver hun som sagt. Der findes ikke noget værre end en reaktion, der aldrig kommer, vel? Skal der være balance i relationen, må du også vise hvem du er.
Virker det bekendt, er det din opgave at passe på dig selv og holde gejsten og interessen, så du til stadighed har din kvindes respekt.

5 bud på at håndtere en ‘frygtelig kvinde’:

  • Tag konflikten og stå ved dig selv
  • Giv udtryk for hvad du vil og ikke vil
  • Tag ansvar for dine egne følelser ikke for hendes
  • Mærk din krop og vær nærværende
  • Tag dine egne følelser/behov alvorligt

Vil du træne de 5 bud? Træne din evne til at mærke din krop – træne dit sprog for dine følelser – træne dit mod til at stå ved dine behov – træne din vejrtrækning og evne til at være i nuet. Så kan du bruge mig og min erfaring som din terapeut/coach

Næste Mandegruppe starter d. 28. februar kl 17:00 i Vanløse. Få 500 kr. i rabat ved tilmelding inden d. 1. februar. Se informationer her.

Ring til mig, hvis du vil vide mere om mine 1:1 forløb – Mobil: 20 71 21 22. Eller læs mere her.

mand

Bryd dit mønster i en mandegruppe

Hvad skal der til for at få dig til at ændre adfærd, mand? Når noget ikke fungerer i dit parforhold, på dit job eller i dit parforhold, hvem taler du så med? Tror du, at du kan og skal klare alting selv? Min erfaring er, at alle har et breaking point, da ingen kan blive ved med at overhøre sig selv og sine grænser og klare det hele alene.

Mange mænd kommer i min praksis, når de er ramt – nogle mere alvorligt end andre. Mange har ventet så længe, at kroppen taler med store bogstaver med hjertebanken, smerter i brystet, flimmer for øjnene, tunghed og tristhed i hverdagen og et kæmpe savn efter at være tæt på partneren. Jeg ville ønske, at du kan tage en beslutning om at arbejde med dine udfordringer lidt tidligere, da det gør det nemmere for dig. Mangler du mod og evne til at gøre noget for at ændre på din fastlåste situation – kan du straks ringe til mig og få en snak om, hvad du kan gøre lige nu og her. Ring: 20 71 21 22.

Du blir gladere, når du deler og lytter

Ingen mand kan klare alle udfordringer selv. Det er okay at vise svaghed og tale med andre om dine problemer. Du skal ikke  kæmpe videre med næste opgave, når kroppen og psyken skriger på pause og fred. Det mønster gør mange mænd stille og indadvendte, og du kommer til at føle dig meget alene i verden. Og du er ikke alene. Din partner vil gerne hjælpe dig og bliver frustreret, når du trækker dig væk og lader hende være uden at kommunikere.
Det behøver ikke være sådan. I mandegruppen taler alle om deres liv og tanker og de fleste mærker en lettelse så snart, de deler tanker og følelser med andre omkring sig. Det er derfor meget brugbart, at træne evnen til at sætte ord på det, du føler, tænker og har brug for. Når du gør det, får du det, du ønsker dig. Og du opdager, at du har et fællesskab i gruppen af andre mænd, der genkender de samme følelser og udfordringer, som du har.

Tre eksempler på, hvad du siger, når du har det svært inden i:

– Det går snart over
– Det er ikke noget, jeg vil forstyrrer andre med
– Jeg kan klare det alene 
Men du skal jo ikke klare det selv. Du får meget mere ud af at være en del af et fællesskab med andre mænd. Det rykker rigtig meget at dele dine tanker og udfordringer i en gruppe, hvor du er sammen med andre, der ved, hvad du taler om. I gruppen bliver det tydeligt, hvordan du styrker troen på dig selv og dine følelser, når du ærligt betror dig til de andre. De kender og forstår dig lige der, hvor du er. Og du bliver stærkere og klogere på dig selv under et forløb i en mandegruppe.
HAR DU TÆNKT OVER:
At du kan være fortrolig med andre end din kæreste? Du kan dele svære ting i livet og udveksle følelser og erfaringer i en mandegruppe. En meget tryg og berigende oplevelse, siger de mænd, jeg gennem snart 10 år har haft med i mine mandegrupper. Det er en stor fornøjelse at se, hvordan mænd bliver stærkere og gladere, når de får et sprog for deres relationer og følelser. Deres parforhold blomstrer, idet ærlighed, klarhed og overskud bliver mere naturligt i hverdagen.

Godt sted at ændre mønstre

Det er som regel svært at ændre gamle vaner og mønstre. Men heldigvis ikke umuligt. Du må starte med at opdage, hvad der virker og ikke virker for dig. Så får du nye måder at gøre tingene på, som du prøver af. Det gir dig blod på tanden til at gøre mere af det, og du starter en positiv spiral.
Du kan se her, hvordan en proces er opdelt i 3 faser. Både i individuelt og gruppe forløb.
https://mandeterapeut.dk/wp-content/uploads/2017/10/mandpåtrappe.png
Start i mandegruppe
Har du overvejet at starte i en mandegruppe? Du har muligheden nu for at skabe en forandring i dit liv, og ikke bare nøjes med en løbetur, en øl eller endnu et afsnit på Netflix, når du mærker tristheden. Giv dig selv en gave og book din plads i mandegruppen.
LÆS ALT OM MANDEGRUPPER HER eller book en afklarende samtale 1:1 på aj@mandeterapeut.dk
Se video:
Hør hvad Hans har fået ud af mandegruppen 

mandeterapeut

Tjek dit parforhold: Passion og nærhed nu!


Se parret på billedet. Der er sgu kontakt på flere niveauer. Kropskontakt, øjenkontakt og begge ser meget nærværende ud. De behøver ikke tjekke deres parforhold for passion og nærhed nu, de har løst koden. De behøver ikke sige noget for at være i kontakt, men bruger andre mere fysiske måder at være tætte sammen på. Ved du hvordan du får det til at ske i dit parforhold? Book jeres indledende session her.

Tjek dit parforhold med parterapi

I mit arbejde med par, der ønsker at forbedre deres parforhold, møder jeg mange, der stort set ikke kigger hinanden i øjnene eller berører hinanden fysisk, når de taler sammen. Men de taler og taler og går tilbage i fortiden, går ind i detaljer og ligegyldigheder, der er sket fremfor at befinde sig i nuet og dermed være i kontakt og mærke sig selv og den anden. Det er i nuet, at livet, kærligheden og kontakten opstår. Det er her vi tjekker ind hos os selv og dermed bliver åbne og modtagelige for det, der kommer fra den anden. Vores sjæle kan mødes  i nuet og vi forbinder os til hinanden uden forstyrrelser og overspring.
Mange er ikke vant til at være lige nu og her, hvor livet er. Måske er det for nogen ubehageligt, usikkert, uvant eller bare noget, man aldrig har lært og derfor ikke af gode grunde ikke ved, hvordan man gør det. Træn din opmærksomhed og ansvarlighed i 1:1 forløb – Book aftale her.

Ting der hindrer kontakt og øger afstand mellem jer:
  • når du tror, du ved, hvad min partner tænker og føler uden at spørge
  • når du venter på, at han/hun kan læse dine tanker og vide lige, hvad du har brug for
  • når du ikke høre efter, det han/hun fortæller, fordi du enten er træt, presset eller bare uinteresseret
  • når du undlader at give udtryk for din utilfredshed eller uenighed med det, som fylder og tynger dit humør
  • når du eksploderer i vrede over en mindre ting, fordi du alt for længe har ignoreret situationer, hvor dine grænser er overtrådt
Ønsker du passion og nærhed nu?

Det blir ofte tydeligt i parterapien, hvis I er et par, der har mistet kontakt, nærhed og tryghed i jeres relation. I opdager det bl.a. ved, at der er meget ‘larm’ under sessionen. Forstået på med måde, at I taler meget. Forklarer og fortæller ofte om noget, der ikke har betydning for essensen af jeres relation og de udfordringer i ønsker at løse.
Når jeg kalder det larm, er det ikke for at være uhøflig eller jo måske lige netop….for det er I og det bringer ikke noget nyt. Når vi taler meget og længe ved at bruge mange ord, kommer vi ofte væk fra os selv og evnen til at mærke vores følelser i de lange snørklede forklaringer.
Vi har tendens til at beskytte os mod at mærke, hvad der egentlig sker inden i og tage ansvar for det, der virkelig er på spil. Desværre er det også det, der gør, at vi ikke kommer ind til kernen af følelsen og nærheden i forholdet. Du cykler på overfladen – passionen fiser af og du risikerer at blive ligegyldig og ufarlig.

4 vigtige områder, du kan styrke i dit parforhold:

  • Kontakt: Opdag hvordan du er i kontakten til din partner. Er du tilstede, har du interesse og nysgerrighed på ham/hende og lytter du og kigger i øjnene?
  • Ansvar: Tager du din del af ansvaret for det, der har med dig at gøre? Siger du højt, når du godt kan se, at det var dig, der skabte balladen eller situationen, som fik jer til at blive uvenner? Så snart du tager dit ansvar og siger det højt, vil din partner føle sig set, hørt og respekteret.
  • Nuet: Livet foregår i nuet. Det kan du ikke tænke dig frem eller tilbage til – det er her hvor du trækker vejret. Her opstår den naturlige kontakt og du mærker dig selv og din partner rent og uforstyrret, hvis du vover.
  • Opmærksomhed: Bevægelsen ind mod dig selv. Din finpudsning af din adfærd og dine reaktioner. Hvorfor gør du, som du gør? Kan du gøre noget andet og mere brugbart? Opdag hvad der tricker dig og får dig ud af kurs, og pas på med at trække dig fra kontakten. Undersøg og opdag nye sider af dig selv og din partner.
Vær dig selv over for din partner

Først når vi tør være os selv, kan vi komme videre og udvikle os sammen. Når vi er den, vi er, opdager vi os selv, og kan være frie i relationen. Det skaber nærvær i kontakten, og du mærker pludselig, at der er noget på spil, som du måske kan kalde passion.
Et mixet forløb styrker både dig og din partners opmærksomhed på det, der stopper flowet i jeres relation. I får individuelle sessions mixet med parsessions, så der arbejdes på flere niveauer samtidig. I kan gøre en stor forandring på relativ kort tid, hvis I er parate til at handle og tage ansvar for jer selv og relationen.
Den indledende session er gratis, hvis I beslutter jer for et mixet forløb.

mand

Når vi tror, vi lytter til andre – Få 6 bud på hvad det vil sige at lytte

Når vi tror, vi lytter til andre, gør vi det ofte ikke. Vi er faktisk ikke altid tilstede, men optaget af noget, der fylder inde i vores eget hoved. Tanker, indre dialoger og scenarier, der forstyrrer, forvirrer og forhindrer os i at være i nuet. Det kan skabe misforståelser og forhindre et godt samarbejde samt skabe uro og usikkerhed i dine relationer. 1:1-terapi-forløb-coaching.

Når vi tror, vi lytter til andre – men ikke gør det:
  • Måske kender du til situationer, hvor det kan være svært at være tilstede?
  • Er det forstyrrelser i omgivelserne, der gør, at du mister nærværet?
  • Oplever du noget svært i livet, som fylder og påvirker dig, så du bliver ufokuseret?

Hvis du vil være sikker på, om du er en god lytter, kan du spørge dine venner/familie. Er du leder vil det være modigt og brugbart at tjekke fakta med dine medarbejdere. Du kan selv have en fornemmelse af, at det går godt, men måske opfattes det anderledes. Læringen ligger lige her, hvis du tør. Spørg nogle af dine nærmeste medarbejdere og bliv spejlet ærligt. Her ligger vigtig udvikling af dit lederskab, da lytning er en vigtig lederegenskab.

Hvad vil det sige at lytte?

Der er flere måder at lytte på, men er du nærværende, ikke dømmende og nysgerrig samtidig, giver det dig selv og andre størst glæde. Et perfekt udgangspunkt for frugtbart samarbejde og gode relationer.

Sådan lytter du:

  • Når du lytter tager du verden ind, som den er lige nu
  • Når du lytter tier du stille og kommer ikke med din egen mening
  • Når du lytter hører du ordene, der kommer uden at analysere og tolke på dem
  • Når du lytter åbent, opstår der tillid, tryghed og relationen styrkes
  • Når du lytter, skaber du mulighed for læring og udvikling begge veje
  • Når du lytter, accepterer du evt. uenighed og forskellighed

Vil du i gang med et coaching forløb, hvor du øger din forståelse af dig selv og andre?
Du får en gratis 1:1 coaching session for at opdage om det rykker for dig. 
Via træning styrkes din opmærksomhed på, hvordan du gør, når du lytter til andre, men også hvordan du lytter til dig selv. Vi er nødt til at lytte indad til os selv for at kunne høre, hvad andre siger.
Den indledende session er kun gratis, hvis du indgår i et forløb på 10 sessions.
Ring eller book en tid via mail. Begge dele virker – det er op til dig:
mobil: 20 71 21 22 eller aj@mandeterapeut.dk
Se mit nye business website: www.your-businesscoach.dk

mand

Mærk dit MUST – tag ansvar for dit liv!

Er du klar over dine ønsker, forventninger og mål for dit parforhold, din sundhed, din business og dine relationer? Har du overhoved taget dig tid til at forholde dig til de store spørgsmål i dit liv?

Mærk dit must – tag ansvar for dit liv!

Det kan virke temmelig overvældende at skulle tage ansvar og stilling til alt det lige nu og her. Men hvis du ikke gør det, hvem gør det så? Hvem skal så tage de afgørende beslutninger og vælge retning i dit liv? Vil du hellere lade tilfældighederne eller andre styre dit liv? Jeg arbejder med mange mennesker, der endnu ikke har taget det ansvar, hvilket er medvirkende til, at de føler sig stressede, utilstrækkelige og utilfredse. De kommer til mig, fordi de er i ubalance og ikke føler, de kommer i mål med de ting, de sætter sig for.

Video om at mærke sit MUST:
Lave standarder gir smerte

Hvis vi ingen forventninger har, er der stor sandsynlighed for, at vi ikke får særlig meget. Lave standarder kan resultere i smerte og skuffelser. Vil jeg ændre mit liv og komme op på et andet niveau, må jeg ændre mine standarder. Fokus på hvad jeg VIL have – mit livs kardinalpunkter fx. Jeg VIL bo rart og lyst, jeg VIL leve sammen med min soulmate, jeg VIL arbejde med det, der giver mig mening.

Ekstraordinært liv

Ved at tage de beslutninger og tydeliggøre dem, er jeg allerede langt. Nu kender jeg mine mål og standarder for, hvad der gør mig glad og skaber balance i mit liv. Det er kun mig, der sætter niveauet for om jeg vil have et godt – fantastisk eller ekstraordinært liv. At gå efter det ultimative og ekstraordinære er ikke en egenskab eller evne – det er en STANDARD jeg beslutter mig for at gå efter. Er du parat til det – at skabe den forandring, der skal til lige nu?
 3 overbevisninger, der baner vejen for succes, når du vil forandring:

  • Det VIL ændre sig nu
  • JEG VIL ændre mig nu
  • JEG VIL gøre noget andet nu
Tid til reflektion:

– Har du noget i dit liv, som du ikke fraviger (kardinalpunkter)?
– Hvor højt har du sat baren for, hvad der er muligt i fx. karrieren, familielivet og parforholdet?
– Hvilke forventninger har du til det liv, du lever?

Du bestemmer selv dit liv. Der kommer ikke nogen og bringer dig derhen, hvor du gerne vil. Jo før du tager ansvaret og handler på det, jo før får du det liv, du ønsker dig. Gør det ved at skabe fokus og skriv dine behov ned, så det bliver klar og tydeligt, hvilket er starten på at kunne gå efter målet.
Book en tid eller ring og lad os få en snak om dine behov og ønsker lige nu. Mail: aj@mandeterapeut.dk – mobil: 20712122

© Copyright - Annette Jønsson - Mandeterapeut | by Best One A/S
Call Now Button20 71 21 22