Tag Archive for: sindsro

At vise sårbarhed er for mange mænd det samme som at vise deres svaghed. Det behøver ikke være sådan og alligevel er min erfaring, at mænd undgår deres sårbarhed i frygt for at blive opfattet som svage mænd, der ikke kan tage vare på deres partner og familie. Når mænd undgår sårbarhed mangler der nærvær og empati i relationerne.
Når mænd undgår sårbarhed kommer det tydeligt til udtryk, når jeg arbejder i mine individuelle- og gruppeforløb. Ofte kan manden, der sætter sig i stolen foran mig ikke mærke sin krop og sine følelser. Han ved derfor ikke, hvordan han har det og har i årevis gjort alt for ikke at mærke de svære følelser, der gør ham sårbar.

Hvad går du glip af?

At være sårbar er at mærke og vise dine følelser. At leve i samklang med de svære og ubehagelige tilstande ,du mærker i dit hjerte og din krop samt de varme, rare og dejlige følelser, du også mærker. Begynder du at fraspalte det, der ikke er rart og som kan give konflikter eller uenighed med dine omgivelser, kommer du i ubalance. Sårbarhed er dér hvor du ærligt og autentisk viser andre, hvem du er – hele paletten.

Gemmer du dig selv væk ved at undertrykke dine grundfølelser (vrede, sorg, glæde og seksualitet), bliver du ikke et tilfreds menneske. Du går simpelthen glip af livet – alt det fantastiske der ligger i nærværet, kontakten og kærligheden til andre. En høj pris at betale, fordi du ikke vover at være autentisk – DIG SELV.

Undgår du andres sårbarhed?

Når mænd undgår sårbarhed er det ikke kun deres egen sårbarhed, men ofte også andres de ønsker at vige udenom. Jeg hører mange fortælle, at de er alert og har antenner ude hos partneren, kollegaerne, børnene m.fl. for at være på forkant med, hvilke følelser og reaktioner, der måtte komme udefra. Det tager meget af mandens energi at være beredt, og han har ikke meget tilbage til at mærke sig selv og være i balance med egne følelser og reaktioner.

Den helt store udfordring kommer i parforholdet, hvis manden forsøger at undvige og ikke forholde sig til sin partners sårbarhed. Et kæmpe turnoff for de fleste kvinder, der har brug for at være i og tale om deres følelser. Her kan der ske det, at manden trækker sig væk fra nærværet og relationen, mens kvinden bliver mere og mere ensom og føler sig afvist og forladt. Og taler de ikke sammen om det, opbygges en negativ spiral, der får parret væk fra hinanden så langt, at kærligheden er i fare for at forsvinde.

Hvilken beskyttelsesadfærd har du?

Vi er alle født med nogle filtre til at beskytte os selv og vores eksistens. Hvis vi tager alle indtryk ind og lader alle følelser komme i bevægelse, kan vi ikke navigere i livet og holde os i balance. Derfor er det naturligt, at vi bruger vores beskyttelsesadfærd ofte helt ubevidst, da det sker automatisk. Men det kan være hjælpsomt for dig at blive mere bevidst om, hvad du gør for at ’passe på’ dig selv, når noget i dit liv bliver følelsesmæssigt svært. Jeg kommer med nogle bud her.

Helt almindelig beskyttelsesadfærd

• At være travl og i gang i højt tempo
• At tale meget og dermed i kontrol
• At trække sig væk og have mange tanker
• At have en rationel tilgang til det meste også følelser
• At lukke af og være uden for kontakt
• At være irriteret, ugidelig, tom, passiv, frustreret
• At fixe og ordne alle andres problemer
• At løbe fra det ene møde/aftale/opgave til den anden
• At være storforbruger af: mad, sukker, alkohol, sex, computer, mobil, sport, spil (alt der giver dig en ubalance i livet)

 

Kom i gang nu med mit online kursus  Mærk dig selv, mand!

Læs mere om sårbarhed, styrke og lederskab køb bogen her: Leder, mand og menneske

Husk som kvinde – partner til din mand
Når manden med livet som indsats vover at vise sine inderste følelser til sin partner, er han meget afhængig af, at det bliver modtaget åbent og kærligt. Hvis du som kvinde ønsker dig en mand, der er stærkt med overblik og handlekraft, der kan beskytte dig, har han helt naturligt en anden side, der viser det modsatte i form af kortluntet, irriteret, trist og ugidelig. Det betyder bare, at han er et helt menneske.

I 12 år trænede Michael intensivt på eliteplan og gennemførte en række Triathlon på Ironmandistancen. 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb, som skal udføres på max 17 timer. Michael kom i mål med sin bedste tid på 9 timer og 10 min. hvilket resulterede i, at han kastede op, skulle have drop og var helt slukket en uge efter. På det tidspunkt i hans liv handlede det om ikke at mærke sige selv og blive fri for de svære følelser, han gik rundt med inden i. Triathlon var våbenhvile fra mine følelser og tanker.

– Efter sådan en hård tur havde jeg det rigtig godt, fordi jeg havde nået mit max og slap for alle følelser og tankemylder. Jeg var fri et stykke tid og havde ro både i krop og hoved. Det var en konstant kamp mod mig selv. Jeg satte barren lidt højere hver gang. Når jeg pressede mig selv max , havde jeg det fantastisk mentalt og mærkede intet, der havde med mine følelser eller problemer at gøre. Min krop kunne ikke mere, men det mentale fik mig til at fortsætte og det er helvede på jord, mens det står på, men bagefter er det en vild forløsende og fantastisk fornemmelse, fortæller Michael, 40 år. Han brugte 12 år af sit liv fra han var 20-32 år på den hårdeste træning der findes, Triathlon.

Book 1:1 session nu

Hvad undgik du og hvad opnåede du?

– Det som drev mig til at træne så intensivt var, at jeg følte en kæmpe kontrol over mig selv. Jeg havde det som, når folk der får rygetrang og bare skal ryge, så skulle jeg bare træne. Jeg skulle være bedre og hurtigere end sidste gang. Det hjalp mig til at kontrollere mine følelser og stikke af fra uforudsete handlinger, hvor jeg ikke var i kontrol. Et eksempel kunne være, hvis jeg var på en date og det blev for personligt og kom for tæt på, så havde jeg en udvej, hvis jeg ikke var interesseret, hvor jeg sagde: Ups, jeg skal videre, fordi jeg skal træne og tidligt op i morgen. En flugt ud af situationen, hvis det ikke lige var mig, uden at sige nej og fornærme daten.

– Desværre føler jeg også, at jeg er gået glip af en masse rare og gode ting i de 12 år af mit liv. Jeg levede totalt efter en plan, hvor alt var nøje afmålt og ingen plads til sjov og ballade. Den stod på hård træning og mit arbejde. Det blev lidt kedeligt og jeg havde ikke mange venner eller kærester i de år. Det var prisen for at undgå at mærke min vrede og den sårbarhed, jeg var skræmt for at mærke og vise omverden.

Online kursus: Mærk sig selv, mand!

Kan man sige du blev afhængig af træningen?

– Ja, det var absolut en afhængighed. Jeg slappede af mentalt og fysisk, når jeg ydede det ultimative fysisk. Her oplevede jeg ro for tanker og ubehagelige følelser. Jeg blev afhængig af den form for våbenhvile fra hele følelsesregisteret. Jeg var totalt udmattet og afslappet lige bagefter. Jeg trænede omkring 25 timer om ugen samtidig med mit fuldtidsarbejde. Jeg var nødt til at træne, hvis jeg skulle væk fra mig selv og ikke mærke noget. Det er underligt at tænke på, når jeg i dag sidder her hos dig og træner mig selv i at mærke de svære følelser. Det er jo lige modsat, men rigtig godt, at jeg er nået hertil.

Læs mine bøger og bestil her

Hvad fik dig til at stoppe?

– Jeg fik en diagnose på mild sklerose, hvilket betød, at jeg ikke kunne presse min krop så vanvittigt mere. Det er jeg glad for i dag, fordi det gjorde, at jeg var nødt til at stoppe den meget hårde træning. Havde jeg ikke fået den besked, var jeg nok fortsat den indre konkurrence med mig selv, som havde ødelagt min krop på sigt. Et totalt heftigt kapløb som var eskaleret, da jeg lige på det tidspunkt var ved at få en professionel kontrakt, så min træning var blevet endnu hårdere, og resulteret i, at jeg havde mærket mig selv endnu mindre.

Terapien styrker selvværdet

I mange år troede Michael, at hans selvværd var i top. Han havde styr på sig selv og sit liv. Han kom i mål med sin træning og de ting han satte sig for omkring løb og distancer han skulle opnå. Da han startede i terapi opdagede han, at hans indre og ydre kamp gik ud på at være god nok og få ros og anerkendelse udefra, så han kunne føle sig okay. Hans selvværd havde det ikke godt, da han konstant var i tvivl om han var god nok og hele tiden skulle præstere mere og mere for at skabe en form for ro. Udmattelse og uro fik ham til at arbejde med sig selv og det har givet en større ro, som han ikke behøver træne vildt og voldsomt for at opnå.

– Jeg synes, jeg er et godt sted i dag. Skulle jeg gøre det om og kunne vælge mellem den hårde træning, og sådan som jeg har det nu, vil jeg vælge mit liv nu. Jeg oplever en større ro efter jeg har været i terapi. Det har hjulpet mig til at udtrykke mine følelser først til mig selv og bagefter siger jeg det højt til fx min partner. Jeg har opdaget at, når jeg sidder stille med mig selv og mærker mine følelser, og jeg kan blive præcis i, hvad der sker, kommer roen over mig. Det er blevet tydeligt for mig, at når jeg er venlig mod mig selv ved at slappe af, give mig selv en pause og tale pænt til og om mig selv, styrkes min indre glæde og tilfredshed, slutter Michael.

www.mandeterapeut.dk

 

Er dit humør, din energi og glæde ikke som det var engang? Har du mistet troen på dig selv, og det du gør uden at tale med nogen om det? Ensomhedsfølelsen øges i dig og tankerne myldrer rundt i hovedet og skaber en stigende vrede og frustration. Forsøger du at gemme og ignorere de svære følelser som ophober sig og jeg spørg dig derfor i artiklen: Hvordan påvirker dine indestængte følelser dit liv?

Hvordan påvirker dine indestængte følelser dit liv? 

 

  • Uro og spændinger i kroppen
  • Svært ved at skabe sunde og dybe relationer
  • Undlader at sætte grænser for dig selv
  • Dit selvværd kan tage skade
  • Du føler dig til tider alene

Udtryk følelser og bliv stærk

Hvis du har lært at holde dine følelser for dig selv og ikke vise, når du er ked af det eller vred, kan du risikere distance i dit parforhold og i andre relationer. En mand skal ikke vise sårbarhed og ikke tale om de svære ting i livet, han skal bare komme videre – er det sådan du er opdraget? Han skal undertrykke og beherske vrede, sorg og tristhed i håb om, at det hele går væk af sig selv.

Husk på, at det er helt ok for mænd at kommunikere ærligt om deres følelser, men ofte har mænd endnu ikke et sprog for deres følelser og kan derfor ikke finde de rigtige ord. Det opleves derfor som en usikker situation, hvor kvinden i hans liv ofte har mange ord og kaster en masse følelser ud, som han tager ansvar for at hjælpe hende af med. Her går det galt! Han er i sving med at fjerne sig fra sine egne følelser, idet han er over optaget af hendes ve og vel og negligerer sine egne behov. Han lukker af, da han ikke kan håndtere begge dele samtidig og resultatet er indestængte emotioner, som forstyrrer ham på et senere tidspunkt. Hvordan påvirker dine indestængte følelser dit liv?

Få et sprog for dine følelser og lær at håndtere dine udfordringer uden at komme i ubalance: Book en 1:1 session her.

Opdraget af kvinder

Er din hverdag koncentreret om at gøre din partner tilpas, servicere dine børn og få det praktiske til at spille samtidig med, at du har dine antenner ude for at undvige de konflikter, der måtte opstå? Så har du skabt en uholdbar situation, der gør det svært at mærke og stå ved dig selv samt navigere i egne behov.

Måske er du opvokset alene med din mor eller en usynlig far, der altid arbejdede og overlod opdragelsen til din mor. Siden er du påvirket af kvindelige pædagoger og lærere og har savnet mandlige rollemodeller omkring dig i opvæksten. Det har gjort, at du er mere observant på kvinders behov og følelser, og du nåede aldrig at udvikle og undersøge dine egne. Som voksen betyder det, at dit følelsesmæssige fundament er usikkert og din selvfølelse mangler. Det er fremmed for dig at udtrykke følelser og du holder dig ofte tilbage, fordi du tvivler på om din egen dømmekraft og risikerer at miste dig selv.

Uro og spændinger i kroppen

Genkender du det jeg beskriver? Har det været sådan længe? Så længe, at du begynder at mærke det i kroppen? Du har sikkert gemt på en masse vrede og frustration, som over tid har ført til spændinger i dine muskler, hovedpine, uro, ondt i maven og besvær med at fokusere. Den vrede skal ud, så den forløses, så den ikke sætter sig til stress, depression eller anden mistrivsel.

Det betyder, at du må i gang med at kommunikere højt om, hvordan du har det. Hvor dine grænser går, og hvad du vil og ikke vil være med til. Det er muligt, at du frygter at blive afvist eller skældt ud, når du viser din sårbarhed og hvem du virkelig er. Men alternativet er jo at gå med de indestængte følelser og blive mere og mere vred og ked af det, er værre, fordi det kan ende med, at du eksploderer og mister kontrollen i de forkerte situationer.

Sund vrede forløser dine indestængte følelser

Det kræver øvelse og bevidsthed hos dig at finde din sunde vrede frem. Har du endnu ikke lært det. ligger der et stykke arbejde foran dig, hvor det starter med at mærke din vrede, så du lige så stille kan begynde at sætte grænser ved at sige højt, hvad du føler, tænker og ønsker.

Den sunde vrede er din ven og afgørende for sunde og nærende relationer og ikke mindst en sund og afbalanceret relation til dig selv. Når du udtrykker din vrede på en sund måde, øger det din livskvalitet, og du får nemmere ved at håndtere stress, konflikter og overvældende situationer. Her er nogle bud på, hvad sund vrede er:

 

SUND VREDE

  • Er en naturlig følelse
  • Giver dig energi
  • Du kan sætte grænser, når du mærker den
  • Den viser, hvor du står
  • Gør dig tydelig
  • Du udtrykker den respektfuldt
  • Du skaber kontakt
  • Du føler dig stærkere
  • Du er i kontrol og kan styre den
  • Den renser luften i relationen

 

Hvem er jeg

Som mandeterapeut har jeg specifikt fokus på at arbejde med mænd og deres individuelle udfordringer, følelser og livskriser. Jeg træner mænd i at håndtere stress, angst, tankemylder, lavt selvværd, depression, traumer, identitetsproblemer og andre udfordringer, som mænd kan stå overfor. Det sker ved, at du i processen udvikler en bedre forståelse af egne følelser, kommunikerer bedre og håndterer konflikter og problemer på en sund måde. Målet med mandeterapi er at støtte mænd i deres personlige vækst og udvikling, så de kan leve et mere tilfredsstillende og autentisk liv. Book en tid ved at ringe: 20 71 21 22 eller kig mere her: www.mandeterapeut.dk

Mærk det, før du kan forandre det

Er du hos en psykolog, terapeut eller coach, der kun taler til dit hoved/fornuft, kommer det ikke til at ændre din adfærd. I kan tale om de samme ting time efter time, og du vil forstå intellektuelt, at det du gør, ikke er godt for dig. Men mærk det, før du kan forandre det.

Mærker du ikke, hvor skidt det er, og hvilke følelser det sætter i gang i dig, er der langt til forandring. Du skal mærke det for at kunne forandre det. En god og sand sætning, fordi vi er skruet sådan sammen, at vi skal erfare med vores krop ved at mærke følelsen, hvis det skal være muligt at ændre. At mærke sine følelser både de rare og de ubehagelige har en positiv konsekvens og sætter skub i forandrigsprocessen. Det bliver muligt at ændre gamle vaner og uhensigtsmæssige mønstre, når du tilpasser dit tempo og kommer tilstede. Mærk det, før du kan forandre det.

Læs om Jens fra min bog ‘Leder, mand og menneske’ og køb bogen her:

https://www.saxo.com/dk/leder-mand-og-menneske_ukendt_9788750058373

Case: Jens, 48 år, leder i byggebranchen, gift og far til tre børn  
Udfordringen

Jens er en hård hund. I hvert fald over for sig selv og det smitter desværre af på hans tilgang til andre. Da jeg en dag under en session, siger til ham, at han skal begynde at passe bedre på sig selv og tage sine egne behov alvorligt, sker der noget i hele kroppen på ham. Han skifter udtryk i ansigtet og slapper pludselig af og kommer mere til stede i kontakten. Her mærker Jens for første gang, at der er andre måder at leve livet på end den hårde måde.

For at kunne rumme andre og tage deres udfordringer alvorligt må han starte med at rumme sine egne udfordringer og acceptere egne svagheder og begrænsninger. Et arbejde, der skaber større ro og balance i den måde, Jens er leder på. Hans medarbejderne vil langsomt føle sig mere respekteret og rummet i takt med, at deres leder bliver inkluderende og motiverende.

På jobbet

Jens har det nemmere, når han er på arbejde, fordi her er det ham, der bestemmer. Og han har ingen personlige følelser involveret, hvilket gør ham mere fri. Som leder er det ham, der sætter tempoet, udstikker opgaverne, og anviser deadlinen. Ude fra opleves han som en maskine, der er i evig fart, som man må følge med, hvis man er med på holdet. Hans lederstil virker dominerende, kommanderende og kontrollerende, hvilket slukker for motivationen og kan være direkte usundt for medarbejderne.

Han er ikke selv opmærksom på, at hans adfærd virker sådan, da han jo bare gør det, han har lært, nemlig at arbejde hårdt og gå efter målet uden at pive. Der er ikke balance i Jens omkring nyde og yde. Han giver sjældent sig selv omsorg og hvile, men føler sig mest i live, når han yder og præsterer. Desværre forventer han det samme af sine omgivelser, og udviser dermed ingen plads til svaghed eller medfølelse. En ledelsesstil der på sigt kan resultere i, at folk holder op, melder sig syge, fordi de er alt for pressede, samt at virksomheden skaber dårligere resultater.

Privat

I mange år har Jens grebet boldene, der kom flyvende mod ham. Et ægteskab med tre børn, et hus med have, et lederjob, hvor en nem uge er på 60 timer og løbende videreuddannelse. For ikke at tale om hans daglige træning, der ikke længere er på eliteplan, men noget han nu gør for at være veltrimmet, og som han netop har toppet med to måneders saftkur.

Jens har aldrig lært at passe på sig selv. At tage en pause, når han følte sig svag, syg eller træt. Han kender ikke vigtigheden af at yde omsorg for sig selv, så han holder længere. Han mærker ikke, når hans grænse er nået og kan køre på i det uendelige. Rollemodellen i barndommen var hans far, der døde som 56-årig af et hjertestop. Jens så sjældent sin far, fordi han enten var på arbejde eller på druk. En relation, der har lært Jens, at han må klare sig selv, ikke får noget ud af at beklage sig og at hårdt arbejde er meningen med livet.

Men noget mangler. Trods stor succes i arbejdslivet og materiel og familiær tryghed, fornemmer Jens en indre uro og utilfredshed. Hans kvote for at være skaffedyr og den, der får det hele til at køre i familien, er nået. Han savner nærvær og ro til at nyde noget af det, han har udrettet. Det er ikke let for Jens at tage imod ros og anerkendelse fra andre mennesker. Han mener ikke, at han behøver den slags. Det betyder, at han ikke får dækket sit behov for det rare og gode i livet og derfor klør på for at få mere af det, han ikke vil modtage. En negativ spiral, der aldrig fylder ham op, men kun udmatter ham, da han vil løbe endnu hurtigere i håb om succes.

Når Jens er i underskud, bliver hans lunte kort. Han har ikke overskud til sine børn, sin kone og andre nære relationer. For ikke at skabe konflikter trækker han sig for at undgå kontakt, hvilket forstærker hans udfordring. Han får endnu mindre nærvær og omsorg.

Udviklingen

Da Jens kommer til mig første gang, føler han sig trist og irriteret og har svært ved at få overblik over sit liv. Han har ikke brug for andre, er hans holdning.
– De må komme til mig, hvis de vil noget, siger han med sorg i blikket. Når han beskriver sine relationer både privat og på jobbet, fremhæver han deres behov og ønsker uden at sige en lyd om, hvad hans passion, drømme eller ønsker er. Hans opmærksomhed ligger ude i omgivelserne. Hvem skal han nu hjælpe eller gøre en tjeneste, for at blive anerkendt? Det er hans refleks, som desværre gør ham irriteret og overfølsom for andre menneskers behov. Da han opdager fidusen ved at trække opmærksomheden ind til sig selv, og starte dér, sker forandringen.

Jens arbejder på at sænke sit tempo. At trække vejret ned i maven og holde pauser, så han kan nå at følge med sit eget drive. Det opdager hans relationer hurtigt, og de begynder at kunne følge bedre med. Når tempoet er lavere, lytter han bedre til, hvad andre siger, og får aflivet en del fantasier og tolkninger, som før drev ham væk fra fokus og erobrede hans tid.

Langsomt bliver Jens bevidst om, hvor meget han yder og præsterer. Det giver ham lyst til at nyde og glæde sig over sine succeer. Han øver sig i at tage ros og anerkendelse fra andre ind og mærker hurtigt, hvordan det gøder hans selvværd. En lille boble af glæde indeni er en helt ny fornemmelse for Jens. Han bliver mere tydelig, når han siger noget både til sine børn og sin ægtefælle, men også på jobbet, når han kommunikerer til teamet. Hans irritation er mindre nu, fordi han får sagt, hvad han har på hjerte, så det ikke ligger og ulmer.

I dag har Jens fundet ud af, at det gør ham glad, når han er i kontakt med andre. Om det er arbejdsmæssigt eller privat, giver det ham en god følelse at kommunikere og lytte, og han får indblik i, hvor den anden er. Det er meget nyt for ham. Tidligere gættede han på andres behov uden at tjekke, om det var sådan, og handlede derudfra. Den nye adfærd giver ham langt mere positiv kontakt med andre mennesker.

En leder, der agerer med bevidsthed om sin egen adfærd, bliver en stærk og inspirerende rollemodel for andre. Han ved, at han kan gå til et vist punkt uden at presse og overskride sine medarbejderes grænser, og han ved, hvad der skal til for at motivere og glæde dem.

Måske genkender du noget af det Jens beskriver her. Du kan læse om andre mænd i bogen og hvordan de kommer videre i deres personlige udvikling i forløb hos mig.

Sænk tempoet og lyt til kroppen

Jeg arbejder med at træne din evne til at mærke og få et sprog for dine følelser. Styrke dit selvværd og evne til at kommunikere klart og direkte, så du får sat dine behov på dagsordenen. Det sker i forskellige rammer:

1-1 terapi forløb:

Et forløb der består af 10 sessions, hvor du relativt hurtigt mærker en forskel, da processen giver dig nye indsigter, accept og forståelse for egen adfærd, tanker og behov. Se mere her:
www.mandeterapeut.dk/1-1-session

Mandegruppe:

Ny mandegruppe starter d. 19. januar 2023. Et trygt og rummeligt forum bestående af 8-10 mænd, der hurtigt finder tillid og humor i hinandens selskab. Vi arbejder med et nyt tema hver gang og mødes 3 timer hver måned over hele 2023. Skal du være en del af holdet? Få flere informationer her: www.mandeterapeut.dk/mandegrupper

Parterapi:

Vi du redde dit parforhold eller bare blive bedre til at forstå og tale sammen, har jeg stor succes med mine mixede forløb. Læs mere her: www.mandeterapeut.dk/parterapi

Genkender du dette?

Hvornår har du sidst følt dig afslappet, tilfreds og glad? Følt at livet gav mening, og du havde din part i det? Det er måske længe siden og derfor vigtigt, at du begynder at tage dig selv alvorligt, så du ikke ender med en midtvejskrise.

Mange mænd kommer og vil arbejde med deres kommunikation og evne til at mærke deres egne følelser. Måske har du i mange år levet et liv, hvor du har undertrykt dine behov og holdninger, men fokuseret på, hvad der vil gøre din partner glad…. og nå ja, undgået en del konflikter og uenighed. Misforstået tilpasning, som gør dig trist og utilfreds med dig selv og dit liv.

Gør noget ved det nu. Alting starter med dig og dit første skridt. Jeg glæder mig til at høre fra dig og arbejde med lige netop dét, du har brug for til at komme videre.

Læs mere om, hvad jeg tilbyder her: www.mandeterapeut.dk

Når du fornægter dine følelser ved ikke at reagere eller kommunikere, hvordan du har det, har det konsekvens. Om du er utilfreds, ked af det, glad eller vred over noget, er det din ret at have det sådan og derfor vigtigt, at du tager det alvorligt. Undlader du at sige højt, hvad der sker med dig, vil det på sigt ødelægge din motivation, mindske din autoritet og skabe uro i dit sind. Fornægtede følelser æder din sindsro, mand! 

Det ydre ser fint ud, mens der er uro indeni

Mange mænd har desværre tidligt i livet lært at undertrykke deres svære og negative følelser. De er opdraget til at tilpasse sig, være pæne og ordentlige og dermed ikke vise hele paletten af, hvem de er. Det betyder, at der er en stor del af deres personlighed, de gemmer og ikke får udlevet. Står det på i længere tid, oplever du utilfredshed og mister din sindsro.

Mænd er generelt arbejdsomme og gode til at have snuden i sporet, når det drejer sig om at præstere og skaffe materielle ting. De lader arbejdet være i fokus og fortæller sig selv, at de gør det for at skabe gode ydre rammer for familien samtidig med, at arbejdet bruges som escape, når følelserne er svære at håndtere. Deres partner, kvinden, styrer ofte opdragelsen og de følelsesmæssige besværligheden med børnene, hvilket også giver hende det meste af nærværet og kærligheden. Når manden bliver nr. 2, føler han sig ensom og utilstrækkelig, hvilket giver uro, da han oplever at være udenfor fællesskabet.

Accept af dine følelser giver sindsro

Er du bange for at mærke dine egne følelser? Er du utryg ved at håndtere det, der måtte komme af sorg, frustration og vrede? Lukker du af for følelserne i stedet for at mærke og acceptere situationen som den er? Din manglende håndtering af det, der faktisk sker, gør dig følelsesløs og uimodtagelig for andres følelser. Det mærker dine omgivelser fx. dine børn og begynder at søge andre steder hen, når de er kede af det eller har problemer. Andres følelser virker overvældende på dig, hvis du ikke har adgang til at mærke dine egne. Desværre skaber det afstand til dine nære relationer og forstærker din indre uro. Fornægtede følelser æder din sindsro, mand!

Savn af dybde

Et liv på overfladen, hvor du ikke reflekterer over egne og andres adfærd, vil blive et liv uden dybde. Det kan føles kedeligt og ligegyldigt. Pludselig opdager du, at du indtil nu har brugt din tid på at skabe karriere, præstere og komme i mål med ydre ting som bolig, bil, sommerhus og forfremmelser. Men forståelse og kendskab til dig selv og dit indre liv, ligger på et lille sted. Det gør dig usikker, når samtalen og konflikten tændes i dit forhold og du har svært ved at finde de rette ord og mærker ikke, hvad du har brug for andet end at fortrække.

Genkender du følelsen af, at miste retningssansen, når du ikke står ved dig selv og ikke viser dine behov? Du får svært ved at navigere og mærke dit must i livet. En betydningsfuld evne, når du skal sige til og fra og sætte grænser over for andre mennesker. Lige så stille vil du opleve mindre glæde og din energi forsvinder, hvilket får konsekvenser for både dig og din partner.

Manden får nok

Jeg oplever en tendens for tiden i en del parforhold, hvor manden får nok. Ofte har han gået med sine fornægtede følelser og utilfredshed i årevis. Undladt at vise sine behov og hvem han er, og i stedet ophobet en masse irritation og vrede i kroppen. Konsekvensen er, at han pludselig ikke kan og ikke vil mere. Han går fra 0-100 i sin reaktion og vil skilles og nærmest med det samme flytte uden at kommunikere, hvad der sker for ham. Kvinden i forholdet står helt lammet og fatter intet. En kaotisk, utryg og følelsesmæssig ubærlig situation for hele familien, der mangler svar og forklaring.

Kan du genkende disse følelser og handlinger, mand? Så er tiden inde til at tale med nogen om, hvordan du har det, og hvad der har bragt der helt ud på kanten af dit eget liv. Og vigtigt, hvordan du arbejder dig tilbage og får din sindsro igen.

Hvad kan du gøre for at ændre adfærd?

Genkender du noget af det, jeg beskriver er du måske parat til at arbejde med at finde ind til dine følelser og håndtere dem, når de overvælder dig. Følelser kommer og går, og du kan ikke styrer dem, men du kan træne din evne til at håndtere dem, så de ikke tager magten fra dig og ødelægger din sindsro og dit selvværd.

 

Jeg tilbyder dig et Weekend Boost ’Få kontakt til kroppen, mand!’ i efteråret. To dage i Rågeleje med sauna, meditation, yoga og havbad. Du kommer ned i kroppen, ned i tempo og træner at mærke og stå ved dine behov. Der vil være en body SDS behandling, hvis du ønsker det. Send en mail til: aj@mandeterapeut.dk eller ring: 20 71 21 22 og få mere at vide.

 

Jeg tilbyder dig 1:1 forløb, hvor du får et klart overblik over din situation, historie og hvad der blokerer din vej videre. Du arbejder med at mærke dine følelser og acceptere dig selv og de følelser, du indeholder. Læs mere her

 

Jeg tilbyder parterapi, hvor du og din partner træner den svære dyd at kommunikere. I får værktøjer til at lytte, være i kontakt og acceptere den forskellighed i oplever i forholdet. Læs mere her

www.mandeterapeut.dk

www.leder-mand-menneske.dk

sindsro skrevet i sand

Når mænd ikke mærker sig selv kommer de på glatis i livet. De mister evnen til at navigere og har svært ved at finde sig tilrette i det, de gør. Jeg hører ofte mine klienter sige, at de mangler autoritet og gennemslagskraft. At mærke sig selv vil sige at tage udgangspunkt i DIG fremfor at søge svar eller mening uden for dig selv. Du ved altid bedst og har svaret, men det kræver, at du lytter og tager det, du mærker alvorligt.

Et højt tempo får dig væk fra at mærke

Når mænd ikke mærker sig selv er det ofte, fordi de har alt for meget at se til. Det har vi jo alle, tænker du måske, og det er sandt. Men netop derfor er det vigtigt at sænke tempoet en gang i mellem og mærke efter om det, jeg gør lige nu er det rigtige eller…..? Er du en mand med en krævende karriere, børn, partner, hus, have og alle de forpligtelser det medfører har du brug for en stopklods til at passe på dig selv. Og du er din egen stopklods, der kommer ikke nogen og gør det for dig. Start med at finde ud af om du har et højt tempo og opdag, hvad det gør ved dig og dine omgivelser. Travlhed og mange aktiviteter kan let være en ubevidst måde at undgå at mærke sig selv. Jo mere du har at se til, jo mindre behøver du at forholde dig til dine behov, grænser og følelser. Du er i fuld gang med at løbe væk fra livet/nuet, hvilket har store konsekvenser for livsglæden og nærværet.

Hjælp, jeg mister min autoritet

Når mænd ikke mærker sig selv, sætter de ikke dagsordenen. I stedet ender de som medløbere, der går til hånde, hjælper til og ikke føler sig værdsat eller medregnet i familien, når vigtige beslutninger skal tages. Det kan godt være, du er muggen på din partner over det, men ansvaret er DIT. Ønsker du din autoritet tilbage, må du mærke dine følelser og grænser, så du kan træde i karakter og vise, hvem du er. Det har desuden stor effekt på din sexlyst og lyst til at være tæt på din partner, hvis du trækker dig. Undlader du at være uenig eller tage en konflikt for ’husfredens’ skyld, har du tabt din autoritet og taget en bid af dit selvværd. En høj pris at betale for at undgå at mærke de udfordrende og svære følelser som vrede og sorg. Genfind roen og mærk efter med denne lille øvelse.

Øvelse: Vejrtrækning, der får dig ned i kroppen hurtigt

1)         Sæt dig tilrette i en stol, luk øjnene, og mærk dine fødder hvile mod gulvet.

2)         Find din dybe vejrtrækning.

3)         Registrer lydene i rummet, og lad dem ikke forstyrre dig.

4)         Gentag dine dybe vejrtrækninger, hold fokus på dit åndedræt og kom lidt mere til stede i din krop for hver vejrtrækning. (5-10 minutter).

Brug øvelsen, når dit tempo er højt, og du ikke mærker dig selv. Forsøg at skabe fokus og ro, når du er kommet for langt væk fra dig selv, både privat og på jobbet.

 

Invester i din sindsro

Når mænd ikke mærker sig selv kan det være, fordi de ikke har lært at passe på sig selv og sørge for ro og fred omkring sig. Er du ikke i stand til at skabe noget ro ved at rydde ud i dine aktiviteter og larm omkring dig, risikerer du at blive fanget i et hamsterhjul af gøremål. Er dit fokus undgåelse af ubehag, men søgen efter fornøjelse, sjov og ballade er det jo bare et andet hamsterhjul. Her fylder du på fysisk og mentalt ved at købe ting, udvide boligen, købe ny bil, rejse og gå ud og spise dyrt og drikke gode vine. Det letter for en stund og gør dig glad, men det varer ikke ved. Hurtigt skal du ud og starte forfra med noget endnu større og dyrere, så  lykkefølelsen ikke forsvinder. Du vil føle dig udmattet og presset for at holde det tempo oppe. Jo mere vi ejer og skal forholde os til at passe på, vedligeholde og ordne – jo længere kommer vi væk fra vores sindsro.

Lykke er ikke gods og guld – Lykke er sindsro. Ja ja, det kan godt være, tænker du måske. Men vi leder jo alle efter en måde at finde ro i sindet. Vi har mange forskellige måder at forsøge at finde ind til den sindsro, som vi alle sammen har inden i os selv. Fremfor at bruge alle dine ressourcer på at skaffe materielle goder og oplevelser, kan du investere i at opdyrke roen, da du har den lige her, hvor din krop er. Sluk for alle de apperater, der larmer, gå en tur i nature, bad i havet, duft til den lækre kop kaffe, du netop har lavet og vær tilstede med dine børn lige her og nu.

Tilmeld dig en mandegruppe med start d. 20. Januar 2022 HER.

Hvad giver dig sindsro? Hvordan opnår du ro og fred inden i? Tænk over det og find ind til det, der virker.

 

Video: Hvor oplever du sindsro?

Vil du vide mere kan du ringe og få en snak om netop dine behov. Ring på: 20 71 21 22

Jeg har 1:1 forløb, mandegrupper og parterapi. Se mere her: www.mandeterapeut.dk

 

RO - Skrevet i sandet på en strand

Mænds og kvinders forskellighed skaber ofte en masse uro, misforståelser og ballade, hvilket kan være årsag til skilsmisse. Find sindsro og undgå skilsmisse ved at forstå dig selv og din partner bedre. Coaching for mænd hjælper dig til at mærke dig selv og finde din sindsro. Finder du sindsro, finder du nøglen til nærvær, kontakt og tæthed med din partner og undgår skilsmisse.

Jeg giver eksempler på nogle af de forskelle, jeg gennem 16 års tæt arbejde med mænd og par i coaching og terapi har erfaret skaber størst ubalance i relationen.

Find sindsro og undgå skilsmisse

Du finder sindsro ved at skabe kontakt til din krop. Det kan lyde lidt mystisk, men ikke desto mindre hænger det sådan sammen, fordi krop og psyke hænger tæt sammen. Færre tanker giver ro i hoved og krop og er vejen til lavere tempo, øget nærvær og mere glæde. Pauser og dybe vejrtrækninger i løbet af din travle dag, giver pusterum og ro til at mærke efter. Pludselig kan du høre din egen stemme og mærke,  hvad du har brug for. Herfra kan du tage bedre beslutninger og gøre det, du mærker der skal til for at styrke dig selv og dit forhold.

Før du kan ændre adfærd og gøre det, som er bedst for dig, må du sænke dit tempo, så du  opdager roen inden i. Hvis du fortsætter med at løbe fra den ene opgave til den anden, kan du ikke identificere det, som ikke virker for dig, og kan derfor ikke ændre det. Det første, som sker i et forløb med mig er, at du bliver bevidst om, hvad du gør og ikke gør i dit liv overfor dig selv og andre, og hvilken effekt det har. Det bliver tydeligt, hvor du skal sætte ind for at forandre og opnå det, du ønsker.

Læs mere om 1:1 sessions HER.

 

Bevidstgør forskelle på mænd og kvinder

Jeg ønsker ikke at generalisere, men med udgangspunkt i de mange hundrede mænd jeg har talt med siden 2005 har jeg fået en del erfaring i, hvor forskelligheden ligger mellem mænd og kvinder. Heldigvis er der masser af glæde og fordele ved forskellene, men i dette indlæg er fokus på de udfordringer de medfører.

Tendensen lige nu er, at vi som køn skal være så ens som muligt. Mene det samme, agerer på samme måde, opdrage vores børn på samme måde, tale om følelser og problemer på samme måde. Det er en umulig mission, da mænd og kvinder heldigvis er skabt forskelligt og det, der gør, at vi oplever en gensidig tiltrækning.

Med risiko for, at nogen oplever noget andet, vil jeg her liste de mest iøjenfaldende forskelle op, der kan være årsag til udfordringer i parforholdet og som kan føre til skilsmisse. Områder som de fleste par viser sig at kæmpe med, når de starter i parterapi og som ved bevidstgørelse bliver langt nemmere at arbejde med.

 

Forskellig adfærd hos mænd og kvinder

 

MÆND:                                                                                              
  • Trækker/gemmer sig når de har det svært
  • Går alene med uro, triste tanker og mismod
  • Fortrænger fysisk og psykisk smerte
  • Har sværere ved at være alene
  • Har ofte ikke så mange venskaber uden for ægteskabet, da partneren er bedste ven/fortrolige
  • Viser vreden udadtil, når den har været ophobet længe og kan pludselig ikke kontrollerer den
  • Har svært ved at stå ved sine svage/mindre fordelagtige sider
  • Gemmer smerten væk i arbejde, alkohol, mad, hård træning, utroskab, porno på nettet m.m.
  • Græder meget sjældent og får dermed ikke forløst deres følelser
KVINDER:
  • Søger kontakt med fortrolige, når de har det svært
  • Taler/deler med andre om uro, triste tanker og mismod
  • Opsøger hjælp ved fysisk og psykisk smerte
  • Har det ofte nemmere med at være alene/mindre afhængige af ægteskabet
  • Har mange veninder, venner, kolleger og familiemedlemmer som fortrolige
  • Viser ofte sorgen og sårbarheden, når vreden banker på
  • Kan nemmere vise svaghed og de mindre flaterende sider
  • Gemmer smerten væk i de samme ting som mænd, dog ikke helt så hardcore. Bruger nok mere de sociale medier til at drømme sig væk end mænd gør
  • Har nemmere ved at græde og lader følelserne få frit løb

 

Læs blogindlæg: https://mandeterapeut.dk/7-tips-til-at-undgaa-samlivsproblemer/

 

Negative effekter af forskellene

 

At lyve

Mange mænd, jeg taler med gemmer deres dårlige sider væk, hvilket betyder, at de ikke altid er ærlige, men lader som om noget er i orden, selvom det ikke er tilfældet. De kan finde på at lyve om noget, hvis de undgår problemer, konflikt eller uenighed ved det. Når konflikt er så ’farlig’ er det ofte, fordi manden ikke ved, hvordan han skal håndtere de følelser, han mærker i situationen. Det har han ikke lært og bliver dermed usikker og vil hellere undgå, at det opstår. Nogen fortæller, at de nærmest går i panik, hvilket vil sige, at det er kroppen der stivner og tager over, selvom fornuften godt ved, at det er en dårlig ide at lyve.

At lukke af for følelserne

Det har kæmpe effekt, når manden lukker af for sine følelser. Han får svært ved at være nærværende, er ikke i kontakt med sin partner og mister evnen til at mærke sig selv. Hun mærker det straks, bliver usikker på relationen og på hans motiver. Reaktionen kan være, at hun også trækker sig (hvis de har samme forsvarsmekanisme) og her bliver det næsten umuligt at bryde mønstret uden hjælp udefra. Den negative spiral fortsætter, de risikerer at leve to parallelle liv.

At tie stille og tolke

Begge parter begynder at føle sig ensomme i forholdet, da de sjældent er tætte, ingen sex har og ikke betror sig til hinanden. Meget af tiden går de rundt hver for sig med en masse tanker og forestillinger om den anden og om, hvad de savner og er utilfredse med. Men de siger det ikke højt, da de ikke ved, hvordan de skal tale om og håndtere problemer i parforholdet. I mange år har de været samarbejdspartnere for at få familiemaskinen til at køre med børn, job, hjem og alle de praktiske ting, det har krævet. I hamsterhjulet har de glemt nærhed, glæde og intimitet, som engang var der og er i stedet bleve dygtige arbejdsheste, der har glemt, hvordan de kommer tæt på hinanden.

At undgå ansvar

Genkender du følelsen af ikke at vise, hvem du er og gennem lang tid har skjult dine egentlige værdier og behov. Det er svært for dig at være dig selv, da du frygter at blive gjort forkert eller bedømt af andre?

Hvis det bliver normen, får du brug for at undslippe den tilstand ved at søge tilflugt i andre kvinder, for meget arbejde, for meget mad, alkohol, motion, netsurfen eller andet, der ikke er sundt for dig.Det dulmer lige nu og her, men ændrer ikke ved din tilstand.

Det er alt sammen undvigelse og beskyttelse for ikke at tage tyren ved hornene og tale om det, der er besværligt. Du vil helst undgå en konfrontation ved at undvige samtalen om jeres ståsted i forholdet og finde en vej ud.

At være utro

Når manden kommer i tvivl om sig selv og sit forhold, trækker han sig som sagt ofte væk. Han beskytter sig mod de svære følelser og oplevelsen af at være utilstrækkelig ved at fjerne sig fra partneren. Afstanden der opstår mellem de to mærker han hurtigt uden at kunne gøre noget ved det – han kan ikke fixe det og han føler sig afmægtig. Savnet af nærhed, omsorg og bekræftelse gør ham mere modtagelig for ydre påvirkninger. Står det på længe, vil han søge noget af det han mangler i livet uden for forholdet ved fx at være utro. Han har ikke sine følelser med, men drives af behovet for at få fyldt sit bæger op af en anden, da han ikke kan gøre det selv.

 

Hvordan kommer du videre med din partner?

  • Ved at tale højt om dine følelser og behov
  • Ved at tage ansvar for hvem du er ved at handle og stå fast på dine ønsker
  • Ved at spørge din partner, hvordan hun har det og hvad hun drømmer om
  • Ved at vove at mærke og være i de både dejlige og svære følelser
  • Ved at acceptere at livet går op og ned
  • Ved at se din partner som din ven og ikke din fjende, du beskytter dig imod
  • Ved at stå ved den du er – både det smukke og lækre og ikke mindst det uperfekte

 

Vil du have hjælp til at komme videre og møde din partner i øjenhøjde kan du kontakte mig for en indledende session. Se mere her: 1:1 session.

Vil du starte i parterapi med din partner kan I se mere her: PARTERAPI

Læs mere her om coaching for mænd: https://mandeterapeut.dk/coaching/

Coaching for mænd – Ring og book en tid til en indledende session – 20 71 21 22.

www.mandeterapeut.dk

 

Smuk udsigt til sø og skov - Midtvejskrise mænd

Det hele føles tungt, trist og op ad bakke. Du mangler overskud, energi og dine personlige problemer tårner sig op. Du står måske over for en midtvejskrise. Det kan du ikke undgå i livet, men heldigvis betyder det ikke, at du ikke kan gøre noget ved det. Tab ikke modet. Du kan selv gøre en del for at komme lettere igennem din midtvejskrise. Det er helt naturligt at livets forskellige faser kan resultere i en midtvejskrise på et tidspunkt i tilværelsen. Midtvejskrise mænd – en naturlig del af livet.

Du bestemmer selv dit fokus

Vi mennesker vælger selv, hvor vi vil have vores fokus. Desværre er vi rigtig gode til at have fokus på det negative, og det vi fodrer er dét, der vokser. Bruger du flere timer dagligt på at tænke en masse tunge ikke konstruktive tanker, og forsøger du at gætte og analysere om fremtiden? En måde at være i verden på, som hindrer dig i at være tilstede med dig selv og andre. En menneskelig adfærd, som uheldigvis ikke gør dig lykkelig – som regel tværtimod. Det gode er, at du kan beslutte dig for at fokusere på det, der virker i dit liv. At træne dine tanker hen i en retning, hvor du bliver glad og føler det er behageligt at være. Det er en daglig øvelse og kræver din fulde bevidsthed.

Når du øver dig i at skabe ro og lytter ind ad til dig selv, vil du mærke en øget tilfredshed og glæde. Du vil have nemmere ved at rumme de svære ting du støder på og en midtvejskrise vil ikke slå dig af pinden. Min måde at skabe det stille rum, hvor jeg samler tankerne og mærker efter om jeg er på rette vej, er når jeg mediterer og tager på silent eller yogaretreats. Her rydder jeg op på de indre linjer og fokuserer min opmærksomhed på de beskeder jeg får, når der er stille i flere dage ved en svensk sø.

Ønsker du at styrke ro, fokus, mod og balance i dit liv er 1:1 forløb en effektiv proces. Book din aftale her.

Find ind til årsagen af din midtvejskrise

Der er altid en grund til, at vi har det som vi har det. Der er ofte flere årsager til at du ender med at stå i en midtvejskrise. Det kan naturligvis være noget udefra kommende, som du ikke har indflydelse på og dermed ikke er herre over. Men mange gange kan det være en række forskellige begivenheder, problemer og udfordringer, der er hændt i dit liv, og som du måske har fejet væk i håb om, at de nok gik væk af sig selv.

Personlige problemer går sjældent væk af sig selv. De skal håndteres ellers resulterer det i manglende overskud, tristhed og ja, en midtvejskrise. Krisen kommer når noget bliver for meget og har varet for længe, så det er blevet kronisk. For mænd er det utroligt svært at bede om hjælp, når de har det dårligt.nMange går alene med deres tanker, tristhed og manglende energi og glæde. De venter på, at det skal holde op med at gøre ondt og håber at tiden læger deres sår og opløser de indre dæmoner.

Du kan have det så slemt, at du opsøger din læge og får medicin for at dulme din krise. Det kan være en lindring lige nu og her og tage toppen af det værste for en periode. Men desværre får det ikke din midtvejskrise til at forsvinde. Hvis der er helt konkrete årsager til, at du har det svært som fx. skilsmisse, dødsfald i nær familie, sygdom eller andet, der har skabt store forandringer i dit liv, er der jo al mulig grund til, at du har det, som du har det. Og så ligger arbejdet foran dig ved at du tager fat på det, som er årsagen til din midtvejskrise. Det er netop det min 1:1 forløb kan hjælpe dig med. At finde ind til kernen af dine udfordringer, så du ved, hvad du kan gøre for at komme videre i dit liv og ud af din midtvejskrise. Her er nogle fokuspunkter du kan gå i gang med.

 

5 vigtige forandringer du kan vælge at gøre

  1. Start med at acceptere at livet sommetider gør ondt og er udfordrende
  2. Tal om dine følelser, tanker og trængsler med dine nære relationer
  3. Forsøg at holde fokus og dine tanker på de ting, der virker og du er taknemmelig for
  4. Handle på det, du kan gøre noget ved/tag din del af ansvaret
  5. Tillad dig selv at nyde de gode ting og tag imod den omsorg, kærlighed og anerkendelse du får

 

Du kan købe min første bog Fra mand til menneske på lydbog. BESTIL HER.

 

Undgå at miste dig selv – fortæl hvordan du har det

I alle de år jeg har arbejdet med mænd og lyttet til deres historier, er det ofte den samme forhindring, der stopper deres flow og livsenergi. De får ikke sagt højt, hvordan de har det, hvad de drømmer om, hvad de ønsker sig eller ikke ønsker sig. De formulerer ikke de ord, der viser, hvem de er, og hvad de står for. De har mange indre dialoger og tanker, som bliver inde i hovedet, fordi det opleves grænseoverskridende at skulle stå ved sig selv med ord, ofte så meget, at der ikke kommer en lyd ud af munden. I stedet trækker de sig væk til en fjern tilstand, hvor grublerier og negative tanker overtager, mens følelserne og længslerne bliver undertrykt. Kroppen reagerer med uro, fordi det usagte ligger og ulmer og vokser sig større og større. Ulmer det for længe, begynder det at ’rådne’ og slipper pludselig ud som ildelugtende bøvser, negativitet og aggression. En temmelig ubehagelig situation, fordi du mister kontrollen og dine følelser tager over.

Vil du have hjælp af mig til din transformation – SE HVAD JEG TILBYDER

 

Jeg arbejder i det terapeutiske rum med at skabe klarhed, ro, tillid og indsigter for dig. Et forløb der giver dig en øget forståelse af, hvem du er, og hvordan du reagerer på svære ting i dit liv. Du vil hurtigt få større bevidsthed om, hvorfor du gør som du gør, og hvordan du kan handle mere fornuftigt og få det, du ønsker dig. Start allerede nu med disse områder.

Sådan står du ved dig selv 

  • Undgå at forklare og forsvare så meget, at du kommer i tvivl
  • Undgå at give andre skylden og ansvaret for, at du ikke trives
  • Ikke nøjes med at leve dit liv i halvdelen af tiden, fordi du ikke er tilfreds med dit job, din partner, din fysik, din uddannelse m.m.
  • Undlad at fylde dig selv med junkfood, alkohol, Netflix serier og andre overspringshandlinger, der får dig til at miste fokus og evnen til at mærke dig selv
  • Lev ikke i en flatline tilstand, hvor du hverken mærker glæden, vreden, sorgen eller seksualiteten – dine grundfølelser
  • Stil krav og forvent noget, når det gælder nærhed, omsorg og kærlighed i dine relationer
  • Stop med at afvente, hvad andre mener og synes, før du tager initiativ, når det drejer sig om dine behov og følelser

Læs blog her: Mærk eller mist din integritet, mand

 

Du er meget velkommen til at læse mere på mine websites om det jeg kan tilbyde dig. Du kan vælge at komme alene i 1:1 sessions, i parterapi eller i en af mine mandegrupper.

Ring gerne eller send en mail, hvis du vil have en snak om det, du har brug for. 20 71 21 22 og aj@mandeterapeut.dk

www.mandeterapeut.dk

www.leder-mand-menneske.dk