Depression hos mænd – 6 vigtige årsager

Stresset mand tager sig til hovedet - Stress

Depression hos mænd – 6 vigtige årsager
Er du uden tro på dig selv og mangler evnen til at mærke dine følelser, bliver du et let offer for flinkeskolens lidenskabsløse og forudsigelige tilværelse i hamsterhjulet. Her er der ikke plads til glæde, sjov og frihed, da du har spændt dig selv for to-do-vognen uden pauser eller refleksion.
Lever du efter, hvad du tror, andre forventer og gemmer dig i arbejde, fyldte kalendere og andre overspringshandlinger? Her risikerer du at miste evnen til at finde din retning i livet og ender med at følge det forkerte spor. Den adfærd kan på lang sigt skabe depression hos mænd.

De første tegn på, at du ikke er i balance kan være en stikkende fornemmelse i maven af utilfredshed og følelsen af utilstrækkelighed i dine relationer. Måske er det længe siden, at du har sat kursen for, hvor I skal hen i ferien – hvad Du vil lave i weekenden eller hvordan indretningen i stuen skal se ud?
Jo mere du holder dine ønsker, tanker og følelser for dig selv, og lader dem blive til indre dialog – jo længere væk kommer du fra det, du egentlig har lyst til, nemlig nærvær, dialog og kontakt. Og det kan være med til at skabe depression hos mænd.

Her er 6 vigtige årsager til, at du føler dig deprimeret:
1: Ikke lytter til dig selv/overhører egne behov

Du er blevet en sand mester i at fornemme og gætte på, hvad din kone, børn eller kolleger har af behov. Ja, inden de selv siger det, har du en løsning eller et forslag til, hvad du kan gøre for at afhjælpe deres ’problem’. Det er den sikre vej til at ignorere dine ønsker og behov, da du er så optaget af andre, så du ’forlader’ dig selv og ikke tager det alvorligt, du måtte have brug for.

2: Ubalance mellem det rationelle og det emotionelle

Alting handler om balance i livet. Derfor er det vigtig for dig at have både den rationelle tilgang til livet, hvor fornuft, tanker og analyse råder samtidig med, at du også lader nærvær, empati, kropssignaler og følelser fylde. Lad begge sider komme til, så du mærker balancen og dermed bliver autentisk og rolig.

3: At gøre dig afhængig af ros og anerkendelse udefra

Der er meget vundet, hvis du kan lære at fylde dit eget bæger op. Altså give dig selv anerkendelse og omsorg, når noget er svært, og du møder modstand. Og huske at fejre dine sejre og være stolt af dig selv, når du lykkes med noget.
Hvis du kun lader det gode trænge ind under huden, når det kommer fra andre, gør du dig afhængig og ufri. Tænk når der ikke kommer noget udefra, hvor tom, du så føler dig.

4: Undlader at sætte grænser

Har du længe undladt at stoppe folk, der træder ind over dine grænser? Får du ofte ikke sagt nej i situationen, men opdager først bagefter, at det ikke var okay? Der kan være flere årsager til det, men ofte er uro for konflikter det, der stopper os. Det er usundt for dit helbred, hvis du ikke træder i karakter og viser, hvad du vil være med til.

5: Livsforandringer – skilsmisse, dødsfald, mistet job, flytning m.m.

Vi er som mennesker glade for det velkendte og trygge, og føler os truet, når vi skal ud af comfortzonen. Derfor reagerer vi ofte kraftigt, når vi bliver skilt, mister vores job eller en i familien dør fra os. Alt forandres og det er utrygt indtil vi igen har fundet fodfæste og opdager, at vi også klarede det.

6: Når du længe har fokuseret på det, der ikke virker

Ved at fokusere på det, der ikke virker, mister du yderligere troen på dig selv og din formåen. Hverdagen bliver grå og trist uden udsigt til noget positivt. En meget effektiv måde at holde dig selv nede på, hvilket mange desværre ikke er bevidste om. Når du mister fokus på det vigtige, og i stedet bliver optaget af det dårlige, er der risiko for, at du bliver vred, trist og kortluntet og til gene for dine omgivelser. Det falder tilbage på dig selv og har store konsekvenser for din livskvalitet og livsglæde.

DELTAG I MANDE-GRUPPEN – NYT HOLD STARTER D. 21. AUGUST 2019:

Vil du træne dig selv i at tænke, handle og ønske positive ting for dig selv? Så vil en plads i mandegruppen være lige noget for dig.
Annette har mange års erfaring med at facilitere netværksgrupper for mænd. Vi mødes en gang om måneden og arbejder med et emne. Alle får ordet og fortæller, hvordan livet er lige nu, og hvad der udfordrer og svært at håndtere. Udbyttet ved at høre de andre i gruppen fortælle og give feedback er stort. Du får nye måder at se din egen og andres verden på, da de fortæller fra deres liv lige som, du gør. Der sker en spejling, som giver dig ro og tryghed til at være den, du er.

DATOER I 2019 kommer snart: Alle dage er onsdage kl 17-20.

PRIS & BETALING:
10 møder á 3 timer koster kr. 7.500 for hele året. Faktura fremsendes og du er tilmeldt ved betaling.
Se videoer fra andre, der har deltaget her: Mandegruppe – Ring for mere info: Annette Jønsson – 20 71 21 22 og tilmeld dig.