Tag Archive for: grænser

Passiv aggressiv adfærd

Mærkes livet tungt og trist lige nu? Har du svært ved at finde lyspunkter, men er blevet sortseer? Er du mester i at ophobe negativitet i stedet for at udtrykke dine behov? Så har jeg listet nogle af årsagerne til, hvad der gør dig passiv aggressiv op her. Ønsker du at blive klogere på egen adfærd og lære at håndtere dine følelser og reaktioner? Start her med at finde ud af, at en afventende, passiv og uengageret adfærd kan være årsag til, hvad der gør dig passiv aggressiv.

Ophobet negativitet

Er du typisk ham i selskabet eller på arbejdspladsen, der holder dine meninger tilbage, mens du lader de andre snakke? Mærker du irritation og indre vrede over det, du oplever/hører uden at reagere på det? Du kigger i stedet den anden vej, så du ikke skal tage ansvar for noget? Genkender du, at dit ønske om at undgå konflikt og at være den venlige, politisk korrekte mand, kollega og partner, er ved at kvæle dig? En direkte årsag til, hvad gør dig passiv aggressiv.

Når du forholder dig passivt og ikke viser, hvem du er, ophobes negativitet inde i dig og ender med, at du får nogle kraftige reaktioner, du ikke kan kontrollere. Men hvorfor er det blevet sådan – måske har det altid været sådan? Vi agerer jo som mennesker på den måde, vi har lært af vores forældre, indtil vi lærer noget nyt. Kommer du fra en familie, hvor vrede og konflikter var tabu og dine forældre undertrykte deres reaktioner og uenighed? Så har du nok aldrig lært at vise og udtrykke vreden. Du har formentlig altid mærket den, men hurtigt lært at undertrykke og pakke den ned, fordi det gav bonus at være en flinke dreng eller pæne pige.

Pleaseren gør dig passiv aggressiv

Pakker du dine følelser ned, får det på et tidspunkt konsekvenser for dig. Kroppen vil reagere, når der ikke er plads til mere irritation og undertrykt vrede. Du har sikket oplevet, at du pludselig kan eksplodere og sige og gøre noget, du ikke er stolt af bagefter? Hvad gør dig passiv aggressiv? Jo, det gør netop undertrykte følelser og al den undertrykte energi, som du forsøger at styre, når du vil virke fattet, korrekt og venlig. Måske behøver du ikke være så politisk korrekt og perfekt, hvis det har så stor effekt på dit indre velbefindende.

Frihed er jo, når vi som mennesker tillader os at være som, vi er. At sige og gøre det, der føles rigtig for dig, vil være en modvægt til pleaseren, som du måske er opdraget til at være. Du kan arbejde med at acceptere alle sider af dig selv og føle dig god nok, selv om du føler dig ked af det, vred eller ulykkelig. Sådan er livet – det går op og ned – kunsten er at leve med hele pakken. Både det smukke og det grimme – det rolige og det urolige – sorgen og glæden, fordi vi indeholder det hele.

Blog om pleaseren her.

5 leveregler for at undgå passiv aggressiv adfærd

1. Sæt grænser og vær tydelig i din kommunikation
2. Find noget du tror på og kæmper for
3. Tro på dine følelser og tag dem alvorligt
4. Sænk dit tempo, så du selv kan nå at følge med i dit liv
5. Tal højt med nære relationer om dine følelser, behov og tanker

Få mere at vide om mig – CV her.

Passion bremser passiv aggressiv adfærd

En sikker vinder mod de indre dæmoner, der udløser passiv aggressiv adfærd, er at tage ansvar for dit liv og dine handlinger. Så snart du træder frem og viser hvem du er ved at udtrykke behov, ønsker og følelser højt fx i dit parforhold, får du det langt bedre. Det mærker du tydeligt, hvis du i længere tid har følt dig indebrændt og lukket af for dine følelser – rare som ubehagelige.

Som mand må du have noget, du brænder for eller kæmper for. Find frem til, hvad du vil med dit liv og sæt det i gang, inden det er forsent. Det lyder måske let for mig at skrive, men jeg tænker det heller ikke er let at leve et liv, hvor du ikke udvikler dig og ikke udlever dit fulde potentiale? Det er for mange af os lettere og mere ufarligt at dulme vores behov og ønsker med masser af tv, serier, alkohol, mad, træning eller porno. Desværre virker det ikke i længden, men ophober negativitet i dig og resulterer i passiv aggressiv adfærd, hvis du ikke vover dig ud af din comfortzone og få sat noget på spil i dit liv. Udvikling er vejen til forandring, og som mand sikkert ikke dit foretrukne sted at være altså i udviklingsfasen. Men tro mig det er, når du begynder at være psykologisk voksen, du mærker livet, passionen, glæden og ikke mindst dig selv.

Vil du vide mere om mine 1:1 terapi forløb – Læs her.

Træn din kommunikation og evne til at mærke efter og stå ved dig selv i en mandegruppe – Læs mere her.

Illustrering af en pleaser

Min tese er, at når du pleaser yder du mere end du nyder. Du glemmer dig selv og tærer på hovedstolen, nemlig dit selvværd. Pleaser: Yder du mere med du nyder?

Læs lige overskriften igen! Pleaser: Yder du mere end du nyder? Mærker du ubalancen i den sætning? Hvor lidt plads det giver til dig og dine behov? Genkender du din pleaser adfærd, at du yder mere end du nyder i dit parforhold? Måske genkender du det også på dit arbejde? I dine venskaber og over for dine naboer, kolleger , børn – ja, i stort set i alle de relationer, du indgår i? 1:1 sessions med mig giver dig bedre balance i dine relationer. BOOK DIN TID HER.

Udbrændthed

Har du pleaser adfærd, er du sikkert en travl mand. Du yder helt sikkert mere end, du nyder. Det betyder, at du sjældent sidder ned og slapper af, og er dermed forhindret i at være tilstede i nuet og mærke dig selv. Dit fokus ligger i at være flink, rar og venlig overfor andre, så de bliver glade og giver dig følelsen af at være god nok. Det kan du helt sikkert ikke holde til i længden. Lærer du ikke at balancere dine egne behov med hensynet til andre mennesker, bliver prisen for høj for dig. Din krop begynder at reagere, du føler dig udbrændt og deprimeret. Stress er også en risiko, følelsens af utilstrækkelighed og lavt selvværd vil snige sig ind på dig, når du glemmer at passe på dig selv.

BLOG: Udbrændthed test dig selv

Finder du dig i alt for meget, mand?

Mine erfaringer med de mænd, der besøger min praksis og vil ændre deres pleaser adfærd er temmelig ens, når det gælder at sætte grænser og mærke vrede. Fællesnævneren er, at de byder sig selv alt for meget i deres parforhold, og sætter en stor ære i at sikre familiens komfortable og gode liv. Ofte er manden midt i et krævende karrierejob, han er gift og har et eller flere børn. Hustruen går måske hjemme eller har et deltidsjob, mens han præsterer 10-12 timer om dagen for at holde niveauet i jobbet. Når han kommer hjem fortsætter arbejdsdagen med madlavning, lektier, madpakker, ophængning af vasketøj og weekenden i haven eller rengøring. Det lyder voldsomt, men for ham er det helt naturligt og har været sådan i flere år. Lige indtil hans mærker, at nu har han fået nok og har lyst til at løbe væk fra det hele. Den store udfordring er, at du begynder at tale om, hvordan du har det og sætte grænser for, hvad du mener er rimeligt. Lige netop dér stopper din pleaser adfærd.

BLOG: Er du træt af pleaser-rollen?

Al den pleasen gør dig uspændende og ufarlig

Din kvinde ender med at savne dit nærvær og at vide, hvem du er, hvis du pleaser. Hun kan jo ikke mærke dig, når du ikke mærker dig selv. Det er absolut ikke hendes ønske, at du pleaser og yder så meget, at du ender med at brænde ud. Måske presser hun dig for at finde din grænse – bliver ved og ved med at give dig opgaver eller forvente, at du gør dit og dat, indtil du stopper op og sige NEJ. Gør du stadig noget andet i form af at yde videre, vil din partner blive frustreret og bliver det ved længe nok, vil hun begynde at kede sig. Øvelsen for dig er at træne din selvfølelse, så du nemmere mærker dine grænser. Det skaber en sund og balanceret selvfølelse, der øger dit selvværd, når du mærker dine grænser og siger fra.

Læs om Jens, 48 år, leder i byggebranchen, gift og far til tre børn: 

 

(udsnit fra min anden bog ‘Leder, mand og menneske’)

Udfordringen

I mange år har Jens grebet boldene, der kom flyvende mod ham. Et ægteskab med tre børn, et hus med have, et lederjob, hvor en nem uge er på 60 timer og løbende videreuddannelse. For ikke at tale om hans daglige træning, der ikke længere er på eliteplan, men noget han nu gør for at være veltrimmet, og som han netop har toppet med to måneders saftkur.

Jens har aldrig lært at passe på sig selv. At tage en pause, når han følte sig svag, syg eller træt. Han kender ikke vigtigheden af at yde omsorg for sig selv, så han holder længere. Han mærker ikke, når hans grænse er nået og kan køre på i det uendelige. Rollemodellen i barndommen var hans far, der døde som 56-årig af et hjertestop. Jens så sjældent sin far, fordi han enten var på arbejde eller på druk. En relation, der har lært Jens, at han må klare sig selv, ikke får noget ud af at beklage sig og at hårdt arbejde er meningen med livet.

Men noget mangler. Trods stor succes i arbejdslivet og materiel og familiær tryghed, fornemmer Jens en indre uro og utilfredshed. Hans kvote for at være skaffedyr og den, der får det hele til at køre i familien, er nået. Han savner nærvær og ro til at nyde noget af det, han har udrettet. Det er ikke let for Jens at tage imod ros og anerkendelse fra andre mennesker. Han mener ikke, at han behøver den slags. Det betyder, at han ikke får dækket sit behov for det rare og gode i livet og derfor klør på for at få mere af det, han ikke vil modtage. En negativ spiral, der aldrig fylder ham op, men kun udmatter ham, da han vil løbe endnu hurtigere i håb om succes.

Når Jens er i underskud, bliver hans lunte kort. Han har ikke overskud til sine børn, sin kone og andre nære relationer. For ikke at skabe konflikter trækker han sig for at undgå kontakt, hvilket forstærker hans udfordring. Han får endnu mindre nærvær og omsorg.

Udviklingsprocessen

Da Jens kommer til mig første gang, føler han sig trist og irriteret og har svært ved at få overblik over sit liv. Han har ikke brug for andre, er hans holdning.  – De må me til mig, hvis de vil noget, siger han med sorg i blikket. Når han beskriver sine relationer både privat og på jobbet, fremhæver han deres behov og ønsker uden at sige en lyd om, hvad hans passion, drømme eller ønsker er. Hans opmærksomhed ligger ude i omgivelserne. Hvem skal han nu hjælpe eller gøre en tjeneste, for at blive anerkendt? Det er hans refleks, som desværre gør ham irriteret og overfølsom for andre menneskers behov. Da han opdager fidusen ved at trække opmærksomheden ind til sig selv, og starte dér, sker forandringen.

Jens arbejder på at sænke sit tempo. At trække vejret ned i maven og holde pauser, så han kan nå at følge med sit eget drive. Det opdager hans relationer hurtigt, og de begynder at kunne følge bedre med. Når tempoet er lavere, lytter han bedre til, hvad andre siger, og får aflivet en del fantasier og tolkninger, som før drev ham væk fra fokus og erobrede hans tid.

Langsomt bliver Jens bevidst om, hvor meget han yder og præsterer. Det giver ham lyst til at nyde og glæde sig over sine succeer. Han øver sig i at tage ros og anerkendelse fra andre ind og mærker hurtigt, hvordan det gøder hans selvværd. En lille boble af glæde indeni er en helt ny fornemmelse for Jens. Han bliver mere tydelig, når han siger noget både til sine børn og sin ægtefælle, men også på jobbet, når han kommunikerer til teamet. Hans irritation er mindre nu, fordi han får sagt, hvad han har på hjerte, så det ikke ligger og ulmer.

Bogen ‘Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’ har 10 cases som Jens, der beskriver deres forhold, job, udfordringer og udviklingsproces.  KØB BOG.

6 tegn på, at du yder mere end du nyder/Pleaser adfærd

  • Svært ved at mærke dig selv
  • Fokus på andres velfærd før dit eget
  • Du føler dig udbrændt
  • Får ikke sat grænser/sagt fra
  • Du undertrykker din vrede/konfliktsky
  • Dine behov og lyster står ikke klart for dig

 

Læs mere om det jeg kan tilbyde dig: www.mandeterapeut.dk

Læs om ledercoaching her: www.leder-mand-menneske.dk

Sådan slipper du pleaser-rollen

  • Sænk dit tempo og træk vejret
  • Vær tilstede i nuet og i kroppen
  • Bevidsthed om balance mellem rationale og følelser
  • Ikke vente med at sige fra til din partner eller du selv vil skilles
  • Løbende dialog med din partner også når I er uenige
  • Accept af forskellighed og af dig selv
Vil du arbejde med dit selvværd, dit fokus og evne til at mærke dine følelser?

BOOK DIN TID HER.

Hånd der siger fra/stop - Offerrollen

Kender du pleaser-rollen? Tager du ansvar for alle andre, og bruger du ofte meget tid og energi på at hjælpe andre med deres problemer? Er dit eget humør afhængigt af om dine omgivelser er glade og tilfredse? Føler du dig bedre som menneske, når du gør andre tjenester? Og føler du dig tynget af og ansvarlig for om din partner er lykkelig? Er du træt af pleaser-rollen?

Mange mænd jeg taler med ønsker at please og tager helt reflektorisk ansvar for deres partners glæde, lykke og tilfredshed. Det tynger ofte manden og fylder meget i hans hverdag, hvis hans kæreste er trist og utilfreds. Hvilket jo ikke er så mærkeligt, da det jo påvirker hele familien, hvis den ene part ikke er i balance. Men træk lige vejret, sænk tempoet og mærk efter, så du kan gøre op med pleaser-rollen.

Hvad driver dig til at være i pleaser-rollen?

Hvis du har taget opgaven på dig, at du som ene mand skal sikre, at din kæreste altid er glad og tilfreds, har du virkelig skabt dig selv store problemer på nakken. Du er jo ikke ansvarlig for andres menneskers lykke. Naturligvis ønsker du, at dine nære relationer har det godt og klarer sig godt i livet, men om de er lykkelige kan kun de selv sørge for. På samme måde som du kun selv kan sørge for din egen lykke og tilfredshed. For at lykkes med det, må du passe på ikke at have en al for travl og hektisk hverdag, så dit fokus er uden for dig selv og gør, at du ikke mærker dine behov.

Ofte når vi har fokus på at tilpasse os og servicere andre, ligger der noget bag. I hverfald hvis det ikke er i balance. Kender du din motivator for at bruge meget energi på at redde og sørge for andre? Mærker du ro, velbehag og en følelse af at være god nok, når du gør andre glade? Eller er du motiveret af, at undgå konflikt og uenighed? Ønsker du at blive fri af pleaser-rollen, må de blive klogere på din adfærd og reaktioner.

Genkender du dette? Afsnittet er fra min første bog ‘Fra mand til menneske’:

Det kan koste dyrt at lade stå til

Kan du huske, hvor mange gange du har sagt ja til at være sammen med mennesker, der ikke sagde dig noget? Hvor tit du hjælper andre, når de beder om det, selvom du slet ikke har tid? Eller hvor ofte du holder din mund, selvom du har lyst til at bede din partner om at tie stille? Kan du komme i tanke om, hvad det værste er, du har sagt ja til, fordi du ikke kunne lide at sige nej?

Det er omkostningsfyldt at sige ja, når du mener nej. Hvad er det, som gør, at det bliver så farligt at give udtryk for dine egentlige følelser og sige nej? Jeg ser to væsentlige grunde til at afvige fra sine følelser og gøre det modsatte af, hvad du faktisk har lyst til:
Den vigtigste grund er, at du er usikker på om personen, du sætter en grænse overfor, opfatter det negativt, bliver vred og ’forlader’ dig. Den anden årsag er, at du forestiller dig, at det ikke er okay at sige nej, da du så ikke fremstår som et ordentligt menneske. Og kan det virkelig passe, at du ikke har råderet over dit eget liv, men skal stå til regnskab for, hvad andre mener?

Min erfaring er, at folk sjældent reagerer negativt, når jeg siger fra og står ved mig selv. Det er naturligvis en forudsætning, at det gøres sobert, ikke krænkende og uden vrede eller aggression. Sker det, er min oplevelse ofte det modsatte, nemlig at jeg bliver respekteret mere, når jeg giver et klart svar også, selvom det ikke er det svar, de ønsker at høre.

Har du svært ved at mærke dine behov, ligger udfordringen for dig i, at du umiddelbart ikke ved, hvad dit svar skal være. Så når du skal gøre noget nyt, har du måske brug for mere tid, før du helt ved, hvad du skal svare. Udbed dig derfor lidt betænkningstid, før du kommer med dit svar. Du kan for eksempel sige, at du ikke lige ved det på stående fod, men at du vender tilbage senere. Sæt dig ned og træk vejret dybt ned i maven og mærk efter, så fortæller din mavefornemmelse dig utvivlsomt, hvad dit svar skal være.

Du kan købe bogen som lydbog eller e-bog: HER

Læs mere

Mand råber - Vrede og styrke

Det er vigtig for dig og dit velbefindende at mærke dine følelser. Gør din vrede til din styrke. Det er ikke nok kun at mærke de rare og behagelige følelser som glæde og seksualitet. Du må også mærke de svære og tunge følelser som vrede og sorg. Ønsker du balance i dit liv og din krop? Ønsker du at fremstå autentisk, må du hilse alle grundfølelserne glæde, vrede, sorg og seksualitet velkommen.

Vrede og kommunikation hjælper hinanden

I alle de år jeg har arbejdet som coach og terapeut for mænd og par, er de største udfordringer ofte kommunikation og vrede. To begreber, der hænger tæt sammen. Vreden er en vigtig følelse, som du kan lære at bruge den konstruktivt. Det kræver tydelig og direkte kommunikation. Altså at du siger højt, hvad der sker med dig, når vreden opstår inden i. At du sætter ord på dine følelser og ad den vej får sat din grænse. Når vi sætter ord på vores følelser, behov og ønsker, tager vi os selv alvorligt og træder i karakter.

– Jeg behøver ikke sådan noget ’kvindesnak’, er der sikkert en del mænd, der tænker. Men er det forbeholdt kvinder at fortælle om deres behov og ønsker? Nej vel, det kan du vel fint gøre selv om du er en mand. Hvis du ikke gør det, skaber det afstand mellem dig og dine relationer, da du ikke viser, hvem du er og dermed ikke tage din del af ansvaret i gruppen/familien.

Læs min sidste bog ’Leder, mand og menneske’, hvor jeg beskriver metoden i 5 trin, der skaber balance i dit lederskab. Kan købes HER.

Vreden hjælper dig til at sætte dig selv først – sætte grænser

Et er at mærke vreden – det kan de fleste, da kroppen reagerer ved, at energien sendes rundt med blodet og gør dig mere hyper. Du mærker det måske i maven og dit hjerte banker hurtigere. Men noget andet er at håndtere vreden uden at eksploderer og jage andre væk. Og du må undgå at blive ironisk eller sarkastisk og måske endda fjendtlig over for den eller dem, du er vred på.

Mange mænd, der kommer i forløb hos mig undertrykker deres vrede og dermed andre følelser og har gjort det i meget lang tid. De ved ikke, hvor de skal gøre af vreden. Samtidig er de bange for, at den skal komme ud meget voldsomt og ødelæggende. De er ofte lige på bristepunktet til at eksplodere over for deres partner eller give op og ønsker at forlade forholdet.

Den store øvelse omkring vrede er, at du skal lære den at kende og hilse den velkommen løbende, så den ikke tager magten fra dig. På den måde træner du dig selv i at mærke den jævnligt og være på forkant og reagerer tidligt ved at sige fra og sætte grænser. Ellers tager vreden over, og du ender med at råbe eller svare aggressivt, så dine omgivelser bliver utrygge, mens du bliver alene med din smerte. Det kræver træning og er netop essensen af de forløb jeg har med mænd både i grupper og 1:1.

Ønsker du at komme i gang med det samme har jeg lavet et online kursus ’Mærk din krop, mand!’ til dig. De består af 3 moduler, der træner dit nærvær, din ro og balance, så du mærker dig selv bedre. KIG HER.

Konstruktiv vrede er din kammerat

Følelsen vrede er jo ikke altid velset hos alle mennesker, men den er lige så vigtigt en følelse som alle de andre. Vrede er livskraft og energi. Den får dig til at handle og gøre det, du mærker er nødvendigt. Og meget væsentligt, når du står ved din vrede bliver du i stand til at sætte grænser og passe på dig selv. Derfor kan det være usundt og ødelæggende for dit selvværd, hvis du lukker af for din vrede og håber på, at alting bliver bedre. Lidt som strudsen, der stikker hovedet i busken, når den bliver bange. Det ændrer ikke ved noget, men ophober vreden inden i dig og gør din situation værre.

Læs blogindlæg om at være passiv aggressiv HER. Når du ikke reagerer på din vrede og får den kommunikeret ud, vil du sluge den og den ophober sig inden i dig og gør dig til en passiv aggressiv bombe.

Spørgsmål jeg ofte får stillet omkring vrede er:
  • Hvordan håndterer jeg min vrede?
  • Hvordan lærer jeg at udtrykke min vrede?
  • Hvorfor er jeg ofte så vred?
  • Hvad gør jeg ved vreden?
  • Hvorfor mærker jeg ikke vreden?
  • Hvad ske der, når jeg har undertrykt den i så mange år?
  • Hvorfor er jeg så trist og irriteret inden i?
Når du lukker af, lukker du af for alle følelser – også de dejlige 

– Jeg nul-stiller mine følelser, når jeg taler med min kone for ikke at gå i stykker, når hun beskylder mig for alt muligt og siger ubehagelige ting.

Sådan sagde Anders en gang, da vi arbejdede med hans manglende kommunikation og udfordring ved at stå ved sig selv. Måske kender du behovet for at lukke af og undgå at mærke din vrede og andre følelser, hvis kommuniktionen er helt gal i dine nære relationer? Når Anders nul-stillede sine følelser, var det i mange år noget, som skete helt pr refleks og uden opmærksomhed. Det skete, når han ikke viste, hvad han ellers skulle gøre. Det han ikke viste var, at han samtidig lukkede ned for andre rare følelser.

Vi kan ikke bare åbne og lukke for vores følelser som for et fadølsanlæg. Der sker desværre det, at når vi lukker ned for de svære følelser som fx sorg og vrede, lukker vi samtidig ned for evnen til at mærke kærlighed, glæde og seksualitet, og det bliver svært at lade andre komme tæt på. Kroppen kan ikke skelne mellem de rare og svære følelser, den lukker ned for det hele. For Anders og mange andre opleves det, som en kronisk tilstand af gråt i gråt uden udsving på følelsesskalaen, når de nul-stiller sig. Det påvirker alle andre relationer inklusiv de arbejdsmæssige. Læs mere om Anders i bogen ‘Leder, mand og menneske’ – Bestil bogen HER.

Få værktøjer til at håndtere din vrede

At have et sprog for sine følelser og kunne udtrykke, når noget gør ondt eller er dejligt løser op for mange ting både i parforholdet, men også generelt i dine relationer. Min erfaring med de mange mænd jeg taler med er, at de ofte ikke har netop det sprog. De ved ikke hvordan de skal sætte ord på følelser og behov og undlader derfor at gør det og lukker af i stedet.

En uholdbar situation, da kvinder oplever at blive forladt og være alene i familiebeslutninger og ansvaret for sammenhængskraften i relationerne. Og manden oplever ensomhed og savner nærvær, fordi han har ladet sig køre ud på et sidespor, hvor han ikke deltager på lige fod. Vil du være en ligeværdig partner med din kvinde, må du træne dit sprog og mod til at åbne dig og være den, du er. Når du siger ærligt, hvad der sker med dig på godt og ondt, vil du mærke ro og tilfredshed og en balance opstår i dig og dit liv. Det sker, når du tager ledelse af dig selv alvorligt.

Træn dit sprog for dine følelser og styrk din kommunikation i 1:1 forløb HER.

Glad mand i jakkesæt ligger i højt græs

Kom videre efter skilsmissen

Er du lige blevet skilt og står midt i et kaos af følelser og praktiske ting? Måske mærker du tvivlen på fremtiden, og har brug for hjælp til at komme videre i dit liv? Er skridtet taget og bruddet en realitet, er det tid til, at du skal passe på dig selv. Sådan kommer mænd over skilsmisse sorg. Det kan du gøre ved at anerkende det, der er sket og tilgive dig selv, at du ikke fik dit ægteskab til at fungere. Du gjorde sikkert alt, hvad du kunne eller også gjorde du ikke og så må du leve med det. Du vokser som menneske og mand, når du tager ansvar for dine egne handlinger eller mangel på samme.

Vil du læse min bog ‘Fra mand til menneske’ – styrk dit potentiale og skab det liv, du ønsker – Bestil her.

 

Sådan kommer mænd over skilsmisse sorg

  • Du kommer først videre, når du accepterer og siger farvel – mærker de følelser, du har
  • Pas på med at tage hele ansvaret på dig – kun det, der er dit ansvar (I er jo to om det)
  • Vær realist – tro på hende, hvis hun siger det er slut. Så mener hun det og du skal videre
  • Adskil dine egne følelser (fra dengang du var skilsmissebarn) fra dine børns
  • Sig farvel til det gamle, så du kan sige goddag til noget nyt

Måske mærker du en spiren af noget nyt – en frihed – en glæde helt inde bag ved alt det tunge, svære og triste? Min erfaring med de mange mennesker, jeg arbejder med, der står midt i en skilsmisse er, at det, der forandre er, når vi mærker sorgen. Sorgen og tristheden over det, du har mistet. Din drøm om at have en familie og leve det liv en kernefamilie, byder på. Det er en nødvendig proces at sørge og acceptere, at det gamle ikke er mere. Og at der venter dig et nyt liv med nye måder at være i verden på. Lige nu kan det føles meget overvældende og sikkert umuligt. Lad mig være din sparringspartner og vejleder til at komme ud på den anden side. En proces hos mig, vil styrke dit selvværd og din tro på fremtiden.
Start et forløb med en indledende 1:1 session, så du opdager om jeg er den rette for dig.

Faderrollen ved skilsmisse

For rigtig mange mænd er det allersværeste ved en skilsmisse, at de bliver medansvarlige for at splitte deres familie op og gør børnene ulykkelige. Mange er selv skilsmissebørn og husker, hvilken uro og kaos det skabte i deres liv dengang deres forældre blev skilt. Det går lige i maven på fædrene, at de nu påfører deres børn den omvæltning, fordi mor og far ikke kan finde ud af det. Flere mærker en usikkerhed omkring deres faderrolle i den nye situation, hvor de skal til at finde deres ben igen. Sådan kommer mænd over skilsmisse sorg.

Mænd er præcis lige så gode forældre som kvinder. De gør det bare på en anden og mere maskulin måde. Det er jo derfor vi har både en mor og en far. Når du kommer dertil, hvor det er slut og I flytter fra hinanden er det formentlig sket efter lange overvejelser og mange forsøg på at lykkes. Men det kan ikke lade sig gøre ,og derfor må det slutte. Tænk over at det vil være det bedste for alle partner. Jeres børn vil på sigt få to gladere og mere tilfredse forældre og opdage en helt ny og bedre stemning i hjemmet.

Det er også svært at være den, der går

Er du nået dertil, hvor du har fået nok og ikke orker mere. Du har længe savnet omsorg og ikke følt dig set af din partner meget længe. Nu er tiden kommet til at afslutte relationen og det er uhyrligt svært og tungt for dig. Du vil så gerne have, at din familie kunne blive sammen og finde rytmen og kærligheden. Alligevel ved du nu, at det ikke vil ske og du har mødt din grænse. Og er nødt til at handle og komme videre.

Hvis du intet gør, vil du langsomt miste dig selv og din glæde. Pas på med at blive for længe i noget, du inderst inde mærker er tabt. Hvis din partner ikke tager skridtet, må du gøre det og risikerer at føle dig som bødlen. Tro på din mavefornemmelse og gå efter det, du mærker er rigtigt. Vi kan ikke vente på, at andre tager handling på det, som er vores ønske. Det må du gøre selv. ‘DEN DER HAR BEHOVET – HAR ANSVARET’

Det kræver at du samler dig og får kommunikeret dine tanker og ønsker:
  • vær respektfuld i din måde at fortælle, at du vil skilles
  • undgå at konfliktoptrappe situationen
  • find din vej til at håndtere alt det praktiske, børn, vreden, sorgen, kaos m.m.
  • opsøg hjælp til at passe på dig selv og dine børn, så det hele ikke falder sammen

Få hjælp til at komme igennem i et 1:1 forløb. Book en tid her.

For at komme videre efter en skilsmisse  må du finde mod til at føle alle de følelser, der ligger og lurer inde i dig. Du mærker vrede, frustration, er bund ulykkelig og i tvivl om dine egne styrker og evner. Der er dage, hvor du føler dig som en kæmpe fiasko og ikke orker noget som helst. Husk at alt er som det skal være. Og at det går over.
Det er din sorgproces, og den er nødvendig for, at du kan komme videre med dit liv. Det er en tid, hvor du er nødt til at være realistisk og indse, at det hele ikke er en fejl. Hun mener det, når hun siger, at hun vil skilles. Eller du mener det og vil væk. Stop dine drømme og håb om, at det nok skal gå over. Du må tage hendes ord for pålydende, når du inderst inde godt ved, at det bliver sådan. Eller også er du den, der er færdig med relationen og må tage konsekvensen af det.

Læs om mandegrupper HER.

Føler du sådan?

Din følelse af at være dårligt behandlet, fylder meget i starten og er naturlig. Du forstår slet ikke, hvorfor det var nødvendigt at tage det helt store skridt. Det var ikke dit ønske – du ville gerne arbejde mere på forholdet, men hun havde fået nok. Måske bruger du meget tid på at tænke: hvordan kunne vi undgå skilsmisse – Book parterapi-session. Her er det vigtigt, at du husker, at der skal to til tango, så du ikke tager hele skylden og ansvaret på dine skuldre. Der skal altid to til at få et forhold til at fungere – desværre taler jeg med mange mænd, der reflektorisk tager det meste af ansvaret på sig og dermed får en tung rygsæk. En byrde at bære rundt på og som besværliggør muligheden for at komme videre. Er du parat til at ændre på det, der ikke virker for dig – start i dag med 1:1 session: BOOK HER.

Ønsker du hjælp til det arbejde vil jeg foreslå dig et individuelt forløb, der får dig videre.

Læs mere her og book tid.

www.mandeterapeut.dk