Tag Archive for: Midtvejskrise

Illustration af mand med rødt slips med en skygge som superhelt

Er du klar over dine ønsker, forventninger og mål for dit parforhold, din sundhed, din business og dine relationer? Har du overhoved taget dig tid til at forholde dig til de store spørgsmål i dit liv?

Mærk dit must – tag ansvar for dit liv!

Det kan virke temmelig overvældende at skulle tage ansvar og stilling til alt det lige nu og her. Men hvis du ikke gør det, hvem gør det så? Hvem skal så tage de afgørende beslutninger og vælge retning i dit liv? Vil du hellere lade tilfældighederne eller andre styre dit liv? Jeg arbejder med mange mennesker, der endnu ikke har taget det ansvar, hvilket er medvirkende til, at de føler sig stressede, utilstrækkelige og utilfredse. De kommer til mig, fordi de er i ubalance og ikke føler, de kommer i mål med de ting, de sætter sig for.

Video om at mærke sit MUST:
Lave standarder gir smerte

Hvis vi ingen forventninger har, er der stor sandsynlighed for, at vi ikke får særlig meget. Lave standarder kan resultere i smerte og skuffelser. Vil jeg ændre mit liv og komme op på et andet niveau, må jeg ændre mine standarder. Fokus på hvad jeg VIL have – mit livs kardinalpunkter fx. Jeg VIL bo rart og lyst, jeg VIL leve sammen med min soulmate, jeg VIL arbejde med det, der giver mig mening.

Ekstraordinært liv

Ved at tage de beslutninger og tydeliggøre dem, er jeg allerede langt. Nu kender jeg mine mål og standarder for, hvad der gør mig glad og skaber balance i mit liv. Det er kun mig, der sætter niveauet for om jeg vil have et godt – fantastisk eller ekstraordinært liv. At gå efter det ultimative og ekstraordinære er ikke en egenskab eller evne – det er en STANDARD jeg beslutter mig for at gå efter. Er du parat til det – at skabe den forandring, der skal til lige nu?
 3 overbevisninger, der baner vejen for succes, når du vil forandring:

  • Det VIL ændre sig nu
  • JEG VIL ændre mig nu
  • JEG VIL gøre noget andet nu
Tid til reflektion:

– Har du noget i dit liv, som du ikke fraviger (kardinalpunkter)?
– Hvor højt har du sat baren for, hvad der er muligt i fx. karrieren, familielivet og parforholdet?
– Hvilke forventninger har du til det liv, du lever?

Du bestemmer selv dit liv. Der kommer ikke nogen og bringer dig derhen, hvor du gerne vil. Jo før du tager ansvaret og handler på det, jo før får du det liv, du ønsker dig. Gør det ved at skabe fokus og skriv dine behov ned, så det bliver klar og tydeligt, hvilket er starten på at kunne gå efter målet.
Book en tid eller ring og lad os få en snak om dine behov og ønsker lige nu. Mail: aj@mandeterapeut.dk – mobil: 20712122

Tegning af mand med hoved i jorden - konfliktskyhed

Vi hører sjældent om, når mænd  kommer i overgangsalderen. Særligt om deres tristhed, humørsvingninger, sløvhed, mindre sexlyst og deres søvnproblemer. Det er stort set det sammen, som der sker med kvinder. Lad os bryde tabuet, når mænd kommer i overgangsalderen.

Overgangsalderen kommer omkring 45-55 års alderen, så det er altså i denne periode, at mænd også oplever at kroppen forandrer sig. Så hvad oplever de egentlig i forhold til kvinderne?

Symptomer for mændene, der kommer i overgangsalderen

Mænd oplever fx. manglende livsglæde og energi, og de får ofte ikke talt med andre om den forandring, de mærker i krop og psyke. Det kan føles temmelig ensomt, da de hverken indvolverer familien, partneren eller venner de har omkring sig. Det betyder, at manden kan virke mere stille og indadvendt, idet han går og tænker en masse tanker for sig selv.

Desuden kan man som mand og kvinde opleve, at parforholdet ændrer sig i takt med overgangsalderen, fordi kroppen ændrer sig og begge parter oplever måske en manglende sex lyst, livsglæde og et mindre behov for at være tæt på hinanden. Og for manden kan der samtidig være flere forandringer i hans adfærd, som eksempelvis øget vrede og irritation. En væremåde som føles utryg for ham og dermed gør, at han holder sig mere for sig selv, på trods af, at hans egentlige behov er at være sammen med venner og familie.

De fysiske forandringer

Overgangsalder hos mænd vises ofte også som ekstra fedt på maven og muskler, der bliver slappere, hvorfor mændene måske føler sig mere uoplagte end normalt. Vi hører det omtalt som “Ham derhjemme er nået til sin midtvejskrise. Min mand har en livskrise”.

Det kan dog være svært for manden at komme af med det ekstra mavefedt, fordi han i løbet af dagen får for meget kaffe, alkohol, god dansk mad og dyrker for lidt motion. Dog vil han sagtens kunne komme sin overgangsalder til livs, hvis blot han husker motion og sund kost i form af grøntsager og generelt spiser mere groft.

Lad os tale højt om, når mænd kommer i overgangsalderen

Lighederne for mænd og kvinders overgangsalder er mange, men hvorfor er det så, at vi næsten altid kun hører om kvinders kropsændringer?

Årsagen kan være, at det langt fra er alle mænd, der mærker de kropslige ændringer, der sker når produktionen af testosteron falder. Det kan let overdøves af travlhed, alkohol og andre former for beskyttelse og larm for ikke at mærke sig selv. Mænd ønsker oftest ikke at vedstå deres svagheder, da de ikke er komfortable omkring at tackle det. De er kodet til at klare tingene selv og ikke vise sårbarhed, hvilket også er medvirkende til, at de ikke tale med andre om det, som vi ved, at kvinder gør.

Hjælp din mand med at bryde tabuet

Tænk over, hvad du som kvinde kan gøre for din partner, hvis du oplever, at han ændrer sig og ikke rigtig vil tale om det. Ja, der er flere ting du kan gøre. Start med at fortælle ham, at det er helt normalt at være i overgangsalderen også, når man er en mand, og at der intet er at skamme sig over!

Du kan også anbefale ham at tale med sin læge eller sende ham kærligt afsted til en snak med mig: mandeterapeut.dk

For at få bugt med tabuer er det vigtigt, at vi taler om dem. Den eneste måde at bryde tabuer på er ved at tale højt om dem, så flere føler det er okay at være en mand i overgangsalderen.

Du kan opsøge et netværk af mænd, hvor du kan tale om de svære ting, du oplever i livet og få feedback fra andre mænd i et fortroligt rum.

Få information om mandegrupper her: www.mandeterapeut.dk/mandegrupper/

Nice guy robot - tegning

Du tænker måske: Er min kone utro? Kender du til den usikkerhed og de tanker?
Er hun utro? Kan det passé, at min kone er mig utro?
Det er højtid for julefrokoster, nytårsfester og sammenkomster med kollegerne. En tid hvor der drikkes, spises og flirtes ved rigtig mange lejligheder i denne tid.
Måske mærker du i juleferien en forandring med din partner. Hun er anderledes end hun plejer at være. Mere fjern, optaget af sit eget og vil helst være i fred. Der bliver længere og længere mellem jeres samtaler og de gode stunder. Det sætter tanker og følelser i gang i dig. Du tænker måske: Er min kone utro?
Her er der kun en ting, du kan gøre, og det er at tale med hende. Spørge hende om dine tanker og forestillinger har bund i virkeligheden. Fakta er ofte nemmere at handle ud fra end en masse tanker og gætterier, der måske viser sig ikke at være rigtige. Når du åbner op for en dialog, inviterer du hende til at tage om sig selv og i får en mulighed for at redde noget af det, I måske alt for længe har undgået.

Utro kæreste

Jeg møder mange mænd, der fortæller om, hvordan de mister nærværet og tætheden til deres partner. Når forholdet bliver nogle år gammelt og hverdagen banker på, sker der ofte en transformation i relationen. Den helt store transformation sker, når der kommer børn til og dagligdagen fyldes med opgaver og gøremål. Her strammer det til og ansvaret skal tages – en kritisk periode i de fleste forhold, hvor utroskab kan ske.
Manden bliver ofte overrumplet og føler sig hurtigt med på sidevognen, fordi han nærmest pr refleks overlader ansvaret og førertrøjen til fruen i huset. En negative situation, der helt ikke skal vare for længe, da det kan være grunden til, hvorfor mænd er utro.
Hvorfor er det lige, at manden overlader roret til konen? Det jeg hører ham selv fortælle er, at han ikke helt ved, hvordan han skal agere. Han bliver usikker og siger det ikke højt, men trækker sig i stedet lidt væk, hvilket gør, at hans kone træder et step op og bliver mere styrende. En ond cirkel, som kan stoppes ved at tage det fulde ansvar for situationen. Der er altid fare for ubalance, når den ene part stepper ned, fordi den anden jo hermed er nødt til at steppe op.

Hvorfor er man utro?

Ubalance og manglende kommunikation i forholdet er grobund for, at man begynder at søge ud ad for at få modspil, anerkendelse og nærhed. Kvinder tænder ikke på en mand, der trækker sig eller overlader hovedansvaret for børn, hus og hjem til hende. Hvis hun tager det på sig og knokler afsted, er der ikke meget overskud til andet og sexlivet tørrer ud. Her bliver risikoen for, at du får en utro kone øget betydeligt.

Træk ansvaret hjem til dig selv, mand!

Hold op med at trække dig, når du får ondt af dig selv. Du må træde i karakter og  give udtryk for dine behov og grænser i dit forhold. Det vil skabe den forandring, der vil styrke dit parforhold., så du undgår, at konen er utro.

5 veje til at undgå en utro hustru:

1.    Sænk dit tempo
2.    Vær tilstede og nærværende
3.    Lyt til dig selv og naturligvis til hende
4.    Accepter at I er forskellige
5.    Kommuniker mere – sig højt hvordan du har det

Mand med hovedet slået opgivende ned i bordet- Udbrændthed

Der er flere veje, der kan føre til, at du føler dig udbrædt, trist og tung. Den mest almindelige er, hvis du bevidst eller ubevidst har glemt dine egne behov og ikke tager dig selv alvorligt. De gange du vælger at lade din fornuft bestemme over dine følelser, svigter du dit hjerte og din livskraft svækkes.

Læs: Udbrændthed – 8 redskaber så du undgår at brænde ud

Book 1:1 session nu.

Video hvor jeg taler om: Hvis alle kan lide dig, har du et seriøst problem Kig HER

Typiske symptomer på udbrændthed

Træthed, tristhed og manglende energi og lyst til at udrette noget. Og vigtigt ingen ønske om at være sammen med andre og skulle være nærværende og noget over for andre. Måske har du ladet fornuften styre, og dermed ikke givet plads til følelser som glæde, umiddelbarhed, sjov og lethed. Hvis du altid lader dit hovedet regne ud, hvad der er bedst lige nu, mister du nuet, nærværet og den umiddelbare glæde. Det gør, at livet blir opgaver, pligter og gøremål og den negative spiral er igang, og du risikerer at mærke udbrændthed.

Hjælp, jeg kan ikke mærke min krop!

Udbrændthed kommer lige pludselig og dermed bagpå de fleste. Du når ikke at se det komme, men bang, så rammer det. Ofte er det, fordi du alt for længe ikke har mærket dig selv, din krop og dine følelser og bare fulgt med strømmen. Du har mistet evnen til at mærke dig selv, dine behov og ønsker, idet din refleks retter sig ud mod andre og deres forventninger og behov. Det gør, at du ikke fylder dig selv op og dermed bliver gnaven, sur og irritabel. Kan du genkende det? Så er tiden inde til at ændre adfærd ellers ender det triste humør med at bidde sig fast fx til en depression. Pas på dig selv nu og gør noget godt for dig selv.

Stop op og gør noget andet, der kan hjælpe dig til at ændre mønstre. Hvis du synes, det er for stort et skridt at komme til 1:1 forløb, har jeg lavet online kurset: Mærk din krop, mand! KIG HER.

Se video om udbrændthed her

Jeg coachede en mand forleden. Han har været i et længere forløb og føler, at hans humør og tilstand er meget svingende. Han opdager løbende nye ting, han kan skrue på for at få det, han gerne vil have, men har ikke helt fået hul igennem til at mærke, når noget føles rigtigt eller forkert. Han er styret af sin fornuft og løber meget hurtigt for at gøre alle andre glade. Hans ønske er at skabe balance, så hans følelser får mere plads, og han bliver bedre til at kommunikere, hvordan han har det. Book en parterapi session her.

Se video om udbrændthed her: 

– Det jeg ønsker allermest er ro og fred. Men det får jeg jo aldrig, fordi jeg lader omgivelserne sætte tempoet, og lader andre bestemme, hvad jeg skal og hvor mine grænser går.  Kontakt mig, hvis du vil vide mere.

Det var en kæmpe erkendelse for ham, at indse og mærke på egen krop, at det er sådan, han lever sit liv. Han udliciterer simpelhen ansvaret for, hvad han skal bruge sin tid på til sin partner, sine medarbejdere, sine forældre, sine børn – en brugbar måde, hvis man ikke selv ønsker eller har mod til at tage ansvaret.

Styr efter dit indre kompas
Men det er yderst risikabelt, da det kan ende med, at du mister følingen og styringen med, hvor du er på vej hen. Det er her, det bliver svært at mærke, hvor du selv er og har lyst til. Læs blog: Læs bloggen: Få 8 tips til styrket selvværd.
Dit indre kompas narrer dig til at tro, at du får det godt, hvis du opfylder alle andres behov, indtil du er så træt og udkørt, at udbrændtheden kan ende i depression eller stress.

Udbrændthed test – 6 symptomer på udbrændthed

  • Manglende lyst og glæde til det meste
  • Træthed, tristhed og tunghed
  • Du føler dig utilstrækkelig og usikker
  • Du har mest lyst til at være alene, så du trækker dig
  • Du kan ikke mærke din krop og dine følelser
  • Du oplever, at du er gået i stå

Sådan kommer du videre

  • Hold pauser i løbet af dagen
  • Gå ud i naturen og bevæg dig hver dag
  • Sig nej til din chef eller kollega, hvis der er for mange opgaver
  • Giv udtryk for hvordan du har det både godt og dårligt
  • Sænk dit tempo og mærk efter, inden du reagerer
  • Skab nærvær i din hverdag med dem du holder af

Se video hvor jeg taler om symptomer på udbrændthed her 

Vil du læse mere om, hvordan du undgår at brænde ud – KLIK HER

Book en tid, hvis du vil arbejde på at få mere glæde og handlekraft i dit liv

>

Mand set bagfra - Mærk dig selv

Her er en gennemgang af 5 områder, der kan være tydelige tegn på, at du er midt i en krise. Måske har du ikke ville indrømme det over for dig selv. Og slet ikke over for andre – end ikke dine nærmeste, fordi du er vant til at klare alting selv. Det er der bare ikke nogen, der kan. Det er et tegn på styrke at kunne bede om hjælp. Tjek de 5 områder og opdag om du genkender noget i dit liv lige nu. Hvis du gør og har mod på det, kan du hjælpes videre i et forløb, hvor jeg giver dig nye måder at være i verden på, som styrker dit selvværd, din glæde og balance i hverdagen.

1. UTROSKAB:

Er du begyndt at kigge efter yngre modeller og overvejer eller er måske i fuld gang med utroskab? Du har måske i mange år ikke sat foden ned og sagt din mening og dermed ikke fået dækket dine behov i parforholdet. Det kan være årsagen til, at du nu ikke kan holde ud at være tæt på din partner. Inderst inde er du vred og skuffet over hendes manglende omsorg for dig, men du får det ikke sagt højt. I stedet er I begyndt at leve jeres liv lidt hver for sig, hvilket gør, at I fjerner jer fra hinanden og opbygger to parallelle liv. Det er ikke dit ønske, men ubevidst undgår du dagligt at komme tæt på hende. Hun mærker dit fravær – vover ikke at spørge, hvad der er galt, men prøver at løse det ved ikke at være hjemme, når du er der. I undviger hinanden i uro for at komme i konflikt. Det kan gå i en periode, men ikke for evigt. Mandens midtvejskrise er i fuld flor.

2. ALENE HJEMME – BARE JER TO:

I er nået dertil i livet, at jeres børn ikke er meget hjemme eller måske er de allerede flyttet. Det betyder en ny epoke i forholdet, fordi I skal finde en ny måde at være i jeres relation på. Nu er det jer to – måske føles det tomt eller udfordrenden, da I ikke har nogen til at være en buffer mellem jer og derfor selv må sørge for, at kontakten etableres og holdes ved lige. Skal det lykkes, må I tage det alvorligt og arbejde på at skabe en ny måde at være par på.

3. FARVEL UNGDOM:

Mister du gnisten, interessen og handlekraften, når du mærker din dødelighed? Dine kropssignaler fortæller dig, at du ikke er 20 år mere og måske tager det toppen af dit selvværd og mindsker sexlysten? Du har hele dit liv været vant til at være fysisk stærk og kunne gøre, hvad der var nødvendigt af hårdt fysisk arbejde og træning. Men alting forandrer sig også din krop, så du har ikke andre valg end at acceptere og gå med. Det bedste du kan gøre for dig selv og dit humør er at lytte til kroppen og tage det alvorligt, når den er træt, sulten eller øm. Vær god ved dig selv, så det ikke bliver dobbelt så hårdt, hvis du straffer dig selv ved ikke at anderkende din egen dødelighed.

4. VAR DER IKKE MERE TIL MIG?

Når du pludselig opdager, at du har levet mere end halvdelen af dit liv og egentlig ikke er helt tilfreds, risikerer du at få en nedtur. ‘Var der ikke mere til mig end dette’? – ‘Skal jeg ha’ det job, den partner og den bolig resten af livet eller skal der ske noget andet’???? Der kan stå mange spørgsmål i kø inde i hovedet, der gør livet tungt, trist og svært for dig. Du har flere muligheder her. Du kan vælge at tage ansvar for gøre noget af det, du altid har drømt om eller du kan leve med, at det er som det er. Igen er accept et godt redskab til at skabe ro. Hvis ikke må du finde ud af, hvad det er du skal gøre, som vil glæde dig og give mening i dit liv.

5. DU TRÆKKER DIG VÆK:

En meget almindelig måde for mange mennesker at beskytte sig på, når noget er svært, er at trække sig fra kontakten. At blive stille, indadvendt og ikke kontaktbar. Men det gør dig temmelig ensom, og sætter dig ud af spillet i familien, på jobbet eller i vennekredsen. Hvis du savner spænding eller udfordring i fx. dit parforhold, får du jo aldrig det du ønsker dig ved at trække dig væk. Mærker du, at du savner noget og ikke er glad, ændrer du tingene ved at tale om det. Giv udtryk for dine tanker og følelser, så du opnår nærvær og giver din partner en chance for at forstå dig og dermed kunne give dig omsorg, kærlighed og tillid. Gør du det modsatte ved at trække dig uden at sige hvorfor er det tydelig tegn på din midtvejskrise. Og det kan være meget ensomt.
Ønsker du at arbejde på at ændre nogle af disse 5 områder, der gør, at du føler dig alene og i krise kan du læse mere her: SE HVAD DU KAN GØRE FOR AT HJÆLPE DIG SELV FORANDRING NU.
Hvis du genkender disse tegn og udsagn, jeg her har listet op er der stor sandsynlighed for, at du er ramt af en midtvejskrise. Det er ikke mystisk eller noget usædvanligt. Men det kan være smertefuldt og ensomt, hvis du går med det alene og ikke har nogen, du vil/kan tale med. 
I et forløb hos mig får du brugbare redskaber til at komme videre. Du opdager, at du selv kan begynde at tage ansvar nogle steder, du før har undgået. Du vil vokse personligt og dit selvværd styrkes, når du bliver klogere på dig selv og din adfærd. Det giver frihed og ro, når du selv er klar over, hvad du kan gøre for at få det bedre med dig selv og dine nærmeste.
Det vil være en glæde og fornøjelse at arbejde med dig, hvis du er parat til at gå næste skridt for at genskabe balancen i dit liv. Book en tid til en indledende samtale her.
Kontakt mig på mail eller telefon og få flere informationer. Du kan også bestille en tid til en indledende samtale.

Trist mand med hovedet i håndfladerne - midtvejskrise

Hvad er det, der sker, når mænd rammes af midtvejskrise? Nu gik det lige så godt eller gjorde det?

Har du det rigtig dårligt og føler dig trist, når du slår øjnene op om morgenen? Ved du ikke hvad det er, som trækker din energi ned og tynger dit humør? Så er det nu, du må finde ind til årsagen. Uden at kende årsager og forstå din egen adfærd, kan du ikke forandre situationen. Det vil jeg gerne hjælpe dig videre med. Mit fokus når mænd rammes af midtvejskrise ligger på at indskærpe alt det, de fortæller og oplever og finde ind til essensen, så det bliver mere klart og muligt at arbejde med. Læs om mine 1:1 sessions HER.

Er det sådan du har det, mand?

  • Bruger du al din energi på at hjælpe og tilfredsstille andre, så du føler dig tom og udmattet?
  • Har du mistet glæden og evnen til at fokusere og være nærværende, når du er sammen med andre?
  • Har du mest lyst til at træde lidt i baggrunden og være dig selv?
  • Mærker du en utilfredshed uden at handle på det?
  • Er du begyndt at overlade beslutninger og ansvar for jeres fælles liv til din partner?
  • Føler du dig ude på et sidespor i din opdragelse af dine børn?

Hvad vil det sige, når du som mand rammes af midtvejskrise og hvad kan du gøre? 

Hvis du genkender nogle af de punkter ovenover, skal du tage det alvorligt. Måske er det svært for dig at erkende, at noget er galt? Du har været vant til at klare dig selv og vise udadtil, at du har styr på tingene. Men det er ganske naturligt for alle både mænd og kvinder at komme til et punkt, hvor livet gør ondt og det ikke lige forsvinder igen. Det bedste du kan gøre for dig selv er at anerkende din tilstand og tale med nogen om det.

Undlad at bruge din energi på at få det til at forsvinde, da det kun vil forstærke følelsen af tristhed. Ingen går igennem livet uden kriser. Find ud af, hvad du er ked af, og hvad der har udløst din midtvejskrise. Er det nu i dit liv, at du vil være ærlig over for dig selv? Du vil ikke længere løbe væk fra ubehaget, men forholde dig til det, der sker. Erkend at der er noget, du må tage fat på og nogle følelser, du måske har undgået og fortrængt, som banker på. Tiden er oplagt til at blive klogere på sig selv og mere bevidst om egen adfærd, som vil gøre alting nemmere for dig.

Køb lydbogen ‘Fra mand til menneske’ HER og bliv klogere på dig selv og din manderolle.

5 veje videre – hjælp dig selv: 

  • Stop op, sænk dit tempo og kom tilstede i det, du laver
  • Acceptér dine følelser; det er okay at være vred, ked af det og at ville ændre nogle ting i dit liv
  • Lyt til din krop og dit humør og gør noget, som gør dig glad og ikke presser dig
  • Vær i nuet/træk vejret dybt, så du kan mærke dine behov og grænser
  • Kommuniker dine tanker og følelser til din familie og dine venner, da det skaber et bedre sammenhold og nærvær

Har din mand en midtvejskrise?

Er du kvinde og mærker du en forandring hos din mand? Han er måske begyndt at trække sig, være mindre deltagende og ikke så glad, som han var engang? Han siger, at alting er okay, når du spørger ham, hvordan han har det, selvom han ser trist og energiforladt ud. Så skal du være opmærksom, fordi din mand vil helst ikke vise, at han ikke er ovenpå. Han ønsker ikke at fremstå svag og hjælpeløs, da det gør ham usikker og utilstrækkelig. Han vil vise dig, at han kan tage sig af dig og familien også, når han har det allerværst.

Tag hans tegn på tunghed og behov for at være alene alvorligt. Han kan være på vej ud i en midtvejskrise, som kan udvikle sig til en depression, hvis han/I lader som ingenting. Ring og få en snak om situationen på 20 71 21 22. Han skal i gang med at arbejde med sine tanker, følelser og selvværd.

Måske er de fem punkter ovenover de første tegn på, at du mand er på vej ud i en midtvejskrise. Typisk adfærd når mænd rammes af midtvejskrise er, at de søger ensomheden, trækker sig væk og undgår nærhed. Desværre er netop dén adfærd med til at forstærke din midtvejskrise.

Ønsker I parterapi kig nærmere HER.

 

Pludselig har du mistet glæden – Book et 1:1 forløb

Troen på fremtiden og lysten til at være tæt på din familie og din partner bliver mindre, når du har en midtvejskrise. Du fatter ikke helt, hvad der sker og går med dine tanker og følelser alene. Du ønsker ikke at vise din sårbarhed til andre, og tænker måske på, hvad de vil mene om dig, når du viser, hvem du er. Du er ikke lige nu den, der kan klare det hele, smile overskudsagtigt og påtage dig de praktiske opgaver. Selv om du faktisk har gjort det i mange år, mærker du nu en modstand og træthed ved at skulle blive ved med det. Dit overskud er mindre end før og det er svært at leve med. Det er, fordi du er i en svær fase i livet og trænger til omsorg, ro og hvile.

Glemmer du at passe på dig selv, mand?

Måske genkender du disse situationer:
  • At det føles ensomt at være supermand, der ikke siger eller viser at det er tungt, men bare ordner og sørger for alle andre
  • At du ikke beklager dig eller beder om hjælp, når du er ked af det, men trækker dig væk fra det sociale
  • At din fysiske styrke og overskud ikke er helt det samme, som det plejer at være
  • At du kører videre og lader din stress tærskel overskride igen og igen og bliver irriteret og kort for hovedet

Sådan kommer du videre:

Du kan se mere om 1:1 session her og få en sparringspartner og mandeterapeut, der forstår dine udfordringer

Glem ikke din ven – Kroppen!

Lever du dit liv via dit hoved og tanker? Har du ikke rigtig kroppen og dine følelser med? Det har du måske været nødt til tidlligere, fordi du har oplevet ubehag og svære perioder, hvor fortrængning var din redning? Kunne du tænke dig at få hele dig selv i spil, så du kan udleve dit fulde potentiale? Vi er jo både hoved og krop – rationale og følelser. Glæden, sorgen, vreden, kærligheden og seksualiteten findes i kroppen – ja livet findes i kroppen. Vil du gå glip af det?

Vejen tilbage til dig selv, finder du ved at erkende, at du har en udfordring. Et vigtigt skridt er at handle på dét, du mærker. Din krop fortæller dig løbende, hvis den er træt og overbebyrdet, og har brug for en pause. Mange lytter ikke og tager det ikke alvorligt. Undgå at starte kimen til krise, tristhed, stress og depression ved at fortsætte den negative spiral. Bryd den ved at tage dig selv og dine behov alvorligt. Hvis du ikke ved hvordan, er det netop dét, du opdager i et terapiforløb, hvor du kan skifte den adfærd ud, der ikke virker for dig mere og gøre noget andet, der virker.

Lær hvordan du genskaber din balance og får mere tro på dig selv i et terapiforløb
Ring og lad os få en snak: 20 71 21 22 eller Book den indledende session her

Se mere her: www.mandeterapeut.dk

Indlæg i et blad - En rigtig mand

Læs interview i Alt for Damerne jeg giver om mænds maskulinitet og identitet:
Det er maskulint at følge sine behov og lyster, at mærke sin potens og være i kontakt med følelser og fornemmelser som vrede, glæde, sult, træthed og liderlighed uden at skele til, hvad andre tænker. Derimod ligger det langt fra den maskuline adfærd at tale om og agere på sorg og tristhed, da det viser svaghed og opfattes som en trusel for det maskuline. Bruger du din maskulinitet til din egen og parforholdets fordel? Læs mere her.

I hvilket omfang mener du, at mænds opfattelse af maskulinitet ændrer sig gennem livet? Hvordan og hvorfor?

Det ydre og fysiske har stor betydning for den unge mand. Han mærker sin maskulinitet via sin potens, sine muskler, sin veltrænede krop, en stor bil og et job, hvor han udviser styrke og beslutsomhed som fx. brandmand og politimand. Når manden bliver ældre får han mere fokus på de indre værdier og oplever sin maskulinitet gennem at være far og rollemodel for sine børn.
At overskride sine grænser og trodse frygt og smerte ved fx. faldskærmsudspring, Marathonløb eller skisport er for mange mænd endnu en vej til at mærke maskulinitet. Det er vigtigt for mænd jo ældre, de bliver at holde sig i form, da det giver velvære og en følelse af at være attraktiv og dermed mere maskulin.
Som konsekvens af samfundets udvikling, hvor kvinden og manden arbejder lige meget er de nødt til at dele pligter og opgaver i hjemmet. Det føler en del mænd ikke er særlig maskulint, men et must for at få familien til at fungere.

I hvilket omfang mener du, at kvinders opfattelse af, hvad der er maskulint, ændrer sig gennem livet? Hvordan og hvorfor?

Den unge kvinde har ofte fokus på det ydre og tiltrækkes af mandens styrke, vilje og evne til at føre sig frem over for hende og andre. Det er idealbilledet af manden, hun finder maskulint. Ham der kan det hele, ser smuk ud og er en god far. Jo ældre kvinden bliver og jo mere livserfaring, hun får, bliver det de dybere egenskaber, hun finder maskulint hos sin partner. Han skal kunne tale om det, han tænker og føler, han skal kunne lytte og håndtere hendes følelser og matche de ting, hun ønsker og interesserer sig for.

I undersøgelsen finder 64 procent af kvinderne deres partner maskulin i meget høj eller høj grad. 57 procent af mændene føler sig i meget høj eller høj grad maskuline i deres parforhold. Hvorfor tror du, at kvinderne opfatter mændene som mere maskuline, end de selv gør?

Mange mænd fortier, hvordan de egentlig har det. De taler ikke om, når de er utilfredse eller uenige, men vælger ofte at lade som ingenting, da de vil undgå konflikt. Svaghed er for mange mænd ikke en option og ikke noget, de viser til andre. Det betyder, at kvinden ikke rigtig ved, hvordan hendes mand har det, men tror, at han er okay, hvis ikke han giver udtryk for andet.

Ifølge undersøgelsen daler følelsen af maskulinitet med alderen. 74 procent af de 18-29-årige føler sig i meget høj eller i høj grad maskuline, mens det kun gælder 46 procent af de 60-70-årige. Hvad tror du, er grunden til det?

At føle sig udødelig er den unge mands privilegie. Han er stærk, potent og hans krop klarer det meste og føles ikke træt, selvom den bruges nådesløst. Det er i de unge år manden har sine sexuelle højdepunkter, og her han gør sin partner gravid – det ultimative bevis på maskulinitet i de fleste mænds bevidsthed.
Manden i 60-70’erne oplever store udfordringer, da hans potens i disse år falder og hæmmer hans sexualitet. Det begrænser hans følelse af at være maskulin, stærk og attraktiv, og han mærker sin dødelighed.

Kvinder bedømmer mænd til at være mere maskuline, når der er børn i husstanden – 71 mod 61 procent. Hvorfor tror du, at det er sådan?

Er der noget mere sexet end, når manden tager ansvar? Nej vel, og her er børnefamilien smeltediget for ansvarlighed på alle planer, hvor manden tager stilling, viser sin handlekraft og agerer for fuld udblæsning. I familien har manden mulighed for at vise hele sit spekter ved at være både den bløde og følsomme mand samtidig med, at han træder i karakter og udviser autoritet og lederevner. Og man skal ikke glemme, at hun har udvalgt ham som faren til sine børn.

Kvinder bedømmer mænd til at være mere maskuline, når husstandsindkomsten er over 800.000 – 75 procent mod et gennemsnit på 65 procent. Hvad er din kommentar til det?

For kvinden er det vildt maskulint, når en mand kan tjene penge. Han slæber vildtet hjem til bålpladsen – jo flere penge jo mere kød. Selvom kvinden selv kan tjene penge og være skaffedyr, er det totalt befriende for hende at slippe kontrollen og overlade rattet og lade ham styre et trygt sted hen. Når han er god til at tjene penge skaber det tryghed og gode rammer for det liv, hun ønsker.

57 procent af mændene i Region Hovedstaden nævner det som maskulint at have engagement i familien, tallet for Region Midtjylland er kun 40 procent. Hvorfor tror du, at der er sådanne regionale forskelle?

Nye strømninger og tendenser slår som regel hurtigere igennem i hovedstaden. Her er informationsbehovet og ønsket om at rette sig mod det globale samfund og parathed til forandring større. De klassiske kønsroller og familiestrukture er under pres, da begge parter arbejder fuld tid og vil realisere sig selv samtidig.
De praktiske livsvilkår spiller også en rolle. I hovedstaden er flere arbejdspladser besat af vidensarbejdere, som har lettere ved at være fleksible i forhold til familielivet, da det fx. er en mulighed at gå tidligere og arbejde hjemmefra om aftenen, mens det kan være mere fastlåst i Midtjylland, hvor mange jobs ligger i indutrien og i landbruget, hvor tingene ikke kan udsættes.

Vil du arbejde med din maskulinitet og blive en stærkere udgave af dig selv? Du får mig som sparringspartner og terapeut i et 1:1 forløb, som ændrer de mønstre og vaner, du ikke virker for dig. Du får nye måder at nå dine mål på og indsigter i din adfærd. Book et 1:1 terapi/coaching forløb her.
Pressebillede af Annette Jønsson i sin have
40-års krise nej tak 

Manden oplever, at han skal opfylde en masse krav og forventninger kvinden har til ham. Han skal være blid og hård. Han skal styre familielivet og karrieren, og han skal være stærk og vise sin sårbarhed. Alt dette samtidig med, at han også lægger tøj sammen, laver mad og holder barselsorlov og har sin maskuline identitet på plads. Det er en stor opgave for ham og for en del mænd alt for stor. Resultatet hvis han ikke siger fra kan ende med: Midtlivskrisen lammer mænd i 40 års alderen. 
Oplev en 1:1 session – Se mere her inden du booker
Mange stiller høje krav til sig selv og bruger meget energi på at holde øje med, hvad hans partner ønsker. Når han er fokuseret på at efterleve de krav, hun stiller til ham, fjerner han sig fra sig selv. Han mister evnen til at mærke sine egne behov og følelser, fordi han er ovre i hende for at regne ud, hvad hun ønsker sig. En adfærd, der ikke er drevet af lyst, men af pligt og frygt for at miste. Desværre sker det, at han helt glemmer selv at stille krav til sin partner, og aldrig ber hende om ting, der er væsentlige for ham.

Midtlivskrisen lammer mænd i 40 års alderen

Som mand er du nødt til at træde i karakter og stå ved dig selv. Øve dig i at sige NEJ, når du ikke er enig og skab plads til dig og dine værdier i dit parforhold. Det bliver meget sjovere og friere, når du tillader dig at udfolde hele dit potentiale.
Du kan træne dit nærvær, selvværd og kommunikation i en mandegruppe – Kig her
Det kræver, at din maskulinitet kommer i spil, hvor du udviser handlekraft, tager beslutninger og har mod til at gøre ting, der ikke nødvendigvis gør dig populær og giver dig succes, men snarere tværtimod. Alligevel vil du opdage med tiden, at det virker, når du kommunikere tydeligt, hvad du føler og tænker. Undlader du at gøre det, ender du som en trist, vred og irritabel mand, der ikke er særlig sjov at være sammen med. I en familie er det ikke frugtbart, da de andre medlemmer ikke orker det, og du trækker dig mere og mere, og pludselig ender det med skilsmisse. En ond spiral, der lever sit eget liv, hvis I ikke taler om tingene.

Vend din svaghed til din styrke

Mange mænd oplever, at de viser svaghed og sårbarhed, når de fortælle om noget, de ikke er gode til eller hvis de siger nej og afviser noget overfor deres partner. Det har konsekvens ikke at gøre det, fordi han dermed ikke giver sig selv mulighed for at vise, hvem han egentlig er, og hvad han står for. Det hele bliver meget hurtigt på partnerens primisser, hvis han bare følger med. Derfor kan det blive din styrke, når du viser, at der er ting, du ikke vil være med til eller ikke er enig i.

Din mandeidentitet    

Tiden er gået og du har i årevis indordnet dig og slugt kameler i dit forhold. Beklageligvis er ansvaret suverent dit eget. Ingen har tvunget dig til det, og du har måske tænkt, at det nok går over i de svære perioder. Du har ikke taget samtalen eller delt dine tanker med hende, og nu har hun fået nok og siger SLUT. Det sker i 2/3 af tilfældene, at det er kvinden, der siger stop og kommer ofte som et chok for manden, der står lammet tilbage og skal starte sit liv forfra på egen hånd.
Her bliver det vigtigt, at du som mand selv definerer din identitet og i den grad stopper op og mærker efter, hvad du har lyst til, og hvad der er det rette for dig lige nu. Det kan godt være, at de kvinder du møder har en masse tårnhøjde og urealistiske forventninger til dig og dine egenskaber. Men det er temmelig ligegyldigt. Ret energien og fokus indad, og bliv tryg med, hvad der rør sig i dig, så kan du bedre opdage, hvilke egenskaber du ønsker hos kvinden.
HUSK, du skal også stille krav og have forventninger til hende, du skal leve sammen med. Jo mere kønsrollerne udviskes – jo sværere bliver det at stå fast som mand og hvile i din maskulinitet. Går du alt for meget i hendes retning og lader hendes feminine normer og behov styre, ender du med at føle dig amputeret som mand og menneske, hvilket ikke er særlig attraktivt hverken for dig selv eller andre.

 3 fokuspunkter der hjælper dig gennem din midtvejskrise:

–       ret dit fokus ind mod dig selv og start der

–       kom ned i tempo, træk vejret og mærk efter

–       udtryk dine følelse, tanker og behov højt og tydeligt