Mange andre terapiformer taler til din fornuft og ikke til dine følelser. Det betyder, at det, du lærer ikke bliver integreret så let. Når du mærker dine følelser og opdager den direkte forbindelse, der er mellem din fornuft og din krop, sker forandringen hurtigt og du oplever, at de ting, du begynder at få ud af terapien, bliver langtidsholdbare. Derfor er gestaltterapi så effektfuld.
I mit arbejde med mennesker har det en kæmpe effekt netop at skabe balance mellem fornuft og følelser, så det hele menneske kommer i spil. Det sker ved at træne vejrtrækning og nuet, så du kan lytte til de beskeder, der kommer, når du er stille. Pauser og stilhed minimerer dine tanker, så du finder ind til dine egne svar og løsninger på det, der udfordrer dig.
I gestaltterapi er der ingen projekter. Du bliver fulgt og støttet i at være den, du er. Du kan ikke forberede dig på en session, men blot sætte dig i din stol og opdage, hvad der er i spil i NUET. Hvad fylder? Hvad forstyrrer dig? Hvad er du vred over, ked af eller glad for lige nu? At være i det der er, træner dig i at være i nuet. Derfor er gestaltterapi så effektfuld til at træne nærvær og evnen til at være i kontakt med dig selv og andre.
Når du tager udgangspunkt i NUET og mærker, hvad din krop fortæller, er det meget effektfuldt, fordi du får den ufiltrerede sandhed serveret direkte. Din krop lyver aldrig, men giver den autentiske version af, hvordan du har det. Forsøger du at lade dit intellekt bestemme ved at presse eller overhøre kroppen, risikerer du ubalance og uro. Men lytter du derimod, vil du være tro mod dig selv og være den, du er.
Mange ønsker et råd, et quickfix eller bare et svar på det, de er i tvivl om. Sådan er gestaltterapi ikke, da fokus er hjælp til selvhjælp. Ingen gode råd. Du ved, hvad der er bedst for dig og må tage ansvar for det.

Vigtige elementer i gestaltterapien – KANO
Kontakt:

Kontakt er et vigtigt element i gestaltterapien. Og det er kontakt til dig selv og kontakt til andre, der er fokus på. Hvordan indgår du i relationer? Er du tilstede, og evner du at møde den anden? Har du mod til at have øjenkontakt? Og er du tilstede eller lader du dig forstyrrer af andre ting? Der opstår kun kontakt, hvis du lytter og er i nuet.

Ansvar:

At tage Ansvar for dit eget liv, er starten på alting. Så snart du trækker ansvaret hjem til dig selv, vil du opleve større frihed og ro. Du vælger selv dit liv, og hvordan du ønsker at leve det. Ikke at tage ansvar er også et valg, når du er bevidst om det. Er du i et parforhold, har det utrolig positiv effekt, når du tager din del af ansvaret. Din partner vil føle sig respekteret, set og anerkendt og Jeres dialog og relation vil blomstre.

Nuet:   

Nuet er en forudsætning for at være nærværende og tage de rette beslutninger i dit liv. Når du er i nuet, mærker du dine følelser og behov, som er lige nu og er virkelighed. Det stopper dit tankemylder og alle dine forestillinger om noget, der ikke er fakta. Nuet er lige dér, hvor du trækker vejret og er nærværende.

Opmærksomhed:

Opmærksomhed handler om opmærksomhed på dig selv, din adfærd og dine følelser. Hvordan du håndterer dine følelser, impulser og tanker. Og hvilke handlinger det resulterer i. Når du finpudser din evne til at være opmærksom indad, vil du opleve større ro, fokus og balance i dig selv.
Lever du efter de fire elementer i KANO’en sker det i respekt for dig selv og andre. Her behøver du ikke at tolke, fantasere og bekymre dig unødigt, da du tjekker fakta ved at kommunikere og skabe balance i dig selv og i dine relationer.

Når du forsøger at gemme og putte din vrede væk, vil din krop reagere, da vreden ikke er noget, du tænker dig til, men noget du mærker. Mærk din vrede. Hvis du ikke tager følelsen alvorligt, vil du opleve uro og en slags sitren i kroppen. Da vreden skal ud, risikerer du, at den kommer ud på en ikke kontrolleret måde. Det kan være via ironi, sarkasme og irritation eller ved negativ adfærd, hvor du fx ikke holder aftaler, er Rasmus Modsat eller agerer som offer for omstændighederne.
Det er vigtig at slå fast, at der ikke behøver være råb, skrig og ballade forbundet med at vise sin vrede. Du behøver faktisk bare sige med ord, hvad du mener og føler overfor den anden. Det giver dig ro og du mærker straks en god følelse, da du har stået ved dig selv og dine behov. Mærk din vrede og udtryk den med ord. Det gør at du er tro mod dig selv.

Vreden bruger du til at få det, du gerne vil have 

I mit arbejde som terapeut og forandringsrådgiver oplever jeg ofte, at årsagen til at vreden er ukendt land og noget, vi bliver utrygge ved, er, fordi vi ikke er opdraget til at vise vrede. I nogle familier afviser og endda ignorerer man sine børn, hvis de viser vrede. Med den erfaring fra barndomme, vil det være ubehageligt og ’farligt’ at skulle vise sin vrede, da kropper husker, hvor voldsomt det var at blive afvist.
Resultatet kan blive, at du som voksen udviklen et pleaser-gen og bliver den flinke fyr, der altid siger JA til opgaver, begivenheder og tjenester, du egentlig ikke har lyst til. På den lange bane en adfærd, der giver følelsen af at være fanget af omstændighederne og andres velbefindende. Og som det kan have svært at se vejen ud af.
Her bliver vreden din ven. Følelsen af at være vred er nu konstuktiv for dig, da den hjælper dig til at passe på dig selv. Det er kun dig, der kan ændre på situationen ved at tage ansvar for, hvad du har lyst til og vil være med til. Ordet NEJ skal ud af din mund og det sker lettere, når du anerkender, at din grænse er nået. Mærk din vrede og stå ved dig selv.
Vreden er lige så fin og vigtig en følelse som glæden, sorgen og seksualiteten. Når du undlader at tage din vrede alvorligt, mærker du ikke, når din grænse er nået eller overskredet. Her ender du måske med at finde dig i noget, du ikke har lyst til og ophober derfor noget vrede, som så skal ud på et senere tidspunkt, hvor du ikke selv kan kontrollerer det.

5 konkrete tips så du ikke ophober vrede:
  1. Stil krav til dine omgivelser (famiie, venner, kolleger m.fl.)
  2. Accepter at uenighed er uundgåelig
  3.  Vær åben og tydelig i dine behov og ønsker
  4.  Deltag i det daglige ansvar og kom med input og ideer
  5.  Tag konflikten selvom du hellere vil gå eller trækker dig ind i dig selv

Vil du arbejde med din vrede, dine behov og evne til at stå ved dig selv, starter et nyt netværk i august. Tilmeld dig nu og vær sikker på din plads.  

DER ER LØBENDE TILMELDING TIL MANDE-NETVÆRK:

Vil du træne dig selv i at tænke, handle og ønske positive ting for dig selv? Så vil en plads på NETVÆRKET være lige noget for dig.
Annette har mange års erfaring med at facilitere netværksgrupper for mænd. Vi mødes en gang om måneden og arbejder med et emne. Alle får ordet og fortæller, hvordan livet er lige nu, og hvad der udfordrer og svært at håndtere. Udbyttet ved at høre de andre i gruppen fortælle og give feedback er stort. Du får nye måder at se din egen og andres verden på, da de fortæller fra deres liv lige som, du gør. Der sker en spejling, som giver dig ro og tryghed til at være den, du er.
Se videoer fra andre, der har deltaget her: /mande-netvaerk/  Ring for mere info: Annette Jønsson – 20 71 21 22 og tilmeld dig.

Depression hos mænd – 6 vigtige årsager
Er du uden tro på dig selv og mangler evnen til at mærke dine følelser, bliver du et let offer for flinkeskolens lidenskabsløse og forudsigelige tilværelse i hamsterhjulet. Her er der ikke plads til glæde, sjov og frihed, da du har spændt dig selv for to-do-vognen uden pauser eller refleksion.
Lever du efter, hvad du tror, andre forventer og gemmer dig i arbejde, fyldte kalendere og andre overspringshandlinger? Her risikerer du at miste evnen til at finde din retning i livet og ender med at følge det forkerte spor. Den adfærd kan på lang sigt skabe depression hos mænd.

De første tegn på, at du ikke er i balance kan være en stikkende fornemmelse i maven af utilfredshed og følelsen af utilstrækkelighed i dine relationer. Måske er det længe siden, at du har sat kursen for, hvor I skal hen i ferien – hvad Du vil lave i weekenden eller hvordan indretningen i stuen skal se ud?
Jo mere du holder dine ønsker, tanker og følelser for dig selv, og lader dem blive til indre dialog – jo længere væk kommer du fra det, du egentlig har lyst til, nemlig nærvær, dialog og kontakt. Og det kan være med til at skabe depression hos mænd.

Her er 6 vigtige årsager til, at du føler dig deprimeret:
1: Ikke lytter til dig selv/overhører egne behov

Du er blevet en sand mester i at fornemme og gætte på, hvad din kone, børn eller kolleger har af behov. Ja, inden de selv siger det, har du en løsning eller et forslag til, hvad du kan gøre for at afhjælpe deres ’problem’. Det er den sikre vej til at ignorere dine ønsker og behov, da du er så optaget af andre, så du ’forlader’ dig selv og ikke tager det alvorligt, du måtte have brug for.

2: Ubalance mellem det rationelle og det emotionelle

Alting handler om balance i livet. Derfor er det vigtig for dig at have både den rationelle tilgang til livet, hvor fornuft, tanker og analyse råder samtidig med, at du også lader nærvær, empati, kropssignaler og følelser fylde. Lad begge sider komme til, så du mærker balancen og dermed bliver autentisk og rolig.

3: At gøre dig afhængig af ros og anerkendelse udefra

Der er meget vundet, hvis du kan lære at fylde dit eget bæger op. Altså give dig selv anerkendelse og omsorg, når noget er svært, og du møder modstand. Og huske at fejre dine sejre og være stolt af dig selv, når du lykkes med noget.
Hvis du kun lader det gode trænge ind under huden, når det kommer fra andre, gør du dig afhængig og ufri. Tænk når der ikke kommer noget udefra, hvor tom, du så føler dig.

4: Undlader at sætte grænser

Har du længe undladt at stoppe folk, der træder ind over dine grænser? Får du ofte ikke sagt nej i situationen, men opdager først bagefter, at det ikke var okay? Der kan være flere årsager til det, men ofte er uro for konflikter det, der stopper os. Det er usundt for dit helbred, hvis du ikke træder i karakter og viser, hvad du vil være med til.

5: Livsforandringer – skilsmisse, dødsfald, mistet job, flytning m.m.

Vi er som mennesker glade for det velkendte og trygge, og føler os truet, når vi skal ud af comfortzonen. Derfor reagerer vi ofte kraftigt, når vi bliver skilt, mister vores job eller en i familien dør fra os. Alt forandres og det er utrygt indtil vi igen har fundet fodfæste og opdager, at vi også klarede det.

6: Når du længe har fokuseret på det, der ikke virker

Ved at fokusere på det, der ikke virker, mister du yderligere troen på dig selv og din formåen. Hverdagen bliver grå og trist uden udsigt til noget positivt. En meget effektiv måde at holde dig selv nede på, hvilket mange desværre ikke er bevidste om. Når du mister fokus på det vigtige, og i stedet bliver optaget af det dårlige, er der risiko for, at du bliver vred, trist og kortluntet og til gene for dine omgivelser. Det falder tilbage på dig selv og har store konsekvenser for din livskvalitet og livsglæde.

DELTAG I MANDE-GRUPPEN – NYT HOLD STARTER D. 21. AUGUST 2024:

Vil du træne dig selv i at tænke, handle og ønske positive ting for dig selv? Så vil en plads i mandegruppen være lige noget for dig.
Annette har mange års erfaring med at facilitere netværksgrupper for mænd. Vi mødes en gang om måneden og arbejder med et emne. Alle får ordet og fortæller, hvordan livet er lige nu, og hvad der udfordrer og svært at håndtere. Udbyttet ved at høre de andre i gruppen fortælle og give feedback er stort. Du får nye måder at se din egen og andres verden på, da de fortæller fra deres liv lige som, du gør. Der sker en spejling, som giver dig ro og tryghed til at være den, du er.

DATOER I 2024 kommer snart: Alle dage er onsdage kl 17-20.

PRIS & BETALING:
11 møder á 3 timer koster kr. 9.995 for hele forløbet. Faktura fremsendes og du er tilmeldt ved betaling.
Se videoer fra andre, der har deltaget her: Mandegruppe – Ring for mere info: Annette Jønsson – 20 71 21 22 og tilmeld dig.

Du tænker måske: Er min kone utro? Kender du til den usikkerhed og de tanker?
Er hun utro? Kan det passé, at min kone er mig utro?
Det er højtid for julefrokoster, nytårsfester og sammenkomster med kollegerne. En tid hvor der drikkes, spises og flirtes ved rigtig mange lejligheder i denne tid.
Måske mærker du i juleferien en forandring med din partner. Hun er anderledes end hun plejer at være. Mere fjern, optaget af sit eget og vil helst være i fred. Der bliver længere og længere mellem jeres samtaler og de gode stunder. Det sætter tanker og følelser i gang i dig. Du tænker måske: Er min kone utro?
Her er der kun en ting, du kan gøre, og det er at tale med hende. Spørge hende om dine tanker og forestillinger har bund i virkeligheden. Fakta er ofte nemmere at handle ud fra end en masse tanker og gætterier, der måske viser sig ikke at være rigtige. Når du åbner op for en dialog, inviterer du hende til at tage om sig selv og i får en mulighed for at redde noget af det, I måske alt for længe har undgået.

Utro kæreste

Jeg møder mange mænd, der fortæller om, hvordan de mister nærværet og tætheden til deres partner. Når forholdet bliver nogle år gammelt og hverdagen banker på, sker der ofte en transformation i relationen. Den helt store transformation sker, når der kommer børn til og dagligdagen fyldes med opgaver og gøremål. Her strammer det til og ansvaret skal tages – en kritisk periode i de fleste forhold, hvor utroskab kan ske.
Manden bliver ofte overrumplet og føler sig hurtigt med på sidevognen, fordi han nærmest pr refleks overlader ansvaret og førertrøjen til fruen i huset. En negative situation, der helt ikke skal vare for længe, da det kan være grunden til, hvorfor mænd er utro.
Hvorfor er det lige, at manden overlader roret til konen? Det jeg hører ham selv fortælle er, at han ikke helt ved, hvordan han skal agere. Han bliver usikker og siger det ikke højt, men trækker sig i stedet lidt væk, hvilket gør, at hans kone træder et step op og bliver mere styrende. En ond cirkel, som kan stoppes ved at tage det fulde ansvar for situationen. Der er altid fare for ubalance, når den ene part stepper ned, fordi den anden jo hermed er nødt til at steppe op.

Hvorfor er man utro?

Ubalance og manglende kommunikation i forholdet er grobund for, at man begynder at søge ud ad for at få modspil, anerkendelse og nærhed. Kvinder tænder ikke på en mand, der trækker sig eller overlader hovedansvaret for børn, hus og hjem til hende. Hvis hun tager det på sig og knokler afsted, er der ikke meget overskud til andet og sexlivet tørrer ud. Her bliver risikoen for, at du får en utro kone øget betydeligt.

Træk ansvaret hjem til dig selv, mand!

Hold op med at trække dig, når du får ondt af dig selv. Du må træde i karakter og  give udtryk for dine behov og grænser i dit forhold. Det vil skabe den forandring, der vil styrke dit parforhold., så du undgår, at konen er utro.

5 veje til at undgå en utro hustru:

1.    Sænk dit tempo
2.    Vær tilstede og nærværende
3.    Lyt til dig selv og naturligvis til hende
4.    Accepter at I er forskellige
5.    Kommuniker mere – sig højt hvordan du har det

Hvad er din ambition?


Hvad er dine drømme?


Hvad er dine mål for fremtiden?

De amerikanere kan noget……………..
Jeg er lige kommet hjem fra 4 dages vildt inspirerende seminar i San José, USA.
High Performance Coach Bredon Burchard fyrede alle sine Onelinere, erfaringer, livsmål og redskaber af uden, at jeg mistede nærværende et eneste minut.
900 mennesker fra 30 forskellige lande sad vi i den store sal på Marriott Hotel. Den Californiske sol strålede udenfor, mens jeg sad i min trøje for at holde varmen i aircon’en. Vi stod op – vi råbte – vi udvekslede med sidemanden – vi lavede High Five og delte tanker og følelser med hinanden.
Det var fantastisk, fordi det virker!!!
Se video fra San José: https://www.youtube.com/watch?v=IzxYS0y4n9c

Motivation kræver to ting af dig:

1: Kend din ambition – Hvad er du sulten efter:
Hvad driver dig? Hvad er dine mål, ønsker og drømme? Find ud af hvad du er sulten efter. Så sulten, at du ikke lader dig stoppe, selv om rejsen derhen er fuld af forhindringer og bump, der forstyrrer og udmatter dig.
2: Forventning/troen på at du kommer i mål:
Det altafgørende for, at du når dine mål og mærker motivationen undervejs er, at du har en indre forventning om, at det du rækker ud efter også kan lade sig gøre for dig. Fortæller du dig selv, at det ikke kan lade sig gøre? Lader du tvivlen styre dig? Så har du tabt, da det stopper din motivation. Du risikerer at miste gejsten og dit selvværd, mens du giver alle mulige undskyldninger for, at det ikke lykkedes for dig.
Vær i nuet. Kig på det, som sker lige nu i dit liv og oplev, at det egentlig er meget godt. Gå med nysgerrighed ind i nye ting og ha’ troen på, at alt er muligt. Det er kun dig selv, der sætter begrænsningen for, hvad du kan udrette.

Ønsker du, dit team eller din ledergruppe at blive klogere på, hvad der øger, vedligeholder og styrker den daglige motivation?

High Performer Leder-Coaching:

Vil du bringe dit lederskab op på et højere niveau? Et coaching forløb med dig løfter dig et step op på din ambitionsstige. Jeg udfordrer dig, sparrer med dig og giver dig nye redskaber til det autentiske lederskab.
Du er velkommen til at booke en indledende 1:1 session, så du opdager om det er noget for dig. Husk dér hvor modstanden er, er dér, hvor guldet ligger for dig.
www.nuetilederskabet.dk

Træn dit nærvær! Nærvær er sexet! Brug de 5 tips til mere nærvær. Din partner vil elske det! Skynd dig inden løbet er kørt! Hvis du fortsætter med at bruge al din aktive tid af døgnet på arbejde, sport og andre egoprojekter – risikerer du at miste nærværet til både kone og familie.
Hør bare, hvad den amerikanske ægteskabsrådgiver Justice Schanfarber skriver i et blogindlæg:
– Kvinder forlader deres mand, når han ikke er nærværende. Han arbejder, spiller golf, ser tv, fisker eller løber Marathon. Listen er lang. Disse mænd er ikke onde. De er gode mænd, de er gode fædre, de støtter familien økonomisk. De er søde og venlige. Men de tager deres kone for givet. De er ikke nærværende. Og det er ikke særlig sexet – nærvær er sexet!

Kvinder vil have nærvær

Når jeg arbejder med par, der er kommet langt fra hinanden eller oplever utroskab i deres relation, bunder det ofte i, at nærværet i forholdet er forsvundet. Hun føler sig overset. Savner at blive set, hørt og begæret. Hun ønsker, at du mærker hende, at du fornemmer, hvor hun er, og hvad hendes lyst er. At du simpelhen er tilstede i hendes selskab og mærker hende i kontakten.
Kvinder finder det utroligt sexet, hvis du er passioneret og tydelig i dine behov. Altså at du ved, hvad du vil have, og er tydelig omkring, hvor dine grænser går. Så vil hun være med til næsten, hvad som helst. Mekanismen er: Når du tænder – tænder hun.

Find gnisten

Skal det lykkes dig, må du træne din evne til at være i nuet. Det kræver naturligvis at du er autentisk og starter med at mærke dig selv, din power og passion. Hvad brænder du for? Ellers vil du hurtigt blive gennemskuet og afvist. Nærvær kan ikke fakes. Det skal komme fra hjertet – din interesse skal være oprigtig, når hun taler. Find ud af om du stadig har gnisten og er nysgerrig på hende. Hvis ikke kan det genopbygges og genstartes.

5 måder du skærper dit nærvær

–       dybe vejrtrækninger – hold pause

–       sænk dit tempo og lyt til dig selv og til hende
–       hold øjenkontakten og kig hende dybt i øjnene
–       minimer dine ord – tavshed kan være healende
–       beslut dig for at skabe 100 procent nærvær til din partner mindst 10 min. hver dag
Ønsker du at træne din evne til at være i nuet og mærke dine behov nu kan du kontakte mig her: 20 71 21 22 eller aj@mandeterapeut.dk  – Jeg træner dig i at mærke, hvad du brænder for og hvordan du er nærværende.

Selvtillid og selvværd er to forskellige ting: 

Begreberne selvtillid og selvværd er to forskellige ting, men ord, der ofte bliver brugt lemfældigt. Er du fuld af selvtillid, kan du som regel uden de store problemer rejse dig i en forsamling og holde en tale. Du har formentlig heller ikke svært ved at være midtpunkt og give indtryk af, at du kan klare de opgaver, du bliver stillet over for. En mand med selvtilliden i orden kan være stor i slaget og vise, at han har magt over tingene, hvilket han også har – i alt fald på overfladen. Han er fx dygtig til at tage ordet, holde foredrag eller optræde – det kræver en vis portion selvtillid. Selvværd er mere fundamentalt – Få 8 tips – opbyg dit selvværd.

Sådan får du mere selvtillid – læs blog

Selvtillid er nemlig det, man møder omverdenen med, og det, man viser udadtil ved for eksempel at have overblik, styr over situationen og ligne en succes. Har du selvtillid, er du også vant til at tage ordet og få ros og påskønnelse for dine handlinger.
Selvværd er noget helt andet. Her skal du ind og have fat i din kerne, det, der er dit fundament, og som dannes tidligt i livet og opbygges gennem livet. En mand, der har et fint selvværd, kender sit værd, hviler i sig selv og har et stærkt jeg. Han er ikke styret af bekræftelse udefra i særlig stor grad, idet han ved, at han er god nok, som han er. Det gør ham mere fri, da han er indre styret og ikke afhængig af det ydre ‘hylekor’ af bekræftelse eller bebrejdelse. Ofte er dette ubevidst, men noget du får mere indflydelse på, når det bevidstgøres og du dermed kan arbejde med det.

Lavt selvværd: 

Der er rigtig mange, der ikke har den tro og den ro i deres eget fundament. De er usikre på om de nu er gode nok, om de slår til og har værdi i andres øjne. En usikkerhed, der starter hos dem selv og dermed påvirker deres relationer, deres kommunikation og personlige velbefindende og evne til at nå de ønsker og bruge deres fulde potentiale. Det vil være at betegne et lavt selvværd.

Symptomer på lavt selvværd:
  • Du har pleaser adfærd, hvilket betyder, at du gør alt muligt godt for andre, men glemmer dig selv
  • Du har negative tanker om dig selv og dine handlinger – du glemmer at fejre og rose dig selv, når noget går godt
  • Du er meget i dine tanker og skaber bekymringer og forestiller dig dårlige ting uden grund
  • Du higer efter ros og anerkendelse fra andre, da det styrker og giver dig følelsen af at være noget værd
  • Du har svært ved at ’prale’ af dine successer
  • Du har svært ved at tage imod komplimenter, ros og positive ord fra andre
  • Du har svært ved at sige fra, når der bliver stillet krav udefra
  • Du stiller altid høje krav til dig selv
  • Du sammenligner dig med andre og når ofte frem til, at de andre er bedre
  • Du mærker ikke rigtig dig selv og dermed ikke dine følelser, så du kan få det, du gerne vil have
  • Du løber mod en mur og mærker frustration, men gør det samme igen og igen
  • Du tænder pludselig af, fordi dit bæger er fyldt op
  • Du føler dig som offer, når tristheden overmander dig og forsøger at skubbe ansvaret væk fra dig selv
  • Misbrug af enhver art og anden destruktiv adfærd er ofte forbundet med lavt selvværd
Hvordan opbygger du et godt selvværd?

Mange af disse adfærdsmønstre, som punkterne beskriver oven for er ofte noget, der sker ubevidst. Hvis du genkender dig selv nogen steder, kan det næste skridt for dig være at begynde at blive opmærksom på dit adfærd. Hvad er det du gør, som ikke er godt for dig og hvad kan du gøre for at begynde at styrke dit selvværd?
Det er ikke noget, du kan ændre på en formiddag eller efter en session hos mig. Det er en proces, der sættes i gang, hvor du langsomt får nye indsigter, opdager dine egne faldgrupper og overspringshandlinger, der er med til at gøre dig tung og trist. Lige så sikkert og roligt vil du bygge dig selv op og mærke din indre styrke i et forløb, hvor du opdager – får nye værktøjer – afprøver dem – opdager effekten og til sidst får det lærte integreret.

8 Tips til dig, der styrker dit selvværd!

  • Mærk efter, hvad der er rigtigt for dig
  • Sig nej til de ting, du ikke har lyst til
  • Sæt grænser, når du mærker dine behov
  • Giv dig selv forståelse for den, du er
  • Slip præstationsræset indimellem
  • Husk at fejre dine succeer med dig selv og andre
  • Hold fokus på det, du kan, frem for det, du ikke kan
  • Tro på, at du nok skal klare det, og det vil lykkes

Når vi som mennesker, kommer helt derud, er der noget vi har glemt at lytte til alt for længe. Udbrændthed sker når vi har taget en masse ting for givet, og er holdt op med at tage vores egne kropssignaler alvorligt. Er du vandt til at udrette mange ting på en dag og arbejde i ekstremt højt tempo? En tilstand der tapper dig for energi, fordi du ikke holder pauser og ikke når at trække vejret dybt ned i maven. Udbrændthed truer. Kom videre med et 1:1 forløb – Book en tid her.

Video der fortæller, hvad der sker, når du mister dig selv 
Føj, hvor har jeg slugt mange kameler!

Hver gang du sluger en kamel, overtræder du dine egne grænser. Det har naturligvis en konsekvens, som du kommer til at betale for senere. Den sikre vej til udbrændthed, hvis det bliver en vane. Det er altså lidt som at tisse i bukserne, når du vælger ikke at tage en konflikt eller bare er sød og siger ja, selvom du i den grad mener nej.
Husk at din krop er din bedste ven. Den fortæller dig altid, når noget ikke er rigtig for dig. Desværre glemmer mange at lytte til signalerne, den kommer med, når overbelastningen er for stor. Har du haft usundt travlt i en længere periode eller været sammen med mennesker, der ikke var gode for dig, er du sikkert i ubalance og savner ro og fred. Hvis du ikke tager det alvorligt, men i stedet fortsætter med at sluge kameler, brænder du ud!

Kom så ud af den comfort zone!

Det er så svært for de fleste af os at komme ud af comfortzonen. Vi elsker dét, vi kender og dét, som er trygt. Uheldigvis også selvom det er usundt eller uroligt for os. Det kræver mod, handlekraft og fokus at ændre adfærd og tage skridtet i en ny retning. Hvis du ikke kan gøre det alene, vil jeg meget gerne gå med dig i processen og skærpe den, så du rykker dig et nyt sted hen.
Et 1:1 forløb skærper dit fokus og giver dig redskaber til at spytte kamelerne ud.
Book en tid HER

Undgå at brænde ud – 8 vigtige fokuspunkter

  • Tag de vigtige konflikter, der opstår
  • Tag dig selv og dine behov alvorligt
  • Skru ned for dit tempo
  • Lyt til dine følelser og lad ikke fornuften får overtaget
  • Vær nærværende
  • Stop dine katastrofe tanker
  • Kom i gang med at handle
  • Kom ud af comfortzonen
Hvordan er din adfærd?

1:1 sessions giver dig indsigt i, hvad dine beskyttelsesstrategier og konfliktmønstre er. Det er nødvendigt at opdage sin adfærd for at kunne ændre ved den. Så er der plads til forandring.
Book en tid her og kom igang med et forløb, der forandrer dig for altid

Er du parat til forandring, kan du bestille en tid her.

Der er flere veje, der kan føre til, at du føler dig udbrædt, trist og tung. Den mest almindelige er, hvis du bevidst eller ubevidst har glemt dine egne behov og ikke tager dig selv alvorligt. De gange du vælger at lade din fornuft bestemme over dine følelser, svigter du dit hjerte og din livskraft svækkes.

Læs: Udbrændthed – 8 redskaber så du undgår at brænde ud

Book 1:1 session nu.

Video hvor jeg taler om: Hvis alle kan lide dig, har du et seriøst problem Kig HER

Typiske symptomer på udbrændthed

Træthed, tristhed og manglende energi og lyst til at udrette noget. Og vigtigt ingen ønske om at være sammen med andre og skulle være nærværende og noget over for andre. Måske har du ladet fornuften styre, og dermed ikke givet plads til følelser som glæde, umiddelbarhed, sjov og lethed. Hvis du altid lader dit hovedet regne ud, hvad der er bedst lige nu, mister du nuet, nærværet og den umiddelbare glæde. Det gør, at livet blir opgaver, pligter og gøremål og den negative spiral er igang, og du risikerer at mærke udbrændthed.

Hjælp, jeg kan ikke mærke min krop!

Udbrændthed kommer lige pludselig og dermed bagpå de fleste. Du når ikke at se det komme, men bang, så rammer det. Ofte er det, fordi du alt for længe ikke har mærket dig selv, din krop og dine følelser og bare fulgt med strømmen. Du har mistet evnen til at mærke dig selv, dine behov og ønsker, idet din refleks retter sig ud mod andre og deres forventninger og behov. Det gør, at du ikke fylder dig selv op og dermed bliver gnaven, sur og irritabel. Kan du genkende det? Så er tiden inde til at ændre adfærd ellers ender det triste humør med at bidde sig fast fx til en depression. Pas på dig selv nu og gør noget godt for dig selv.

Stop op og gør noget andet, der kan hjælpe dig til at ændre mønstre. Hvis du synes, det er for stort et skridt at komme til 1:1 forløb, har jeg lavet online kurset: Mærk din krop, mand! KIG HER.

Se video om udbrændthed her

Jeg coachede en mand forleden. Han har været i et længere forløb og føler, at hans humør og tilstand er meget svingende. Han opdager løbende nye ting, han kan skrue på for at få det, han gerne vil have, men har ikke helt fået hul igennem til at mærke, når noget føles rigtigt eller forkert. Han er styret af sin fornuft og løber meget hurtigt for at gøre alle andre glade. Hans ønske er at skabe balance, så hans følelser får mere plads, og han bliver bedre til at kommunikere, hvordan han har det. Book en parterapi session her.

Se video om udbrændthed her: 

– Det jeg ønsker allermest er ro og fred. Men det får jeg jo aldrig, fordi jeg lader omgivelserne sætte tempoet, og lader andre bestemme, hvad jeg skal og hvor mine grænser går.  Kontakt mig, hvis du vil vide mere.

Det var en kæmpe erkendelse for ham, at indse og mærke på egen krop, at det er sådan, han lever sit liv. Han udliciterer simpelhen ansvaret for, hvad han skal bruge sin tid på til sin partner, sine medarbejdere, sine forældre, sine børn – en brugbar måde, hvis man ikke selv ønsker eller har mod til at tage ansvaret.

Styr efter dit indre kompas
Men det er yderst risikabelt, da det kan ende med, at du mister følingen og styringen med, hvor du er på vej hen. Det er her, det bliver svært at mærke, hvor du selv er og har lyst til. Læs blog: Læs bloggen: Få 8 tips til styrket selvværd.
Dit indre kompas narrer dig til at tro, at du får det godt, hvis du opfylder alle andres behov, indtil du er så træt og udkørt, at udbrændtheden kan ende i depression eller stress.

Udbrændthed test – 6 symptomer på udbrændthed

  • Manglende lyst og glæde til det meste
  • Træthed, tristhed og tunghed
  • Du føler dig utilstrækkelig og usikker
  • Du har mest lyst til at være alene, så du trækker dig
  • Du kan ikke mærke din krop og dine følelser
  • Du oplever, at du er gået i stå

Sådan kommer du videre

  • Hold pauser i løbet af dagen
  • Gå ud i naturen og bevæg dig hver dag
  • Sig nej til din chef eller kollega, hvis der er for mange opgaver
  • Giv udtryk for hvordan du har det både godt og dårligt
  • Sænk dit tempo og mærk efter, inden du reagerer
  • Skab nærvær i din hverdag med dem du holder af

Se video hvor jeg taler om symptomer på udbrændthed her 

Vil du læse mere om, hvordan du undgår at brænde ud – KLIK HER

Book en tid, hvis du vil arbejde på at få mere glæde og handlekraft i dit liv

>

HJÆLP TIL AT UNDGÅ UTROSKAB:

Når utroskab blir en del af dit parforhold er det tegn på, at I ikke har talt sammen og været connectet i længere tid. I har simpelhen mistet den daglige nærhed og tæthed i travlhed. Og du, kære mand, har glemt at bede om det, du mener er vigtigt for dig i dit forhold. Du risikerer selv at falde for fristelsen at være utro og det samme gør din kone. Undgå utroskab ved at være i regelmæssig dialog og fysisk tæt på hinanden.
Når du ikke siger, hvad du har brug for og lyst til, bliver det meget svært at få det, du ønsker. Din utilfredshed og irritation stiger, men ofte kun inde i dig selv, hvor du har en masse tanker og indre dialog om alt det, du er utilfreds med. Hun mærker, at du ikke er glad og du er vred på hende, hvilket gør, at I begge trækker Jer væk fra hinanden og begynder at leve to paralelle liv. Et dårligt sted at være, hvis I vil hinanden, men et praktisk sted for at udforske andre græsgange….
Mænd er ofte utro overfor deres partner, når de ikke er tilfredse i deres parforhold. Livet kører afsted – tempoet er højt – der er mange praktiske ting, der skal ordnes og en masse forventninger til, at han skal påtage sig pligter og ansvar. Han føler sig utilstrækkelig, overset og savner ros og anerkendelse for de små ting i hverdagen. Mange gange føler han sig kritiseret og irettesat, når hun ikke er tilfreds med hans indsats. Hun ønsker, at han skal være mere hjemme og ikke arbejder så meget. Der er ofte noget i vejen, føler han. I stedet for at sige fra og stille nogle krav til, at hun taler ordentligt og respektere ham, kan det for nogle mænd være nemmere at finde dét han savner udenfor ægteskabet.

Manden er utro, når han savner:

–       nærhed, omsorg og kærlighed
–       jævnlig at have sex
–       at føle sin maskulinitet
–       at kunne sige fra og træde i karakter i forholdet
–       anerkendelse og accept
–       spænding og at hun slipper kontrollen
–       at der blive talt pænt til ham
–       at blive bekræftet og mærke, at han er attraktiv
–       at være forelsket og at det er sjovt som i ‘gamle’ dage
–       at slippe for pligter, hverdag og gøremål

Pas bedre på dig selv, mand!

Manden vil gerne gøre det godt og være den rare, venlige og praktiske gris med fokus på, at hele familien er tilfreds. Han glemmer desværre ofte sig selv i den fortravlede hverdag. Han får ikke givet udtryk for det, han ønsker og hvad der er nødvendigt for, at han har frihed og glæde, så han bliver ladt op til at tage vare på familien og ikke mindst sin partner.

Hvad kan du gøre for ikke at miste gejsten i dit forhold:
  • Sig løbende hvordan du har det
  • Tag svære emner op også selvom det betyder uenighed og konflikt
  • Vær nærværende i dit forhold
  • Tag din del af ansvaret for de ting, der sker
  • Vær aktiv omkring ideer og planer i forholdet, så du undgår bare at følge med
  • Skab dine egne relationer og interesser uden for hjemmet/forholdet

NETVÆRK HVOR DU TRÆNER DIG SELV I AT SIGE HVAD DU FØLER:

Er det svært for dig at stå ved dig selv og sige højt til din partner, hvad du ønsker, kan du træne det i et af mine netværk for mænd. Der er mulighed for løbende at tilmelde sig et netværk. Det er et trygt og nærværende sted at dele dine udfordringer med andre. Du vil få nye redskaber til at ændre på det, der ikke virker for dig længere. Har du mod på at trække ansvaret for at få et bedre parforhold hjem til dig selv er det nu, du kan tilmelde dig: https://mandeterapeut.dk/kontakt/