Tag Archive for: terapi for mænd

Lukker du ned for dine følelser, når din partner udfordrer dig? Bliver du tavs, mister dig selv og går i forsvar i stedet for at være åben og ærlig om, hvordan du har det? Det skaber krise i parforholdet, når du lukker af. Du får udfordringer i dit parforhold, fordi nærværet og tilliden forsvinder, når du trækker dig og ikke deler, hvem du er med din partner.

Trækker dig væk, når du føler dig overset

Dagligt møder jeg mænd i mit arbejde, der vil gøre hvad som helst for at undgå en konflikt i deres parforhold. De forsøger at fremstå som hjælperen, redderen og ham, der kan klare det hele. Lige indtil det flyder over og bliver for meget. Går du alt for længe og undertrykker dine egne behov og meninger, vil du på et tidspunkt springe i luften eller få lyst til at løbe langt væk for ikke at vise din vrede.

Du bruger et velkendt forsvarsmønster, hvor du trækker dig ind i dig selv og forsøger at løse situationen ved at overtænke og blive mere og mere fjern. Det oplever din partner som afvisning og hun føler sig alene og forladt. Så nu er i to! Krise i parforholdet, når du lukker af.

https://mandeterapeut.dk/krise-i-parforholdet/

Mænd har også ret til følelser

Er du klar over, at du trækker dig længere væk fra din elskede, når du lukker af for dine vigtige følelser? Dine grundfølelser vrede, glæde, sorg og seksualitet er de 4 kardinalfølelser, som det meste springer ud fra. Er du i kontakt med dine følelser og står ved dem, vil du sikkert kunne tale åbent og ærligt om dem.

Desværre har mange mænd ikke lært det sprog og gemmer i stedet følelserne væk og forsøger at undertrykke vrede og sorg for at være i en relation. Når du trækker dig og lukker af, bliver det opfattet som en afvisning og konflikten optrappes. Genkender du det?

Et sprog for hvordan du har det, hjælper

Jeg arbejder ofte med at få mine klienter til at forstå, at de ikke behøver at blive skilt og gå fra deres partner, når de ikke føler sig set og mangler anerkendelse. Det handler om at være tydelig omkring egne følelser, grænser og behov. Det er en proces og ny adfærd, hvis du som mand har været fokuseret på at sørge for alle andre, og har glemt dig selv i farten.

Du må begynde at kommunikere, hvad du vil være med til, og hvad du ikke ønsker at være en del af. Det kræver, at du mærker dine følelser og tager det, du mærker alvorligt. Og ikke mindst får et sprog for følelser og fornemmelser. Måske kommer du til kort, når din partner bruger en masse ord, som forvirrer og forstyrrer dig, og lige her opstår tavsheden og en form for lammelse i din krop. Og bum så sker der ingenting – du bliver indadvendt, stille og vender din aggression mod dig selv. Måske oplever du, at det er dig, der er årsag til balladen og derfor undgår din partner i håb om, at de ubehagelige følelser går væk.  Desværre sker det sjældent snarere tværtimod, så vokser uroen og uenighederne.

Er du parat til at ændre ved det, der ikke virker for dig og blive klogere på egen og andres adfærd? Så er det nu du skal starte et 1:1 terapi/coaching forløb med mig.

 

Læs mere her: www.mandeterapeut.dk

Kontakt mig: aj@mandeterapeut.dk eller 20 71 21 22.

 

Når du skriver hjælp til mænd i midtvejskrise på Google er det ikke uden grund. Du har sikkert haft det underligt, været trist og tilbagetrukket i en længere periode, inden du finder frem til en følelse af, at du har brug for hjælp til din midtvejskrise. Her er en lille guide til at komme et skridt videre.

Book 1:1 sessions fysisk i Hellerup eller online: www.mandeterapeut.dk

1. Vær bevidst om, hvad der sker

Som mandeterapeut har jeg arbejdet med hjælp til mænd i midtvejskrise i 20 år. Min fornemmeste opgave er, at gøre dig mere opmærksom på, hvad der sker og udfordrer dig, så du kan tage ansvar for dig selv.

At opleve en midtvejskrise er udfordrende for dig som mand. En periode i dit liv, hvor du stiller dig selv en masse spørgsmål til dine livsvalg, din identitet og din fremtid. Når det kan udvikle sig til en midtvejskrise i dig er det ofte en reaktion på en indre uro, fordi du ikke har opnået det, du ønsker i dit liv. Eller lever et liv, du ikke er helt tilfreds med. Du mærker tristhed og et stærkt ønske om forandring.

2. Del din midtvejskrise og følelser med nogen

Forandringen sker, når du sætter ord på dine følelser, dine grænser og dine behov. Straks du deler med andre, hvem du er og hvor du står i livet, vil du opdage en lettelse og en styrke, da du tager dig selv alvorligt i den proces.

Mange mænd oplever netop dét at tale højt om sig selv og sine følelser som det sværeste. Ting bliver først til virkelighed, når de bliver sagt højt. Lader du det hele blive inde i hovedet som tanker, forestillinger og frygt vil det vokse og gøre dig både tung og trist. Du tager ansvar for dit liv og øger dit selvværd, idet øjeblik du siger højt, hvordan du har det og hvor dine grænser går.

Mange mænd, der kommer i min praksis er blevet opfordret af deres partner til at blive bedre til at tale om følelser og ikke mindst at mærke dem. Det handler ikke om, at mænd skal blive som kvinder, men bare om at komme på bølgelængde og kunne kommunikere om de svære følelser og problemer. Det giver et mere balanceret og ligeværdigt forhold, hvor begge parter kommer frem og viser sin ærlighed og sårbarhed.

Online forløb, hvis du ikke kan komme til Hellerup. www.mandeterapeut.dk

3. Undertrykt vrede ender i midtvejskrise

Har du gennem længere tid levet med at undertrykke din vrede er der risiko for, at det påvirker dit helbred og dit humør. Det kan føre til stress symptomer, angst og andre fysiske udfordringer som ondt i maven, hovedpine og manglende energi. Desuden påvirker det dine relationer, når du ikke viser, hvem du er. De mærker, at du ikke er dig selv og ser, at du trækker dig i en diskussion eller i andre situationer, der sætter dine følelser i gang. Det kan også ske, at du farer op helt uden grund, da du pludselig ikke kan kontrollere din vrede efter lang tids undertrykkelse.

Går du alene med vreden og frustrationen kan det ende i ophobede følelser og en masse tanker. Tankemylder gør dig ensom, og du løser ikke de problemer, der vokser sig større og større inden i dit hoved. Bryd den negative spiral. Søg dine nære relationer, del dine tanker og følelser med dem også de svære og vrede følelser. Her opstår kontakten, empatien, nærværet og det autentiske, som giver dig ny energi og tro på tilværelsen. Du bliver spejlet og får nye perspektiver på alle dine tanker og du undgår at synke ned i en midtvejskrise.

https://mandeterapeut.dk/lukker-du-ned-og-maerker-intet/ 

4. Nuet, nærvær og krop

Du passer på både din krop, dit sind og dit hjerte, når du sænker tempoet og er tilstede i det, du laver. Du kommer hjem til dig selv, når du bruger din vejrtrækning til at sænke tempoet og komme tilstede lige her og nu.

Alt efter dit behov tuner du dig ind på, hvilket tempo, der er rigtigt for dig, så du kan få det, du ønsker. Det har en kæmpe effekt på flere niveauer i dit liv, når du skruer på den lille tempoknap.

Løber du ekstremt hurtigt og tager for få pauser, er din krop på kronisk overarbejde. Det gør, at du har svært ved at mærke din fysiske krop, som blot kommer til at fungerer som et hylster, der bærer dig rundt og makker ret, når du har brug for det.

Mange mænd omtaler deres krop som noget, der bare skal virke, som de ikke har et særligt forhold til, men som på en mærkelig måde er noget uden for dem selv. Den er ikke en del af dem selv, som de plejer og nærer omsorg for. De tager det for givet, at kroppen yder til bristepunktet på trods af dårlig livsstil, øget pres i form af for lidt søvn, manglende ro og måske et overforbrug af alkohol, sukker, skærmarbejde, motion e.l.

Jo før du drager omsorg for din krop jo bedre. Motion, sund kost og regelmæssig søvn er afgørende for din mentale og fysiske tilstand.

At livet går i bølger – op og ned – er ganske naturligt. Det afgørende for dig er, at du tager dig selv alvorligt på vejen ved at passe på dig selv og anerkende det svære og alligevel finde vejen. At opsøge hjælp giver dig en mulighed for at blive klogere på dig selv og bruge din midtvejskrise til personlig vækst og øget livskvalitet på sigt.

Er du nysgerrig efter at komme videre i din proces kan jeg tilbyde dig flere måder at gøre det på.
  • 1:1 forløb i min praksis i Hellerup
  • Online forløb via Zoom
  • Mandegruppe med start d. 7. maj 2025

Læs mere her: www.mandeterapeut.dk eller send en mail: aj@mandeterapeut.dk

 

Pakker du dine følelser væk og lukker af for ikke at mærke, hvordan du har det, ender det galt. Nedpakkede følelser gir midtvejskrise. Midtvejskrise opstår ofte i 40 eller 50’erne, når du står midt i livet og har undertrykt dine behov og følelser i årevis. Du har måske haft fokus på dit job, at tilpasse dig andre og skabe en familie og være 100 procent optaget af deres ønsker og væren, og dermed glemt dig selv og hvem DU egentlig er.

Midtvejskrise tvinder dig til at kigge indad

I mit arbejde møder jeg ofte mænd, der rammer en midtvejskrise netop, fordi de pludselig oplever en sygemelding, stress eller anden ubalance i livet. Når du støder mod muren og din dagligdag ikke er som den plejer, hvis der sættes en pind i hamsterhjulet, er du nødt til at stoppe op! Lige her tvinges du til at trække vejret, se dig selv og dine relationer på en ny måde. Du reflekterer over dit liv måske for første gang, og om det du gør, er nok eller om der skal mere til. En helt ny erfaring for dig, som kan være skræmmende og overvældende. Det kaldes udvikling og er sikkert sundt for både dig og dine omgivelser, når du lige har fundet dine ben igen.

Lær dig selv at kende i mine 1:1 forløb – Book en session her.

 

Nedpakkede følelser gir midtvejskrise, men behøver ikke ende i skilsmisse

For en del mænd, der oplever en midtvejskrise, sker det, at de komme i tvivl om deres ægteskab/parforhold. Elsker jeg stadig min hustru eller er kærligheden forsvundet? Det behøver ikke være så drastisk, men naturligt, hvis du i mange år ikke har mærket dine følelser og pludselig får hul igennem til dig selv. Det kan være en stor mundfuld og vigtigt, at du nu får nogle værktøjer og metoder til at håndtere alt det, der sker inden i dig.

Pas på, at du IKKE giver din partner skylden for, hvor slemt du har det. Dit arbejder ligger i at tage ansvar for den del, du er herre over, nemlig de følelser og behov, du har ved at kommunikere det højt og respektfuldt til omverdenen. Ingen kan gætte eller aflæse på dig, hvad du har brug for eller hvor dine grænser går. Det er du nødt til selv at tage ansvar for ved at melde det klart og tydeligt ud. Du kommer sikkert på en stor opgave lige her, hvis du ikke er trænet i at kommunikere og i første omgang måske har svært ved at mærke, hvad du skal meddele. Det er en af mine fornemmeste og vigtigste opgaver som mandeterapeut – at træne dig i at mærke og få det du mærker klart og direkte ud over rampen, så det bliver til virkelighed.

Træn din evne til at mærke dine følelser og sige dem højt i mine 1-1 forløb. Book din session her.

 

Læs indlæg: Når mænd undgår sårbarhed her.

Vis sårbarhed og genfind dig selv

Hvorfor er det så farligt for dig som mand at blotte din sårbarhed? Det er ikke sikkert, at du har det sådan, men det har mange mænd. Du genkender sikkert byturen med drengene, hvor I taler om alt muligt, der ikke har noget med jeres forhold, familier eller problemer i dagligdagen at gøre. Det kører mere på overfladen og de svære emner undviges, så der ikke opstår personlige og følelsesmæssige situationer.

Desværre gør det kvinderne langt bedre til at tale om de svære følelser og at være i dem, fordi vi vover at dele og tale om det. Det er afgørende at få luft ved at blive set og anerkendt at andre fremfor at gå alene og rumstere med alle tankerne. Det giver samtidig et sprog for de svære emner, så når du kommer hjem, kan du udtrykke dig, så din partner kan forstår, hvordan du har det. Det hænger sammen det skidt.

Jo flere tanker og forestillinger du går alene med i dit fyldte hoved – des større risiko har du for at ramme ind i en midtvejskrise. Tanker skaber flere tanker og er det modsatte af handling. Ingen af de tanker er nødvendigvis sande eller brugbare for dig til at ændre noget. Det hele vokser og du forsvinder fra dine relationer og ender med ikke at kunne mærke dine følelser eller behov. En negativ spiral, der får dig længere ned i det sorte hul – Midtvejskrisen.

Ønsker du at ændre adfærd og få mere brugbare vaner og måder at agere på i dine nære relationer? Book en tid til en indledende session her.

 

Mærker du disse tegn i kroppen, er det en god ide at handle på det.

  • Udmattelse
  • Angst
  • Vrede
  • Søvnløshed
  • Manglende appetit
  • Sorg
  • Ligegyldighed
  • Manglende koncentration
  • Stress/uro

Mærker du disse tegn i kroppen kan du booke en 1:1 session her

Se mit online kursus her: Mærk dig selv, mand

www.mandeterapeut.dk

 

Mænds og kvinders forskellighed skaber ofte en masse uro, misforståelser og ballade, hvilket kan være årsag til skilsmisse. Find sindsro og undgå skilsmisse ved at forstå dig selv og din partner bedre. Coaching for mænd hjælper dig til at mærke dig selv og finde din sindsro. Finder du sindsro, finder du nøglen til nærvær, kontakt og tæthed med din partner og undgår skilsmisse.

Jeg giver eksempler på nogle af de forskelle, jeg gennem 16 års tæt arbejde med mænd og par i coaching og terapi har erfaret skaber størst ubalance i relationen.

Find sindsro og undgå skilsmisse

Du finder sindsro ved at skabe kontakt til din krop. Det kan lyde lidt mystisk, men ikke desto mindre hænger det sådan sammen, fordi krop og psyke hænger tæt sammen. Færre tanker giver ro i hoved og krop og er vejen til lavere tempo, øget nærvær og mere glæde. Pauser og dybe vejrtrækninger i løbet af din travle dag, giver pusterum og ro til at mærke efter. Pludselig kan du høre din egen stemme og mærke,  hvad du har brug for. Herfra kan du tage bedre beslutninger og gøre det, du mærker der skal til for at styrke dig selv og dit forhold.

Før du kan ændre adfærd og gøre det, som er bedst for dig, må du sænke dit tempo, så du  opdager roen inden i. Hvis du fortsætter med at løbe fra den ene opgave til den anden, kan du ikke identificere det, som ikke virker for dig, og kan derfor ikke ændre det. Det første, som sker i et forløb med mig er, at du bliver bevidst om, hvad du gør og ikke gør i dit liv overfor dig selv og andre, og hvilken effekt det har. Det bliver tydeligt, hvor du skal sætte ind for at forandre og opnå det, du ønsker.

Læs mere om 1:1 sessions HER.

 

Bevidstgør forskelle på mænd og kvinder

Jeg ønsker ikke at generalisere, men med udgangspunkt i de mange hundrede mænd jeg har talt med siden 2005 har jeg fået en del erfaring i, hvor forskelligheden ligger mellem mænd og kvinder. Heldigvis er der masser af glæde og fordele ved forskellene, men i dette indlæg er fokus på de udfordringer de medfører.

Tendensen lige nu er, at vi som køn skal være så ens som muligt. Mene det samme, agerer på samme måde, opdrage vores børn på samme måde, tale om følelser og problemer på samme måde. Det er en umulig mission, da mænd og kvinder heldigvis er skabt forskelligt og det, der gør, at vi oplever en gensidig tiltrækning.

Med risiko for, at nogen oplever noget andet, vil jeg her liste de mest iøjenfaldende forskelle op, der kan være årsag til udfordringer i parforholdet og som kan føre til skilsmisse. Områder som de fleste par viser sig at kæmpe med, når de starter i parterapi og som ved bevidstgørelse bliver langt nemmere at arbejde med.

 

Forskellig adfærd hos mænd og kvinder

 

MÆND:                                                                                              
  • Trækker/gemmer sig når de har det svært
  • Går alene med uro, triste tanker og mismod
  • Fortrænger fysisk og psykisk smerte
  • Har sværere ved at være alene
  • Har ofte ikke så mange venskaber uden for ægteskabet, da partneren er bedste ven/fortrolige
  • Viser vreden udadtil, når den har været ophobet længe og kan pludselig ikke kontrollerer den
  • Har svært ved at stå ved sine svage/mindre fordelagtige sider
  • Gemmer smerten væk i arbejde, alkohol, mad, hård træning, utroskab, porno på nettet m.m.
  • Græder meget sjældent og får dermed ikke forløst deres følelser
KVINDER:
  • Søger kontakt med fortrolige, når de har det svært
  • Taler/deler med andre om uro, triste tanker og mismod
  • Opsøger hjælp ved fysisk og psykisk smerte
  • Har det ofte nemmere med at være alene/mindre afhængige af ægteskabet
  • Har mange veninder, venner, kolleger og familiemedlemmer som fortrolige
  • Viser ofte sorgen og sårbarheden, når vreden banker på
  • Kan nemmere vise svaghed og de mindre flaterende sider
  • Gemmer smerten væk i de samme ting som mænd, dog ikke helt så hardcore. Bruger nok mere de sociale medier til at drømme sig væk end mænd gør
  • Har nemmere ved at græde og lader følelserne få frit løb

 

Læs blogindlæg: https://mandeterapeut.dk/7-tips-til-at-undgaa-samlivsproblemer/

 

Negative effekter af forskellene

 

At lyve

Mange mænd, jeg taler med gemmer deres dårlige sider væk, hvilket betyder, at de ikke altid er ærlige, men lader som om noget er i orden, selvom det ikke er tilfældet. De kan finde på at lyve om noget, hvis de undgår problemer, konflikt eller uenighed ved det. Når konflikt er så ’farlig’ er det ofte, fordi manden ikke ved, hvordan han skal håndtere de følelser, han mærker i situationen. Det har han ikke lært og bliver dermed usikker og vil hellere undgå, at det opstår. Nogen fortæller, at de nærmest går i panik, hvilket vil sige, at det er kroppen der stivner og tager over, selvom fornuften godt ved, at det er en dårlig ide at lyve.

At lukke af for følelserne

Det har kæmpe effekt, når manden lukker af for sine følelser. Han får svært ved at være nærværende, er ikke i kontakt med sin partner og mister evnen til at mærke sig selv. Hun mærker det straks, bliver usikker på relationen og på hans motiver. Reaktionen kan være, at hun også trækker sig (hvis de har samme forsvarsmekanisme) og her bliver det næsten umuligt at bryde mønstret uden hjælp udefra. Den negative spiral fortsætter, de risikerer at leve to parallelle liv.

At tie stille og tolke

Begge parter begynder at føle sig ensomme i forholdet, da de sjældent er tætte, ingen sex har og ikke betror sig til hinanden. Meget af tiden går de rundt hver for sig med en masse tanker og forestillinger om den anden og om, hvad de savner og er utilfredse med. Men de siger det ikke højt, da de ikke ved, hvordan de skal tale om og håndtere problemer i parforholdet. I mange år har de været samarbejdspartnere for at få familiemaskinen til at køre med børn, job, hjem og alle de praktiske ting, det har krævet. I hamsterhjulet har de glemt nærhed, glæde og intimitet, som engang var der og er i stedet bleve dygtige arbejdsheste, der har glemt, hvordan de kommer tæt på hinanden.

At undgå ansvar

Genkender du følelsen af ikke at vise, hvem du er og gennem lang tid har skjult dine egentlige værdier og behov. Det er svært for dig at være dig selv, da du frygter at blive gjort forkert eller bedømt af andre?

Hvis det bliver normen, får du brug for at undslippe den tilstand ved at søge tilflugt i andre kvinder, for meget arbejde, for meget mad, alkohol, motion, netsurfen eller andet, der ikke er sundt for dig.Det dulmer lige nu og her, men ændrer ikke ved din tilstand.

Det er alt sammen undvigelse og beskyttelse for ikke at tage tyren ved hornene og tale om det, der er besværligt. Du vil helst undgå en konfrontation ved at undvige samtalen om jeres ståsted i forholdet og finde en vej ud.

At være utro

Når manden kommer i tvivl om sig selv og sit forhold, trækker han sig som sagt ofte væk. Han beskytter sig mod de svære følelser og oplevelsen af at være utilstrækkelig ved at fjerne sig fra partneren. Afstanden der opstår mellem de to mærker han hurtigt uden at kunne gøre noget ved det – han kan ikke fixe det og han føler sig afmægtig. Savnet af nærhed, omsorg og bekræftelse gør ham mere modtagelig for ydre påvirkninger. Står det på længe, vil han søge noget af det han mangler i livet uden for forholdet ved fx at være utro. Han har ikke sine følelser med, men drives af behovet for at få fyldt sit bæger op af en anden, da han ikke kan gøre det selv.

 

Hvordan kommer du videre med din partner?

  • Ved at tale højt om dine følelser og behov
  • Ved at tage ansvar for hvem du er ved at handle og stå fast på dine ønsker
  • Ved at spørge din partner, hvordan hun har det og hvad hun drømmer om
  • Ved at vove at mærke og være i de både dejlige og svære følelser
  • Ved at acceptere at livet går op og ned
  • Ved at se din partner som din ven og ikke din fjende, du beskytter dig imod
  • Ved at stå ved den du er – både det smukke og lækre og ikke mindst det uperfekte

 

Vil du have hjælp til at komme videre og møde din partner i øjenhøjde kan du kontakte mig for en indledende session. Se mere her: 1:1 session.

Vil du starte i parterapi med din partner kan I se mere her: PARTERAPI

Læs mere her om coaching for mænd: https://mandeterapeut.dk/coaching/

Coaching for mænd – Ring og book en tid til en indledende session – 20 71 21 22.

www.mandeterapeut.dk

 

Har du som mand svært ved at udleve og tage ejerskab for din maskulinitet og dine egne behov? Er du i tvivl om, hvad der forventes af dig som mand, og hvad du har ret til? Og hvordan du agerer bedst med din maskulinitet? Føler du dig som en egoist, når du indfrier dine behov og gør noget godt for dig selv? Kommer du i tvivl? Det er jo ikke så mærkeligt, da tiden ikke lige frem hylder det maskuline og dét at være mand med stort M.

Hvad vil det sige at være maskulin?

  • Handle på behov og lyster
  • Tage styringen
  • Tage beslutninger
  • Gå efter det, du vil have
  • Have mål i livet
  • Ved hvad du vil
  • Være tro mod dig selv
Gamle erfaringer forstyrrer

Har du en indre stemme, der siger, at du ikke har ret til at få dine drømme og ønsker opfyldt? At livet skal være hårdt og gøre lidt ondt, fordi sådan har du fortjent det? Samtidig med at du føler dig stækket på din maskulinitet, fordi du tier stille, holder ud og gør alt for at undertrykke dine behov og følelser. Så lader du formentlig dine barndomserfaringer styre dit liv. Det kan være erfaringer og følelser som ikke at være god nok, ikke at være elsket, lyttet til eller ikke at være accepteret som den, du var af dine forældre. Pas på med at lade de gamle ar fylde for meget, da de skaber tvivl i dig og tilstadighed får dig til at gøre alt for at bevise, at du ER god nok.

Styrk dit selvværd og træn dine tanker i 1:1 forløb – HER

 

Nedtoner dig selv

Min erfaring med de mænd jeg møder i mit arbejde er, at tendensen i tiden gør, at mænd nedtoner sig selv og går rundt med uforløste følelser inden i. De bliver mere passive, tilbageholdende og i væreste fald en undskyldning for sig selv og deres behov. Nedtoner deres maskuinitet, og gemmer sig, fordi de passer på ikke at vise sårbarhed. Det var for smertefuldt, som barn at udtrykke behov, når han alligevel ikke blev hørt. Reflekshandlingen som voksen, bliver en måde at beskytte sig på og en adfærd, der hindrer manden i at få det han dybest inde hungrer efter, nemlig nærhed, omsorg og kærlighed. Ofte sker disse handlinger ubevidst og er derfor temmelig ødelæggende for de nære relationer.

Læs på bloggen: Hjælp jeg kan ikke mærke mig selv

 

Er du needy?

Når du undertrykker dig selv og dine følelser kommer der ubalance og indre uro. Og den uautentiske adfærd indlæres og bliver en dårlig vane. Det koster at underspille din maskulinitet, og du risikerer at blive alt for ufarlig og medgørlig, mens dit indre er i oprør over den situation. Irritation og utilfredshed kan gøre dig til en tikkende bombe krydret med en ’needy’ adfærd, som kan virke grænseoverskridende på dine relationer, idet du virker umættelig og utilfredsstillet. Får du lidt opmærksomhed, vil du have endnu mere. Tilpasser du dig og undlader at vise, hvem du er, mister du langsomt din maskulinitet og bliver i stedet en lille dreng, der vil gøre alt for at gøre ’mor’ glad. Bestemt en ubehagelig tilstand, som du kan lære at håndtere, så den ikke tager magten fra dig og lammer dig.

Træn din maskulinitet og evne til at stå ved dine følelser i et 1:1 forløb. Læs på bloggen: Personlige problemer

 

Sådan gør mænd, der undertrykker deres maskulinitet

  • Søger ubalanceret anerkendelse fra kvinder
  • Undertrykker svære følelser/disconnecter fra at mærke fx vrede
  • Gør alt for at gøre det rigtige
  • Føler dig egoistisk, når du dækker egne behov
  • Bange for at blive forladt og skældt ud
  • Er mest tryg og lykkelig, når din partner er glad
  • Flygter fra det, der gør ondt – konfliktsky

 

Genkender du dig selv her kan du læse mere her: www.mandeterapeut.dk

Eller lyt til min lydbog ’Fra mand til menneske’ – Bestil lydbogen HER

 

Tag dig selv alvorligt

Husk det er okay at være mand og at være maskulin. Ja, det er faktisk livsvigtigt for vores overlevelse og velbefindende både for mænd og kvinder, at du som mand vover at stå ved din maskulinitet og udtrykke dine behov. Du er god nok, som du er. Du behøver ikke bevise mere.

Læs om Anders fra min bog ’Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’.

Han kom, fordi han havde mistet sig selv i sit ægteskab og som virksomhedsejer og leder. Han lukkede ned for kroppen, når noget var ubehageligt. Læs hvad han fik ud af sit forløb med mig.

 

Case: Anders, 47 år, virksomhedsejer, gift og far til tre børn

 

Udfordringen

Anders er en ren mester i at lukke af for sine følelser, når noget bliver svært. Selv kalder han det at nul-stille sig, hvilket vil sige, at han intet mærker og ikke er nærværende, men langt væk i sine tanker. En metode han har brugt i årevis i sit ægteskab og i andre udfordrende relationer. Det sker automatisk, og er en overlevelsesstrategi, som han bruger, fordi han ikke har lært at reagere i situationer med uenighed og konflikt.

Anders fortæller, at det føles som om hans krop bliver lammet, et tegn til, at han skal passe på sig selv. Det gør han ved at lukke af og gøre sig følelsesløs. Desværre sker der ingen forandring ved den adfærd. Han får ikke handlet eller sagt, hvad han mener og føler. Han fastholder sig selv i et gammelt mønster og får ikke dét, han gerne vil have. En følelse af utilstrækkelighed udmatter ham i perioder, og han kæmper videre uden at nå i mål.

Jobbet

Anders har en virksomhed med omkring 15 ansatte, som kører godt med ham som daglig leder. Jævnligt bliver han udfordret, når der opstår uenighed og visse medarbejdere griber tingene anderledes an, end han foretrækker det. Alt for længe har han affundet sig med en ansat, der har modarbejdet ham. Det er meget mærkbart i så lille et firma, og Anders ved, at han må træde i karakter over for den pågældede, men udskyder konflikten igen og igen. Anders laver overspringshandlinger som fx at lade den ansatte arbejde hjemme et par dage om ugen, så han er fri for at se på ham. Selv om det smitter af på de andre, tøver han med at handle og tage den vigtige samtale. Faktisk kommer det så langt ud, at han opdager, at den pågældende er i gang med at nappe nogle af hans kunder og opbygge sin egen lille geschäft. Endelig mærker Anders sin grænse, da det nu gælder overlevelse af hans egen virksomhed og ham selv. Det får ham heldigvis til at handle. Han fyrer medarbejderen og generobrer din styrke, autoritet og balance.

Privat

Hans ægteskab er kompliceret. Ofte bliver han konfronteret af sin hustru, der er utilfreds og  forventer noget af ham, som han ikke kan give hende. Det gør, at hun prikker til ham. Jo mere hun gør det – des mere lukker han af.

Han nul-stiller sig, når de taler sammen, ellers kan han ikke holde det ud. Han føler ikke, at der er en vej, når de kommunikerer, fordi de er helt forskellige steder. Han føler sig irettesat og pillet ned, så han er nødt til at lukke af for at passe på sig selv og undgå at blive rigtig vred og gøre noget, han måske vil fortryde. Når han gør sig følelsesløs, mærker han hverken sine følelser eller grænser, og tager på ingen måde ansvar for situationen.

Hun bliver mere og mere desperat, da hun jo ikke når ind til ham. Hun føler sig alene og ensom i forholdet og bruger vildere metoder for at få en reaktion. Det viser sig bare at have den modsatte effekt. Konflikten optrappes, og de kommer længere fra hinanden. Ingen af dem har lært, at det er okay at have forskellige meninger og ønsker i et forhold, men opfatter i stedet uenighed som en slags krig/magtkamp. Der er trange kår for udvikling og kommunikation, og det ender for det meste i skænderier, hvor de står i hver deres lejr og holder stædigt på hver sit.

Udviklingen

Processen gør, at Anders vover at mærke sine følelser og kan dermed være mere tydelig i sin kommunikation. Han øver sig i at sige, hvad han mener, tænker og føler. Det er nyt og en stor mundfuld for ham. Han får det bedre i takt med, at han tager sig selv alvorligt. Det styrker hans selvaccept, og han føler sig god nok, og opdager, at han bedre kan lide sig selv, når han står ved, mærker sin vrede og lever med den forskellighed, han møder.

Der åbner sig en ny verden for Anders. Han opdager, at hans adfærd med at nul-stille sine følelser er en overlevelsesstrategi fra barndommen, som virkede dengang, fordi hans forældre kommunikerende meget lidt og utydeligt. Han kendte ikke deres følelser og anede ikke, hvad de mente, og hvad de ville have ham til, fordi de aldrig sagde det højt.

I dag mærker han reaktionen i kroppen, når han bliver usikker. Det bliver tydeligt, at hans fysiske reaktion går helt tilbage til drengeårene, hvor han ikke havde andre muligheder end at nul-stille sine følelser. På den måde overlevede han på trods af savnet af kontakt og kærlighed fra sine forældre. Nu har han lært at stoppe op, når han mærker den ’gamle’ reaktion, være i kontakt med sig selv og andre samtidig med at sige højt, hvad der fylder i ham. Der sker en frisættelse inden i, så snart han sætter ord på, og han føler sig bedre tilpas. Han skaber flow i kroppen og i lederskabet på en langt mere balanceret måde nu, fordi han har fået indsigt i sig selv og sine tidlige overlevelsesstrategier.

 

Vil du læse om andre, der har arbejdet med deres selvledelse og selvindsigt kan du købe bogen ‘Leder, mand og menneske’ HER.

Ønsker du at have din partner med kan du læse om PARTERAPI HER.

Jeg er taget til Indien og skriver dette indlæg fra et Ayurvedisk Health Center i 33 grader varme i Kerala. Ved floden Ashtamudi omgivet af regnskov, synger fuglene dagen lang og bader i messingfade fyldt med vand, der står rundt på området. Alting bliver ordnet for mig 24/7. Jeg får kropsbehandlinger to gange om dagen, hvor jeg bliver pusset og nusset som en baby. Faktisk kalder min indiske massør mig Baby, mens han griner. Han siger, at jeg er en stærk kvinde uden for, men her er jeg en baby, der bare skal slappe af. Netop det er essensen af mit ophold, mærker jeg tydeligt her på 8 dagen – at give slip på kontrollen, læne mig tilbage og modtage alt det gode, der kommer til mig.

Video fra Indien HER

Føler du dig udbrændt?

Et paradis på jord og så vælger jeg at skrive et indlæg om at føle sig udbrændt. Det kan virke mystisk, men jeg mærker stadig stemningen, fra det Danmark jeg forlod for en uge siden midt i højsæssonen for tristhed, depression og udbrændthed.

Pas på dig selv især i den mørke tid

Vintermånederne i Danmark får os til at se døde ud i ansigtet, mens vi går rundt og er ukontaktbare og uinteresserede i hinanden og os selv. Orker lige det nødvendigste, som arbejdet, børnene og det praktiske i familien. Det regner, er koldt og solen har ingen set i dagevis, ikke mærkeligt, at følelsen af at være brugt og føle sig udbrændt rammer nogle hårdt. Kender du følelsen af at føle dig udbrændt, mand?

Læs blog: 6 typiske tegn på udbrændthed

Du behøver ikke tage til Indien

Det er naturligvis ikke muligt at tage til Indien hver gang, du føler dig trist, udmattet eller udbrændt. Du kan nøjes med at tage til Helgoland og hoppe i havet. Gå en lang tur i skoven med en god ven og få en fortrolig snak. Eller skift dit fokus fra I-phonen til madlavning, læsning eller en meditation. Gør noget godt for dig selv. Det giver dig ny energi og overskud i de mørke og kolde måneder og resten af året.

Få mere information om 1:1 session HER.

Forebyggelse er Gud

Hvis du allerede føler dig udbrændt, er det ikke sikkert, at du kan foretage dig ret meget. Det kan være, at du skal have hjælp til at træne dit fokus, sænke dit tempo, styrke dit nærvær, din vejrtrækning og bevidsthed om dine tanker. Er du først ramt, skal der mere end en gåtur til at komme på højkant igen. Men min opfordring til dig er at begynde at gøre nogle af disse ting, som en forebyggelse mod at miste dig selv. Gør du nogle eller alle de 9 ting på listen neden under, træner du evnen til at mærke dig selv.

Når vi mærker vores krop og lytter til dét, den fortæller ved at handle omsorgsfuldt overfor os selv, sker der en forandring inden i. Det vil øge vores selvværd og trivsel.

9 gode ting, der øger din trivsel

  • Vinterbadning
  • Gå lange ture i naturen
  • Tal med gode venner
  • Skru ned for dit tempo, hvis du kører i højt gear
  • Vær tilstede i kontakten med andre
  • Træn, svøm, løb, dyrk yoga eller noget andet, der styrker din krop
  • Hop af eller doser din tid på de sociale medier
  • Sov til middag eller gå tidligt i seng
  • Sæt det ene ben foran det andet og gør noget

Du er ikke supermand

Mange mænd har lært, at de selv skal klare deres problemer og ikke bede om hjælp. Rigtige mænd piver ikke. Vælger du den metode, risikerer du at blive temmelig alene med dine tanker og følelser og en negativ spiral sættes i gang. Bryd den ved at åbne dig om verden – din familie og dine venner, da de helt sikkert ønsker dig det bedste og vil lytte til dig.

Selv om vi kan søge andre, når vi har det svært, er hovedansvaret for vores velbefindende altid vores eget. Derfor er det så essentielt, at du passer på dig selv, tager dine følelser og fornemmelser alvorligt og søger hjælp eller kontakt, når du føler dig udbrændt, ked af det eller er ulykkelig.

Glem ikke at tage dig selv alvorligt

Er du blevet ekspert i at overhøre dig selv og din krops signaler? Pas på med det, da det er vejen til udbrændthed. Når vi ikke lytter ind ad og ignorerer, hvis vi har det dårligt, er overbelastede eller stressede, har det en pris. Det kan godt være, du kan leve sådan i mange år, men pludselig når du mindst venter det, kommer regningen. Din krop er din bedste ven, som løbende fortæller, hvad du skal skrue op eller skrue ned for. Så lyt og tag dét du hører alvorligt. Så vil du begynde at mærke, at du får det bedre, fordi du passer på dig selv og sætter de grænser, der er nødvendige for dig.

Læs blog: Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser HER

9 tegn på at du er udbrændt, når du……..

  • går i hi og ikke orker kontakt til andre
  • ikke er glad om morgenen, når du vågner
  • ikke rigtig kan mærke dig selv og dine følelser
  • bruger alt for lang tid foran skærmen
  • ikke taler med nogen om, at du har det svært
  • trække dig væk fra dine nære relationer
  • bliver let irriteret og ude af balance
  • føler dig i tvivl og er usikker på om du er god nok
  • lader dig fange af tankemylder, som tynger din krop og dit humør

Bestil en 1:1 session og lad os få en indledende snak om, hvor du er og hvad du har brug for. Book HER.