Tag Archive for: tal sammen

Par i sengen med tydelige problemer i forholdet - medicin til krise i forholdet

Alle de par jeg gennem årene har talt med om krise i forholdet, viser sig at have tre vigtige ting til fælles. Det dukker temmelig hurtigt op under parterapi forløbet og har ofte været årsag til krise i forholdet gennem mange år. Her får du medicin til krise i forholdet. PARTERAPI KIG HER.

3 områder i livet, som er afgørende for om relationen holder og er velfungerende.

Det gælder i parforholdet og i alle forhold, du har til andre mennesker. De tre områder kommer her og er god medicin til krise i forholdet:

  • Manglende kommunikation i hverdagen
  • At tage ansvar for din egen del af ubalancen i forholdet
  • Manglende interesse/nysgerrighed på den anden
Video: Mød Mandeterapeut Annette Jønsson HER.

 

1: Manglende kommunikation

Hvor godt kender du egentlig din partner? Hvornår har I sidst haft en spændende eller udviklende snak om jeres forhold, jeres børn eller andet, der optager jer? Er jeres parforhold blevet et arbejdsfællesskab, hvor I hver især ordner jeres opgaver og sørger for, at hamsterhjulet drejer så smertefrit som muligt? Har Corona nedlukningen fået jeres øjne op for nye muligheder eller begrænsninger i jeres relation, som har fået jer til at tale mere eller mindre sammen?

Måske genkender du noget af det, jeg spørg dig om her? Det gør jeg for att åbne dine øjne for, hvor lidt eller meget du får talt med din partner. Kommunikation er den sikre måde at lære hinanden at kende. Det er samtidig en effektiv måde at vise hvem du er,  sætte grænser og udtrykke dine behov og ønsker. Når kommunikationen dør i et forhold, dør gnisten og glæden desværre også. I ender med at blive to satelitter, der kører hver jeres parallelle liv uden at tjekke ind hos hinanden, hvor nærværet og kærligheden er.

Når vi kommunikerer opstår der flow i vores krop og energien flyder. Det er når du siger højt, hvordan du har det, at du lever og anerkender dig selv. Gemmer du på dine følelser og lader du dine grænser overskride, får du lyst til at trække dig væk fra kontakten og bliver fjern. Ikke en opbyggende adfærd for at få et parforhold til at blomstre. Desværre får det den modsatte effekt – I fjerne jer mere og mere fra hinanden. Blogindlæg: Savner du nærvær.

2: At tage ansvar for din egen del af ubalancen i forholdet

Så snart du tager ansvar for dig selv, dine behov, grænser, ønsker og følelser, vil du mærke energi og styrke. Du genvinder din power og det bliver nemmere at stå ved dig selv. Fralægger du dig derimod ansvar og undgår at tage beslutninger eller stå ved de fejl eller bump du oplever på din vej, mister du dig selv bid og bid. Dit selvværd mindskes og humør og overskud siver væk fra dig.

Når vi som mennesker tager det fulde ansvar – altså lader ord følge handling kommer der ro og balance i livet. Vejen derhen er at mærke dine følelser og begynde at stå ved det, du mærker. For at vide, hvad du skal tage ansvar, må du kunne mærke dig selv og dine ønsker, drømme, behov og grænser. Omvendt kan situationen være, at du mærker, hvor dit ansvar ligger og at du ikke ønsker at tage det og stå ved det, der sker. Så har du en ny udfordring, som du må tage stilling til. Det vigtige er, at du har åbne øje og er bevidst om, hvad du gør eller ikke gør. Blogindlæg: Undgå midtvejskrise, mand!

3: Manglende interesse/nysgerrighed

Mange af os bliver lidt dovne, når vi har kendt hinanden i nogle år. Vi tager en masse ting for givet og glemmer at spørge til den elskedes liv og følelser. I stedet begynder vi at gætte, tolke og antage, at det vi selv tænker, nok også er den andens virkelighed. Som tiden går vil det minimere kommunikationen mellem jer, fordi jeres hjernespind får lov at fylde mere end den egentlige kontakt, hvor I faktatjekker jeres antagelser. Pas på med det, da det skaber både afstand og konflikt, da ingen af jer føler jer set, hørt og anerkendt.

Vov pelsen, mand!

Mange af de mænd, der kommer til mig for at arbejde med deres personlige lederskab, oplever at deres partner ønsker noget mere af dem, end de præsterer i forholdet. Mange mænd, der har børn, hus, karrierer og ægteskab, tror, at deres vigtigste opgave er at sørge for alt det praktiske og økonomiske. Med det fokus knokler de på for at få det til at hænge sammen, og glemmer de følelsesmæssige forpligtelser, som nærværet, samtalen og det intime. Balancen mellem det rationelle og det emotionelle udebliver.

I nogle tilfælde fylder det praktiske så meget, at parret nærmest ikke taler om andet. Der kan gå uger mellem, at de har en vedkommende samtale om noget nært og personligt. Manden tænker, at han ikke vil ind på noget, der kan skabe problemer og dårlig stemning. Han nyder, når det går gnidningsfrit uden de store udsving. For mange kvinder er det lige modsat, vi ønsker at vende vores tanker, følelser og udfordringer. Ikke for at finde en løsning, men bare en snak om processen og frustrationerne, der opstår undervejs. Mændene vil ofte gerne fixe vores problemer, så de får genoprettet roen. De nyder status quo på hjemmefronten, fordi de ofte har mange kampe på karrierefronten. Det kræver mod af manden at slippe kontrollen og supermandsrollen, der er overansvarlig for praktikken. I mange situationer kan det være lige modsat, hvor kvinden har den rolle. Det der er afgørende er at opdage ubalancen, så det bliver muligt at genskabe balance.

Desværre begynder mange kvinder at kede sig, når der ikke er følelsesmæssige udsving eller nye ting på tapetet i parforholdet. Vi vil have blandingen af drama, nærhed og noget på spil i kontakten. De behov dulmes, så længe vi har rygende travlt på jobbet og har små børn, der kræver vores fokus. Når arbejdsmængden bliver mindre og børnene mere selvkørende, får parret tid til at kigge hinanden i øjnene igen, og nødvendigheden af at have trænet interesse-musklen bliver temmelig tydelig i forholdet.

(Dette afsnit er fra bogen ’Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’)

Kan købes HER.

ØVELSE: FIND DE TRE VIGTIGSTE FÆLLES VÆRDIER I JERES FORHOLD

Øvelse der kombinerer alle tre ovenstående områder. Når du og din partner går i gang taler i sammen, I tager hver især ansvar for jeres behov og ønsker og I er interesserede og nysgerrig på hinanden.

Sæt jer ned og sørg for at I ikke bliver forstyrret et par timer. Tal om jeres livsværdier. Hvad er vigtigt for jer i livet så som ærlighed, tid sammen, at nyde naturen, lave aktiviteter med jeres børn eller hvad det måtte være. Opgaven er at finde tre af de vigtigste værdier, som I deler og har tilfælles. Det kan være I skal bruge mere tid og gentager snakken dagen efter. Bliv ved til I har funder frem til de tre for jer begge vigtigste værdier. Processen vil gøre, at I lære hinanden bedre at kende. God fornøjelse.

 Ønsker du at booke en session til PARTERAPI.

Ønsker du at vide mere om hvad jeg tilbyder – KIG HER.

Ønsker du at høre min første bog som lydbog ‘Fra mand til menneske’ – KØB DEN HER.