Mærk dit MUST – tag ansvar for dit liv!
Er du klar over dine ønsker, forventninger og mål for dit parforhold, din sundhed, din business og dine relationer? Har du overhoved taget dig tid til at forholde dig til de store spørgsmål i dit liv?
Mærk dit must – tag ansvar for dit liv!
Det kan virke temmelig overvældende at skulle tage ansvar og stilling til alt det lige nu og her. Men hvis du ikke gør det, hvem gør det så? Hvem skal så tage de afgørende beslutninger og vælge retning i dit liv? Vil du hellere lade tilfældighederne eller andre styre dit liv? Jeg arbejder med mange mennesker, der endnu ikke har taget det ansvar, hvilket er medvirkende til, at de føler sig stressede, utilstrækkelige og utilfredse. De kommer til mig, fordi de er i ubalance og ikke føler, de kommer i mål med de ting, de sætter sig for.
Video om at mærke sit MUST:
Lave standarder gir smerte
Hvis vi ingen forventninger har, er der stor sandsynlighed for, at vi ikke får særlig meget. Lave standarder kan resultere i smerte og skuffelser. Vil jeg ændre mit liv og komme op på et andet niveau, må jeg ændre mine standarder. Fokus på hvad jeg VIL have – mit livs kardinalpunkter fx. Jeg VIL bo rart og lyst, jeg VIL leve sammen med min soulmate, jeg VIL arbejde med det, der giver mig mening.
Ekstraordinært liv
Ved at tage de beslutninger og tydeliggøre dem, er jeg allerede langt. Nu kender jeg mine mål og standarder for, hvad der gør mig glad og skaber balance i mit liv. Det er kun mig, der sætter niveauet for om jeg vil have et godt – fantastisk eller ekstraordinært liv. At gå efter det ultimative og ekstraordinære er ikke en egenskab eller evne – det er en STANDARD jeg beslutter mig for at gå efter. Er du parat til det – at skabe den forandring, der skal til lige nu?
3 overbevisninger, der baner vejen for succes, når du vil forandring:
- Det VIL ændre sig nu
- JEG VIL ændre mig nu
- JEG VIL gøre noget andet nu
Tid til reflektion:
– Har du noget i dit liv, som du ikke fraviger (kardinalpunkter)?
– Hvor højt har du sat baren for, hvad der er muligt i fx. karrieren, familielivet og parforholdet?
– Hvilke forventninger har du til det liv, du lever?
Du bestemmer selv dit liv. Der kommer ikke nogen og bringer dig derhen, hvor du gerne vil. Jo før du tager ansvaret og handler på det, jo før får du det liv, du ønsker dig. Gør det ved at skabe fokus og skriv dine behov ned, så det bliver klar og tydeligt, hvilket er starten på at kunne gå efter målet.
Book en tid eller ring og lad os få en snak om dine behov og ønsker lige nu. Mail: aj@mandeterapeut.dk – mobil: 20712122