mand i ro spejder ud over vandet

Du genkender det måske som midtvejskrise eller panikalder, når du mærker, at noget er galt. Dit humør svinger, du er trist, energiforladt og i 40’erne eller 50’erne. Har svært ved at se de gode ting i livet og dagene suser afsted uden, at du har det særlig sjovt eller rart. Dit liv kører efter en flatline. Midtvejskrisen banker på, men du kan undlade at lukke op og i stedet acceptere de følelser du har og være den, du er. Tilbageholdte følelser giver midtvejskrise, mand. Begynd nu med at tage ansvar for dine følelser og behov.

Pleaseren mister sig selv

Hvornår har du sidst følt dig afslappet, tilfreds og glad? Følt at livet gav mening, og du havde din part i det? Det er måske længe siden og derfor vigtigt, at du begynder at tage dig selv alvorligt, så du ikke ender med en midtvejskrise.

Mange mænd kommer og vil arbejde med deres kommunikation og evne til at mærke deres egne følelser. Måske har de i mange år levet et liv, hvor de har undertrykt deres behov og  holdninger, men fokuseret på, hvad der ville gøre deres partner glad. En misforstået tilpasning, som de ikke har spurgt deres partner om, hun havde brug for. I stedet er det blevet en refleks for manden at gøre alle glade og tilfredse ved at hoppe rundt og lave tjenster og alle i husstanden. Ikke sige sin mening, hvis han er uenig og lade partneren tage de store beslutninger, så han ikke får skylder, hvis noget går galt.

Pludselig opdager han, at han har mistet sig selv. Han mærker intet og har mistet lysten til sex, nærhed og orker ikke at tale med sin partner, men trækker sig og vil helst være alene eller arbejde. Pleaseren er ved at miste sit parforhold samtidig med, at han mister sig selv. Han bliver jo uspændende og uinteressant, når han ikke viser, hvem han er og står ved sine holdninger. De fleste kvinder ønsker modspil i deres parforhold og falder i søvn jo mere underdog deres mand bliver.

Lyd- eller e-bogen ’Fra mand til menneske’ giver en masse eksempler på, hvordan du kan arbejde med at smide pleaseren væk. KØB HER.

Tag ansvar for dine følelser

Du tager din del af ansvaret både i dit parforhold og for dig selv, når du taler højt om, hvem du er. Du kan ikke komme uden om at sige højt, hvad du har lyst til og ikke har lyst til, hvad du ønsker dig i livet, hvilke drømme og ambitioner du har, og ikke mindst hvilke følelser, grænser og behov, du har. Hvis du ikke får det sagt, mens de rette hører det, vil du udviske dig selv og din betydning, hvilket nemt kan føre til en midtvejskrise i livet.

Som mandeterapeut møder jeg rigtig mange mænd, der er mere optaget af deres partners behov og følelser og derfor glemmer deres egne. De fortæller mig, at de gør det af hensyn til hende og for at være opmærksomme. Jeg køber den desværre ikke, da det ofte ikke hænger sådan sammen. Som regel er fokus ude hos partneren, fordi der er noget manden vil undgå eller opnå. Ubevidst adfærd, men han gør det for at undvige konflikt eller ballade. Surt nok ender det mange gange med dobbelt så meget ballade og konflikt, da hun bliver frustreret over ikke at vide, hvor han er, og hun savner at kunne mærke ham.

Vær aldrig i tvivl om, at du er både tiltrækkende, sexet og maskulin, når du står ved dig selv og siger tingene, som du vil have dem. Det beroliger de fleste kvinder, da de føler sig mere sikre, når der er en anden, der tager ansvaret. Kvinder bliver mere og mere maskuline i takt med, at mænd mister deres maskulinitet. Overordnet er det jo en maskulin egenskab at tage ansvar, men en feminin egenskab at tale og udtrykke sine følelser. Vil vi have balance i parforholdet, må vi som mennesker kunne rumme både det maskuline og det feminine hos os selv og hinanden.

Det er blandt andet det, jeg arbejder med i mine parterapi forløb: Se mere her: www.mandeterapeut.dk/parterapi

Tag din maskulinitet tilbage, mand

Som mand, far, ægtemand og herre i eget hus, bliver du nødt til at finde tilbage til din oprindelige maskulinitet. Du må etablere en respekt og tro på dig selv, hvis du vil have resten af familien med på vognen. Hold op med at tilpasse dig og gå i ét med panelerne. Du må skabe din plads ved at brede armene ud og indtage rummet, når du ønsker nærvær og lydhørhed. Som en voksen mand tager du ordet og beretter om dine tanker, følelser og ideer. Og ja, det kan godt være du bliver sagt i mod eller udfordret på det, du siger, men det er vel uundgåeligt, når du lever i en familie. Det skaber dialog, liv og kontakt i parforholdet og din partner bliver vild med den energi og interesse, du viser, når du deltager og viser omverdenen, hvem du egentlig er.

Det er meget maskulint at stå ved den, du er på godt og ondt. Du vil styrke dit selvværd og blive bedre til at passe på dig selv og dine grænser. Igen en tryghedsskabende faktor i en hektisk hverdag med mange gøremål og familiemedlemmer.

Læs om panikalder hos mænd: https://mandeterapeut.dk/panikalder/

Vreden er en vigtig følelse for at undgå midtvejskrise

Der er et vigtigt element, som du ikke kommer uden om i processen omkring at genfinde din maskulinitet og stå ved dig selv som mand, far og partner til din kæreste. Det er grundfølelsen vrede. En af de 4 grundfølelser (glæde, vrede, sorg og seksualitet) og desværre ofte den følelse mange mænd har pakket ned og dermed ikke mærker. Når vi lukker ned for vreden – lukker vi ned for en livsenergien og får svært ved at beskyttelse os selv og vores grænser. Mærker du ikke vreden, kan du ikke mærke, hvornår nogen er gået over dine grænser eller når noget er ubehageligt.

Mange både mænd og kvinder har udviklet en refleks, der lukker så snart, der opstår en ubehagelig situation. Det betyder, at de hverken mærker eller viser vreden, og ikke får sagt fra. Vreden er en livsvigtig følelse og kan bruges konstruktivt til at sætte grænser og til at passe på dig selv og dit helbred. Undertrykker du vreden, får du svært ved at mærke glæden. Lukker vi ned for en følelse, følger de andre med og livet opleves uden udsving, men gråt i gråt.

Hvordan du gør afhænger af din barndomsfamilie, og hvad der var tilladt eller tabu dengang. Er du opdraget til at undertrykke din vrede og være en artig og flink dreng, kan du arbejde med at finde de oprindelige følelser frem og begynde at rumme og acceptere, at de er en naturlig del af dig. Det vil give dig en øget balance i livet, mens glæden og lysten til dit parforhold vil returnere.

Book 1:1 session og se mine priser her: www.mandeterapeut.dk/kontakt/

 

6 typiske årsager til midtvejskrise: 

  1. Sætter du barren højere end du kan nå den? Resultatet er at du ikke kommer i mål og taler ned til dig selv (selvbebrejdelser). Rigtig dårligt for dit selvværd og din glæde.
  1. Undertrykker du din vrede og lader som om alt er i bedste orden? Hvis du er bange for din egen vrede og gemmer den væk, risikerer du på et tidspunkt at eksplodere i ukontrolleret ophobet vrede. Det kan få dig til at trække dig og føle dig ensom.
  1. Søger du ros, anerkendelse og opmærksomhed uden for dig selv? Et evigt arbejde, der udmatter dig og gør, at du ikke er opmærksom på, hvad der sker inden i dig. Din refleks er at forholde dig til omgivelserne før, du forholder dig til dig selv.
  1. Har du tendens til tanker og forestillinger inde i dit hoved, hvilket stopper dine handlinger? Måske sidder du med en masse fortrydelser, vrede og ærgelser over ting, du ikke fik gjort. Find nogen at tale med om det, og det vil lette dig og dit humør.
  1. Travlhed i din hverdag, så du ikke når at stoppe op og være tilstede i det liv, du har lige her. En fyldt kalender og mange gøremål er ’larm’ som hindrer dig i at være nærværende og i kontakt med dig selv, dine behov og grænser.
  1. Du undlader at tage ansvar for dine egne behov, grænser og følelser, idet du ikke siger højt, hvordan du har det, og hvad du mener om de ting, der sker omkring dig. Du bliver ude på sidelinjen i skræk for at blive involveret i en konflikt eller følelsesmæssige emner. Træn din kommunikation og dit mod til at udtrykke dig.

Vil du vide mere om, hvad jeg tilbyder kan du gå ind på mine to websites:

www.mandeterapeut.dk

www.leder-mand-menneske.dk

sindsro skrevet i sand

Når mænd ikke mærker sig selv kommer de på glatis i livet. De mister evnen til at navigere og har svært ved at finde sig tilrette i det, de gør. Jeg hører ofte mine klienter sige, at de mangler autoritet og gennemslagskraft. At mærke sig selv vil sige at tage udgangspunkt i DIG fremfor at søge svar eller mening uden for dig selv. Du ved altid bedst og har svaret, men det kræver, at du lytter og tager det, du mærker alvorligt.

Et højt tempo får dig væk fra at mærke

Når mænd ikke mærker sig selv er det ofte, fordi de har alt for meget at se til. Det har vi jo alle, tænker du måske, og det er sandt. Men netop derfor er det vigtigt at sænke tempoet en gang i mellem og mærke efter om det, jeg gør lige nu er det rigtige eller…..? Er du en mand med en krævende karriere, børn, partner, hus, have og alle de forpligtelser det medfører har du brug for en stopklods til at passe på dig selv. Og du er din egen stopklods, der kommer ikke nogen og gør det for dig. Start med at finde ud af om du har et højt tempo og opdag, hvad det gør ved dig og dine omgivelser. Travlhed og mange aktiviteter kan let være en ubevidst måde at undgå at mærke sig selv. Jo mere du har at se til, jo mindre behøver du at forholde dig til dine behov, grænser og følelser. Du er i fuld gang med at løbe væk fra livet/nuet, hvilket har store konsekvenser for livsglæden og nærværet.

Hjælp, jeg mister min autoritet

Når mænd ikke mærker sig selv, sætter de ikke dagsordenen. I stedet ender de som medløbere, der går til hånde, hjælper til og ikke føler sig værdsat eller medregnet i familien, når vigtige beslutninger skal tages. Det kan godt være, du er muggen på din partner over det, men ansvaret er DIT. Ønsker du din autoritet tilbage, må du mærke dine følelser og grænser, så du kan træde i karakter og vise, hvem du er. Det har desuden stor effekt på din sexlyst og lyst til at være tæt på din partner, hvis du trækker dig. Undlader du at være uenig eller tage en konflikt for ’husfredens’ skyld, har du tabt din autoritet og taget en bid af dit selvværd. En høj pris at betale for at undgå at mærke de udfordrende og svære følelser som vrede og sorg. Genfind roen og mærk efter med denne lille øvelse.

Øvelse: Vejrtrækning, der får dig ned i kroppen hurtigt

1)         Sæt dig tilrette i en stol, luk øjnene, og mærk dine fødder hvile mod gulvet.

2)         Find din dybe vejrtrækning.

3)         Registrer lydene i rummet, og lad dem ikke forstyrre dig.

4)         Gentag dine dybe vejrtrækninger, hold fokus på dit åndedræt og kom lidt mere til stede i din krop for hver vejrtrækning. (5-10 minutter).

Brug øvelsen, når dit tempo er højt, og du ikke mærker dig selv. Forsøg at skabe fokus og ro, når du er kommet for langt væk fra dig selv, både privat og på jobbet.

 

Invester i din sindsro

Når mænd ikke mærker sig selv kan det være, fordi de ikke har lært at passe på sig selv og sørge for ro og fred omkring sig. Er du ikke i stand til at skabe noget ro ved at rydde ud i dine aktiviteter og larm omkring dig, risikerer du at blive fanget i et hamsterhjul af gøremål. Er dit fokus undgåelse af ubehag, men søgen efter fornøjelse, sjov og ballade er det jo bare et andet hamsterhjul. Her fylder du på fysisk og mentalt ved at købe ting, udvide boligen, købe ny bil, rejse og gå ud og spise dyrt og drikke gode vine. Det letter for en stund og gør dig glad, men det varer ikke ved. Hurtigt skal du ud og starte forfra med noget endnu større og dyrere, så  lykkefølelsen ikke forsvinder. Du vil føle dig udmattet og presset for at holde det tempo oppe. Jo mere vi ejer og skal forholde os til at passe på, vedligeholde og ordne – jo længere kommer vi væk fra vores sindsro.

Lykke er ikke gods og guld – Lykke er sindsro. Ja ja, det kan godt være, tænker du måske. Men vi leder jo alle efter en måde at finde ro i sindet. Vi har mange forskellige måder at forsøge at finde ind til den sindsro, som vi alle sammen har inden i os selv. Fremfor at bruge alle dine ressourcer på at skaffe materielle goder og oplevelser, kan du investere i at opdyrke roen, da du har den lige her, hvor din krop er. Sluk for alle de apperater, der larmer, gå en tur i nature, bad i havet, duft til den lækre kop kaffe, du netop har lavet og vær tilstede med dine børn lige her og nu.

Tilmeld dig en mandegruppe med start d. 20. Januar 2022 HER.

Hvad giver dig sindsro? Hvordan opnår du ro og fred inden i? Tænk over det og find ind til det, der virker.

 

Video: Hvor oplever du sindsro?

Vil du vide mere kan du ringe og få en snak om netop dine behov. Ring på: 20 71 21 22

Jeg har 1:1 forløb, mandegrupper og parterapi. Se mere her: www.mandeterapeut.dk

 

mand sidder på bænk og tager sig til hovedet

Har du svært ved at mærke efter og navigere i dit liv? At mærke dine følelser og navigere er to ting, der hænger tæt sammen. Det ene virker ikke uden det andet. Undgå panikalder – mærk dig selv. Mærker du ikke dine følelser, behov og kropssignaler, bliver det umuligt at kende retningen i livet. Du aner ikke om du er på rette vej eller om skal justere kursen og dreje til højre eller venstre for at opnå det, du drømmer om.

Undgå panikalder – mærk dig selv

Er du i 40’erne eller 50’erne er det sandsynligt,at du begynder at fornemme en form for panikalder. Du er ikke tilfreds med dit liv. Du keder dig, er urolig og får ikke afsluttet de ting, du starter. Det skaber en del løse ender i din hverdag, og du dagdrømmer lidt om et helt andet liv end det, du har. Hvis det er sådan du har det, er du i fuld gang med din første panikalder.

Panikken opstår inden i dig, når du ikke ved, hvem du er og ikke står fast på dine meninger og ønsker. Så risikerer du at blive en tikkende bombe, der undertrykker sine frustrationer eller en føjelig pleaser, der følger med andre og bøjer dig, som et strå i vinden. Ikke et rart sted at være for en mand i sin bedste alder. Heldigvis kan du selv gøre noget for at forandre tilstanden, du er i. Undgå panikalder – mærk dig selv. Ved du hvad jeg mener, når jeg skriver det? Hvad vil det sige for dig at mærke dig selv? For mange er det ukendt og noget, der skal trænes for at skabe nye resultater.

Se mere om mine terapi & coachingforløb her: www.mandeterapeut.dk/1:1-session

Blog: www.mandeterapeut.dk/panikalder

Genkender du noget her?

Mine mange års erfaring i udviklingsarbejde med mænd og par har lært mig, at mange af de udfordringer mænd ender med at få i parforholdet, på jobbet, med venner og familie ofte drejer sig om en vigtig ting, nemlig at manden ikke mærker sig selv.

Han vil/kan ikke mærke, hvad han har lyst til og ikke har lyst til. Han siger ikke fra eller til og tager dermed ikke ansvar for sine egne behov , følelser og grænser. Det gør ham usynlig og ufarlig som partner, leder, søn, far og kammerat. Står det på for længe, vil det suge saften og livsglæden ud af ham. Han bliver mere og mere indadvendt og utilfreds, når det går op for ham, at de ting han troede livet skulle indeholde ikke sker for ham. Og han har kun sig selv at takke, da alting starter med dig selv.

Gør han ikke noget ved det, fordi han ikke vil erkende sin krise. Søger hjælp, taler med sine nærmeste om det eller noget helt andet, bider tilstanden sig fast og bliver kronisk. Det betyder, at det bliver endnu sværere at skabe forandring og panikalderen overmander ham. Han bryder sig ikke om sin alder, sin situation, sig selv og ender med at gøre ting, han ikke kan stå ved som fx at være utro, lyve, trække sig og gøre ting, han normalt ikke ville drømme om. Undgå panikalderen – mærk dig selv.

Har du det sådan?
  • Har du mistet sexlysten
  • Savner du venner og nære relationer
  • Føler du dig utilstrækkelig
  • Drikker du mere alkohol end du plejer
  • Har du svært ved at mærke glæde
  • Har du det ‘bedst når du er alene’

 

Læs kapitel 4 af min første bog ’Fra mand til menneske’  her under. Mikkel fortæller om ikke at mærke sig selv og hvordan han kom videre.
Hjælp, jeg kan ikke mærke mig selv

En tydelig mavefornemmelse, der fortæller dig, at noget ikke er rart, eller at du bliver vred, er som sagt ikke en selvfølge for alle mennesker. En del mænd og kvinder har svært ved at mærke, hvordan de har det – både når de har det godt, og når de er kede af det. Det er et oplagt arbejdspunkt at henvende sig i terapi med, da det absolut er noget, du kan arbejde med og blive bedre til.

I begyndelsen af det terapeutiske forløb er det ikke usædvanligt, at mine klienter ikke kan mærke deres egen krop. De har svært ved at mærke deres vrede, sorgfuldhed eller deres glæde, da disse følelser kan være gemt langt væk. Mændene fortæller, at de oplever livet i gråtoner, og at det hele kører efter en lige snor uden udsving. Deres ønske er at komme væk fra den neutrale tilstand og hen til det punkt, hvor de begynder at mærke sig selv. Flere udtrykker det på denne måde:

– Jeg vil gerne lære at mærke mine følelser. Blive bedre til at mærke mig selv og mine behov. Jeg vil lære at forstå mig selv, og det tror jeg vil give mere ro i mit liv.

Har du ikke lært at vise dine følelser og tale højt om, hvordan du har det, er det rigtig svært pludselig at begynde på det. Her kan det være godt at lære helt nye færdigheder for at ændre på de gamle velkendte mønstre. Hvis du er opdraget i en familie, hvor følelser var forbudte og ikke noget dine forældre formåede at håndtere, har du måske opbygget et beskyttelseslag. En verden, hvor det er mere sikkert at analysere og efterrationalisere i stedet for at mærke følelserne og handle ud fra dem. Masser af ord og brug af fornuften nedtoner helt automatisk følelserne, og gør det muligt at gemme dem væk. For de fleste er det en stakket frist, da alle følelser oplagres i kroppen, og har det med at dukke op før eller siden. Måske dukker de op til overfladen den dag, du har fået nok af ikke at mærke glæden, når din datter kysser dig – vreden, når din chef er urimelig – sorgen, når din far bliver syg og dør – og sexualiteten, når din kæreste vimser velduftende forbi dig iført natkjole og Chanel No 5. Tillad dig selv at mærke de forskellige følelser ellers risikerer du at blive uforstående og fremmed overfor dig selv og ukendt med dine egne behov og fornemmelse for, hvor dine grænser går.

 

Case – Mikkel, 39 år, gift og har en datter på 9 år. Afdelingsleder i teleselskab.

Mikkel kan ikke mærke sine følelser. Han savner udsving på skalaen, som han udtrykker det. Han vil gerne mærke sin glæde, sin vrede og sin sorg. Det sidste stykke tid har han tænkt over, hvorfor han er sammen med sin kone, da han ikke mærker kærlighed til hende. Han er ikke helt klar over, om det er vanen eller af praktiske grunde, de er sammen. Han kan simpelthen ikke finde ud af det.

I Mikkels barndomshjem var der ikke plads til, at han viste vrede eller var ked af det. Han var meget overladt til sig selv, fordi de boede på landet, hvor der var langt til nærmeste nabo. Han husker tydeligt en dag, han kom hjem fra skole og fortalte sine forældre, at han havde det skidt. – Min far reagerede med at blive meget vred og skælde mig ud. Han sagde, at sådan noget taler vi ikke om her i huset. Jeg husker, at jeg blev meget forskrækket, og jeg har aldrig talt om mine problemer siden til hverken min mor eller far.

Oplevelsen gjorde, at Mikkel lukkede af, det var jo for farligt at mærke. Det var ubehageligt for ham, at hans forældre ikke så ham, som den han var. Han følte sig forkert. Han blev ikke set og rummet. Når et barn føler sig forkert, vil det gøre alt for at opnå forældrenes kærlighed ved at gøre dem tilpas og behage dem af angst for ikke at være elsket. For Mikkel betød det, at han holdt op med at tale om sine følelser, fordi det var forbundet med ubehag at være sig selv og mærke noget. Han risikerede afvisning og beskyttede sig ved at lukke af for sine følelser.

– Jeg har mange gange tænkt: – Tænk på alt det ballade, der ville være, hvis jeg sagde, hvad jeg havde lyst til. Ja, det siger jeg stadig til mig selv den dag i dag og holder min mund, siger Mikkel.

Som barn var det umuligt for ham at tage konflikten op, men i dag er det ikke længere farligt, fordi han som voksen ikke er lige så afhængig af at blive elsket af sine forældre, som dengang han var en lille dreng. Det kræver, at han lærer at mærke sig selv – for det har han jo fortrængt så længe. Det er som at lære at cykle helt forfra igen.

KØB bogen som lydbog HER.

 

Annette Jønsson poserer på en sten - utroskab

Du er trængt op i en krog følelsesmæssigt. Du har ikke værktøjerne til at komme videre. En ubehagelig følelse af at være fanget, fordi du ikke taler om dig selv i dit forhold. Du har det skidt, men siger det ikke og skaber i stedet en distance til din partner. Du savner nærvær og kærlighed, men ved ikke, hvordan du får hul på det. Utroskab bliver din ventil til bekræftelse og omsorg ude fra, da du ikke oplever det i forholdet.

Din konfliktskyhed kvæler dig

Egentlig er du en flink og venlig mand, der aldrig ville skade din familie. Men du er endt et rigtig dårligt sted, hvor det føles som om, du æder en bid af dig selv hver dag, når du tier og sluger kamelen fremfor at sige, hvad du mener og har lyst til. Din konfliktskyhed styrer dit liv og det har du ladet ske alt for længe. Din krop er begyndt at reagere med uro, kvalme, maven, der snører sig sammen, når en situation kræver, at du siger fra.

Hvordan kommer jeg ud af det her, tænker du måske i panik og får lyst til at løbe væk. Jeg hører fra en del mænd, at de ikke taler med deres partner og undgår at sætte grænser og ikke viser egne behov. Nej, det er så farligt at sige nej og være uenig, at de hellere vil vende sig væk og søge noget uforpligtende nærvær og omsorg hos en anden kvinde. Når utroskab bliver din ventil for dine frustrationer, vil dine problemer hobe sig op og intet bliver løst derhjemme.

Når din kone bliver din mor og utroskab bliver din ventil

Hvorfor er det sådan? Og hvad kan du gøre for at forandre det mønster? Her hjælper det at kende sig selv og forstå de mekanismer, der går i gang inden i dig, når du bliver presset. Ofte er vores forsvarsmekanismer så stærke, at vi ikke selv er bevidste om dem og dermed ikke kan kontrollere vores reaktioner. Det gælder for alle mennesker, så jo før du bliver bevidst om dine gamle mønstre jo bedre. BOOK EN INDLEDENDE SESSION HER.

Genkender du dette?

Har du haft en kontrollerende og dominerende mor, der ikke gav dig plads til at være dig selv, vil du som voksen have svært ved at mærke og stå ved dine grænser. Det har du formentlig ikke lært, men kan heldigvis træne det nu. Dine erfaringer som lille var, at du skulle tilpasse dig og være den nemme dreng, der gjorde mor glad. Når det skete var der ingen ballade. Men de gange du forsøgte at gå i mod, oplevede du at blive afvist og ignoreret til du makkede ret, hvilket er meget skræmmende for et barn.

Når du i dag oplever uenighed og konflikt, husker din krop det ubehag fra dengang, og du gør alt for at redde dig ud af det desværre som ubevidst adfærd. Det kan være du ‘fryser’, flygter eller går i et med panelerne. Dermed gør du din kone til din mor og gentager adfærden fra dengang, hvilket gør jeres relation ulige. Det sker som et trylleslag og ingen af jer bemærker det, men det skaber store udfordringer i forholdet og dine partner har ingen mulighed for at gøre noget så længe hun ikke ved, hvad der foregår.

Stop den destruktive gentagelsesadfærd nu. BOOK 1:1 SESSION NU.

Mangler et sprog for dine følelser

Oplever du i svære situationer ikke at kunne sætte ord på det du mærker og tænker? Der kommer ikke rigtig noget ud af munden på dig? Det kan der være flere grunde til det, som sikkert er ubevidste for dig. Enten har du ikke et sprog for dine følelser, hvilket er ganske almindeligt for mænd, da de ofte ikke har lært at sætte ord på det, der sker inden i. Mænd taler ikke med hinanden om, hvordan de har det og hvilke problemer, du går og tumler med. De er mere fokuseret på at vise dygtighed, styrke og være succesrige over for hinanden. Det er der heldigvis råd for, da du kan lære at sætte ord på den du er og dermed vokse som mand og menneske.

Læs bogen: Leder, mand og menneske – KØB HER.

Men det er mere sandsynligt at grunden til de manglende ord og tale omkring dine følelser og grænser, bunder i frygten for ikke at være elsket/accepteret, hvis du viser en side af dig, som din partner ikke bryder sig om. Hele din krop mærker modstand, når du ikke mener eller føler det samme som hende, fordi du nu risikerer uenighed og i yderste konsekvens afvisning. I det moment lukker både din krop og din hjerne ned, du kan ikke finde ord og vælger at tie og samtygge i stedet. Og en ubehagelig fornemmelse breder sig i kroppen på dig og du får lyst til at trække dig og finde et andet sted at blive bekræftet. Når utroskab bliver din ventil.

Læs blog: Hvorfor er det vigtigt for mænd at tale om følelser

 

Lukker du ned for din livsenergi?

I ovennævnte eksempel er opgaven at få din krop til at slappe af og åbne igen, mens dit hoved må holde inde med at skabe alle de skrækscenarier, som stopper din handling. Tanker stopper handling! Prøv det af og få en positiv erfaring, hvor din partner faktisk møder dig og fint accepterer der, hvor du står. Virkeligheden er ofte helt anderledes end det, du har forsøgt at regne ud i dit rationale.

Omvendt hvis du bare lukker af og ikke meddeler, hvor du står vil det opleves af hende som afvisning eller på længere sigt en straf, hvis du hopper ud i utroskab på jobbet eller i byen med vennerne. Når manden tyer til utroskab er det meget ofte, fordi han mærker, at libidoen falder og livsenergien fader. Hans vrede bliver pakket ind og han tæmmer sig selv i et misforstået hensyn til sin partner, der ikke aner, hvad der foregår. En negativ spiral, som han selv laver og holder i live. Bryder han den ved at tale højt om de problemer, han oplever, vil livsenergien komme tilbage og i bedste fald blive rettet mod forholdet og ham selv.

Ønsker du parterapi KIG HER.’

Ønsker du terapi for mænd KIG HER.

6 ting du kan gøre for at undgå utroskab

  • Stå ved dine grænser og sig nej
  • Vis hvem du er også når det ikke er kønt
  • Tal med din partner løbende
  • Vær rummelig og omsorgsfuld over for dig selv
  • Accepter at du ikke er superman
  • Husk at bede om hjælp, når du har brug for det
Mand skrevet i sandet på en strand

Det er nødvendigt at tale om, hvordan du har det, hvis du som mand vil mærke dig selv og tage dig selv alvorligt. Alternativet er at holde dine tanker, følelser og behov for dig selv og dermed ikke vise omverdenen, hvem du er. Det er modsat flow, fordi du holder på dig selv og ikke udlever dit potentiale. Manglende kommunikation om egne følelser ødelægger dit selvværd og dit humør i et mislykket forsøg på at bevare kontrollen og roen. Hvorfor er det vigtigt for mænd at tale om følelser.

Dette indlæg er inspireret af et interview jeg gav til Brydtavsheden.dk, som spurgte mig: Hvorfor er det vigtigt for mænd at tale om følelser?

www.mandeterapeut.dk

Ophobet energi 

Du opdager med tiden, at det har en negativ effekt på din krop og psyke, når du ophober dine følelser og ikke får dem ud. Der opstår uro og et kaos af tanker i dit hoved, hvor du skaber en masse forestillinger, fantasier og bekymringer, som ofte intet har med virkeligheden at gøre. Desværre fylder det meget og giver en tung energi, som forhindrer dig i at have det sjovt, være glad og handle. Tanker stopper handling!

Når vi som mennesker ikke får udtrykt os selv og ikke er tydelige omkring vores grænser, følelser og ønsker, vil der opstå en ubalance inden i. Mange mænd, der mærker den ubalance går alene med det. De ønsker ikke at vise deres sårbarhed og svaghed til andre – ikke engang til deres partner. – Det går nok snart over, siger mange mænd til sig selv. Det gør det jo ikke og i stedet risikerer han, at det bliver en kronisk tilstand, som er endnu sværere at rette op på end, hvis han havde taget problemet alvorligt tidligere.

Savner et sprog for følelser

Oplever du som mand, at du ikke helt ved, hvad du skal sige, når du mærker, at noget ikke er rigtigt for dig? Du har ikke ordene for de følelser, dumærker? Du mangler sproget for at tale om de svære og bløde ting, da du aldrig har øvet dig eller lært det. Kvinder er dygtige til det, da de har øvet sig hele livet og har en masse veninder, kolleger eller familiemedlemmer, de taler med så snart, de har det svært og er kede af det.

I et 1:1 forløb med mig, vil du hurtigt få et sprog for dine følelser og mærke, hvad der er det rigtige for dig.

Book en tid til 1:1 session HER.

Som mand har du måske ikke særlig mange tætte relationer. Jeg høre en del mænd fortælle, at deres næreste ven er deres partner. Så gælder det jo bare om ikke at blive uvenner med hende for en hver pris. Derfor tænker mænd ofte over, hvad de kan tillade sig at sige, og hvilke konsekvenser det kan have at være alt for ærlig om, hvordan han har det, når det går imod partneres behov.

Her stiller jeg spørgsmålet til manden:

– Har du ikke ret til at have det som du har det? Eller har din kone patent på følelserne i jeres forhold?

 

Det gør som regel noget, da han mærker, at det jo ikke er rimeligt og det gør ham trist, at han ikke står ved sig selv. Så er processen igang, og han er et skridt nærmere det mål, han kommer for at arbejde med, nemlig at være mere tro mod sig selv og tage sine behov og følelser mere alvorligt, hvilket sker ved at kommunikere.

Konsekvenser, hvis du ikke taler om dine følelser?

Det har store konsekvenser for dig, hvis du i lang tid – måske flere år har holdt på dine følelser og ikke givet udtrykt for, hvor du står eller hvad du har lyst til eller ikke lyst til. Jeg plejer at kalde det at sluge kameler for husfredens skyld og det koster. Det kan godt være, at du lige nu og her undgå balladen, men det er jo at udskyde den og så rammer den big time senere.

Ophobet energi – ofte som vrede og frustration – stopper din livsenergi, din evne til at handle og mærke livsglæde. Du ender med at blive mere og mere trist, træt, sur og indadrettet. Du orker ikke at være i kontakt med andre, da det kræver noget af dig, så du trækker dig lidt væk. Dit selvværd begynder at halte, du bliver ligeglad, følelsesløs og passiv. Ikke den mest sprudlende kæreste for din partner, men snarere ukonstruktiv mut. Din empatisk og evne til at være nærværende forsvinder i takt med, at du ikke passer på dig selv og står ved dine behov.

Læs et afsnit fra min bog ’Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’. Dette er taget fra trin 5 som hedder: Kommunikér – stå ved med ord.

KØB bogen.

Fra skyggen ud i lyset

Når du sætter ord på dine tanker, følelser og behov, bevæger du dig fra skyggen ud i lyset. Du bliver pludselig set og får en plads i verden modsat tidligere, hvor du ikke var tydelig og derfor lettere blev over set. For rigtig mange mænd er det utrolig svært at sætte ord på deres følelser specielt i deres nære relationer. Det har været trygt og ufarligt at være ude på sidelinjen, som den støttende og rummende, der tilpassede sig de andre for fredens skyld. Måske har du i mange år haft følelsen af, at din mening ikke talte, at du ikke var lige så vigtig som de andre og derfor gemte dig lidt væk. Undlader du at fortælle, hvad du mener og har brug for, kan du ikke forvente at få dét, du ønsker dig eller drømmer om. Dine omgivelser kan ikke gætte, hvad dine behov er og ingen er tankelæsere, du må tage det ansvar selv og udtrykke dig tydeligt. Her bliver tydelighed vigtigere end enighed, hvis du vil have forandring.

Vis hvem du er – alle sider af dig selv

Når du lukker af for følelserne og kontakten til dig selv – lukker du samtidig af for kontakten til andre. Det er det modsatte, der sker, når du åbner op og fortæller, hvad du tænker, føler og ønsker dig. Lige dér, hvor du er ærlig omkring dig selv og viser, hvem du er, opstår den ægte kontakt – først til dig selv og dernæst til den anden.

De fleste mennesker ønsker at være venlige, ufarlige, positive, dygtige, effektive, kloge, smukke, succesfulde, kærlige, gode, glade osv. Alt det, som i vores samfund betragtes som acceptabel adfærd. Men hvad så med alt det modsatte? Alle de besværlige og negative følelser, og egenskaber vi ikke er stolte af? Hvor skal vi gøre af dem? Det kan blive en meget tung byrde at slæbe rundt på, hvis vi forventer af os selv, at vi altid skal være glade, kærlige og dygtige.

Accepterer vi ikke de modsatte sider, som vi også indeholder, nemlig det triste, det grimme, det dumme, det dovne, det kiksede, det onde, det dominerende, det ukærlige osv. opstår der en kraftig ubalance i vores liv. Ingen kan i længden holde til at gemme halvdelen af sig selv væk, alligevel findes der mange eksempler på mennesker, der bruger deres liv på at undgå de svære følelser og kæmper for at skjule deres fiaskoer. De betaler en høj pris, da de aldrig oplever at være autentiske og at være i nuet, hvor livet leves. Men i stedet er hovedstyret og et skridt foran for ikke at miste kontrollen. Vil du træde i karakter og vise, hvem du er, må du kommunikere ærligt også, når det er svære ting, du har på hjerte.

Få flow i din krop og adgang til dine følelser i et terapiforløb. Book din tid her.

Det stopper dit flow:

  • Kedsomhed – ensformighed
  • Uklar og indirekte kommunikation
  • Manglende nærvær – tankemylder
  • Tvivl på egne evner – lavt selvværd
  • Overspringshandlinger
  • Overbelastning og for stort arbejdspres
  • Når barren bliver sat for højt
  • Konfliktskyhed i relationer
  • Oplevelse af manglende indflydelse og ikke at blive lyttet til

Vil du læse mere om at skabe balance mellem fornuft og følelser som leder, mand og menneske – KØB bogen HER.

RO - Skrevet i sandet på en strand

Mænds og kvinders forskellighed skaber ofte en masse uro, misforståelser og ballade, hvilket kan være årsag til skilsmisse. Find sindsro og undgå skilsmisse ved at forstå dig selv og din partner bedre. Coaching for mænd hjælper dig til at mærke dig selv og finde din sindsro. Finder du sindsro, finder du nøglen til nærvær, kontakt og tæthed med din partner og undgår skilsmisse.

Jeg giver eksempler på nogle af de forskelle, jeg gennem 16 års tæt arbejde med mænd og par i coaching og terapi har erfaret skaber størst ubalance i relationen.

Find sindsro og undgå skilsmisse

Du finder sindsro ved at skabe kontakt til din krop. Det kan lyde lidt mystisk, men ikke desto mindre hænger det sådan sammen, fordi krop og psyke hænger tæt sammen. Færre tanker giver ro i hoved og krop og er vejen til lavere tempo, øget nærvær og mere glæde. Pauser og dybe vejrtrækninger i løbet af din travle dag, giver pusterum og ro til at mærke efter. Pludselig kan du høre din egen stemme og mærke,  hvad du har brug for. Herfra kan du tage bedre beslutninger og gøre det, du mærker der skal til for at styrke dig selv og dit forhold.

Før du kan ændre adfærd og gøre det, som er bedst for dig, må du sænke dit tempo, så du  opdager roen inden i. Hvis du fortsætter med at løbe fra den ene opgave til den anden, kan du ikke identificere det, som ikke virker for dig, og kan derfor ikke ændre det. Det første, som sker i et forløb med mig er, at du bliver bevidst om, hvad du gør og ikke gør i dit liv overfor dig selv og andre, og hvilken effekt det har. Det bliver tydeligt, hvor du skal sætte ind for at forandre og opnå det, du ønsker.

Læs mere om 1:1 sessions HER.

 

Bevidstgør forskelle på mænd og kvinder

Jeg ønsker ikke at generalisere, men med udgangspunkt i de mange hundrede mænd jeg har talt med siden 2005 har jeg fået en del erfaring i, hvor forskelligheden ligger mellem mænd og kvinder. Heldigvis er der masser af glæde og fordele ved forskellene, men i dette indlæg er fokus på de udfordringer de medfører.

Tendensen lige nu er, at vi som køn skal være så ens som muligt. Mene det samme, agerer på samme måde, opdrage vores børn på samme måde, tale om følelser og problemer på samme måde. Det er en umulig mission, da mænd og kvinder heldigvis er skabt forskelligt og det, der gør, at vi oplever en gensidig tiltrækning.

Med risiko for, at nogen oplever noget andet, vil jeg her liste de mest iøjenfaldende forskelle op, der kan være årsag til udfordringer i parforholdet og som kan føre til skilsmisse. Områder som de fleste par viser sig at kæmpe med, når de starter i parterapi og som ved bevidstgørelse bliver langt nemmere at arbejde med.

 

Forskellig adfærd hos mænd og kvinder

 

MÆND:                                                                                              
  • Trækker/gemmer sig når de har det svært
  • Går alene med uro, triste tanker og mismod
  • Fortrænger fysisk og psykisk smerte
  • Har sværere ved at være alene
  • Har ofte ikke så mange venskaber uden for ægteskabet, da partneren er bedste ven/fortrolige
  • Viser vreden udadtil, når den har været ophobet længe og kan pludselig ikke kontrollerer den
  • Har svært ved at stå ved sine svage/mindre fordelagtige sider
  • Gemmer smerten væk i arbejde, alkohol, mad, hård træning, utroskab, porno på nettet m.m.
  • Græder meget sjældent og får dermed ikke forløst deres følelser
KVINDER:
  • Søger kontakt med fortrolige, når de har det svært
  • Taler/deler med andre om uro, triste tanker og mismod
  • Opsøger hjælp ved fysisk og psykisk smerte
  • Har det ofte nemmere med at være alene/mindre afhængige af ægteskabet
  • Har mange veninder, venner, kolleger og familiemedlemmer som fortrolige
  • Viser ofte sorgen og sårbarheden, når vreden banker på
  • Kan nemmere vise svaghed og de mindre flaterende sider
  • Gemmer smerten væk i de samme ting som mænd, dog ikke helt så hardcore. Bruger nok mere de sociale medier til at drømme sig væk end mænd gør
  • Har nemmere ved at græde og lader følelserne få frit løb

 

Læs blogindlæg: https://mandeterapeut.dk/7-tips-til-at-undgaa-samlivsproblemer/

 

Negative effekter af forskellene

 

At lyve

Mange mænd, jeg taler med gemmer deres dårlige sider væk, hvilket betyder, at de ikke altid er ærlige, men lader som om noget er i orden, selvom det ikke er tilfældet. De kan finde på at lyve om noget, hvis de undgår problemer, konflikt eller uenighed ved det. Når konflikt er så ’farlig’ er det ofte, fordi manden ikke ved, hvordan han skal håndtere de følelser, han mærker i situationen. Det har han ikke lært og bliver dermed usikker og vil hellere undgå, at det opstår. Nogen fortæller, at de nærmest går i panik, hvilket vil sige, at det er kroppen der stivner og tager over, selvom fornuften godt ved, at det er en dårlig ide at lyve.

At lukke af for følelserne

Det har kæmpe effekt, når manden lukker af for sine følelser. Han får svært ved at være nærværende, er ikke i kontakt med sin partner og mister evnen til at mærke sig selv. Hun mærker det straks, bliver usikker på relationen og på hans motiver. Reaktionen kan være, at hun også trækker sig (hvis de har samme forsvarsmekanisme) og her bliver det næsten umuligt at bryde mønstret uden hjælp udefra. Den negative spiral fortsætter, de risikerer at leve to parallelle liv.

At tie stille og tolke

Begge parter begynder at føle sig ensomme i forholdet, da de sjældent er tætte, ingen sex har og ikke betror sig til hinanden. Meget af tiden går de rundt hver for sig med en masse tanker og forestillinger om den anden og om, hvad de savner og er utilfredse med. Men de siger det ikke højt, da de ikke ved, hvordan de skal tale om og håndtere problemer i parforholdet. I mange år har de været samarbejdspartnere for at få familiemaskinen til at køre med børn, job, hjem og alle de praktiske ting, det har krævet. I hamsterhjulet har de glemt nærhed, glæde og intimitet, som engang var der og er i stedet bleve dygtige arbejdsheste, der har glemt, hvordan de kommer tæt på hinanden.

At undgå ansvar

Genkender du følelsen af ikke at vise, hvem du er og gennem lang tid har skjult dine egentlige værdier og behov. Det er svært for dig at være dig selv, da du frygter at blive gjort forkert eller bedømt af andre?

Hvis det bliver normen, får du brug for at undslippe den tilstand ved at søge tilflugt i andre kvinder, for meget arbejde, for meget mad, alkohol, motion, netsurfen eller andet, der ikke er sundt for dig.Det dulmer lige nu og her, men ændrer ikke ved din tilstand.

Det er alt sammen undvigelse og beskyttelse for ikke at tage tyren ved hornene og tale om det, der er besværligt. Du vil helst undgå en konfrontation ved at undvige samtalen om jeres ståsted i forholdet og finde en vej ud.

At være utro

Når manden kommer i tvivl om sig selv og sit forhold, trækker han sig som sagt ofte væk. Han beskytter sig mod de svære følelser og oplevelsen af at være utilstrækkelig ved at fjerne sig fra partneren. Afstanden der opstår mellem de to mærker han hurtigt uden at kunne gøre noget ved det – han kan ikke fixe det og han føler sig afmægtig. Savnet af nærhed, omsorg og bekræftelse gør ham mere modtagelig for ydre påvirkninger. Står det på længe, vil han søge noget af det han mangler i livet uden for forholdet ved fx at være utro. Han har ikke sine følelser med, men drives af behovet for at få fyldt sit bæger op af en anden, da han ikke kan gøre det selv.

 

Hvordan kommer du videre med din partner?

  • Ved at tale højt om dine følelser og behov
  • Ved at tage ansvar for hvem du er ved at handle og stå fast på dine ønsker
  • Ved at spørge din partner, hvordan hun har det og hvad hun drømmer om
  • Ved at vove at mærke og være i de både dejlige og svære følelser
  • Ved at acceptere at livet går op og ned
  • Ved at se din partner som din ven og ikke din fjende, du beskytter dig imod
  • Ved at stå ved den du er – både det smukke og lækre og ikke mindst det uperfekte

 

Vil du have hjælp til at komme videre og møde din partner i øjenhøjde kan du kontakte mig for en indledende session. Se mere her: 1:1 session.

Vil du starte i parterapi med din partner kan I se mere her: PARTERAPI

Læs mere her om coaching for mænd: https://mandeterapeut.dk/coaching/

Coaching for mænd – Ring og book en tid til en indledende session – 20 71 21 22.

www.mandeterapeut.dk

 

Smuk udsigt til sø og skov - Midtvejskrise mænd

Det hele føles tungt, trist og op ad bakke. Du mangler overskud, energi og dine personlige problemer tårner sig op. Du står måske over for en midtvejskrise. Det kan du ikke undgå i livet, men heldigvis betyder det ikke, at du ikke kan gøre noget ved det. Tab ikke modet. Du kan selv gøre en del for at komme lettere igennem din midtvejskrise. Det er helt naturligt at livets forskellige faser kan resultere i en midtvejskrise på et tidspunkt i tilværelsen. Midtvejskrise mænd – en naturlig del af livet.

Du bestemmer selv dit fokus

Vi mennesker vælger selv, hvor vi vil have vores fokus. Desværre er vi rigtig gode til at have fokus på det negative, og det vi fodrer er dét, der vokser. Bruger du flere timer dagligt på at tænke en masse tunge ikke konstruktive tanker, og forsøger du at gætte og analysere om fremtiden? En måde at være i verden på, som hindrer dig i at være tilstede med dig selv og andre. En menneskelig adfærd, som uheldigvis ikke gør dig lykkelig – som regel tværtimod. Det gode er, at du kan beslutte dig for at fokusere på det, der virker i dit liv. At træne dine tanker hen i en retning, hvor du bliver glad og føler det er behageligt at være. Det er en daglig øvelse og kræver din fulde bevidsthed.

Når du øver dig i at skabe ro og lytter ind ad til dig selv, vil du mærke en øget tilfredshed og glæde. Du vil have nemmere ved at rumme de svære ting du støder på og en midtvejskrise vil ikke slå dig af pinden. Min måde at skabe det stille rum, hvor jeg samler tankerne og mærker efter om jeg er på rette vej, er når jeg mediterer og tager på silent eller yogaretreats. Her rydder jeg op på de indre linjer og fokuserer min opmærksomhed på de beskeder jeg får, når der er stille i flere dage ved en svensk sø.

Ønsker du at styrke ro, fokus, mod og balance i dit liv er 1:1 forløb en effektiv proces. Book din aftale her.

Find ind til årsagen af din midtvejskrise

Der er altid en grund til, at vi har det som vi har det. Der er ofte flere årsager til at du ender med at stå i en midtvejskrise. Det kan naturligvis være noget udefra kommende, som du ikke har indflydelse på og dermed ikke er herre over. Men mange gange kan det være en række forskellige begivenheder, problemer og udfordringer, der er hændt i dit liv, og som du måske har fejet væk i håb om, at de nok gik væk af sig selv.

Personlige problemer går sjældent væk af sig selv. De skal håndteres ellers resulterer det i manglende overskud, tristhed og ja, en midtvejskrise. Krisen kommer når noget bliver for meget og har varet for længe, så det er blevet kronisk. For mænd er det utroligt svært at bede om hjælp, når de har det dårligt.nMange går alene med deres tanker, tristhed og manglende energi og glæde. De venter på, at det skal holde op med at gøre ondt og håber at tiden læger deres sår og opløser de indre dæmoner.

Du kan have det så slemt, at du opsøger din læge og får medicin for at dulme din krise. Det kan være en lindring lige nu og her og tage toppen af det værste for en periode. Men desværre får det ikke din midtvejskrise til at forsvinde. Hvis der er helt konkrete årsager til, at du har det svært som fx. skilsmisse, dødsfald i nær familie, sygdom eller andet, der har skabt store forandringer i dit liv, er der jo al mulig grund til, at du har det, som du har det. Og så ligger arbejdet foran dig ved at du tager fat på det, som er årsagen til din midtvejskrise. Det er netop det min 1:1 forløb kan hjælpe dig med. At finde ind til kernen af dine udfordringer, så du ved, hvad du kan gøre for at komme videre i dit liv og ud af din midtvejskrise. Her er nogle fokuspunkter du kan gå i gang med.

 

5 vigtige forandringer du kan vælge at gøre

  1. Start med at acceptere at livet sommetider gør ondt og er udfordrende
  2. Tal om dine følelser, tanker og trængsler med dine nære relationer
  3. Forsøg at holde fokus og dine tanker på de ting, der virker og du er taknemmelig for
  4. Handle på det, du kan gøre noget ved/tag din del af ansvaret
  5. Tillad dig selv at nyde de gode ting og tag imod den omsorg, kærlighed og anerkendelse du får

 

Du kan købe min første bog Fra mand til menneske på lydbog. BESTIL HER.

 

Undgå at miste dig selv – fortæl hvordan du har det

I alle de år jeg har arbejdet med mænd og lyttet til deres historier, er det ofte den samme forhindring, der stopper deres flow og livsenergi. De får ikke sagt højt, hvordan de har det, hvad de drømmer om, hvad de ønsker sig eller ikke ønsker sig. De formulerer ikke de ord, der viser, hvem de er, og hvad de står for. De har mange indre dialoger og tanker, som bliver inde i hovedet, fordi det opleves grænseoverskridende at skulle stå ved sig selv med ord, ofte så meget, at der ikke kommer en lyd ud af munden. I stedet trækker de sig væk til en fjern tilstand, hvor grublerier og negative tanker overtager, mens følelserne og længslerne bliver undertrykt. Kroppen reagerer med uro, fordi det usagte ligger og ulmer og vokser sig større og større. Ulmer det for længe, begynder det at ’rådne’ og slipper pludselig ud som ildelugtende bøvser, negativitet og aggression. En temmelig ubehagelig situation, fordi du mister kontrollen og dine følelser tager over.

Vil du have hjælp af mig til din transformation – SE HVAD JEG TILBYDER

 

Jeg arbejder i det terapeutiske rum med at skabe klarhed, ro, tillid og indsigter for dig. Et forløb der giver dig en øget forståelse af, hvem du er, og hvordan du reagerer på svære ting i dit liv. Du vil hurtigt få større bevidsthed om, hvorfor du gør som du gør, og hvordan du kan handle mere fornuftigt og få det, du ønsker dig. Start allerede nu med disse områder.

Sådan står du ved dig selv 

  • Undgå at forklare og forsvare så meget, at du kommer i tvivl
  • Undgå at give andre skylden og ansvaret for, at du ikke trives
  • Ikke nøjes med at leve dit liv i halvdelen af tiden, fordi du ikke er tilfreds med dit job, din partner, din fysik, din uddannelse m.m.
  • Undlad at fylde dig selv med junkfood, alkohol, Netflix serier og andre overspringshandlinger, der får dig til at miste fokus og evnen til at mærke dig selv
  • Lev ikke i en flatline tilstand, hvor du hverken mærker glæden, vreden, sorgen eller seksualiteten – dine grundfølelser
  • Stil krav og forvent noget, når det gælder nærhed, omsorg og kærlighed i dine relationer
  • Stop med at afvente, hvad andre mener og synes, før du tager initiativ, når det drejer sig om dine behov og følelser

Læs blog her: Mærk eller mist din integritet, mand

 

Du er meget velkommen til at læse mere på mine websites om det jeg kan tilbyde dig. Du kan vælge at komme alene i 1:1 sessions, i parterapi eller i en af mine mandegrupper.

Ring gerne eller send en mail, hvis du vil have en snak om det, du har brug for. 20 71 21 22 og aj@mandeterapeut.dk

www.mandeterapeut.dk

www.leder-mand-menneske.dk

 

 

Mand læser en bog på en liggestol i natur omgivelser

Har du som mand svært ved at udleve og tage ejerskab for din maskulinitet og dine egne behov? Er du i tvivl om, hvad der forventes af dig som mand, og hvad du har ret til? Og hvordan du agerer bedst med din maskulinitet? Føler du dig som en egoist, når du indfrier dine behov og gør noget godt for dig selv? Kommer du i tvivl? Det er jo ikke så mærkeligt, da tiden ikke lige frem hylder det maskuline og dét at være mand med stort M.

Hvad vil det sige at være maskulin?

  • Handle på behov og lyster
  • Tage styringen
  • Tage beslutninger
  • Gå efter det, du vil have
  • Have mål i livet
  • Ved hvad du vil
  • Være tro mod dig selv
Gamle erfaringer forstyrrer

Har du en indre stemme, der siger, at du ikke har ret til at få dine drømme og ønsker opfyldt? At livet skal være hårdt og gøre lidt ondt, fordi sådan har du fortjent det? Samtidig med at du føler dig stækket på din maskulinitet, fordi du tier stille, holder ud og gør alt for at undertrykke dine behov og følelser. Så lader du formentlig dine barndomserfaringer styre dit liv. Det kan være erfaringer og følelser som ikke at være god nok, ikke at være elsket, lyttet til eller ikke at være accepteret som den, du var af dine forældre. Pas på med at lade de gamle ar fylde for meget, da de skaber tvivl i dig og tilstadighed får dig til at gøre alt for at bevise, at du ER god nok.

Styrk dit selvværd og træn dine tanker i 1:1 forløb – HER

 

Nedtoner dig selv

Min erfaring med de mænd jeg møder i mit arbejde er, at tendensen i tiden gør, at mænd nedtoner sig selv og går rundt med uforløste følelser inden i. De bliver mere passive, tilbageholdende og i væreste fald en undskyldning for sig selv og deres behov. Nedtoner deres maskuinitet, og gemmer sig, fordi de passer på ikke at vise sårbarhed. Det var for smertefuldt, som barn at udtrykke behov, når han alligevel ikke blev hørt. Reflekshandlingen som voksen, bliver en måde at beskytte sig på og en adfærd, der hindrer manden i at få det han dybest inde hungrer efter, nemlig nærhed, omsorg og kærlighed. Ofte sker disse handlinger ubevidst og er derfor temmelig ødelæggende for de nære relationer.

Læs på bloggen: Hjælp jeg kan ikke mærke mig selv

 

Er du needy?

Når du undertrykker dig selv og dine følelser kommer der ubalance og indre uro. Og den uautentiske adfærd indlæres og bliver en dårlig vane. Det koster at underspille din maskulinitet, og du risikerer at blive alt for ufarlig og medgørlig, mens dit indre er i oprør over den situation. Irritation og utilfredshed kan gøre dig til en tikkende bombe krydret med en ’needy’ adfærd, som kan virke grænseoverskridende på dine relationer, idet du virker umættelig og utilfredsstillet. Får du lidt opmærksomhed, vil du have endnu mere. Tilpasser du dig og undlader at vise, hvem du er, mister du langsomt din maskulinitet og bliver i stedet en lille dreng, der vil gøre alt for at gøre ’mor’ glad. Bestemt en ubehagelig tilstand, som du kan lære at håndtere, så den ikke tager magten fra dig og lammer dig.

Træn din maskulinitet og evne til at stå ved dine følelser i et 1:1 forløb. Læs på bloggen: Personlige problemer

 

Sådan gør mænd, der undertrykker deres maskulinitet

  • Søger ubalanceret anerkendelse fra kvinder
  • Undertrykker svære følelser/disconnecter fra at mærke fx vrede
  • Gør alt for at gøre det rigtige
  • Føler dig egoistisk, når du dækker egne behov
  • Bange for at blive forladt og skældt ud
  • Er mest tryg og lykkelig, når din partner er glad
  • Flygter fra det, der gør ondt – konfliktsky

 

Genkender du dig selv her kan du læse mere her: www.mandeterapeut.dk

Eller lyt til min lydbog ’Fra mand til menneske’ – Bestil lydbogen HER

 

Tag dig selv alvorligt

Husk det er okay at være mand og at være maskulin. Ja, det er faktisk livsvigtigt for vores overlevelse og velbefindende både for mænd og kvinder, at du som mand vover at stå ved din maskulinitet og udtrykke dine behov. Du er god nok, som du er. Du behøver ikke bevise mere.

Læs om Anders fra min bog ’Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’.

Han kom, fordi han havde mistet sig selv i sit ægteskab og som virksomhedsejer og leder. Han lukkede ned for kroppen, når noget var ubehageligt. Læs hvad han fik ud af sit forløb med mig.

 

Case: Anders, 47 år, virksomhedsejer, gift og far til tre børn

 

Udfordringen

Anders er en ren mester i at lukke af for sine følelser, når noget bliver svært. Selv kalder han det at nul-stille sig, hvilket vil sige, at han intet mærker og ikke er nærværende, men langt væk i sine tanker. En metode han har brugt i årevis i sit ægteskab og i andre udfordrende relationer. Det sker automatisk, og er en overlevelsesstrategi, som han bruger, fordi han ikke har lært at reagere i situationer med uenighed og konflikt.

Anders fortæller, at det føles som om hans krop bliver lammet, et tegn til, at han skal passe på sig selv. Det gør han ved at lukke af og gøre sig følelsesløs. Desværre sker der ingen forandring ved den adfærd. Han får ikke handlet eller sagt, hvad han mener og føler. Han fastholder sig selv i et gammelt mønster og får ikke dét, han gerne vil have. En følelse af utilstrækkelighed udmatter ham i perioder, og han kæmper videre uden at nå i mål.

Jobbet

Anders har en virksomhed med omkring 15 ansatte, som kører godt med ham som daglig leder. Jævnligt bliver han udfordret, når der opstår uenighed og visse medarbejdere griber tingene anderledes an, end han foretrækker det. Alt for længe har han affundet sig med en ansat, der har modarbejdet ham. Det er meget mærkbart i så lille et firma, og Anders ved, at han må træde i karakter over for den pågældede, men udskyder konflikten igen og igen. Anders laver overspringshandlinger som fx at lade den ansatte arbejde hjemme et par dage om ugen, så han er fri for at se på ham. Selv om det smitter af på de andre, tøver han med at handle og tage den vigtige samtale. Faktisk kommer det så langt ud, at han opdager, at den pågældende er i gang med at nappe nogle af hans kunder og opbygge sin egen lille geschäft. Endelig mærker Anders sin grænse, da det nu gælder overlevelse af hans egen virksomhed og ham selv. Det får ham heldigvis til at handle. Han fyrer medarbejderen og generobrer din styrke, autoritet og balance.

Privat

Hans ægteskab er kompliceret. Ofte bliver han konfronteret af sin hustru, der er utilfreds og  forventer noget af ham, som han ikke kan give hende. Det gør, at hun prikker til ham. Jo mere hun gør det – des mere lukker han af.

Han nul-stiller sig, når de taler sammen, ellers kan han ikke holde det ud. Han føler ikke, at der er en vej, når de kommunikerer, fordi de er helt forskellige steder. Han føler sig irettesat og pillet ned, så han er nødt til at lukke af for at passe på sig selv og undgå at blive rigtig vred og gøre noget, han måske vil fortryde. Når han gør sig følelsesløs, mærker han hverken sine følelser eller grænser, og tager på ingen måde ansvar for situationen.

Hun bliver mere og mere desperat, da hun jo ikke når ind til ham. Hun føler sig alene og ensom i forholdet og bruger vildere metoder for at få en reaktion. Det viser sig bare at have den modsatte effekt. Konflikten optrappes, og de kommer længere fra hinanden. Ingen af dem har lært, at det er okay at have forskellige meninger og ønsker i et forhold, men opfatter i stedet uenighed som en slags krig/magtkamp. Der er trange kår for udvikling og kommunikation, og det ender for det meste i skænderier, hvor de står i hver deres lejr og holder stædigt på hver sit.

Udviklingen

Processen gør, at Anders vover at mærke sine følelser og kan dermed være mere tydelig i sin kommunikation. Han øver sig i at sige, hvad han mener, tænker og føler. Det er nyt og en stor mundfuld for ham. Han får det bedre i takt med, at han tager sig selv alvorligt. Det styrker hans selvaccept, og han føler sig god nok, og opdager, at han bedre kan lide sig selv, når han står ved, mærker sin vrede og lever med den forskellighed, han møder.

Der åbner sig en ny verden for Anders. Han opdager, at hans adfærd med at nul-stille sine følelser er en overlevelsesstrategi fra barndommen, som virkede dengang, fordi hans forældre kommunikerende meget lidt og utydeligt. Han kendte ikke deres følelser og anede ikke, hvad de mente, og hvad de ville have ham til, fordi de aldrig sagde det højt.

I dag mærker han reaktionen i kroppen, når han bliver usikker. Det bliver tydeligt, at hans fysiske reaktion går helt tilbage til drengeårene, hvor han ikke havde andre muligheder end at nul-stille sine følelser. På den måde overlevede han på trods af savnet af kontakt og kærlighed fra sine forældre. Nu har han lært at stoppe op, når han mærker den ’gamle’ reaktion, være i kontakt med sig selv og andre samtidig med at sige højt, hvad der fylder i ham. Der sker en frisættelse inden i, så snart han sætter ord på, og han føler sig bedre tilpas. Han skaber flow i kroppen og i lederskabet på en langt mere balanceret måde nu, fordi han har fået indsigt i sig selv og sine tidlige overlevelsesstrategier.

 

Vil du læse om andre, der har arbejdet med deres selvledelse og selvindsigt kan du købe bogen ‘Leder, mand og menneske’ HER.

Ønsker du at have din partner med kan du læse om PARTERAPI HER.

Mand med briller holder sig på hjertet
Er du for flink, mand? Hvad kendetegner en flink fyr? Hvad driver den flinke fyr, og hvad er hans udfordringer? 40 års krise rammer den flinke mand hårdt

Hvis ikke du har tænk over disse spørgsmål før, kan det hjælpe dig at gøre det nu. Genkender du følelsen af at være i en midtvejskrise. Er du omkring 40 år og utilfreds med det liv, du har, skal du passe på ikke at ende i statestikken af mænd med en 40 års krise. Det har store konsekvenser at være en alt for flink fyr, fordi du glemmer dig selv på vejen. 40 års krise rammer den flinke mand hårdt.

I dette indlæg forsøger jeg at give nogle konkrete eksempler på, hvad der kendetegner flinke mænd, hvad årsagen kan være til, at mænd udvikler sig til flinke fyre, hvad den typiske adfærd er, og hvordan du ændrer det og kommer godt videre.

Er du for flink, mand?

Har du følelsen af, at du ikke rigtig får det, du drømmer om? Du okser og bokser og føler, at du gør så meget for andre, men uden at komme i mål med kærligheden og livet generelt. Muligvis er det, fordi du gør det samme om og om igen, nemlig er evig flink, rar, grænseløs og opofrende? Når det ikke giver resultat, bliver du bare ved og ved. Udmattet og demotiveret kan du ende med en 40 års krise.

Blog: Træd ind i din maskulinitet mand    

Udspiller den flinke og rare adfærd sig i alle dine roller i livet som; kæreste, mand, far, bror, kollega, leder, søn m.m? Gør du det, du plejer, får du det samme resultat, som du plejer. Og den barske konsekvens kan være, at du ender med en krise, depression eller stress. Undersøgelser viser, at mænd i 44 års alderen typisk rammes af midtvejskrise. Det første skridt til forandring er derfor at opdage, hvad din egen adfærd er, og hvad der ikke virker for dig. Så kan du begynde at forandre og arbejde med dig selv.

Blog: Pleaser: Yder du mere end du nyder?  

 

Kendetegn for den flinke fyr
  • Føler sig bedst tilpas, når han gør noget for andre
  • Undertrykker sine egne følelser
  • Gør alt for at være venlig, hjælpsom, gøre tjenester m.m.
  • Hjælper uden at blive spurgt
  • Søger anerkendelse
  • Bange for at blive forladt, skældt ud, afvist m.m.
  • Analyserer i stedet for at føle
  • Vil gøre alt det rigtige
  • Undgår konflikt – ønsker et let liv
  • Har det bedre med kvider end med mænd
  • Søger ros og anerkendelse af kvinder
  • Føler sig egoistisk, når han opfylder på egne behov
  • Lykkelig når hans partner er lykkelig

Du kan læse mine to bøger:

Fra mand til menneske (lydbog og e-bog) – KØB BOG

Leder, mand og menneske (trykt bog) – KØB BOG

 

Hvorfor bliver mænd den flinke fyr?

Når du som mand udvikler dig til en ’flink fyr’ ligger årsagen tilbage i barndommen. Din start på livet og måden du er påvirket på af dine forældre/omgivelser er afgørende for om du udvikler denne adfærd. Du er måske formet af en dominerende og uforudsigelig far, der irettesatte dig og havde høje krav og forventninger til din kunnen. Eller en far, der var fraværende og dermed overlod din opdragelse til din mor, som var kontrollerende og altid så på dig med kritiske øjne.

Begge dele vil skabe en følelse af aldrig at være god nok, som den du var. Og du vil udvikle en forsvarsmekanisme med fokus på at undgå eller håndtere det ubehagelige. Noget der ikke var rart, da du var barn, hvor du ikke var accepteret eller følte dig okay. Som den ’flinke fyr’ har du fundet en måde at håndtere det på ved at være rar, venlig, flink og hjælpsom. Og på den måde opretholde et problemløst liv med så lidt besvært som muligt i hvert fald i teorien.

Kontakt mig og få en snak om, hvad du kan få ud af et forløb. RING HER

 

Adfærden hos den flinke fyr?
  • Han er ofte ikke ærlig, da han vil undgå konflikt og uenighed
  • Han taler dig efter munden, selvom han er uenig, for at undgå misstemning
  • Han er hemmelig med sider af sig selv, fordi han ikke ønsker at blive dømt, irettesat eller afvist, hvis han viser, hvem han er
  • Han manipulerer for at få sine ting igennem, fordi han ikke udtrykker sine behov og ønsker
  • Han giver med det formål at opnå noget
  • Han er passiv aggressiv i stedet for at vise sin vrede direkte
  • Han eksploderer uventet, fordi han er fuld af vrede
  • Han har få nære venner og føler sig isoleret
  • Han sætter ikke grænser, siger ikke stop eller nej
  • Han er misbruger af mad, alkohol, sex, porno, arbejde, motion m.m.
  • Han tiltrækkes af mennesker, der skal hjælpes
  • Han har udfordringer med sin seksualitet – svært ved intimitet, får ikke rejsning, mister lysten
  • Ser verden sort eller hvid, hvilket betyder at han befinder sig i yderpunkter og svinger fra det ene til det andet og oplever ubalance
  • Han vil bare løse sin partners problemer, og hun ønsker, at han bare lytter
  • Han vil gøre alt for sin partner lige med undtagelse af at være nærværende
  • Han gør mange ting, han ikke orker eller har lyst til, og ender med at blive vred og irriteret lige pludselig

 

Pas på du ikke går fra flink fyr til røvhul

Desværre tror mange mænd, der ønsker at blive den ’flinke fyr’ kvit, at deres forandring skal ske ved, at de kaster sig over i det modsatte hjørne, som er det modsatte af flink, rar og tjenestevillig, nemlig at være uvenlig, stålsat og afvisende. Er rigtigt røvhul, der bare gør, hvad der passer ham uden hensyn til andre. Det er ikke løsningen, selvom det er din første tanke og ønske. Du må lære begge yderpunkter at kende, inden du finder balance et sted i midten. Når du begynder at kunne rumme alle sider af dig selv og acceptere, at du er uperfekt, er der ved at ske en integration inden i dig. En accept af at være det hele menneske med fejl og mangler og samtidig alt det gode.

 

Sådan undgår du en 40 års krise
  • Acceptér dig selv/integritet
  • Stå ved den du er
  • Vær kærlig og støttende uden at redde andre
  • Mærk efter egne behov
  • Find tilfredshed med dig selv
  • Sæt grænser
  • Udtryk dine følelser
  • Stop din afhængighed af ros og anerkendelse
 
Jeg hjælper dig på vej

Det er ikke sikkert, du kan gå denne vej uden hjælp. Ofte stopper vores mønstre og vaner os og forhindrer forandring. Den flinke fyr har ofte en opfattelse af livet, at han skal klare alt selv, og at alting skal gøres perfekt. Det betyder, at han hellere vil møde en krise end at bede om hjælp og dermed gøre sig sårbar.

Alligevel tilbyder jeg min hjælp. Jeg har gennem mere ned 15 år specialiseret mig i netop denne proces. Tag imod mit tilbud om at give dig, hvad du ønsker i kærligheden og i livet enten via mit personlige 1:1 forløb eller via parterapi. Det er uden for din comfortzone udviklingen er.

Læs mere om 1:1 forløb her: www.mandeterapeut.dk/1-1-session

Læs mere om parterapi her: www.mandeterapeut.dk/parterapi

Læs om mandegrupper her: www.mandeterapeut.dk/mandegrupper

 

 

 

 

Illustrering af en pleaser

Min tese er, at når du pleaser yder du mere end du nyder. Du glemmer dig selv og tærer på hovedstolen, nemlig dit selvværd. Pleaser: Yder du mere med du nyder?

Læs lige overskriften igen! Pleaser: Yder du mere end du nyder? Mærker du ubalancen i den sætning? Hvor lidt plads det giver til dig og dine behov? Genkender du din pleaser adfærd, at du yder mere end du nyder i dit parforhold? Måske genkender du det også på dit arbejde? I dine venskaber og over for dine naboer, kolleger , børn – ja, i stort set i alle de relationer, du indgår i? 1:1 sessions med mig giver dig bedre balance i dine relationer. BOOK DIN TID HER.

Udbrændthed

Har du pleaser adfærd, er du sikkert en travl mand. Du yder helt sikkert mere end, du nyder. Det betyder, at du sjældent sidder ned og slapper af, og er dermed forhindret i at være tilstede i nuet og mærke dig selv. Dit fokus ligger i at være flink, rar og venlig overfor andre, så de bliver glade og giver dig følelsen af at være god nok. Det kan du helt sikkert ikke holde til i længden. Lærer du ikke at balancere dine egne behov med hensynet til andre mennesker, bliver prisen for høj for dig. Din krop begynder at reagere, du føler dig udbrændt og deprimeret. Stress er også en risiko, følelsens af utilstrækkelighed og lavt selvværd vil snige sig ind på dig, når du glemmer at passe på dig selv.

BLOG: Udbrændthed test dig selv

Finder du dig i alt for meget, mand?

Mine erfaringer med de mænd, der besøger min praksis og vil ændre deres pleaser adfærd er temmelig ens, når det gælder at sætte grænser og mærke vrede. Fællesnævneren er, at de byder sig selv alt for meget i deres parforhold, og sætter en stor ære i at sikre familiens komfortable og gode liv. Ofte er manden midt i et krævende karrierejob, han er gift og har et eller flere børn. Hustruen går måske hjemme eller har et deltidsjob, mens han præsterer 10-12 timer om dagen for at holde niveauet i jobbet. Når han kommer hjem fortsætter arbejdsdagen med madlavning, lektier, madpakker, ophængning af vasketøj og weekenden i haven eller rengøring. Det lyder voldsomt, men for ham er det helt naturligt og har været sådan i flere år. Lige indtil hans mærker, at nu har han fået nok og har lyst til at løbe væk fra det hele. Den store udfordring er, at du begynder at tale om, hvordan du har det og sætte grænser for, hvad du mener er rimeligt. Lige netop dér stopper din pleaser adfærd.

BLOG: Er du træt af pleaser-rollen?

Al den pleasen gør dig uspændende og ufarlig

Din kvinde ender med at savne dit nærvær og at vide, hvem du er, hvis du pleaser. Hun kan jo ikke mærke dig, når du ikke mærker dig selv. Det er absolut ikke hendes ønske, at du pleaser og yder så meget, at du ender med at brænde ud. Måske presser hun dig for at finde din grænse – bliver ved og ved med at give dig opgaver eller forvente, at du gør dit og dat, indtil du stopper op og sige NEJ. Gør du stadig noget andet i form af at yde videre, vil din partner blive frustreret og bliver det ved længe nok, vil hun begynde at kede sig. Øvelsen for dig er at træne din selvfølelse, så du nemmere mærker dine grænser. Det skaber en sund og balanceret selvfølelse, der øger dit selvværd, når du mærker dine grænser og siger fra.

Læs om Jens, 48 år, leder i byggebranchen, gift og far til tre børn: 

 

(udsnit fra min anden bog ‘Leder, mand og menneske’)

Udfordringen

I mange år har Jens grebet boldene, der kom flyvende mod ham. Et ægteskab med tre børn, et hus med have, et lederjob, hvor en nem uge er på 60 timer og løbende videreuddannelse. For ikke at tale om hans daglige træning, der ikke længere er på eliteplan, men noget han nu gør for at være veltrimmet, og som han netop har toppet med to måneders saftkur.

Jens har aldrig lært at passe på sig selv. At tage en pause, når han følte sig svag, syg eller træt. Han kender ikke vigtigheden af at yde omsorg for sig selv, så han holder længere. Han mærker ikke, når hans grænse er nået og kan køre på i det uendelige. Rollemodellen i barndommen var hans far, der døde som 56-årig af et hjertestop. Jens så sjældent sin far, fordi han enten var på arbejde eller på druk. En relation, der har lært Jens, at han må klare sig selv, ikke får noget ud af at beklage sig og at hårdt arbejde er meningen med livet.

Men noget mangler. Trods stor succes i arbejdslivet og materiel og familiær tryghed, fornemmer Jens en indre uro og utilfredshed. Hans kvote for at være skaffedyr og den, der får det hele til at køre i familien, er nået. Han savner nærvær og ro til at nyde noget af det, han har udrettet. Det er ikke let for Jens at tage imod ros og anerkendelse fra andre mennesker. Han mener ikke, at han behøver den slags. Det betyder, at han ikke får dækket sit behov for det rare og gode i livet og derfor klør på for at få mere af det, han ikke vil modtage. En negativ spiral, der aldrig fylder ham op, men kun udmatter ham, da han vil løbe endnu hurtigere i håb om succes.

Når Jens er i underskud, bliver hans lunte kort. Han har ikke overskud til sine børn, sin kone og andre nære relationer. For ikke at skabe konflikter trækker han sig for at undgå kontakt, hvilket forstærker hans udfordring. Han får endnu mindre nærvær og omsorg.

Udviklingsprocessen

Da Jens kommer til mig første gang, føler han sig trist og irriteret og har svært ved at få overblik over sit liv. Han har ikke brug for andre, er hans holdning.  – De må me til mig, hvis de vil noget, siger han med sorg i blikket. Når han beskriver sine relationer både privat og på jobbet, fremhæver han deres behov og ønsker uden at sige en lyd om, hvad hans passion, drømme eller ønsker er. Hans opmærksomhed ligger ude i omgivelserne. Hvem skal han nu hjælpe eller gøre en tjeneste, for at blive anerkendt? Det er hans refleks, som desværre gør ham irriteret og overfølsom for andre menneskers behov. Da han opdager fidusen ved at trække opmærksomheden ind til sig selv, og starte dér, sker forandringen.

Jens arbejder på at sænke sit tempo. At trække vejret ned i maven og holde pauser, så han kan nå at følge med sit eget drive. Det opdager hans relationer hurtigt, og de begynder at kunne følge bedre med. Når tempoet er lavere, lytter han bedre til, hvad andre siger, og får aflivet en del fantasier og tolkninger, som før drev ham væk fra fokus og erobrede hans tid.

Langsomt bliver Jens bevidst om, hvor meget han yder og præsterer. Det giver ham lyst til at nyde og glæde sig over sine succeer. Han øver sig i at tage ros og anerkendelse fra andre ind og mærker hurtigt, hvordan det gøder hans selvværd. En lille boble af glæde indeni er en helt ny fornemmelse for Jens. Han bliver mere tydelig, når han siger noget både til sine børn og sin ægtefælle, men også på jobbet, når han kommunikerer til teamet. Hans irritation er mindre nu, fordi han får sagt, hvad han har på hjerte, så det ikke ligger og ulmer.

Bogen ‘Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’ har 10 cases som Jens, der beskriver deres forhold, job, udfordringer og udviklingsproces.  KØB BOG.

6 tegn på, at du yder mere end du nyder/Pleaser adfærd

  • Svært ved at mærke dig selv
  • Fokus på andres velfærd før dit eget
  • Du føler dig udbrændt
  • Får ikke sat grænser/sagt fra
  • Du undertrykker din vrede/konfliktsky
  • Dine behov og lyster står ikke klart for dig

 

Læs mere om det jeg kan tilbyde dig: www.mandeterapeut.dk

Læs om ledercoaching her: www.leder-mand-menneske.dk

Sådan slipper du pleaser-rollen

  • Sænk dit tempo og træk vejret
  • Vær tilstede i nuet og i kroppen
  • Bevidsthed om balance mellem rationale og følelser
  • Ikke vente med at sige fra til din partner eller du selv vil skilles
  • Løbende dialog med din partner også når I er uenige
  • Accept af forskellighed og af dig selv
Vil du arbejde med dit selvværd, dit fokus og evne til at mærke dine følelser?

BOOK DIN TID HER.