Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder etablerer og vedligeholder deres venskaber. Måske hænger det sammen med den fundamentale forskellighed, der er i mænds og kvinders måde at være i kontakt med deres omverden på. Mange mænd møder andre fra den mentale og skematiske hjerne halvdel. Mens kvinder oftest er drevet af deres sociale, nysgerrige og empatiske hjerne halvdel. Hvem skaber nemmest venskaber – mænd eller kvinder?
Læs artikel i Politiken om venskaber, hvor jeg er citeret
Er du nu totalt uenig? Kan vi være enige om, at hvis du er nærværende og evner at fornemme, hvor den anden er, har du nemmere ved at skabe kontakt til andre? Mange kvinder elsker at tale om følelser og alt det, der udfordrer dem, da det gør os klogere på os selv. Modsat vil mænd helst ikke vise deres svaghed og afsløre, at der er noget de ikke har styr på. Derfor kan de opleve det som en udfordring at tale med andre mænd om det, der rammer deres følelser.
Det er mere trygt for mænd at være i ’rollelaget’ og tale om, hvor godt det går på jobbet, hvor meget sport de dyrker, og hvilken bil de har eller hvor næste eksotiske rejse går hen. Sammen med andre mænd flasher de alle deres præstationer og talenter. Det ligger dybt i mænds adfærd, at de skal konkurrere og vise alt, hvad den kan trække. En adfærd, der stammer tilbage fra urtiden, hvor den var nødvendig for at skræmme fjenden/konkurrenten væk.

Læs blog her: https://mandeterapeut.dk/rammer-du-muren-i-forholdet-din-mand/
Mænd søger venskaber med kvinder

En undersøgelse foretaget af Politiken viser, at flere mænd end kvinder har et venskab med en af modsat køn. Hele 51 procent af mændene har en kvinde, som nær ven, mens det kun er 37 procent af kvinderne.
Hvorfor mon det? Jeg har hørt en del mænd fortælle, at det kan være mere afslappende og uden for konkurrence at have en kvindelig ven. Det føles lettere at tale med hende om egne problemer i parforholdet og om besværligheden i relationerne. Det er mindre ’farligt’ at vise flaget følelsesmæssigt, fordi de har tillid til kvinden, når de ikke skal være provider/partner/konkurrent. Det går fint indtil han måske forelsker sig i hende, hvorefter fortroligheden i forholdet ændrer sig. De fleste mænd, hvis de skal være helt ærlige, har svært ved helt at aflyse muligheden for, at det platoniske forhold kan ændres til et lidenskabligt forhold :-)

Mænd i krise har ofte få venner

Jeg møder mange mænd, der er blevet skilt, er triste eller føler sig udfordret i deres forhold. Det der går igen er, at de ikke er så gode til at vedligeholde deres venskaber, når de bliver gift eller indgår i forhold og får børn. De nærmest glemmer, at de selv har et liv og en fortid og vender blikket mod deres partners familie og venner, som bliver den primære omgangskreds. Den dag manden skal skilles, står han ofte ret alene og må genoptage kontakten til gamle relationer i en periode, hvor han har det allersværest.

Skulder mod skulder 

Jeg har gjort en observation, som jeg skriver om i min kommende bog, nemlig hvordan der er forskel på mænds og kvinders måde at være i kontakt med hinanden på i deres relationer.
Mænd foretrækker at stå og kigge på noget (sportskamp, koncert eller sparke til et bildæk), når de personlige emner debateres. De står nærmest skulder mod skulder og retter blikket væk, da det er for intensivt at have direkte øjenkontakt. Måske handler det om, at deres jagt- eller urinstinktet kræver fokus på byttet/fjenden, så der ikke er plads til så meget føleri. Fokus på målet.
Mens det for kvinder er vigtigt, at kontakten er intens og for fuld udblæsning med øjenkontakt og kropssprog. Kvinder taler, mens de kigger hinanden direkte i øjnene, og ser reaktioner og følelsesudsving. De ønsker nærvær og vil sikre sig, at de er der for den anden, der åbner sig og viser tillid.

Kvinder har sprog for følelser

Generelt har kvinder et stærkere sprog for deres følelser end mænd. Fordi de øver sig mere, men måske også, fordi kvinders empati er stærkere og motiveret af at hjælpe andre og fornemme, hvordan de har det. Kvinder lufter deres tanker, spejler sig i hinanden og sparrer. Det skaber mere nærvær og kontakt i deres relationer, som gør samværet mere autentisk.
Hvordan er du til at skabe venskaber og passe på dem, du har? Ønsker du at høre mere om hvordan et forløb med mig vil være for dig? Ring: 20 71 21 22 eller skriv: aj@mandeterapeut.dk
Jeg vil rigtig gerne arbejde med dig og hjælpe dig til at skabe forandringer i dit liv, så du begynder at få fokus på det, du drømmer om. Læs mere her: www.mandeterapeut.dk

Genkender du disse følelser?

  • Har du fået nok af at håndtere dine følelser og bekymringer alene?
  • Føles det ensomt, når du vil tale om dine følelser og længsler uden at blive mødt?
  • Kender du til afmagt og føler du dig alene i to-somheden?
  • Hvad gør det ved dig, når du har det sådan i dit parforhold?

Rammer du muren i forholdet til din mand?
I min praksis møder jeg ofte kvinder, der kommer sammen med deres mænd i parterapi for at genfinde gnisten, kærligheden og for at træne deres kommunikation i forholdet til deres mand. Hurtigt viser det sig, hvor forskellige de to køn er, når emnet handler om følelser og det, der gør os kede af det.
For mange kvinder er det naturlig adfærd at samtale med andre om de svære ting i livet. Vi har ofte flere veninder eller familiemedlemmer, vi udveksler vores tanker og følelser med. Modsat mænd, der på kort sigt har det bedst med at klare udfordringerne alene.

Bliv klogere i forholdet til din mand

Det ligger dybt i manden, at han ikke har lyst til at tale højt om det, der er svært for ham. Han ønsker ikke at vise, at der er noget, han ikke er god til og dermed afsløre svaghed. Det ligger ofte dybt i mænds opdragelse, at de skal klare sig uden at vise følelser. Der var ofte ikke plads til, at de som små drenge bare kunne græde og være kede af det. Derfor har din mand måske aldrig lært at vise sine inderste følelser og give udtryk for, når han er ked af det. Hans reaktionsmønster er derfor at trække sig ind i sig selv, blive tavs og holde ud til det går over igen.
Link til artikel i Berlingske, hvor jeg er interviewet om mænd og livskriser.

Bryd din konfliktskyhed

Her kan du vælge at stoppe op og acceptere, at det er sådan din mand har det lige nu. Du kan fortælle ham, at du godt kunne tænke dig, at det var anderledes, og hvad du ellers har på hjertet. Gør det selv om det umiddelbart kan skabe uenighed eller konflikt. Konflikten er der jo allerede tilstede – bare inde i dig.
I stedet for at starte en diskussion eller begynde at brokke dig, bruger du den vigtige viden, så du ikke tager hans adfærd personligt. Måske er han hverken til at hugge eller stikke i, mens du står helt alene uden for og banker på for at komme ind til ham. Det kan han heldigvis lære på sigt, hvis han vil. Lære at være i kontakt med sig selv og give udtryk for de følelser, han har.
Læs længere nede hvad Anders har fået ud af et forløb hos: www.mandeterapeut.dk

Alle kan ændre adfærd

Mange hundrede samtaler gennem årene med mænd i krise viser et tydeligt billede af, hvordan mænd håndterer deres livskriser. De foretrækker ofte at gå med deres problemer alene i håb om selv finde en løsning. Desværre risikerer manden at blive tungsindig og trække sig væk fra sine nære relationer i håb om, at det hele bliver bedre med tiden. En tilstand der ikke forandrer noget, men tværtimod ophober både vrede, frygt og frustration inde i ham. Hans lunte bliver kortere, han reagerer med vrede og utålmodighed i familien eller forsvinder ind i sig selv og bliver utilnærmelig. 
Læs her hvad et forløb har gjort for Anders, 39 år og hans parforhold:

  • Mit parforhold er blevet bedre. Jeg får kommunikeret tydeligere og får taget mere action på vigtige ting. Jeg udtrykker mine behov mere klart og arbejder hele tiden med at blive bedre til det nu, hvor jeg har opdaget, hvad der skal til.
  • Jeg forsøger at være klar i mine udmeldinger, da forløbet hos Annette helt sikkert har gjort mig opmærksom på, hvordan min ageren eller mangel på samme har indflydelse på andre og mig selv. Det holder mig på sporet til at gøre noget andet end jeg plejer.
  • I forhold til pap-far rollen synes jeg, at jeg er blevet mere klar over, hvad jeg står for. Jeg udtrykker mig mere klart, så jeg står ved mine ønsker og jeg spørg mere og engagerer mig mere end tidligere i forholdet til min pap-datter.
  • Forholdet til min egen søn er blevet tættere. Jeg er blevet endnu mere opmærksom på, hvad jeg gør og siger til ham. Det skaber mere ro og tryghed i familien, når jeg får udtrykt min mening og tanker. Jeg er helt sikkert blevet mere glad og positiv inden i og sjovere at være sammen med.

Giver de ting, du har læst mening, kan jeg hjælpe dig videre på forskellige måder:
Netværk for kvinder, hvor du løbende deler din historie og udfordringer med en gruppe andre kvinder. Læs mere her: Netværk for kvinder
Ønsker du at arbejde i et 1:1 forløb med fx. din forladthed, konfliktskyhed og kommunikation kan du læse mere her: 1:1 session
Eller du vil med din partner i parterapi, så I sammen kan arbejde på et bedre parforhold.
Læs mere her: Parterapi/Mixet forløb
www.mandeterapeut.dk – Mobil: 20 71 21 22

De har små børn, krævende karrierejobs og har lige købt hus på den rigtige adresse. Nu skal livet nydes. Drømmen er gået i opfyldelse og så sker katastrofen. Hun orker ikke mere. Hun keder sig. Hun bliver ikke udfordret. Hun savner voksent modspil og at blive taget hårdt på spisebordet, når ungerne sover. Så hun siger til sin lammede og uforberedte mand: – Jeg vil have en pause. Jeg flytter for en periode, fordi jeg  har brug for at mærke mig selv og finde ud af, hvad jeg vil. Kvinden for lader manden, mens han på igen måde har set det komme.

NY TENDENS

Jeg oplever i min praksis lige nu, at par kommer med netop dette problem. Kvinden har fået nok af at styre både sit karrierejob og familielivet. Hun tørster efter en mand, der træder i karakter og sætter hende på plads. Hun nærmest opfordrer ham til at tage styringen, fordi hun er totalt fed up af at være kaptajn på familieskibet. Det føles ensomt at være den, der beslutter de store ting og har et øje på hver finger, mens han venter på anvisninger til, hvad han skal gøre. Manden tager sjældent selv initiativ, når det handler om opdragelse og de følelsesmæssige udfordringer i familien. Hun er i fuld kontrol og tager reflektorisk ansvar for en masse samtidig med, at han forsøger at gætte hendes behov og ønsker for at undgå ballade. En kæmpe udfordring, der skaber ubalance i parforholdet, da det ikke er ligeværdigt og der mangler nærvær og kontakt melem dem.

KVINDEN FORLADER MANDEN I DESPERATION

Jo mere kvinden stepper op og provokerer manden til at reagere fx ved at true med at forlade ham, jo mere underkaster han sig og gør alt, hvad han tror, hun ønsker. Den store fejl han begår her er, at han gætter på, hvad hendes behov er og undlader at gå i dialog i frygt for at blive afvist. Det gør hende endnu mere frustreret, da hun ikke føler sig set og accepteret. Han kæmper videre for at tilfredsstille ’mor’ og de bliver mere og mere ensomme i et forhold uden kontakt og gnist. Når hun mærker hans underdanighed, får hun endnu mere lyst til at løbe skrigende ud af huset. Hun bliver vred og skruer op for kontrolknappen, og bliver mere hård og kontant, da hun ikke tør slappe af i frygt for, at der ikke er nogen til at tage over. En negativ spiral, de begge må være indstillet på at stoppe, hvis de skal finde hinanden igen.

BALANCE I DET FEMININE OG MASKULINE

Skal kvinden blive blød, kærlig og hvile i sin femininitet, er manden nødt til at steppe op og vise, at han nok skal klare ansvaret og træde til og sige: – Hey, nu tier du stille og gør som jeg siger……bare en gang i mellem. For at skabe balance, må hun slippe kontrollen og give ham plads til at være, den han er. Hun skal stoppe med at rette på ham og være efter ham heletiden. I stedet må hun vise sin sårbare side, være kærlig og åben i kontakten. En rigtig moderjord, der tror på ham, roser og anerkender ham, som mand og far. Den behandling får ham til at deltage mere naturligt, da han bliver mere rolig og tryg. Han får lyst til at deltage i de følelsmæssige ting, der sker i familien og bliver en mere ligeværdig partner.

Manden er nødt til at føle sig sikker, når han skal være i egne følelser og tale om dem. Han skal være sikker på, at han bliver respekteret og støttet ellers lukker han af og forsvinder følelsesmæssigt. Og det er jo netop årsagen til krisen i parforholdet, at han forsvinder fra det følelsesmæssige ansvar over for både hans kone og børn. Ønsker kvinden en mand, der er i kontakt og i spil på de væsentlige områder, ligger knappen ofte hos hende. Pas på at han ikke hopper ud på sidelinjen, hvor han fungerer som den praktiske gris, der ikke skal have noget klinket.
Vil I som par arbejde med Jeres relation, kan jeg kontaktes her: aj@mandeterapeut.dk eller ring på: 20 71 21 22.
Vil du arbejde med din maskulinitet og kommunikation, vil jeg gerne være din sparringspartner. Book en indledende session her: aj@mandeterapeut.dk eller ring:  20 71 21 22.

– Jeg mærker tydeligt mine følelser i kroppen, men jeg kan ikke formulere verbalt, hvad jeg føler. Jeg savner et sprog for mine følelser. Sådan siger min massør, da vi taler om at være vred og kommunikere det på en ordentlig måde fx til sin partner.

Bliver du stum eller får du lyst til at trække dig væk fra kontakten, når emnet falder på følelser? Eller mærker du dine følelser i form af vrede, sorg eller glæde uden at kunne udtrykke med ord, hvad der sker med dig? Få et sprog for dine følelser og dermed et nemmere liv.

Sæt ord på dine følelser

I mit arbejde med mænd og mandegrupper, hører jeg ofte et kæmpe ønske om at blive bedre til at kunne udtrykke sine følelser. Mændene ønsker at få et sprog for alt det, der har med deres følelser at gøre. Det skaber tryghed og ro i kontakten til dig selv og dine relationer, når du kan verbalisere, hvad der sker når dine følelser buldrer afsted på godt og ondt inde i kroppen.

Få et sprog for dine følelser

Vi kan det, vi har lært indtil vi lærer noget nyt. Et meget godt udgangspunkt for at give sig selv forståelse for, hvis der er noget man endnu ikke har lært. Rigtig mange mænd har ikke lært at give udtryk for deres følelser og tanker. I mange familier får praktik og gøremål meget plads og ved middagsbordet er det de ufarlige emner, der tales om, som ikke skaber uenighed i en travl og ophængt hverdag. Det kan desværre have den bivirkning, at man ikke lærer at udveksle mere personlige og udfordrende ting med andre, og i stedet finder en vej alene med sine triste og svære følelser.
Mænd har svært ved at kommunikere om deres følelser
Piger og kvinder har nemmere ved at lufte deres frustrationer med veninder og hinanden, så de kan komme videre uden at ophobe det indeni. Drenge og mænd har ikke en tradition for at tale om problemer, da de helst ikke vil give indtryk af, at der er noget, de ikke har styr på. De vil hellere være sammen om at gøre noget, hvilket betyder, at de ikke taler så meget sammen og ikke har det samme nærvær som kvinder.
Mænds måde at kommunikere om følelser på sker mere overfladisk. De får måske en snak under en fodboldkamp, koncert, over baren eller mens de gamer på computeren. Man kan sige, at mænd står skulder ved skulder, når de taler om noget følelsesmæssigt og kigger på en aktivitet, mens kvinder sidder overfor hinanden, har øjenkontakt og oplever hinandens reaktioner og følelser. To meget forskellige måder at være tilstede på.

Hold fast i dine relationer

Jo ældre mænd bliver, jo færre nære venner og relationer har de ofte. Særlig hvis de bliver skilt, står de i mange tilfælde mere alene end kvinder. De har sjældent holdt deres venskaber vedlige, men har tværtimod mistet kontakten til gamle venner og andre nære relationer undervejs i parforholdet. Ofte har de haft mere fokus på partneren og den nære familie. Manden lader meget hurtigt partnerens vennekreds og familie blive centrum for de sociale sammenkomster som jul og fødselsdage og glemmer lidt sine egne interesser og relationer. Det giver bagslag senere, hvor han savner sine gamle bekendskaber, som han var tryg ved og kunne tale med om de svære ting i hans liv. En god måde at træne sit sprog for sine følelser er at tale med nogen, du er tryg ved og som du ved, du kan regne med. Det kræver overskud og prioritering at holde venskaber vedlige, men i stedet for sofaen og en film i tv’et, må du ud af comfortzonen.

Sådan kan du øve dig

Ønsker du at blive mere kommunikerende omkring hvem du er, hvad du føler og har brug for i parforholdet og generelt i dine relationer, må du starte med dig selv og mærke dine følelser. Har du meget travlt og er i gang 24-7 uden pauser og ro på, vil det være svært for dig at finde derind.
Derfor har jeg 5 step, du kan have fokus på for at skabe mere nærvær i kontakten til andre og få kommunikeret dine følelser, tanker og behov:
Step 1: Tilpas dit tempo (sænk eller øg dit tempo afhængig af behovet)
Step 2: Vær tilstede (hav øjenkontakt og træk vejret så du mærker dig selv)
Step 3: Lyt både til dig selv og den anden (du må starte hos dig selv, før du kan lytte til andre og være der for dem)
Step 4: Accepter forskellighed (find din rummelighed frem og lev med, at vi er forskellige. Igen kræver det, at du accepterer dig selv først)
Step 5: Kommuniker højt og tydeligt (Stå ved dig selv og vis hvem du er ved at udtrykke dine følelser, tanker og behov)
Har du brug for at arbejde med dig selv og få et sprog for dine følelser. At styrke din evne til at kommunikere og udtrykke dine følelser, kan du ringe eller sende en mail her: 20 71 21 22 og aj@mandeterapeut.dk
Du kan vælge 1:1 sessions, parterapi eller mande-netværk, hvor vi mødes en gang om måneden. Lad os få en snak om, hvad dit behov er lige nu.

Har du tillid til dig selv?

Har du tillid til, at du kan klare det, du sætter dig for?

Føler du dig god nok, når du handler på de ting, der er vigtige for dig?

Føler du dig okay i dine egne og andres øjne? 

Læs blog om at opbygge dit selvværd

Er det op ad bakke at svare ja til disse spørgsmål, har du nok brug for nogle fokuspunkter, der kan hjælpe dig lidt på vej. Første skridt er at komme ud af dine tanker og overvejelser, så du bliver mere handlekraftig. Når du handler, kan du række ud efter det, du ønsker dig og få ting til at ske. Det betyder, at du oplever succes og får gode erfaringer, der vil skabe en positiv spiral og øge din selvtillid. Sådan får du mere selvtillid!
Stop dit tankespind
Brug din energi på at tale om og holde fokus på dét, der virker for dig. Det der gør dig glad og de oplevelser, du klarer på en god måde. Det vil virke selvforstærkende, fordi din krop mærker glæde, og du øger dit energiniveau og gir mere livsglæde. Du bliver lettere i kroppen, styrker din tillid til egne evner, hvilket styrker din selvtillid.
Sådan får du mere selvtillid – Fokus på det, der virker
Vi har tendens til at have for meget fokus på det, der ikke duer og tale om alt det, vi ikke vil eller ikke ønsker os. Min erfaring er, at det du har fokus på, er det, du får mere af. Derfor husk dig selv på at blive i det positive spor og overvej, hvad der kommer ud af munden på dig. Det kan have stor indvirkning både på dig selv og dine omgivelser, hvis du taler negativt og udtrykker dig opgivende. Det risikerer at skabe ubalance i dit liv og svække din selvtillid.
Uddrag af bogen Fra mand til menneske – kapitel 6 Styrk dit selvværd:

Case: Jannik, 37 år, Mikrobiolog, gift, en datter på fire og en søn på syv år.

Jannik er arbejdsløs og har efterhånden været det for længe efter hans egen opfattelse. Han har taget en lang uddannelse og har bygget mere på med diverse kurser. Det er svært for ham, at han endnu ikke har fået job, og hans selvværd er påvirket negativt af det. Efter rigtig mange afslag på ansøgninger siger han: »Jeg forstår bare ikke, hvorfor der ikke er nogen, som har brug for mig.

Jannik fortæller om en god ven, han har fra studietiden. Deres kontakt foregår mest over telefonen, da de bor langt fra hinanden. Vennen er single og har et godt job. Han spørger altid, om Jannik har fået arbejde siden sidst. Jannik orker næsten ikke at tale med sin ven, når samtalen går den vej. 

»Det gør mig tung i sjælen, når han begynder at tale om min jobsituation. Jeg kan kun svare det samme, som jeg plejer, da der ikke er sket noget nyt. Han er sådan en hurtig en, der joker med sin sorte humor. Det går mig på, at han ikke rigtig kan forstå, at jeg ikke kan finde et arbejde,« siger Jannik, der trækker sig fra vennen ved ikke at ringe til ham så ofte. Han siger aldrig højt, hvad det gør ved ham, når vennen joker om hans jobsituation.

Min refleksion:

Jannik har svært ved at sige direkte, hvad han føler, når han taler med sin ven. Han føler sig forkert og mister lysten til at tale med ham. I stedet for at bringe sit ubehag på banen, får han det dårligt, når røret er lagt på. Han har ikke styrke nok til at markere, hvor ubehageligt det er for ham at være arbejdsløs – han er ikke stærk nok til at stå ved sig selv.

På den måde er det svært at få en ren og god kontakt, og Jannik afskærer sig fra at have et fortroligt forhold til sin ven. Ubevidst benytter han en meget effektiv metode til at holde vennen på afstand, nemlig ved at trække sig. Gennem terapien bliver Jannik opmærksom på, at det ikke kun er hans ven, han trækker sig fra, når der er optakt til en konflikt eller noget ubehageligt, samme adfærd har han også over for andre mennesker. Når han først begynder at sige fra og stå ved sine behov, kan det være en af flere veje til et styrket selvværd og selvtillid.

Bestil bogen Fra mand til menneske her

5 tips der øger din selvtillid:

  • Mærk dig selv og dine følelser
  • Tag det du mærker alvorligt
  • Sig højt hvad du mener og føler
  • Accepter dig selv med de skævheder, du har
  • Gør de ting, du sætter dig for

Ønsker du at styrke din selvtillid og dit selvværd kan du med succes booke en session hos mig. I et forløb arbejder du målrettet med at øge din bevidsthed og fokus på det, der virker og du ændre på den adfærd, der ikke virker for dig mere.

www.mandeterapeut.dk

Vi hører sjældent om, når mænd  kommer i overgangsalderen. Særligt om deres tristhed, humørsvingninger, sløvhed, mindre sexlyst og deres søvnproblemer. Det er stort set det sammen, som der sker med kvinder. Lad os bryde tabuet, når mænd kommer i overgangsalderen.

Overgangsalderen kommer omkring 45-55 års alderen, så det er altså i denne periode, at mænd også oplever at kroppen forandrer sig. Så hvad oplever de egentlig i forhold til kvinderne?

Symptomer for mændene, der kommer i overgangsalderen

Mænd oplever fx. manglende livsglæde og energi, og de får ofte ikke talt med andre om den forandring, de mærker i krop og psyke. Det kan føles temmelig ensomt, da de hverken indvolverer familien, partneren eller venner de har omkring sig. Det betyder, at manden kan virke mere stille og indadvendt, idet han går og tænker en masse tanker for sig selv.

Desuden kan man som mand og kvinde opleve, at parforholdet ændrer sig i takt med overgangsalderen, fordi kroppen ændrer sig og begge parter oplever måske en manglende sex lyst, livsglæde og et mindre behov for at være tæt på hinanden. Og for manden kan der samtidig være flere forandringer i hans adfærd, som eksempelvis øget vrede og irritation. En væremåde som føles utryg for ham og dermed gør, at han holder sig mere for sig selv, på trods af, at hans egentlige behov er at være sammen med venner og familie.

De fysiske forandringer

Overgangsalder hos mænd vises ofte også som ekstra fedt på maven og muskler, der bliver slappere, hvorfor mændene måske føler sig mere uoplagte end normalt. Vi hører det omtalt som “Ham derhjemme er nået til sin midtvejskrise. Min mand har en livskrise”.

Det kan dog være svært for manden at komme af med det ekstra mavefedt, fordi han i løbet af dagen får for meget kaffe, alkohol, god dansk mad og dyrker for lidt motion. Dog vil han sagtens kunne komme sin overgangsalder til livs, hvis blot han husker motion og sund kost i form af grøntsager og generelt spiser mere groft.

Lad os tale højt om, når mænd kommer i overgangsalderen

Lighederne for mænd og kvinders overgangsalder er mange, men hvorfor er det så, at vi næsten altid kun hører om kvinders kropsændringer?

Årsagen kan være, at det langt fra er alle mænd, der mærker de kropslige ændringer, der sker når produktionen af testosteron falder. Det kan let overdøves af travlhed, alkohol og andre former for beskyttelse og larm for ikke at mærke sig selv. Mænd ønsker oftest ikke at vedstå deres svagheder, da de ikke er komfortable omkring at tackle det. De er kodet til at klare tingene selv og ikke vise sårbarhed, hvilket også er medvirkende til, at de ikke tale med andre om det, som vi ved, at kvinder gør.

Hjælp din mand med at bryde tabuet

Tænk over, hvad du som kvinde kan gøre for din partner, hvis du oplever, at han ændrer sig og ikke rigtig vil tale om det. Ja, der er flere ting du kan gøre. Start med at fortælle ham, at det er helt normalt at være i overgangsalderen også, når man er en mand, og at der intet er at skamme sig over!

Du kan også anbefale ham at tale med sin læge eller sende ham kærligt afsted til en snak med mig: mandeterapeut.dk

For at få bugt med tabuer er det vigtigt, at vi taler om dem. Den eneste måde at bryde tabuer på er ved at tale højt om dem, så flere føler det er okay at være en mand i overgangsalderen.

Du kan opsøge et netværk af mænd, hvor du kan tale om de svære ting, du oplever i livet og få feedback fra andre mænd i et fortroligt rum.

Få information om mandegrupper her: www.mandeterapeut.dk/mandegrupper/

Er du en af de utallige mænd, der mener at det er svagt at bede om hjælp? Har du en indgroet forståelse af dig selv, som superman, der kan klare det hele? Har du evige dialoger med dig selv om, at du nok bliver forladt, hvis du står ved dig selv og siger NEJ? Husk det er okay at være svag, mand!
Så har jeg et skudsikkert tilbud til dig! Hvis du ønsker at ændre på disse opfattelser og endda vil ændre noget af den gamle ubrugbare adfærd. Kom og vær med i en netværksgruppe kun for mænd, hvor du en gang om måneden mødes med andre mænd, der ønsker det samme som dig. Du træner dit nærvær, din evne til at åbne dig om svære emner og lytte til andre. Du slapper hurtigt af, fordi du kan være dig selv og bliver accepteret som, du er. Integrer den side af dig, der viser svaghed – det skaber balance både at være stærk og svag. Det er okay at være svag, mand!

Nærvær er sexet

Alt for mange par, der kommer i terapi hos mig, savner nærvær og dialog i deres forhold. De har nærmest glemt at kigge hinanden i øjnene, når de taler sammen og hører slet ikke den anden færdig, før de svarer. Det betyder, at der er stor risiko for misforståelser og at I kommer længere fra hinanden.
Vil du vinde din kvinde tilbage, kan du starte med at træne din egen evne til at være nærværende. Kvinden tænder på nærvær, idet hun føler sig set, hørt og begæret, når du er tilstede i kontakten. Det kan ikke fakes, men noget du er nødt til at finde frem i dig selv. Øv dig i at geare ned, trække vejret, lyt og accepter den forskellighed, der måtte opstå. Men glem ikke at fortælle hende, hvor du står i sagen ellers mister du din autoritet.

Læs sidste indlæg: Stopper du dialogen i parforholdet

Ingen fordomme

De fleste mænd, der starter i mine netværk, som jeg kalder det, da mandegruppe skræmmer, vil den første gang næsten hellere dø end at komme. Alligevel vælger de at komme og opdager, hvor fedt det er. Ofte går der 8-10 min. i en lidt akavet stemning, men så sker der en forvandling. Alle åbner op og deler ud af indre tanker, følelser og udfordringer. Hurtigt opdager de, at alle er lige og ingen har fordomme eller behov for at kritisere. Du får et sted, hvor du kan være dig selv, sige højt, hvad der fylder i dit liv og lytte til, hvordan andre klare situationer, du selv kender til.

Sådan gør Du

Forløbet strækker sig over et år med 8-10 deltagere, der mødes en gang om måneden. Prisen er 700 kr. pr. gang som betales på én gang inden start eller i rater efter aftale. Da alle i gruppen er afhængige af hinanden, er det vigtigt, at du forsøger at komme alle 10 gange. Juli og december holdes fri af møder.

Lyt her hvad andre mænd siger om netværket

Hvordan stopper du dialogen i dit parforhold?
Bomben falder med ordene: Jeg vil skilles, fra den ene part, der intet har nævnt tidligere, men som nu har fået NOK, og ikke ser en udvej længere. Så er parterapien i gang og det er tydeligt, at parret ikke har talt sammen i lang tid og står på kanten til afgrunden. Lige her er de ikke klar over, hvem der stopper dialogen i deres parforhold. Men det vil blive bevidstgjort i processen, så de kan begynde at tale mere direkte og være tydelige over for hinanden.

Stopper du dialogen i dit parforhold?

Hvad har stoppet dem i løbende at tale om tingene? Både om de svære ting, hvor forskellighed kan opstår, men også om de rare og sjove ting som deres drømme og ønsker for fremtiden. Der er mange grunde til den manglende dialog som fx. travlhed, børn, arbejde, sygdom, ja alt hvad hverdagslivet konstant byder på.
Min erfaring er, at den største bremseklods for dialog og nysgerrighed på hinanden i forholdet er frygten for uenighed og risiko for en konflikt. I mange forhold udvikles i stedet en indre dialog, der gør det unødvendigt at tale sammen, fordi begge parter allerede ’ved’, hvad den anden tænker og føler. Et svært grundlag for at etablere den respektfulde og kærlige kontakt, som jo skabes via nærvær og opmærksomhed på hinanden.

Hamsterhjulet vinder – I taber

Hvis I er nået til en tilstand, hvor I slet ikke kommunikerer, fordi i hver især beholder tanker og følelser inden i, er det nu, der skal ske en forandring. Alternativet er, at I isolerer Jer i hver Jeres boble af tolkninger, fantasier, forestiliinger og tanker. En adfærd, der med sikkerhed skaber større afstand mellem Jer dag for dag. Så skift fokus og gå i dialog, spørg med interesse og tjek fakta ud, når du er i tvivl om noget. Din partner vil føle det som en gestus, da hun føler sig set, hørt og respekteret, det vil åbne hende til mere nærvær og samtale.

Opdag hvem du er gift med

Udvikling i Jeres forhold sker kun, hvis I taler sammen. Deler Jeres glæder, sorger, vreden, oplevelser og udfordringer. En vigtig øvelse i parforholdet er at lytte til den anden uden at afbryde og rent faktisk høre, hvad der bliver sagt. Hvorefter du giver respons på det, du lige har hørt fx. ved at gentage det. Husk endelig at give din egen mening til kende, så ingen er i tvivl om, hvor du selv står i den sag. Det er vigtigt at slå fast her, at I ikke behøver at være enige. Men at begge partner må acceptere, hvis der er en forskellighed og tale om, hvordan I kommer videre.

5 veje til bedre dialog: 

  • Tal sammen om de svære ting, men også om det rare, som dine drømme og fremtidsplaner
  • Vær bedre til at lytte og respondere på det, du hører din partner sige
  • Acceptér forskellighed, sig pyt og vælg dine kampe med omhu
  • Afsæt 15 min. hver dag/aften til at snakke og kigge din partner i øjnene for at syncronisere Jeres relation
  • Udtryk løbende din glæde og vrede i relationen, så du ikke gemmer på det

Aldrig har antallet af skilsmisser været så højt som i dag. Og aldrig har det været så svært at kommunikere. Kender du det? Har du svært ved at tale med din partner?

Hvad er det vi misser og tager for givet, så det hele pludselig ender med et brag? Måske har du svært ved at tale med din partner?
Kunne du tænke dig at forebygge og være på forkant i dit parforhold, så du undgår en skilsmisse? Læs om parterapi her. 
Måske kender du følelsen af, at du har lyst til at løbe eller bare være i fred, når samtalen går i retning af de svære ting i Jeres relation? Har du svært ved at tale med din partner? Det kan et parterapiforløb ændre på, da I træner jeres kommunikation og åbenhed.
Du aner ikke, hvad du skal sige eller gøre i den kritiske situation, og det ender ofte med, at du bliver tilskuer fra sidelinjen, mens din partner styrer afsted og tager de store beslutninger.
Hellere tie stille end sige noget forkert, tænker du måske. Så kan det jo ikke gå helt galt. Men desværre er den manglende kommunikation ofte det, der øger utrygheden og utilfredsheden i forholdet.
Vi mister forbindelsen til hinanden, hvis vi stopper kommunikationen. De små daglige snakke og tjekken ind på, hvordan vi har det, er med til at skabe nærvær, tryghed og tillid i relationen.

Tanker tager over

For mange mennesker er det mere trygt og ukompliceret på den korte bane at danne egne scenarier via tanker og tolkninger, der desværre ofte ikke har noget med virkeligheden at gøre.
En adfærd, der skaber usikkerhed og misforståelser i dagligdagen, fordi vi ofte gætter og tolker forkert på den anden.
Det der virker er at stille spørgsmål, tjekke fakta og gå i dialog med din partner. Det vil gøre hende glad, da hun vil føle sig set og respekteret samtidig med, at I nu er i kontakt og nærværet opstår.
Se model her for at skabe balance mellem fornuft og følelser:

Træn din balance

Hvis du er meget styret af din rationelle del (orange) – altså lever dit liv og tager dine beslutninger udfra logik, anayse og fornuft, mærker du måske et savn efter glæde, spontanitet og liv (gul). Læs om 1:1 sessions her  
Omvendt kan det være du lever et liv styret af dine følelser. Er meget rummelig, i kontakt med din fysiske krop, og har svært ved at sætte grænser og tage beslutninger. Det skaber igen en ubalance, da det følelsesmæssige ikke kan stå alene.
Balancen kan trænes ved, at du begynder at blive opmærksom på, hvad der er i spil for dig. Du besøger både den orange og den gule del, når det føles rigtigt. Det er ikke et enten eller men et både og. Når du tillader dig selv at være i kontakt med både det rationalle og dine følelser, vil du hurtigt opdage, at du får mere ro, fokus og balance i dit liv. Du bliver en ægte udgave af dig selv og vil nyde dit liv mere intenst, fordi du står ved dig selv og dine ønsker.
Vil du vide mere om, hvordan du træner din evne til at skabe balance i dit liv både privat og professionelt, kan du ringe eller sende en mail:
aj@mandeterapeut.dk eller ring: 20 71 21 22 og få en snak inden du booker en tid.

Mange andre terapiformer taler til din fornuft og ikke til dine følelser. Det betyder, at det, du lærer ikke bliver integreret så let. Når du mærker dine følelser og opdager den direkte forbindelse, der er mellem din fornuft og din krop, sker forandringen hurtigt og du oplever, at de ting, du begynder at få ud af terapien, bliver langtidsholdbare. Derfor er gestaltterapi så effektfuld.
I mit arbejde med mennesker har det en kæmpe effekt netop at skabe balance mellem fornuft og følelser, så det hele menneske kommer i spil. Det sker ved at træne vejrtrækning og nuet, så du kan lytte til de beskeder, der kommer, når du er stille. Pauser og stilhed minimerer dine tanker, så du finder ind til dine egne svar og løsninger på det, der udfordrer dig.
I gestaltterapi er der ingen projekter. Du bliver fulgt og støttet i at være den, du er. Du kan ikke forberede dig på en session, men blot sætte dig i din stol og opdage, hvad der er i spil i NUET. Hvad fylder? Hvad forstyrrer dig? Hvad er du vred over, ked af eller glad for lige nu? At være i det der er, træner dig i at være i nuet. Derfor er gestaltterapi så effektfuld til at træne nærvær og evnen til at være i kontakt med dig selv og andre.
Når du tager udgangspunkt i NUET og mærker, hvad din krop fortæller, er det meget effektfuldt, fordi du får den ufiltrerede sandhed serveret direkte. Din krop lyver aldrig, men giver den autentiske version af, hvordan du har det. Forsøger du at lade dit intellekt bestemme ved at presse eller overhøre kroppen, risikerer du ubalance og uro. Men lytter du derimod, vil du være tro mod dig selv og være den, du er.
Mange ønsker et råd, et quickfix eller bare et svar på det, de er i tvivl om. Sådan er gestaltterapi ikke, da fokus er hjælp til selvhjælp. Ingen gode råd. Du ved, hvad der er bedst for dig og må tage ansvar for det.

Vigtige elementer i gestaltterapien – KANO
Kontakt:

Kontakt er et vigtigt element i gestaltterapien. Og det er kontakt til dig selv og kontakt til andre, der er fokus på. Hvordan indgår du i relationer? Er du tilstede, og evner du at møde den anden? Har du mod til at have øjenkontakt? Og er du tilstede eller lader du dig forstyrrer af andre ting? Der opstår kun kontakt, hvis du lytter og er i nuet.

Ansvar:

At tage Ansvar for dit eget liv, er starten på alting. Så snart du trækker ansvaret hjem til dig selv, vil du opleve større frihed og ro. Du vælger selv dit liv, og hvordan du ønsker at leve det. Ikke at tage ansvar er også et valg, når du er bevidst om det. Er du i et parforhold, har det utrolig positiv effekt, når du tager din del af ansvaret. Din partner vil føle sig respekteret, set og anerkendt og Jeres dialog og relation vil blomstre.

Nuet:   

Nuet er en forudsætning for at være nærværende og tage de rette beslutninger i dit liv. Når du er i nuet, mærker du dine følelser og behov, som er lige nu og er virkelighed. Det stopper dit tankemylder og alle dine forestillinger om noget, der ikke er fakta. Nuet er lige dér, hvor du trækker vejret og er nærværende.

Opmærksomhed:

Opmærksomhed handler om opmærksomhed på dig selv, din adfærd og dine følelser. Hvordan du håndterer dine følelser, impulser og tanker. Og hvilke handlinger det resulterer i. Når du finpudser din evne til at være opmærksom indad, vil du opleve større ro, fokus og balance i dig selv.
Lever du efter de fire elementer i KANO’en sker det i respekt for dig selv og andre. Her behøver du ikke at tolke, fantasere og bekymre dig unødigt, da du tjekker fakta ved at kommunikere og skabe balance i dig selv og i dine relationer.