Tag Archive for: mandeterapeut

Når du fornægter dine følelser ved ikke at reagere eller kommunikere, hvordan du har det, har det konsekvens. Om du er utilfreds, ked af det, glad eller vred over noget, er det din ret at have det sådan og derfor vigtigt, at du tager det alvorligt. Undlader du at sige højt, hvad der sker med dig, vil det på sigt ødelægge din motivation, mindske din autoritet og skabe uro i dit sind. Fornægtede følelser æder din sindsro, mand! 

Det ydre ser fint ud, mens der er uro indeni

Mange mænd har desværre tidligt i livet lært at undertrykke deres svære og negative følelser. De er opdraget til at tilpasse sig, være pæne og ordentlige og dermed ikke vise hele paletten af, hvem de er. Det betyder, at der er en stor del af deres personlighed, de gemmer og ikke får udlevet. Står det på i længere tid, oplever du utilfredshed og mister din sindsro.

Mænd er generelt arbejdsomme og gode til at have snuden i sporet, når det drejer sig om at præstere og skaffe materielle ting. De lader arbejdet være i fokus og fortæller sig selv, at de gør det for at skabe gode ydre rammer for familien samtidig med, at arbejdet bruges som escape, når følelserne er svære at håndtere. Deres partner, kvinden, styrer ofte opdragelsen og de følelsesmæssige besværligheden med børnene, hvilket også giver hende det meste af nærværet og kærligheden. Når manden bliver nr. 2, føler han sig ensom og utilstrækkelig, hvilket giver uro, da han oplever at være udenfor fællesskabet.

Accept af dine følelser giver sindsro

Er du bange for at mærke dine egne følelser? Er du utryg ved at håndtere det, der måtte komme af sorg, frustration og vrede? Lukker du af for følelserne i stedet for at mærke og acceptere situationen som den er? Din manglende håndtering af det, der faktisk sker, gør dig følelsesløs og uimodtagelig for andres følelser. Det mærker dine omgivelser fx. dine børn og begynder at søge andre steder hen, når de er kede af det eller har problemer. Andres følelser virker overvældende på dig, hvis du ikke har adgang til at mærke dine egne. Desværre skaber det afstand til dine nære relationer og forstærker din indre uro. Fornægtede følelser æder din sindsro, mand!

Savn af dybde

Et liv på overfladen, hvor du ikke reflekterer over egne og andres adfærd, vil blive et liv uden dybde. Det kan føles kedeligt og ligegyldigt. Pludselig opdager du, at du indtil nu har brugt din tid på at skabe karriere, præstere og komme i mål med ydre ting som bolig, bil, sommerhus og forfremmelser. Men forståelse og kendskab til dig selv og dit indre liv, ligger på et lille sted. Det gør dig usikker, når samtalen og konflikten tændes i dit forhold og du har svært ved at finde de rette ord og mærker ikke, hvad du har brug for andet end at fortrække.

Genkender du følelsen af, at miste retningssansen, når du ikke står ved dig selv og ikke viser dine behov? Du får svært ved at navigere og mærke dit must i livet. En betydningsfuld evne, når du skal sige til og fra og sætte grænser over for andre mennesker. Lige så stille vil du opleve mindre glæde og din energi forsvinder, hvilket får konsekvenser for både dig og din partner.

Manden får nok

Jeg oplever en tendens for tiden i en del parforhold, hvor manden får nok. Ofte har han gået med sine fornægtede følelser og utilfredshed i årevis. Undladt at vise sine behov og hvem han er, og i stedet ophobet en masse irritation og vrede i kroppen. Konsekvensen er, at han pludselig ikke kan og ikke vil mere. Han går fra 0-100 i sin reaktion og vil skilles og nærmest med det samme flytte uden at kommunikere, hvad der sker for ham. Kvinden i forholdet står helt lammet og fatter intet. En kaotisk, utryg og følelsesmæssig ubærlig situation for hele familien, der mangler svar og forklaring.

Kan du genkende disse følelser og handlinger, mand? Så er tiden inde til at tale med nogen om, hvordan du har det, og hvad der har bragt der helt ud på kanten af dit eget liv. Og vigtigt, hvordan du arbejder dig tilbage og får din sindsro igen.

Hvad kan du gøre for at ændre adfærd?

Genkender du noget af det, jeg beskriver er du måske parat til at arbejde med at finde ind til dine følelser og håndtere dem, når de overvælder dig. Følelser kommer og går, og du kan ikke styrer dem, men du kan træne din evne til at håndtere dem, så de ikke tager magten fra dig og ødelægger din sindsro og dit selvværd.

 

Jeg tilbyder dig et Weekend Boost ’Få kontakt til kroppen, mand!’ i efteråret. To dage i Rågeleje med sauna, meditation, yoga og havbad. Du kommer ned i kroppen, ned i tempo og træner at mærke og stå ved dine behov. Der vil være en body SDS behandling, hvis du ønsker det. Send en mail til: aj@mandeterapeut.dk eller ring: 20 71 21 22 og få mere at vide.

 

Jeg tilbyder dig 1:1 forløb, hvor du får et klart overblik over din situation, historie og hvad der blokerer din vej videre. Du arbejder med at mærke dine følelser og acceptere dig selv og de følelser, du indeholder. Læs mere her

 

Jeg tilbyder parterapi, hvor du og din partner træner den svære dyd at kommunikere. I får værktøjer til at lytte, være i kontakt og acceptere den forskellighed i oplever i forholdet. Læs mere her

www.mandeterapeut.dk

www.leder-mand-menneske.dk

mand sidder på bænk og tager sig til hovedet

Har du svært ved at mærke efter og navigere i dit liv? At mærke dine følelser og navigere er to ting, der hænger tæt sammen. Det ene virker ikke uden det andet. Undgå panikalder – mærk dig selv. Mærker du ikke dine følelser, behov og kropssignaler, bliver det umuligt at kende retningen i livet. Du aner ikke om du er på rette vej eller om skal justere kursen og dreje til højre eller venstre for at opnå det, du drømmer om.

Undgå panikalder – mærk dig selv

Er du i 40’erne eller 50’erne er det sandsynligt,at du begynder at fornemme en form for panikalder. Du er ikke tilfreds med dit liv. Du keder dig, er urolig og får ikke afsluttet de ting, du starter. Det skaber en del løse ender i din hverdag, og du dagdrømmer lidt om et helt andet liv end det, du har. Hvis det er sådan du har det, er du i fuld gang med din første panikalder.

Panikken opstår inden i dig, når du ikke ved, hvem du er og ikke står fast på dine meninger og ønsker. Så risikerer du at blive en tikkende bombe, der undertrykker sine frustrationer eller en føjelig pleaser, der følger med andre og bøjer dig, som et strå i vinden. Ikke et rart sted at være for en mand i sin bedste alder. Heldigvis kan du selv gøre noget for at forandre tilstanden, du er i. Undgå panikalder – mærk dig selv. Ved du hvad jeg mener, når jeg skriver det? Hvad vil det sige for dig at mærke dig selv? For mange er det ukendt og noget, der skal trænes for at skabe nye resultater.

Se mere om mine terapi & coachingforløb her: www.mandeterapeut.dk/1:1-session

Blog: www.mandeterapeut.dk/panikalder

Genkender du noget her?

Mine mange års erfaring i udviklingsarbejde med mænd og par har lært mig, at mange af de udfordringer mænd ender med at få i parforholdet, på jobbet, med venner og familie ofte drejer sig om en vigtig ting, nemlig at manden ikke mærker sig selv.

Han vil/kan ikke mærke, hvad han har lyst til og ikke har lyst til. Han siger ikke fra eller til og tager dermed ikke ansvar for sine egne behov , følelser og grænser. Det gør ham usynlig og ufarlig som partner, leder, søn, far og kammerat. Står det på for længe, vil det suge saften og livsglæden ud af ham. Han bliver mere og mere indadvendt og utilfreds, når det går op for ham, at de ting han troede livet skulle indeholde ikke sker for ham. Og han har kun sig selv at takke, da alting starter med dig selv.

Gør han ikke noget ved det, fordi han ikke vil erkende sin krise. Søger hjælp, taler med sine nærmeste om det eller noget helt andet, bider tilstanden sig fast og bliver kronisk. Det betyder, at det bliver endnu sværere at skabe forandring og panikalderen overmander ham. Han bryder sig ikke om sin alder, sin situation, sig selv og ender med at gøre ting, han ikke kan stå ved som fx at være utro, lyve, trække sig og gøre ting, han normalt ikke ville drømme om. Undgå panikalderen – mærk dig selv.

Har du det sådan?
  • Har du mistet sexlysten
  • Savner du venner og nære relationer
  • Føler du dig utilstrækkelig
  • Drikker du mere alkohol end du plejer
  • Har du svært ved at mærke glæde
  • Har du det ‘bedst når du er alene’

 

Læs kapitel 4 af min første bog ’Fra mand til menneske’  her under. Mikkel fortæller om ikke at mærke sig selv og hvordan han kom videre.
Hjælp, jeg kan ikke mærke mig selv

En tydelig mavefornemmelse, der fortæller dig, at noget ikke er rart, eller at du bliver vred, er som sagt ikke en selvfølge for alle mennesker. En del mænd og kvinder har svært ved at mærke, hvordan de har det – både når de har det godt, og når de er kede af det. Det er et oplagt arbejdspunkt at henvende sig i terapi med, da det absolut er noget, du kan arbejde med og blive bedre til.

I begyndelsen af det terapeutiske forløb er det ikke usædvanligt, at mine klienter ikke kan mærke deres egen krop. De har svært ved at mærke deres vrede, sorgfuldhed eller deres glæde, da disse følelser kan være gemt langt væk. Mændene fortæller, at de oplever livet i gråtoner, og at det hele kører efter en lige snor uden udsving. Deres ønske er at komme væk fra den neutrale tilstand og hen til det punkt, hvor de begynder at mærke sig selv. Flere udtrykker det på denne måde:

– Jeg vil gerne lære at mærke mine følelser. Blive bedre til at mærke mig selv og mine behov. Jeg vil lære at forstå mig selv, og det tror jeg vil give mere ro i mit liv.

Har du ikke lært at vise dine følelser og tale højt om, hvordan du har det, er det rigtig svært pludselig at begynde på det. Her kan det være godt at lære helt nye færdigheder for at ændre på de gamle velkendte mønstre. Hvis du er opdraget i en familie, hvor følelser var forbudte og ikke noget dine forældre formåede at håndtere, har du måske opbygget et beskyttelseslag. En verden, hvor det er mere sikkert at analysere og efterrationalisere i stedet for at mærke følelserne og handle ud fra dem. Masser af ord og brug af fornuften nedtoner helt automatisk følelserne, og gør det muligt at gemme dem væk. For de fleste er det en stakket frist, da alle følelser oplagres i kroppen, og har det med at dukke op før eller siden. Måske dukker de op til overfladen den dag, du har fået nok af ikke at mærke glæden, når din datter kysser dig – vreden, når din chef er urimelig – sorgen, når din far bliver syg og dør – og sexualiteten, når din kæreste vimser velduftende forbi dig iført natkjole og Chanel No 5. Tillad dig selv at mærke de forskellige følelser ellers risikerer du at blive uforstående og fremmed overfor dig selv og ukendt med dine egne behov og fornemmelse for, hvor dine grænser går.

 

Case – Mikkel, 39 år, gift og har en datter på 9 år. Afdelingsleder i teleselskab.

Mikkel kan ikke mærke sine følelser. Han savner udsving på skalaen, som han udtrykker det. Han vil gerne mærke sin glæde, sin vrede og sin sorg. Det sidste stykke tid har han tænkt over, hvorfor han er sammen med sin kone, da han ikke mærker kærlighed til hende. Han er ikke helt klar over, om det er vanen eller af praktiske grunde, de er sammen. Han kan simpelthen ikke finde ud af det.

I Mikkels barndomshjem var der ikke plads til, at han viste vrede eller var ked af det. Han var meget overladt til sig selv, fordi de boede på landet, hvor der var langt til nærmeste nabo. Han husker tydeligt en dag, han kom hjem fra skole og fortalte sine forældre, at han havde det skidt. – Min far reagerede med at blive meget vred og skælde mig ud. Han sagde, at sådan noget taler vi ikke om her i huset. Jeg husker, at jeg blev meget forskrækket, og jeg har aldrig talt om mine problemer siden til hverken min mor eller far.

Oplevelsen gjorde, at Mikkel lukkede af, det var jo for farligt at mærke. Det var ubehageligt for ham, at hans forældre ikke så ham, som den han var. Han følte sig forkert. Han blev ikke set og rummet. Når et barn føler sig forkert, vil det gøre alt for at opnå forældrenes kærlighed ved at gøre dem tilpas og behage dem af angst for ikke at være elsket. For Mikkel betød det, at han holdt op med at tale om sine følelser, fordi det var forbundet med ubehag at være sig selv og mærke noget. Han risikerede afvisning og beskyttede sig ved at lukke af for sine følelser.

– Jeg har mange gange tænkt: – Tænk på alt det ballade, der ville være, hvis jeg sagde, hvad jeg havde lyst til. Ja, det siger jeg stadig til mig selv den dag i dag og holder min mund, siger Mikkel.

Som barn var det umuligt for ham at tage konflikten op, men i dag er det ikke længere farligt, fordi han som voksen ikke er lige så afhængig af at blive elsket af sine forældre, som dengang han var en lille dreng. Det kræver, at han lærer at mærke sig selv – for det har han jo fortrængt så længe. Det er som at lære at cykle helt forfra igen.

KØB bogen som lydbog HER.

 

Mand skrevet i sandet på en strand

Det er nødvendigt at tale om, hvordan du har det, hvis du som mand vil mærke dig selv og tage dig selv alvorligt. Alternativet er at holde dine tanker, følelser og behov for dig selv og dermed ikke vise omverdenen, hvem du er. Det er modsat flow, fordi du holder på dig selv og ikke udlever dit potentiale. Manglende kommunikation om egne følelser ødelægger dit selvværd og dit humør i et mislykket forsøg på at bevare kontrollen og roen. Hvorfor er det vigtigt for mænd at tale om følelser.

Dette indlæg er inspireret af et interview jeg gav til Brydtavsheden.dk, som spurgte mig: Hvorfor er det vigtigt for mænd at tale om følelser?

www.mandeterapeut.dk

Ophobet energi 

Du opdager med tiden, at det har en negativ effekt på din krop og psyke, når du ophober dine følelser og ikke får dem ud. Der opstår uro og et kaos af tanker i dit hoved, hvor du skaber en masse forestillinger, fantasier og bekymringer, som ofte intet har med virkeligheden at gøre. Desværre fylder det meget og giver en tung energi, som forhindrer dig i at have det sjovt, være glad og handle. Tanker stopper handling!

Når vi som mennesker ikke får udtrykt os selv og ikke er tydelige omkring vores grænser, følelser og ønsker, vil der opstå en ubalance inden i. Mange mænd, der mærker den ubalance går alene med det. De ønsker ikke at vise deres sårbarhed og svaghed til andre – ikke engang til deres partner. – Det går nok snart over, siger mange mænd til sig selv. Det gør det jo ikke og i stedet risikerer han, at det bliver en kronisk tilstand, som er endnu sværere at rette op på end, hvis han havde taget problemet alvorligt tidligere.

Savner et sprog for følelser

Oplever du som mand, at du ikke helt ved, hvad du skal sige, når du mærker, at noget ikke er rigtigt for dig? Du har ikke ordene for de følelser, dumærker? Du mangler sproget for at tale om de svære og bløde ting, da du aldrig har øvet dig eller lært det. Kvinder er dygtige til det, da de har øvet sig hele livet og har en masse veninder, kolleger eller familiemedlemmer, de taler med så snart, de har det svært og er kede af det.

I et 1:1 forløb med mig, vil du hurtigt få et sprog for dine følelser og mærke, hvad der er det rigtige for dig.

Book en tid til 1:1 session HER.

Som mand har du måske ikke særlig mange tætte relationer. Jeg høre en del mænd fortælle, at deres næreste ven er deres partner. Så gælder det jo bare om ikke at blive uvenner med hende for en hver pris. Derfor tænker mænd ofte over, hvad de kan tillade sig at sige, og hvilke konsekvenser det kan have at være alt for ærlig om, hvordan han har det, når det går imod partneres behov.

Her stiller jeg spørgsmålet til manden:

– Har du ikke ret til at have det som du har det? Eller har din kone patent på følelserne i jeres forhold?

 

Det gør som regel noget, da han mærker, at det jo ikke er rimeligt og det gør ham trist, at han ikke står ved sig selv. Så er processen igang, og han er et skridt nærmere det mål, han kommer for at arbejde med, nemlig at være mere tro mod sig selv og tage sine behov og følelser mere alvorligt, hvilket sker ved at kommunikere.

Konsekvenser, hvis du ikke taler om dine følelser?

Det har store konsekvenser for dig, hvis du i lang tid – måske flere år har holdt på dine følelser og ikke givet udtrykt for, hvor du står eller hvad du har lyst til eller ikke lyst til. Jeg plejer at kalde det at sluge kameler for husfredens skyld og det koster. Det kan godt være, at du lige nu og her undgå balladen, men det er jo at udskyde den og så rammer den big time senere.

Ophobet energi – ofte som vrede og frustration – stopper din livsenergi, din evne til at handle og mærke livsglæde. Du ender med at blive mere og mere trist, træt, sur og indadrettet. Du orker ikke at være i kontakt med andre, da det kræver noget af dig, så du trækker dig lidt væk. Dit selvværd begynder at halte, du bliver ligeglad, følelsesløs og passiv. Ikke den mest sprudlende kæreste for din partner, men snarere ukonstruktiv mut. Din empatisk og evne til at være nærværende forsvinder i takt med, at du ikke passer på dig selv og står ved dine behov.

Læs et afsnit fra min bog ’Leder, mand og menneske – 5 trin til lederskab i balance’. Dette er taget fra trin 5 som hedder: Kommunikér – stå ved med ord.

KØB bogen.

Fra skyggen ud i lyset

Når du sætter ord på dine tanker, følelser og behov, bevæger du dig fra skyggen ud i lyset. Du bliver pludselig set og får en plads i verden modsat tidligere, hvor du ikke var tydelig og derfor lettere blev over set. For rigtig mange mænd er det utrolig svært at sætte ord på deres følelser specielt i deres nære relationer. Det har været trygt og ufarligt at være ude på sidelinjen, som den støttende og rummende, der tilpassede sig de andre for fredens skyld. Måske har du i mange år haft følelsen af, at din mening ikke talte, at du ikke var lige så vigtig som de andre og derfor gemte dig lidt væk. Undlader du at fortælle, hvad du mener og har brug for, kan du ikke forvente at få dét, du ønsker dig eller drømmer om. Dine omgivelser kan ikke gætte, hvad dine behov er og ingen er tankelæsere, du må tage det ansvar selv og udtrykke dig tydeligt. Her bliver tydelighed vigtigere end enighed, hvis du vil have forandring.

Vis hvem du er – alle sider af dig selv

Når du lukker af for følelserne og kontakten til dig selv – lukker du samtidig af for kontakten til andre. Det er det modsatte, der sker, når du åbner op og fortæller, hvad du tænker, føler og ønsker dig. Lige dér, hvor du er ærlig omkring dig selv og viser, hvem du er, opstår den ægte kontakt – først til dig selv og dernæst til den anden.

De fleste mennesker ønsker at være venlige, ufarlige, positive, dygtige, effektive, kloge, smukke, succesfulde, kærlige, gode, glade osv. Alt det, som i vores samfund betragtes som acceptabel adfærd. Men hvad så med alt det modsatte? Alle de besværlige og negative følelser, og egenskaber vi ikke er stolte af? Hvor skal vi gøre af dem? Det kan blive en meget tung byrde at slæbe rundt på, hvis vi forventer af os selv, at vi altid skal være glade, kærlige og dygtige.

Accepterer vi ikke de modsatte sider, som vi også indeholder, nemlig det triste, det grimme, det dumme, det dovne, det kiksede, det onde, det dominerende, det ukærlige osv. opstår der en kraftig ubalance i vores liv. Ingen kan i længden holde til at gemme halvdelen af sig selv væk, alligevel findes der mange eksempler på mennesker, der bruger deres liv på at undgå de svære følelser og kæmper for at skjule deres fiaskoer. De betaler en høj pris, da de aldrig oplever at være autentiske og at være i nuet, hvor livet leves. Men i stedet er hovedstyret og et skridt foran for ikke at miste kontrollen. Vil du træde i karakter og vise, hvem du er, må du kommunikere ærligt også, når det er svære ting, du har på hjerte.

Få flow i din krop og adgang til dine følelser i et terapiforløb. Book din tid her.

Det stopper dit flow:

  • Kedsomhed – ensformighed
  • Uklar og indirekte kommunikation
  • Manglende nærvær – tankemylder
  • Tvivl på egne evner – lavt selvværd
  • Overspringshandlinger
  • Overbelastning og for stort arbejdspres
  • Når barren bliver sat for højt
  • Konfliktskyhed i relationer
  • Oplevelse af manglende indflydelse og ikke at blive lyttet til

Vil du læse mere om at skabe balance mellem fornuft og følelser som leder, mand og menneske – KØB bogen HER.

Yogainstruktør laver øvelser - Meditation

Jeg er taget til Indien og skriver dette indlæg fra et Ayurvedisk Health Center i 33 grader varme i Kerala. Ved floden Ashtamudi omgivet af regnskov, synger fuglene dagen lang og bader i messingfade fyldt med vand, der står rundt på området. Alting bliver ordnet for mig 24/7. Jeg får kropsbehandlinger to gange om dagen, hvor jeg bliver pusset og nusset som en baby. Faktisk kalder min indiske massør mig Baby, mens han griner. Han siger, at jeg er en stærk kvinde uden for, men her er jeg en baby, der bare skal slappe af. Netop det er essensen af mit ophold, mærker jeg tydeligt her på 8 dagen – at give slip på kontrollen, læne mig tilbage og modtage alt det gode, der kommer til mig.

Video fra Indien HER

Føler du dig udbrændt?

Et paradis på jord og så vælger jeg at skrive et indlæg om at føle sig udbrændt. Det kan virke mystisk, men jeg mærker stadig stemningen, fra det Danmark jeg forlod for en uge siden midt i højsæssonen for tristhed, depression og udbrændthed.

Pas på dig selv især i den mørke tid

Vintermånederne i Danmark får os til at se døde ud i ansigtet, mens vi går rundt og er ukontaktbare og uinteresserede i hinanden og os selv. Orker lige det nødvendigste, som arbejdet, børnene og det praktiske i familien. Det regner, er koldt og solen har ingen set i dagevis, ikke mærkeligt, at følelsen af at være brugt og føle sig udbrændt rammer nogle hårdt. Kender du følelsen af at føle dig udbrændt, mand?

Læs blog: 6 typiske tegn på udbrændthed

Du behøver ikke tage til Indien

Det er naturligvis ikke muligt at tage til Indien hver gang, du føler dig trist, udmattet eller udbrændt. Du kan nøjes med at tage til Helgoland og hoppe i havet. Gå en lang tur i skoven med en god ven og få en fortrolig snak. Eller skift dit fokus fra I-phonen til madlavning, læsning eller en meditation. Gør noget godt for dig selv. Det giver dig ny energi og overskud i de mørke og kolde måneder og resten af året.

Få mere information om 1:1 session HER.

Forebyggelse er Gud

Hvis du allerede føler dig udbrændt, er det ikke sikkert, at du kan foretage dig ret meget. Det kan være, at du skal have hjælp til at træne dit fokus, sænke dit tempo, styrke dit nærvær, din vejrtrækning og bevidsthed om dine tanker. Er du først ramt, skal der mere end en gåtur til at komme på højkant igen. Men min opfordring til dig er at begynde at gøre nogle af disse ting, som en forebyggelse mod at miste dig selv. Gør du nogle eller alle de 9 ting på listen neden under, træner du evnen til at mærke dig selv.

Når vi mærker vores krop og lytter til dét, den fortæller ved at handle omsorgsfuldt overfor os selv, sker der en forandring inden i. Det vil øge vores selvværd og trivsel.

9 gode ting, der øger din trivsel

  • Vinterbadning
  • Gå lange ture i naturen
  • Tal med gode venner
  • Skru ned for dit tempo, hvis du kører i højt gear
  • Vær tilstede i kontakten med andre
  • Træn, svøm, løb, dyrk yoga eller noget andet, der styrker din krop
  • Hop af eller doser din tid på de sociale medier
  • Sov til middag eller gå tidligt i seng
  • Sæt det ene ben foran det andet og gør noget

Du er ikke supermand

Mange mænd har lært, at de selv skal klare deres problemer og ikke bede om hjælp. Rigtige mænd piver ikke. Vælger du den metode, risikerer du at blive temmelig alene med dine tanker og følelser og en negativ spiral sættes i gang. Bryd den ved at åbne dig om verden – din familie og dine venner, da de helt sikkert ønsker dig det bedste og vil lytte til dig.

Selv om vi kan søge andre, når vi har det svært, er hovedansvaret for vores velbefindende altid vores eget. Derfor er det så essentielt, at du passer på dig selv, tager dine følelser og fornemmelser alvorligt og søger hjælp eller kontakt, når du føler dig udbrændt, ked af det eller er ulykkelig.

Glem ikke at tage dig selv alvorligt

Er du blevet ekspert i at overhøre dig selv og din krops signaler? Pas på med det, da det er vejen til udbrændthed. Når vi ikke lytter ind ad og ignorerer, hvis vi har det dårligt, er overbelastede eller stressede, har det en pris. Det kan godt være, du kan leve sådan i mange år, men pludselig når du mindst venter det, kommer regningen. Din krop er din bedste ven, som løbende fortæller, hvad du skal skrue op eller skrue ned for. Så lyt og tag dét du hører alvorligt. Så vil du begynde at mærke, at du får det bedre, fordi du passer på dig selv og sætter de grænser, der er nødvendige for dig.

Læs blog: Sæt grænser – det koster dyrt at være pleaser HER

9 tegn på at du er udbrændt, når du……..

  • går i hi og ikke orker kontakt til andre
  • ikke er glad om morgenen, når du vågner
  • ikke rigtig kan mærke dig selv og dine følelser
  • bruger alt for lang tid foran skærmen
  • ikke taler med nogen om, at du har det svært
  • trække dig væk fra dine nære relationer
  • bliver let irriteret og ude af balance
  • føler dig i tvivl og er usikker på om du er god nok
  • lader dig fange af tankemylder, som tynger din krop og dit humør

Bestil en 1:1 session og lad os få en indledende snak om, hvor du er og hvad du har brug for. Book HER.

Mænd med sammenhold

Vil du gøre næsten, hvad som helst for at undgå en konflik med din partner? 

Glemmer du at tage dig selv alvorligt?

Begynder du at mærke omkostningerne ved at være den altid flinke fyr?  Undgår du at tage konflikten?

Bliver du småirriteret, vred og mister lysten til at være sammen med hende?  

Ofrer du forholdet for husfredens skyld? Tag konflikten, mand!

Du kan heldigvis vælge at gøre noget andet, nemlig vove pelsen og sige højt, hvad du har lyst til og sige nej til det, du ikke vil være med til. En meget effektiv og sikker måde at stå ved og tage ansvar for både dig selv og dit parforhold. Det usunde ved ikke at stå ved dig selv er, at du risikerer at blive en sur, bitter og passiv aggressiv mand. En far, partner, kæreste eller rollemodel, som ikke mange tør nærme sig, fordi ingen ved, hvornår du springer i luften. Så hvis du ikke skal ende ensom og forladt, må du ændre adfærd og tage de konflikter, du er nødt til at tage for at kunne se dig selv i spejlet. Link til 1:1 forløb her.

Pas på, hvis du vælger husfreden hver gang

Det er rigtig svært for mange mænd at give udtryk for, hvordan de har det, og hvad de mener, hvis deres mening er en anden end deres partners. Manden foretrækker mange gange at være den rare og venlige ægtemand, der føjer konen for husfredens skyld. Det er jo ufarligt og på den korte bane komfortabelt at være flink. En såkaldt Mr. Nice Guy har mange ’venner’ og undgår konflikter. 

Men for de fleste holder det ikke i længden:

– Jeg er træt af at være ham, der altid pleaser. Det tager utrolig meget af min energi at skulle sørge for, at alle er glade. Men omvendt ønsker jeg jo heller ikke uenighed og konflikter, lyder det fra en del mænd, der kommer for at blive klogere på sig selv i min praksis.

Andre fortæller: 

– Når jeg vælger at træde i karakter og tager i byen eller på golfweekend med drengene, siger min kone, at jeg er egoistisk, fordi jeg vælger mig selv og tilsidesætter familien. 

Kender du det?

Når du får at vide, at du er egoistisk og glemmer de andre i familien, bliver det sværere for dig at komme afsted næste gang og måske aflyser du for at undgå ballade. Det kan fint gå et par gange, men bliver det en livsstil, at du undlader at tage afsted, selvom du har lyst, kommer problemerne. Du begynder at mærke en snigende utilfredshed. Du føler dig irriteret og at du bliver taget for givet. Det får dig til at ophobe vrede, og du trækker dig væk fra din partner og afstanden mellem jer vokser.

Det er både yngre fædre og modne ægtemænd, der fravælger deres egne behov og interesser for at undgå konflikter. De tænker: ’Konen får ret og jeg får fred’. 

Tag dig selv alvorligt

Hver gang du undlader at sige fra eller gøre opmærksom på, at du er uenig får det konsekvens for dig, mand. Umiddelbart har det samme effekt som at tisse i bukserne. Først føles det rart og problemet er midlertidig løst, men på længere sigt er det ubehageligt, og du føler dig utilstrækkelig. Som mand risikerer du at miste din styrke og selvrespekt, når du ikke gør det, som gør dig glad. Du vil få en fornemmelse af, at din værdi som mand og menneske ikke har betydning i dit forhold. Det vil gå ind og æde en luns af dit selvværd, hvergang du går på kompromis med dine behov. 

Find ud af, hvad stopper dig i fx at sige: – Nu orker jeg ikke at høre mere sludder. Lad os så komme videre. Jeg vil se fodbold eller jeg har en aftale med mine venner på fredag og sådan bliver det.

Bryd dit mønster

Tag dine behov og dig selv alvorligt og fortæl din partner, hvad du vil være med til. Undlader du at sætte grænser, ophober vreden sig, du bliver utilfreds med dig selv og alle andre. Sig i stedet stop, når du ikke vil mere, så hun ved, hvor hun har dig. Vent og se, hun tænder garanteret mere på dig end hun længe har gjort. Kvinder elsker når deres mand træder i karakter – så er det ikke værd at prøve? 

Sådan bliver du bedre til at stå ved dine behov/sætte grænser:       

  • Hvad er det værste, der kan ske, hvis du siger nej?
  • Vov pelsen og se, hvad der sker, når du er dig selv
  • Lad ikke mere dine tanker og fantasier stoppe dine handlinger
  • Når du ikke handler har det i den grad konsekvens
  • Aflever dit budskab sobert og med respekt
  • Stil krav om de ting, der ikke er til forhandling – find dine kardinalpunkter
  • Øv dig med det, der er mindst ’farligt’
  • Opdag hvad alternativet bliver, hver gang du undlader at stå ved dig selv

Træn de svære ting i mandegruppen med start d. 17. januar 2019. Skynd dig at få den sidste plads – tilmeld dig inden d. 10. januar og få kr. 500 i rabat. Du får et fællesskab med 7 andre mænd, der alle kender til de samme udfordringer som du har. Hvad er det værste, der kan ske? Vi glæder os til at se dig. Ring: 20 71 21 22 eller send en mail.

 

www.mandeterapeut.dk

 

Følelsesregulerende systemer - Model

De digitale medier overloader os konstant med informationer, input og fake news. Tempoet er højere end nogensinde, og vi forsøger ihærdigt at følge med på bekostning af nærvær og ro i hovedet. Forstyrrelser og overspring er enorme fra de platforme, vi er på og hugger de små pauser, som før gjorde det nemmere at være i kontakt med andre mennesker. En vigtigt egenskab vi risikerer at miste, nemlig evnen til at være i kontakt med os selv. Med hjernen på overarbejde risikerer du ubalance. Du kan arbejde på at minimere dine tanker – kig her: Book 1:1 session online på ZOOM.

Ro i kroppen giver ro i hovedet

Hvis vi skal undgå at brænde ud, men fastholde vores motivation, må vi skabe balance i vores følelser, handlinger, tanker og impulser. Hvis vi lader hjernen tage over og styre vores liv, går det oftest ikke som vi drømmer om. Når fornuft, analyse, tolkninger, bekymringer og frygt får lov at fylde, bliver det svært at mærke kroppen og de rare følelser samt roen. Vi kommer i underskud af glæde, sjov og impulsive handlinger, når rationalet får lov til at styre.

De 3 følelsesregulerende systemer kan være en hjælp til at forstå dig selv:

1. Drive systemet: Her føler vi os motiverede, vitale og energifyldte. Vi drives af at nå målet, præstere og kommer let til at overforbruge de ting i livet vi holder af som mad, drikke, motion, travlhed på jobbet, sukker, sex m.m. Stoffet dopamin udløses og det opleves som belønning for alle vores anstrengelser.
2. Trusselssystemet: Her er vi i overlevelsesmode og er ubevidst i gang med at beskytte os mod noget ubehageligt. Vi er bange, vrede og føler væmmelse her. Vi føler os truet og kæmper bravt for at undgå at mærke smerten ved at kontrollere andre eller selve situationen. Metoderne er enten at flygte fra ubehaget, fryse og ikke sige/gøre noget eller være vred og krænkende. Stofferne serotonin og stresshormonet kortisol udløses, hvilket belaster din krop.
3. Beroligende system: Her opnår vi ro i krop og psyke ved at meditere, være i naturen og gøre de ting, vi holder af. Følelser af tilfredshed, kærlighed, samhørighed og medfølelse/compassion giver indre ro og glæde. Tilknytning til andre er nemmere i denne tilstand. Det udløser endofiner og oxytocin i kroppen, når vi passer godt på os selv og gør ting, vi holder af.
Vil du have mere ro og nydelse i dit parforhold, kan parterapi lærer dig/jer at være i det beroligende system sammen. Book parterapi her.

Bliv opmærksom på din adfærd

Dit liv optimeres, hvis du bruger de 3 systemer nogenlunde lige meget. Eller sagt på en anden måde. Pas på at du ikke stagnerer i det blå, røde eller grønne system – balancen giver ro i hjerne og krop, så du bedre kan følge med i dit eget liv. Og mærker velvære.
Genkender du livet i Drive systemet, hvor du løber efter de ydre ting? Det kan være karriere, job, bil, hus, sommerhus, dyrt tøj, designer møbler, eksotiske ferier og andre luksusgoder, der kræver at du arbejder hårdt og længe hele ugen – året rundt. Du præsterer og løber efter dine mål, hvilket skaber alt andet end ro, glæde og tilfredshed. Fravær af Det beroligende systemet.

Lyt når din krop taler

En del af mine klienter fortæller, at de som børn blev elsket, fik omsorg og anerkendelse, når de var dygtige i skolen, arbejdsomme og kunne præstere noget særligt. Den erfaring tidligt i livet, gør en god til at få opmærksomhed ved at yde og gøre sit ypperste og giver ingen plads til at fejle. Det aktiverer Drive systemet.
Nå ja, tænker du måske – det var jo dengang. Men desværre er det sådan, at dét vi lærte som børn er dét, vi kan som voksne, fordi kroppen aldrig glemmer. Du kommer langt med det indbyggede drive, men risikerer ubalance, hvis du kun kan acceptere dig selv, når du har succes.

Nærvær og krop hjælper dig over gamle øv-følelser

Kroppen husker altså de ubehagelig følelser som angst, afsky og væmmelse. Når de  bliver genaktiveret, kommer vi i Trusselssystemet og reagerer ved at kæmpe, stikke af eller fryse i kroppen. Har du ikke arbejdet med de ting, der var svære engang, vil de styre dig idag. Så når du havner i overlevelse/selvbeskyttelse er det uden for din egen viljes kontrol. Det kan opleves temmelig ubehageligt, hvis du ikke selv kan styre dine følelser og handlinger.

Når din hjerne er på overarbejde, risikerer du at:

  • tænke negativt om dig selv
  • miste nærværet
  • tvivle på dig selv
  • ikke kunne mærke din krop
  • undvige konflikter/ikke stå ved dig selv
  • ikke kunne rumme andre/forskellighed
  • udskyde at udleve din passion
  • trække dig ind i din egen verden/undgå kontakt

Har du brug for at træne dit nærvær og kommer mere tilstede i kroppen? 1:1 forløb – læs her.
Har du mod på at styrke din balance ved at mærke dine følelser og udtrykke dem, så de ikke bliver til overarbejde inde i hovedet? Forløbet kan foregå online via Zoom eller hvad der passer dig. Kom i gang med det samme: Book tid her.
Der er løbende tilmelding til deltagelse i en mandegruppe. Ønsker du at træne din maskulinitet, kommunikation, nærvær og evne til at skabe relationer. Kig mere her – det bliver et lærerigt og anerkendende forløb.