Tag Archive for: ledelse

Lederskab skrevet i sandet på en strand- Integritet

Vi er alle født med evnen og modet til at mærke vores følelser og give udtryk for det, vi mærker. Det er naturligt og ikke noget, vi som børn tænker over, men bare gør. Indtil vi en dag bliver bevidste om, hvad der forventes af os i mødet med vores forældre og oplever deres reaktion, når vi viser hele skalaen af ucensurerede følelser. Mærk eller mist din integritet, mand.

Barndommen

Er du opvokset med forældre, der ikke viste eller talte om deres følelser og dermed ikke kunne håndtere dine følelser, er der stor sandsynlighed for, at du tidligt har lært at undertrykke og tilpasse dig. Som børn ønsker vi kontakt og at blive elsket af vores forældre og opdager hurtigt, hvad der skal til for at få deres kærlighed. Måske er det ved at være artig og nem, hvilket jo er det modsatte af at være krævende og vred. Mærk eller mist din integritet, mand.

De svære følelser

Hvad stiller vi så op med de svære følelser, vi ikke får positiv respons på? Min erfaring fra eget liv og alle de mennesker, jeg møder i mit arbejde er, at vi tidligt i livet lærer at undertrykke eller manipulere os selv til ikke at mærke. De følelser vi bliver afvist, når vi udtrykker, bliver de følelser vi senere kæmper for at mærke og udtrykke, når vi bliver voksne. Du kender sikkert sætningen: Gå op på dit værelse og kom ned, når du er god igen. Et eksempel på, at mor og far ikke ønskede at opleve din vrede, fordi de ikke selv havde kontakt til den og derfor ikke anede, hvad de skulle stille op i situationen. Det banale og enkle, nemlig at sænke tempo, trække vejret dybt og dermed mærke dig selv, kan være det absolut sværeste for rigtig mange både ledere, mænd og mennesker.

Køb min bog Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance

Mister integritet

Undertrykker du de svære følelser i længere tid fx ved at undlade at tale om dine tanker, behov og følelser, ophobes de i kroppen i stedet for at komme ud af systemet. Det vil skabe en blokering af din energi, indre frustration og du risikerer at din indre ubalance får dig til at reagere voldsomt lige pludselig uden, at du har kontrol over situationen. Lukker du af for dine svære følelser som vrede og sorg, får du heller ikke adgang til de rare følelser som glæde og seksualitet på en balanceret måde. Når vi lukker af for kroppen for ikke at mærke de svære følelser, lukker vi af for alle følelser. Kroppen kender ikke forskel, men husker, hvad der skete i barndommen, når du blev afvist og blokerer stadig, når de ’forbudte’ følelser dukker op i dig.

Så enkelt og dog så svært

Begrænser du dig selv ved at trække dig tilbage, når noget er svært, bliver du utydelig i din kommunikation og står ikke ved dine meninger og dig selv. Som tiden går, oplever du at føle dig udvisket, og risikerer at miste livsgnisten og din maskulinitet. Usikkerhed på, hvem du er, og om du har ret til at føle, mene og sige, det du har på hjerte, vil fylde mere og mere og skabe en uro, der får dig til at trække dig fra dine relationer især de tætte relationer.

Her er Ulrik fra indledningen til min bog Leder, mand og menneske:

– Jeg mangler gennemslagskraft og ro til at finde ud af, hvordan jeg skal være tydelig og markere mig som leder, siger Ulrik, til hans første session. Jeg spørger, om han er klar over, hvad der stopper ham. – Flere ting, siger han, men det mest hæmmende er, tanker og frygt for, hvilke konflikter der vil opstå, hvis jeg træder i karakter. Desuden er jeg utryg ved at kommunikere det, jeg står for og ønsker, for jeg er ofte i tvivl om, hvad det er, siger Ulrik, der er leder, gift og far til to børn og er startet et udviklingsforløb for at finde balance i sit personlige og professionelle lederskab.

Ulrik viser hvor svært det banale er og hvad der sker, når vi glemmer de dybe vejrtrækninger, at sænke tempoet, at lytte og være tilstede i nuet. Det udfordrer ham på hans autenticitet, idet han har svært ved at mærke sig selv, stå ved dét han mærker og få kommunikeret tydeligt og direkte. Han ophober sine frustrationer, virker irriteret og kortluntet, fordi han længe har ladet sig presse og ikke har reageret i tide. En adfærd, der ofte ender uden for hans kontrol, og derfor gør ham utryg i hans lederskab.

De 4 grundfølelser:

De fire følelser kaldes grundfølelser, fordi de alle kan mærkes i kroppen.

  • Vrede
  • Glæde
  • Sorg
  • Seksualitet
Hvad kan du gøre her og nu

Genvind evnen til at mærke dig selv og dine følelser. Det kræver træning, fokus og at du simplificerer dine tanker, sænker dit tempo og træner dig selv i at være i nuet.

Min bog Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance giver dig konkrete måder at komme i mål.

Du kan købe bogen her: https://www.saxo.com/dk/leder-mand-og-menneske_ukendt_9788750058373

Læs mere her: https://mandeterapeut.dk/1-1-session/

Eller her: https://leder-mand-menneske.dk/ledercoaching/

Utilfreds mand og kvinde - Passiv aggressiv

Har du en kæreste, kollega, mor, far, ven eller veninde, der udviser passiv aggressiv adfærd? Er du passiv aggressiv og genkender adfærden hos dig selv? Måske bruger du adfærden til at holde andre på afstand, så du undgår at mærke din vrede, sorg eller andre følelser, du ikke rigtig kan håndtere? www.mandeterapeut.dk

Du har sikkert en tæt på dig i familien, der har passiv aggressiv adfærd. Der er stor sandsynlighed for, at du føler dig usikker og mærker ubehag, når du er sammen med personen. Vedkommende siger et og gør noget andet, er ikke ærlig med sine følelser, men holder dem tilbage og smiler, mens vreden koger inden i. Det skaber utryghed i jeres relation, fordi du ikke ved, hvor du har personen. Måske gemmer du selv på dine følelser og virker sådan på andre? Ligegyldig hvad er passiv aggression en giftig måde at få sine budskaber ud på. Ønsker du at ændre det eller have mere ro på, når du møder det hos andre, må du arbejde med bevidsthed om egen adfærd.

Ved du hvad jeg mener, når jeg skriver passiv aggressiv adfærd?

Når du har med et menneske at gøre, som udviser passiv aggressiv adfærd, mærker du straks, at noget er galt. Personen virker ikke ægte, der ligger noget bag det smil eller den udtalelse, som bliver sagt venligt måske ironisk. Den passivt aggressive, tager ikke ansvar for sine egne følelser, når noget går galt. Men siger ofte et og gør noget andet, tilbageholder vigtige informationer, ringer ikke tilbage eller svare ikke på dine mails, og bruger ironi og sarkasme i stedet for at udtrykke sin mening. Det er ofte et lavt selvværd, der er med til at styrke den passiv aggressive adfærd. Vil du arbejde med dit selvværd – måden du oplever dit eget værd.

Book en indledende session HER.

Hvis du har behov for online sessions er det helt fint. Jeg kører på Zoom eller hvad der passer dig. Så kan du komme i gang med det samme. Ring og vi kan lave en aftale: 20 71 21 22

 

Læs her: Tag dine konflikter og bliv mere fri

Tegn på passiv aggressiv adfærd
  • Handlinger modsiger det, han siger
  • Bruger ofte sarkasme – for efterfølgende at sige, at det bare var for sjov
  • Undgår konfrontation og at tage ansvar
  • Begår vedkommende en fejl, er det aldrig hans skyld, men derimod andres
  • Tilbageholder vigtig information
  • Ignorerer e-mails fra andre
  • Skjuler sin modvilje med et smil
  • Glemmer ting med vilje
  • Laver overspringshandler
  • Bidrager ikke med forslag til forbedringer
  • Taler bag om ryggen på folk han er vred på

Læs: Træd ind i din maskulinitet, mand!

Konfliktsky

Er du kollega eller i familie med en passiv aggressiv person, vil det gøre dig forvirret, i tvivl om egne følelser (er du nu god nok), og du vil miste tilliden og glæden ved at være i selskab med vedkommende. Du skal passe på, at du ikke begynder at miste tilliden til dig selv, hvilket der er risiko for, hvis du ikke skiller dig fra det, der er fakta og det, der er den passive aggressives adfærd.

Når vi er pressede, utilfredse med vores tilværelse og ikke har lært at sige fra og kommunikere klart og direkte, vil den passive aggressive adfærd være nem at ty til. Hvis vi har travlt, ikke er tilstede og ikke mærker os selv, fjerner vi os fra os selv og andre og mærker ikke empati, men kører i stedet i højt tempo uden at stoppe op og opdage egne behov og følelser. Mange håber, at det får dem til at undgå konflikter og uenighed, fordi travlheden holder omgivelserne lidt på afstand. Desværre sker det modsatte, nemlig at konflikterne og det usagte hober sig op og ender med at fylde så meget, at det nu bliver uoverskueligt. 

Ensomt ikke at være sig selv

Det kan blive ensomt at reagere med passiv agrressiv adfærd. Når vi ikke viser hvem vi er, men holder følelser og tanker tilbage forsvinder vores livsenergi og ægtheden. Vi spiller en rolle og kommer sjældent ned under overfladen i kontakten til andre.

Måske kender du det? Du har måske en længsel efter at være tættere på din partner, venner eller andre i familien? Begynd at opdage, hvad der holder dig tilbage. Er det dine forestillinger om, hvad der vil ske? Eller er det konkrete erfaringer, at når du er dig selv bliver du afvist? Vov dig ud af din comfortzone og kom frem som dig selv ved at sige højt, hvad du føler og mener. Det vil give dig helt andre oplevelser og erfaringer, som får dig ud af ensomhedsfølelsen.

Sådan mindsker du din passive aggressive adfærd

Er du opvokset i et hjem, hvor vreden var forbudt, fordi din mor ikke kunne holde ud, når du eller andre viste deres vrede. Det gjorde, at du tidligt lærte at undertrykke de vrede følelser og fandt andre måder at komme af med dem på. Hvis det er sådan, har du fornemtlig noget gammel vrede, du skal have bearbejdet. Find ud af hvor den hører til, så du kan få det afsluttet enten med den, det handler om eller slutte fred med dig selv. Ofte når vi er passiv aggressive er vi ikke særlig rummelige og kærlige over for os selv. Der ligger et stykke arbejde, hvor du må have fokus på at acceptere dig selv som, du er. Det betyder, at du må rumme både dine gode sider, hvor du har succes og er dygtig samtidig med, at du vedkender og tager dine svage sider ind, som at være fx doven, utilstrækkelig, vred, ked af det og hvad der ellers er svært for dig at acceptere.

Det nytter ikke, hvis vi kun rummer andres fejl og mangler, men er dømmende over for os selv, når vi ikke præsterer godt nok. Din selvomsorg og selvkærlighed er nødvendig, hvis du skal slippe gamle sorger og blokeringer.

På jobbet

Er du leder og udviser passiv aggresseiv adfærd har du meget at miste. Dine medarbejdere lærer dig ikke at kende, de vil være usikre på dig og i tvivl om dine budskaber. Dit lederskab står svagere og arbejdet vil føles tungt for dig. Du deler ikke dine tanker og udfordringer med nogen, og ender med at være alene med de svære ting. Hurtigt har du været med til at skabe et miljø af mistillid, misforståelser og dårligere resultater. De gode folk forsvinder andre steder hen og du får ikke ført dine projekter ud i livet, som du havde drømt om. Det er sat på spidsen, men det kan være du genkender noget af det?

Hvornår gjorde du sidst noget af følgende på din arbejdsplads?
  • Du siger ikke din ærlige mening om et emne, når du bliver spurgt direkte
  • Du bliver vred på nogen uden at lade dem vide hvorfor
  • Du nøler med at færdiggøre en opgave, alene fordi du ikke kan se meningen i det
  • Du roser nogen i det offentlige rum, men kritiserer dem privat
  • Du siger sætningen ‘Det er helt fint. Bare fortæl mig, hvad du vil have mig til at gøre.’ – det er i virkeligheden ikke fint med dig

Ønsker du at arbejde med din adfærd og bevidstgøre og forstå dig selv bedre?

Book en 1:1 session og opdag om det er noget for dig.

 

 

illustration af lederskab - Balance

I ledelse er det vigtigt at være opmærksom på balance. At finde din balance mellem fornuft og følelser. Balance mellem fravær og nærvær. Balance mellem ego og essens og balance mellem alfahan og betahan. Alfahan eller betahan leder? Find balance. Alting er nemmere, hvis du bringer dig selv i balance, når du skal lede dig selv og andre. Se mere om ledercoaching her: www.leder-mand-menneske.dk

Nogle ledere er talende og dominerende alfahanner, der glemmer at lytte, mens deres fokus er på opgaven og målet. Det skaber frustration hos medarbejderne, der ikke føler sig set og anerkendt. En alfahan leder er ofte styret af sin selvtillid, som får ham langt i karrieren med sin stærke performance, men respekt, empati og tillid ligger ikke højt på listen og forhindrer motivation på et dybere plan hos medarbejderne.

Min bog Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance handler om ledelse af dig selv og andre. Den giver 5 konkrete bud på, hvad der skal til for at sænke tempoet, være nærværende, lytte, rumme forskellighed og få flow i din kommunikation.

Bestil dit eksemplar af bogen her: https://leder-mand-menneske.dk/ny-bog/

Alfahan eller betahan leder? Find balance

Vi er sjældent kun det ene eller det andet – sorte eller hvide. Mange gange er vi lidt af hvert. Det kan være brugbart, når vi taler om at være alfahan og betahan i ledelse, fordi det vil give en god balance at mestre begge sider som leder.

Lad mig forklare, hvad de to typer indeholder:

1

Alfahan lederen er ofte en leder med mange ord. Han vil styre, dominere og være i centrum. Han er styret af sit ego, er som regel handlekraftig og ikke særlig god til at lytte. Det er hans vej eller ingen vej, og der er ikke plads til modsigelser. Kommer du i en diskussion med en alfahan, bliver han ved til han får ret. Han har et meget højt tempo, er intens at være sammen med og forventer, at hans flok følger ham, der hvor han vil hen. Det er ikke sårbarhed og de bløde ledelsesværdier, der styrer en alfahan. Han taler helst ikke om sine følelser og viser dem sjældent.

Alfahannen kan han lære at være mere åben, lyttende og interesseret i andre. Det vil gøre hans lederskab mere balanceret, hvis han udvikler følelsesmæssige værdier så som empati, nærvær, kontakt, lytning, rummelighed, ro, lavere tempo og accept af forskellighed. Kig lidt til betahannens adfærd.

2

Betahan lederen er mere rummelig, god at tale med og en god lytter. Ham ved man, hvor man har, da hans adfærd er mere forudsigelig. Han er som regel en flink mand, der er tilstede og som tilpasser sig situationen, og har det okay med at være i anden række. Hans mål er samhørighed og fællesskab, og han søger gruppens accept, fordi det giver stabilitet. Det er vigtigt for en Betahan at få alle med, at stemningen er god og ingen uenighed.

Betahannen har visse udviklingsområder, hvis der skal være balance i hans ledelsesstil. Han kan fx kigge på sin frygt for uenighed, fordi konfliktskyhed kan være med til at bremse forandring og vigtige samtaler mellem medarbejdere og ledere. Der er risiko for, at Betahannen glemmer sig selv i forsøg på at redde eller tilpasse sig omverdenen. Prisen for gruppens accept kan blive for høj og derfor noget, han må udfordre jævnligt.

Vil du som leder, mand og menneske et lag dybere ned i dine relationer, må du blive bevidst om din adfærd. Du må opdage, hvor du befinder dig i balancen mellem alfahan og betahan. Der er helt sikkert plads til udvikling og større indsigt, hvis du vil styrke dit lederskab, da det er en evig proces.

God fornøjelse!

Et Executive Coaching forløb giver dig indsigt i egen adfærd. Du trænes i at håndtere dine følelser, så du står stærkere i dit lederskab. Læs mere om business coaching eller se mere her: https://leder-mand-menneske.dk/1:1-coaching/

I et 1:1 forløb arbejder du med din personlige udvikling og dine relationer. Du bliver bedre til at udtrykke dine følelser, stå ved den, du er og kommunikere dine behov. Tag ansvar for dit liv nu og få det, du drømmer om.

Se mere her: www.mandeterapeut.dk

superman

Skræmmer begrebet Alfa-han dig? Tænker du, at det er uopnåeligt og uden for din league? Tænker du, at en Alfa-han er en mand, der løber Marathon, knalder alle de kvinder han møder og dominerer hele selskabet, når han er til fest? Eller er det lederen på dit arbejde, der tager ordet og med store armbevægelser giver udtryk for, hvor fænomenal han selv er og glemmer at spørge eller lytte til medarbejderne?

Men du kan også være Alfa-han på en mere balanceret og nuanceret måde. En mand, der ikke er bange for at stå ved sig selv og siger, hvad han har brug for og takker nej, når han ikke er interesseret. En Alfa-han er også en mand, der vover at være i sin maskulinitet og ikke pleaser ved at være mere feminin end hvad godt er.

Læs: Træd ind i din maskulinitet, mand!

Er du en Alfa-han? En Alfa-han tør tage lederskab for sig selv og andre. Han gør det ud fra egne behov og er ikke fokuseret på, hvad andre ønsker. Han fornemmer gruppen, fordi han er i nuet og mærker sig selv først. Det giver ham overskud og adgang til at være tilstede i lokalet og i kontakt med dem, der er i det.

De 4 områder:
  • når du står ved sig selv, dine følelser og grænser ved at sige dem højt
  • når du vover uenighed, går i dialog og rummer andres følelser
  • når du er tydelig, ærlig og i balance, selv om der er optakt til konflikt
  • når du stopper med at forklare og forsvare dine handlinger og holdninger men tager ansvar i stedet

 

Vil du træne din maskulinitet i 1:1 forløb – Book din tid her.

Er du synlig eller usynlig i dit parforhold?

Er du en synlig Alfa-han i dit parforhold? Får du taget styring og udtrykt dine holdninger? Får du sagt til og fra og sat dine grænser? Eller tier du stille og lader som om, du er okay, selv om du er vred og utilfreds med det, der sker? Det vil altid være dit ansvar at melde ud og tage stilling til det, som sker omkring dig. Når du ikke gør det, bliver det svært at være en del af familien eller forholdet, da du slipper og giver ansvaret til den anden. På sigt vil du føle sig mindre maskulin og Alfa-han adfærden risikerer at komme til udtryk på en ubalanceret måde via vrede, irritation og raseri.

Læs indlæg om at finde din balance som leder mellem Alfa og Betahan: HER

Tag ansvar, men ikke overansvar

Det er ikke særlig Alfa-han agtigt at fratage sig ansvaret. Nummer et på Alfa-hannens liste er at tage sin del af ansvaret i hvert fald for hans egne behov, men ikke overgøre det. Ikke være bleg for at sige hertil går min grænse, og det er dit ansvar og ikke mit. Mange mænd jeg arbejder med har tendens til at tage alt for meget ansvar for de praktiske gøremål i parforholdet og tøver, når det drejer sig om de emotionelle beslutninger. Det tynger ham og gør ham mindre tilstede i relationerne. Han føler sig demotiveret og trækker sig fra kontakten og bliver indelukket og trist. Han fortæller ikke om sine følelser og ender med at blive uspændende selskab og med tiden usynlig, fordi han ikke viser, hvem han er.

Træk energien hjem til dig selv

Hvis din refleks er at holde øje med din partners humør og behov før dine egne, kommer du væk fra dig selv og evnen til at mærke, hvad der er vigtigt for dig. Er du i stedet nærværende,  mærker du, hvad du har lyst til, og hvordan du har det. Det er afgørende for dig, hvis du skal have overskud og energi til at være der for andre.

Er du en Alfa-han?

Jeg oplever mange mænd have alt deres fokus på deres partner i et forsøg på at aflæse hendes humør og ønsker. Dermed gør han hende ansvarlig for stemningen i hjemmet, hvilket hun som regel ikke ønsker. Er du nede i tempo, får du mulighed for at være tilstede i jeres relation med nærvær. Det gør, at du nemmere kan lytte og mærke din interesse for hende. Det fremmer dialog og kontakt mellem jer og kommunikationen bliver mere naturlig. Hun vil føle sig set, hørt og respekteret, og det kommer jo også dig tilgode.

Vil du træne din indre Alfa-han, så har jeg nogle fokus områder her til dig. 

Find din indre styrke her:

1: Nærvær

Det er ikke nok at være tilstede, når du er sammen med andre. Du må være nærværende, hvilket du bliver ved at sænke dit tempo, trække vejret, ikke tale så meget, men lytte og opdage din interesse for den, du taler med. Det kræver ro og ærlighed samt at du undgår at handle på din refleks, men giver dig mulighed for at mærke dig selv.

2: Kontakt

Al kontakt starter hos dig selv. Vil du være i kontakt med andre, må du begynde med at mærke kontakten til dig selv. Mærk din jordforbindelse og din krop ved at trække vejret dybt ned i maven. Stop dine mange tanker og larm, der kan være i hovedet. Tjek i stedet tankerne og find ud af om det er fakta eller bare din indre dialog. Fx min kone er nok træt og sur i dag, fordi hun ikke fik sovet i nat….. Spørg i stedet, hvordan hun har det og gå i dialog med hende. Her opnår I en positiv kontakt, da hun føler sig set og anerkendt. Og du holder op med at lade dine tanker styre dine handlinger.

3: Ansvar

Husk at du kun skal tage ansvar for det, der er dit ansvar. Ikke for alle andre. Det betyder, at du skal kunne sige nej og dermed passe bedre på dig selv og din energi. Træn din evne til at mærke dine grænser og opdage, hvad du har lyst til og brug for. På den måde, vil du få mere overskud til dine relationer og kunne byde mere ind til familiens daglige oplevelser.

4: Villighed til at lære nyt om dig selv

Hvis du vil udvikle dig selv og dit parforhold, er du nødt til at vove pelsen og lære dig selv bedre at kende. Fremtiden tilhører de mænd, der styrker deres følelsesmæssige intelligens. Det vil sige, at du må blive klogere på hvem du er? Hvorfor du gør som du gør? Og om du kan gøre noget bedre end det, du gør i dag, så du får et bedre resultat?

Hvad kan du gøre lige nu, så du skaber en forandring? Book dit 1:1 forløb eller en plads i Mandegruppe. Der er løbende tilmelding. Ring og aftal nærmere – 20 71 21 22.
1:1 forløb pris: kr. 13.500 for 11 sessions – indledende session er rabat ved køb af forløb. 
Mandegruppe – 11 møder over et år: kr. 9.000.

Vil du gøre noget nyt, der skaber nye resultater for dig?
Jeg træner dig i 1:1 forløb, hvor du får nye værktøjer til at træde tydeligere frem.
Du kan også få en plads i en af mine Mandegrupper. Book HER.

Læs mere her: www.mandeterapeut.dk