Hov, min kone ligner min mor

Annette Jønsson portræt - Mandeterapeut

Har du overvejet, om du har valgt en partner, der har nogle af de samme adfærdstræk, som din mor har? Er der ligefrem tydelige sammenfald i måden hun taler til dig på, håndterer konflikter på og roser eller skælder dig ud på? Hov, min kone ligner min mor!
Hvis du ikke har tænkt over det før, er muligheden der nu. Det har nemlig stor indflydelse på Jeres forhold, hvordan de gamle mønstre bliver aktiveret i dig, når i er sammen. Jo mere bevidst du bliver på dét, der sker – jo større chance har du for at ændre på det, som ikke virker og skaber forstyrrelser i jeres relation.

HOV, MIN KONE LIGNER MIN MOR

Ofte vælger vi ubevidst en livspartner, der minder os om en af vores forældre. Vi tiltrækkes af noget genkendeligt og dermed trygt. Det kan være din mor har haft stor indflydelse på din dagligdag i opvæksten ved fx. at være over dig, når du kom forsent, ikke gav dig lov til at være ude med vennerne særlig meget eller tidligt i barndommen var kontrollerende, så du ikke selv nåede at mærke dine behov før hun havde udtalt dem eller ordnet det for dig.
Det betyder, at du tidligt har lært at kigge på andre, når du havde et behov, der skulle opfyldes. Altså ikke mærket det indefra i dig selv, hvad der var bedst for dig, men fornemme den andens stemning før du gjorde det, du havde lyst til. Måske er det et uafsluttet/uafklaret tema i dit liv og derfor noget, du ubevidst ønsker at genspille sammen med din partner. Alt foregår som sagt på det ubevidste plan, men skaber desværre ulighed i jeres måde at være sammen på, fordi du indtager pladsen som ’den lille dreng’ – ham der ikke rigtig ved, hvad han skal, men venter på instruks udefra, som i gamle dage.

DEN LILLE DRENG

En måde at identificere det på kan være, at din krop reagerer, når der sker noget i jeres relation, som den genkender fra barndommen. Det kan fx. være, at din kone bliver tavs og ikke taler til dig i lang tid, fordi hun er vred. Hvis det så er den samme ’straf’, som du fik da du var knægt af din mor, bruger du ubevidst den samme adfærd og bliver ’den lille dreng’, mens hun er den voksne, og relationen kommer i ubalance.
Sker det ofte vil det gøre dig trist, ugidelig og uengageret i dit parforhold, og du vil overlade de fleste beslutninger til din partner. Samme adfærd som, da du var 5-7 år. Du lukker af, går din vej eller fortrænger det, der sker. Metoder, der tager din glæde og livsenergi fra dig. Den eneste, der kan ændre på det her er DIG. Ikke din partner, ikke din mor eller andre – kun dig selv. Din partner aner formentlig ikke, hvad der foregår, men tænder sikkert af på dig, og du får absolut ikke det, du kunne tænke dig. Hun ser den indadvendte lille dreng, der sluger kameler, ikke vover at træde i karakter og sige sin mening højt. Hvilket betyder, at hun ikke får det ligeværdige modspil, hun ønsker fra en respektfuld og voksen partner.

HANDLING SKABER FORVANDLING:

Kig tilbage på dine parforhold og opdag om du gentager dine gamle mønstre.
Gentager du de samme ting i nye relationer? Er du parat til at ændre på det, som ikke virker for dig mere?
Få nye værktøjer og muligheder i dit nuværende eller kommende parforhold i et forløb enten individuelt eller sammen med din partner. Se mere her: www.mandeterapeut.dk